Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Randers Statsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Louise Matz
|
|
Hold
|
2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Politik, magt og Demokrati I: Politik og ideologi
Første forløb i klassen bliver et intro forløb om politik, ideologier og demokrati. empirisk fokus på dansk politik
Formål:
Kernestof:
Fra politik
- politiske ideologier
- skillelinjer
- partiadfærd
- vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark (den parlamentariske styringskæde)
Fra Metode:
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Faste grupper i forløbet
I forløbet træner vi desuden følgende spørgeord:
Undersøg
og statistisk usikkerhed
lineær regression
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jensby, Ellegaard Pedersen og Brøndum: Politikbogen, Columbus; sider: 17-21, 27-60, 75-85, 92-102, 127-131, 139-145, 218-222, 232-239, 242-246
-
Ideologier - Luk Samfundet Op
-
Jensby, Ellegaard Pedersen og Brøndum: Politikbogen, 2. udgave, Columbus; sider: 155-166, 169-174, 194-200
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Politik magt og demokrati II: Mediers rolle
I det seneste årtier fremvæksten af sociale medier og politiske kommunikation via sociale medier vokset voldsomt. vi oplever at meget af den politiske og interrelationelle kommunikation mellem mennesker foregår her. forløbet undersøger derfor fordele og ulemper ved dette. Er vi herre over egne data? er det en god kommunikationsform?
vi arbejder med vælgeradfærd og partiadfærd, magt, J. Habermas teori om system vs livsverden og omkring Den Magtfrie samtale. Vi får viden om medieteori og kigger ditto på det amerikanske valg og polariseringen af det amerikanske samfund med fokus på SOMEs rolle heri
Forløbet arbejder med følgende kernestof:
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
̶ magt- og demokratiopfattelser
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Træner følgende opgavetyper:
Hvad kan der udledes af (statistik)
beregningsopgaver
Sammenligning af 2 bilag
Synopsis (træning til mundtligeksamen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
ny viden om hypoteser
|
19-02-2024
|
|
lineær regression
|
19-03-2024
|
|
Peer review af lineær regression
|
21-03-2024
|
|
Synopsis Politik
|
22-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Det politiske Europa I: EU & EP valg
EU forløb med fokus på det kommende EP-valg 2024
Vi arbejder med Integrationsteorier, EUs politiske system.
vi arbejder desuden med casen: ens opladerstik i hele EU?
I forløbet skal eleverne lave et kvalitativt interview som senere skal fremlægges
Kernestof:
EUs politiske system
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
12,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forbrydelse og straf
Formål:
Forløbet havde til formål at give eleverne et indblik i omfang, årsager og konsekvenser af forbrydelser i Danmark, herunder også hvilke muligheder vi har for at mindske omfanget. Hertil også en forståelse af det danske retssystem og retspolitik, samt de udfordringer der er hermed. VI skal overvære en retsag i byretten i Randers (22/9)
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
Sociologi (Bourdieu, Goffman, Maffesoli)
socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik:
Skillelinjer i dansk politik – med fokus på retspolitik
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (intro til Foucault, )
politiske beslutningsprocesser i Danmark
Metode:
kvalitativ og kvantitativ metode
casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
USA I: Amerikansk politik og demokrati
optakt til det e amerikanske præsidentvalg.
Der anvendes sociologiske begreber om identitet og identitetsdannelse, men også begreber og viden om forholdet mellem stat og borger og brug af data og demokrati.
Vi arbejder desuden komparativt med de politiske systemer i hhv. Danmark og USA. der er stor fokus på mediers rolle, herunder polariseringens logik og konspirationsteorier
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder globale forhold
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende kvantitative og kvalitative metoder
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Forløbet dækker følgende dele af kernestoffet:
Sociologi
– identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande
– massemedier og politisk meningsdannelse
– social differentiering og kulturelle mønstre.
Politik
– demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
– magtbegreber
– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system
Økonomi
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
Metode
– komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
USA II: Strukturel racisme i USA
Dette er klassens SRO forløb sammen med Engelsk om strukturel racisme
Vi arbejder i forløbet sammen med engelsk A omkring strukturel racisme i USA. Fokus i samfundsfagsdelen er:
Redegørelse for Pierre Bourdieus teori om social arv samt for begrebet strukturel/systemisk racisme.
Undersøgelse vha. selvvalgte parametre, om der er statistiske forskelle på sorte og hvides muligheder i det amerikanske samfund i dag.
Diskussion af, hvorvidt der er udsigt til forbedringer af sortes muligheder i USA i nærmeste fremtid.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Økonomi og velfærd I: Uddannelse og arbejde
Forløb med fokus på velfærdsstatens mulige interne og eksterne klemmer, så som demografi, forventninger, samt økonomiske mål og politikker.
Vi har et særligt fokus på uddannelse og arbejde da klassen deltager i Samf Cup 2023(om uddannelse)
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Opgaver undervejs:
Samf Cup
opgave om udenlandsk arbejdskraft og økonomi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
problemstilling samf cup
|
13-12-2024
|
|
arbejdsmarked opgave
|
24-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Økonomi og velfærd II: Ulighed i sundhed
Hvor meget skal cigaretter koste?
Skal normalvægtige børn belønnes i kroner og ører?
Er fedmeepidemien et individuelt eller samfundsmæssigt problem/ansvar?
Ovenstående spørgsmål er tydelige eksempler på at sundhed og livsstil fylder mere og mere i det offentlige rum. Der er stigende opmærksomhed på sundhed fra politikernes side og stigende vilje til at lave tiltag, som forbedrer folkesundheden. Samtidig er sundhed overalt i medierne, og flere og flere danskere bestræber sig på at leve sundt. Dermed bliver det også mere og mere oplagt at behandle emnet i samfundsfag. emnet er et tværfagligt emne, som skal dække økonomiske, sociologiske og politiske forhold
Vi arbejder således både med priselasticitet, cost benefit -analyser, Bourdieu og Giddens teorier blandt meget andet. Eleverne er også introduceret til Foucaults magtbegreber og vi har igen gjort brug af Habermases system- og livsverden.
Eleverne laver desuden opgave om Priselasticitet
i forløbet er der derudover et samarbejde med matematik omkring gini koefficient. I læreplanen for Samfundsfag A står der, at eleverne skal kunne påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af egne beregninger. det er gjort her
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
undersøge et politikområde
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
ligestilling blandt køn ift rygning og fedme
Kernestof:
- velfærdsprincipper
-politiske grundholdninger
- social differentiering og kulturelle mønstre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Synopsis arbejdsmarkedet
|
28-04-2025
|
|
opgave om økonomi
|
29-04-2025
|
|
dagens opgaveseddel afl
|
08-05-2025
|
|
opgave om ulighed og klasser
|
20-05-2025
|
|
mundtlig formidling
|
29-05-2025
|
|
2c SA skr. prøve
|
04-06-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Økonomi og velfærd III: Sociale klasser
Emnet er et tværfagligt emne, som skal dække økonomiske, sociologiske og politiske forhold
Vi arbejder således både med priselasticitet, cost benefit -analyser, Bourdieu og Giddens teorier blandt meget andet. Eleverne er også introduceret til Foucaults magtbegreber og vi har igen gjort brug af Habermas system- og livsverden.
Vi har ifm Københavnerturen besøgt hhv AE og Cepos og hørt deres synspunktr ift ulighed i danmark
Faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
undersøge et politikområde
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
ligestilling blandt køn ift rygning og fedme
Kernestof:
- velfærdsprincipper
-politiske grundholdninger
- social differentiering og kulturelle mønstre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
dagens opgaveseddel afl
|
08-05-2025
|
|
opgave om ulighed og klasser
|
20-05-2025
|
|
mundtlig formidling
|
29-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det politiske Europa II: Ungarn & EU
Klassens andet EU forløb med optakt til studieturen til Budapest. det er således også klassens SRP 4 forløb.
Vi har derfor særligt fokus på EU's udfordringer md fokus på DKs og Ungarns rolle i og for EU. Der er desuden fokus på komparativ metode mellem Danmark og Ungarn
Eleverne laver et sociologisk feltarbejde i Budapest (Kvarteranalyse) ligesom vi er på besøg på den Danske ambassade og parlamentet
ligesom de har arbejdet med komparativ analyse og brug Hofstedes Teori og værktøjer hertil
Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisation samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
̶ komparativ metode og casestudier
̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Politik , magt og demokrati III: Kommunalvalg
Den 18/11 er der kommunalvalg.
Vi beskæftiger os med dette før under og efter. fokus er på det lokale demokrati i Randers
Det danske politiske system – herunder forholdet mellem kommunerne og staten samt kommunernes rolle
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund – herunder politisk deltagelse og medborgerskab
Demokratiopfattelser – herunder deltagelsesdemokrati og konkurrence demokrati
Magt – herunder magt som en ressource og magt som en relation
Demokrati – herunder direkte og repræsentativt demokrati, nærdemokrati, deltagelses- og konkurrence demokrati
Repræsentativitet – herunder ligestilling og aktør/struktur forklaringer
Eleverne kommer til at diskutere, undersøge, udarbejde hypoteser, indsamle empiri og lave statistik herpå
Eleverne laver en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ifm valget, som vi arbejder med på timen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Politik i en globaliseret verden I: IP
Klassens IP forløb
Forløbet har fokus på relevante aktører samt deres dagsorden i forhold til de internationale magtrelationer. Udviklingen i den økonomiske og politiske magt fungerer som baggrund for forståelsen af de nuværende relationer, ligesom udviklingen i polaritetsstrukturen samt betydningen af de ikke-statslige aktører inddrages. Diverse typer af magt og trusler samt DK's udenrigspolitiske muligheder i det internationale samfund er også relevante faktorer i forløbet.
Vi arbejder løbende med cases; Israel, USA, Kina, Rusland og deres relation til Danmark, Nato og FN.
desuden undersøger vi særligt EUs rolle i det internationale samfund og har særligt fokus på Ungarns position i EU. vi er i uge 40 på studietur til Budapest.
Formandskabet er i fokus, Ungarns demokratiske udfordringer, Grønlands forhold til EU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Rasmussen og Skött: IP bogen, Columbus; sider: 27-32, 35-47, 53-61, 63-69, 73-84, 89-97, 101-105, 109-117, 127-136, 138-144, 150-157, 160-165, 195-203, 232-241
-
117-120: sikkerhedsformer
-
Andersen og Skött: Økonomibogen, 2. udgave, Columbus; sider: 174-179
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
KV synopsis
|
21-11-2025
|
|
skriveøvelse IP teorier diskussion
|
11-12-2025
|
|
arb. seddel
|
14-01-2026
|
|
IP synopsis
|
30-01-2026
|
|
Terminsprøve
|
04-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
13
|
Politik i en globaliseret verden II: Økonomi
Forløb om globalisering i et økonomisk perspektiv. eleverne arbejder med handelsteorier og i forløbet er der også generel repetition af Økonomisk teori
Områder Globaliseringen og protektionisme, komparative fordele, handelskrig, FDI, Danmark som en lille åben økonomi
Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
IP synopsis
|
30-01-2026
|
|
Terminsprøve
|
04-02-2026
|
|
skriveøvelse
|
20-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Politik, Magt og demokrati IV: Klima og Miljø
Klima og miljø er et stadigt større emne og et politisk problem, som vi ser ift klimadagsordenen og miljøforurening , senest fokus på den grønne trepart , drikkevand og griseproduktion i Danmark.
Emnet bliverbåde belyst ift. økonomi, politik og Sociologi.
Eleverne arbejder med fagbegreber så som Kuznet kurven (miljø), IPAT ligningen, negative eksternaliteter, markedsfejl, typer af goder, cirkulær økonomi, vugge til vugge etc., civil ulydighed, Habermas teori anvendes også
Teori; Riskiosamfundet, Den demokratiske samtale, Eastons model, trepartsaftaler, typer af goder.
Vi ser de to episoder af Bestseller på Vrangen (2025) og knytter det op på globalisering og outsourcing
Faglige mål:
undersøge og dokumentere et konkret politikområde
undersøge konkrete politiske prioriteringsproblemer-
Kernestof.
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
16,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59022358448",
"T": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59022358448",
"H": "/lectio/245/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59022358448"
}