Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Gitte Ahrensbach, Helle Egendal, Martin Mikkelsen
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mundtlighed, retorik og argumentation
Titel 2 Overgange i livet
Titel 3 DHO
Titel 4 Mennesker på flugt
Titel 5 Oplysningstid og fornuft
Titel 6 Medier, magt og sprog
Titel 7 Natursyn og klimaretorik
Titel 8 Litteratur og samfund, samfundskritisk litteratur
Titel 9 Blokland - betonblokkenes litteraturhistorie
Titel 10 Skriftlighed
Titel 11 Dannelse og eksistentialisme
Titel 12 Repetition og SRP

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mundtlighed, retorik og argumentation

Forløbet er en introduktion til mundtlighed, retorik og argumentation. Vi arbejder med forskellige talegenrer som politiske taler, informerende taler og lejlighedstaler. Vi ser eksempler på de forskellige talegenrer og arbejder selv med gruppevis at skrive små pro et contra-taler og individuelt skrive en længere tale som aflevering hvor de forskellige virkemidler fra argumentationsteori og retorik kommer i anvendelse.

Forløbet har fokus på mundtlighed i bred forstand:
Kommunikationssituation
Argumentets opbygning
Appelformer
Stilistiske virkemidler
Det gode oplæg, den gode tale
Talens 5 faser
De 3 talegenrer
Forskellen på mundtligt og skriftligt sprog

Materiale:
"Argumentationsanalyse" pdf fra Kjeld Mazanti Sørensen "Ideologier og diskurser" , kap. 7
Ellen Holmboe: Kort og godt om at argumentere for en holdning
Metoder i dansk, Systime
Skriftlig vejledning for stx

Niviaq Korneliussens takketale for Nordisk Råds litteraturpris 2021
Klip fra diverse taler på youtube

Omfang: ca. 49 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Overgange i livet

Forløbet er en introduktion til tekstlæsning af forskellige litterære genrer fra folkeviser til i dag og med udgangspunkt i tekster der tematiserer overgange i livet, fra barn til voksen. Vi læser lyrik, noveller og romanuddrag of skal selv skrive digte om barndommen.

Materiale:
Folkeviser: Ebbe Skammelsøn, Harpens kraft, Ridderens runeslag
(Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld - romanen udgik pga sygdom og vikardækning)
Tove Ditlevsen: Tårer
Anders Bodelsen: Drivhuset

Litteraturens veje om fortællerhierakier, synsvinkler og fortælleteknik
Litteraturhistorien på langs og på tværs, heri om Middelalder og Folkeviser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO

Vikingetid.
Forløbet om vikingetid fungerer som en selvstændig periodelæsning i dansk-historieforløbet med perspektivering til 1800 tallet og i dag. Eleverne har gennem forløbet opnået generel viden om sagatiden med fokus på den norrøne digtning, den sociale orden, æt og ære, kult og rite, myten som genre, nordisk mytologi, runer, skjaldekvad og eddaer. Forløbet har begrebet "kulturel erindring" som omdrejningspunkt i forståelsen af vikingetiden, både i 1200 tallets sagalitteratur og i 1800 tallets nationalsange.

Vi har læst Gunlaug Ormstunges Saga som fælles læst værk med særlig fokus på slægts- og æresbegreberne samt Sønnetabet fra Egil Skallagrimssons saga.


Sagaen er blevet perspektiveret til 1800 tallets genopfindelse af vikingetiden i en form for nationbuilding. Her læste vi Oehlenschlägers digt "Der er et yndigt land". Ligeledes er sagaens nidvers forsøgt spejlet i moderne rap: Strøm "Ære og skam" og Niarn - LOC "Stikkersvin".

Litteraturens Veje, kap. 1 og Litteraturen på langs og på tværs er blevet anvendt som baggrundsmateriale.
Videoklip med Pernille Hermann fra Litteraturens Huse om sagaerne "Kulturel erindring mellem det faktiske og det fiktive" og om sagaernes skrivestil er anvendt.
Albert Scherfig: Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet,  2016

Desuden har vi læst danske runer (Jellingestenen).
Undervejs får vi et undervisningsforløb på Moesgaard om vikingernes eventyr og vikingerne i Øst. Eleverne kommer på selvstændig byvandring i vikingetidens Aros.

Omfang 65 s. + diverse selvlæste værker og baggrundsmaterialer til DHO'en.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mennesker på flugt

Forløbet handler om mennesker på flugt og inddrager både skønlitteratur, sproglig analyse og medier.
Materialer:

Dokumenter om poetisk sprog, semantisk analyse og digtanalyse.
Forfatterweb om Yahya Hassan
Litteraturens Veje, heri om Performativ biografisme. Systime
Fem års litteratur, Systime. Heri om Autofiktion
Dansk i gymnasiet.dk, heri om autofiktion
Litteratursiden.dk, Hvad skal vi med digte
DR.DK, 7.10.2013: Digteren Yahya Hassan: Jeg blev opdraget med tæsk (video)
Det Danske Filminstitut, 29.01.2021: En flygtning finder hjem, et interview.

Yahya Hassan: DIGTE 2013 (værklæsning)
Alexandre Nsoni: I AFRIKA FØDERS DER IKKE DRENGE KUN MÆND (i udvalg, de 13 første digt med næranalyse af "UNG VETERAN")
Flugt, dokumentarfilm fra 2021

Nyhedsartikler, aktuel nyhedsformidling 16.06.2023, Politiken "Vi er vinder til en af de største tragedier" og Ekstrabladet: EUs lille beskidte hemmelighed".

Teori om nyhedsformidling med fokus på de seks nyhedskriterier, nyhedstrekanten, nyhedsartiklens og reportagens kendetegn, de tre typer kilder

Forløbet har tilknyttet en aflevering om Yahya Hassans digte og remediering som kreativ øvelse: omskriv en af nyhedsartiklerne eller filmen Flugt til et digt som Yahya Hassan kunne have skrevet det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysningstid og fornuft

Forløbet introducerer til Oplysningstidens ideer og der indgår både en aflevering, litterær værklæsning og et medieværk.

Vi læser som værk Erasmus Montanus (skrevet i 1723, opført i 1751) med fokus på, hvordan værket reflekterer over tidens hovedmetaforer om at være oplyst og indse/opnå kundskab (lys og syn). Komediens genrekendetegn diskuteres, og vi taler om forskelle og ligheder til i dag i forhold til sceneindretning, skuespil, publikum m.m. Vi vil nærlæse udvalgte scener i forhold til samtaleanalyse og se på samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet.
Forløbet vil også komme ind på vigtigheden af en oplyst befolkning, og i den forbindelse se på hensigtsmæssige samtaleprincipper. Hvad vil det sige at være oplyst og kende sig selv, og hvorfor er det vigtigt med en oplyst befolkning der kan tage del i en borgerlig offentlighed?
Desuden læser vi et afsnit af Immanuel Kant fra "Hvad er oplysning" (1784) samt om begreberne rationalisme og empirisme og Kant m.fl. i Litteraturens Veje.
Vi trækker afslutningsvis tråde til censur, avisernes fremkomst og en borgerlig offentlighed, der peger videre til næste forløb om magt, medier og sprog.


Materialeoversigt:
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus, 1723 (ca. 100 s.)
Immanuel Kant: kort uddrag fra "Hvad er oplysning?", 1784 (1 s.)
Litteraturhistorien på langs og på tværs, heri om Oplysningstiden og Holberg
Nikolaj Arcel: En kongelig affære (2012)
Baggrund om sprogfilosofi og samtaleprincipper
RundtomHolberg.dk, heri om "Samtidens uddannelsesprincipper" og "Teatret om Holberg"
Lex.dk: "En borgerlig offentlighed"
Aiu.dk / Mediehåndbogen: "Pressens rolle"

Omfang ca 130 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Medier, magt og sprog

Forløbet bygger ovenpå vores tidligere arbejde med både nyhedsformidling og vigtigheden af en borgerlig offentlighed.
Vi kommer rundt om analyse af kampagnefilm, der skal få unge til at stemme, vi laver selv kampagnefilm og arbejder med en debatterende artikel om ytringsfrihed og misinformation.
Forløbet afrunder med introduktion til diskursanalyse, hvor vi har fokus på temaer om abort og sundhed.
Der tilknyttes til sidst en analyserende artikel om kampagneretorik, hvor hele den sproglige værktøjskasse kan komme i sving.


Materialer:
Dekortemedieformater.systime.dk, heri om kampagnen som format, kampagnetyper, appelformer, brugen af humor og Raskins otte storytelling parametre.
Introduktion til Bitzers og Hausers teori om den retoriske situation.
Kampagnefilmen ”Det bliver f******* bomben!” Opstemt #1
Selvvalgte kampagnefilm fra Valget 2022

Denstoredansk.lex: En borgerlig offentlighed
http://aiu.dk/mediehandbogen/pressens-rolle: Pressens rolle og ansvar

Græsborg og Jørgensen: Diskursanalyse i dansk
Ditte Campion: Blik for køn

Psykologi i praksis, 2002: "Transaktionsanalyse"

Inde i forløbet ligger desuden en værklæsning, hvor klassen hen over jul læste Stine Pilgaard Min mor siger, bl.a. med fokus på skæv kommunikation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Natursyn og klimaretorik

Natursyn og klimaretorik. Fra folkeviser til Greta Thunberg.
Opfattelsen af naturens rolle og dens indplacering i en større livs- og verdensanskuelse skifter over tid. I middelalderen havde man et andet natursyn end i romantikken, som igen var anderledes end i dag. Et natursyn kan for eksempel være den opfattelse at naturen er til for menneskets skyld, og vi kan derfor gøre os til herre over den og udnytte den som ressource. Dette kan man kalde et instrumentalistisk natursyn. Heroverfor kan man hævde, at naturen har en værdi i sig selv, at naturen er besjælet, og at et træ har præcis samme værdi som et menneske. Alt efter hvilket natursyn man har, anskuer man forholdet mellem menneske og natur forskelligt. Natursynet vil være farvet af ens livs- og verdensanskuelse. Ens natursyn medfører etiske konsekvenser. Man kan se spændingen mellem en rationalistisk og fornuftspræget naturopfattelse over for en mere åndelig og besjælet naturopfattelse som en af de helt store skillelinjer, men vi vil også afdække andre vinkler på emnet. Især har den tekniske udvikling de seneste år sat fornyet fokus på forholdet mellem menneske og natur. Økologiske katastrofer er kommet på den globale dagsorden efter at det for alvor er blevet tydeligt, hvad en rendyrket instrumentalistisk tankegang kan medføre.
I dag taler man om den antropocæne tidsalder (græsk: antropos = menneske), det vil sige den tidsalder hvor mennesket for første gang i historien har afgørende indflydelse på kloden. Det medfører både eksistentielle, etiske og politiske spørgsmål og konsekvenser, som litteraturen, kulturen og den demokratiske debat i stigende grad reflekterer over i dag.  
Forløbet vil kaste et kort blik på naturopfattelsen i middelalderen, sådan som den viser sig for os i folkeviserne (ligger i forlængelse af temaforløb om overgange i livet med bla. folkeviser i 1g). Vi bevæger os videre til 1800 tallets naturromantik i digtning og maleri op til moderne lyrik og ender i den aktuelle klimaretorik med bl.a. Greta Thunbergs klimaopråb og Greenpeace-kampagner for et bedre klima.
Forløbet er tematisk, men tjener samtidig som introduktion til romantikken som periode.
Materialet vil dække alle tre perspektiver i dansk, litteratur, sprog og medier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Litteratur og samfund, samfundskritisk litteratur

Forløbet om samfundskritisk litteratur kommer rundt om en periodelæsning af Det moderne gennembrud og fortsætter temaet op til nutiden. Forløbet introducerer eleverne til periodens centrale forfattere og værker. Vi har undervejs haft fokus på vigtige begreber og temaer som menneskesyn, kvindefrigørelse, kønsroller, frihedskamp, religionskritik og sociale klasseforskelle. Eleverne har arbejdet med eksemplariske tekster som drama, lyrik, noveller og billedkunst. I læsningen af de forskellige forfattere og værker har vi koncentreret os om både stil og tematik i forlængelse af og som modsætning til Romantikken. Undervejs er den naturalistiske, realistiske og den impressionistiske skrivestil blevet analyseret og sammenlignet og perspektiveret til samtidens billedkunst.
Som perspektivering af samfundskritikken har vi læst klimalitteratur med Theis Ørntoft som repræsentant for en ny type verdensvendt og samfundskritisk litteratur og uddrag fra Glenn Bechs manifest om klassesamfundet.
Anvendt primærlitteratur:

Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879
Herman Bang: Impressionisme. En lille replik" 1890 og "Foran Alteret" ,1880
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1885
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren, uddrag fra 4 bøger
Bjørnstjerne Bjørnsson: En Handske, uddrag på norsk
1800 tallet på vrangen, DR TV
Egelund og Mose: Transaktionsanalyse, fra Psykologi i praksis, 2002 Systime
Impressionistiske malerier

Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider" fra Digte 2014
Glenn Bech, uddrag fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022

Anvendt sekundærlitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs
Zetland: Klimaet har indtaget dansk litteratur.

Omfang ca. 150 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Blokland - betonblokkenes litteraturhistorie

Helle Egendal - vikar


Blokland – betonblokkenes litteraturhistorie

I forløbet har fokus ligget på litterære tekster, der er udsprunget fra de betonblokke, der er opstået i forstæderne i Danmark i takt med Velfærdsstatens udvikling. Med afsæt i lærebogen Blokland (202) har vi arbejdet med et bredt udvalg af tekster fra 1960’erne og frem til 2023, der på forskellig vis fremstiller livet i blokkene og også de forestillinger, samfundet har knyttet til betonblokkene. Formålet med gennemgangen er 1) dels at træne elevernes evne til at læse litteratursociologisk og iagttage samspillet mellem samfundsudvikling og litteratur, 2) dels at øve perspektivering på tværs af faser og årtier i blokkenes historie. I forløbet er der indlejret litteratur fra de seneste fem år.

Følgende tekster er læst med holdet:

De indledende kapitler til Bloklands fire faser:
• Den hvide beton - 1950-1970
• Den grå beton - 1970-1990
• Den brogede beton - 1990-2020
• Den sort-hvide beton - 2020 – 2024

DEN HVIDE BETON - 1950-1970
- Erik Deigaard og Lise Reinau: "Herlev" (1966) (sang)   https://youtu.be/jgt7e7u2n3M
- Huset på Christianshavn: "Vi flytter" (1972) https://www.dr.dk/drtv/episode/huset-paa-christianshavn_-vi-flytter_458469
- Anders Bodelsen: "Lejligheden" (1965)
- Dokumentar om byggeriet af Høje Gladsaxe (1967) https://www.danmarkpaafilm.dk/film/hoeje-gladsaxe

DEN GRÅ BETON- 1970-1990
- "Bennys badekar" (film) 1971 af Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup (uddrag på 4 minutter) https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/bennys-badekar
- Michael Buchwald: "Blokland"  (1975)
- Ebba Grön: "We’re only in it for the Drugs" (1979) (svensk)
- Supplerede stof: Sangen perspektivers til Røde Mor: "Betonhjertet" (1975) og Jomfru Ane Band: "Asfaltballet" (1978)
- Strunge: Forstadsnat (1980)
- Supplerende stof: vi åbnede for en perspektivering af Strunge til Søren Ulrik Thomsen og 80’erne ved at læse Søren Ulrik Thomsens digt ”Levende” (1981) og se uddrag af Jørgen Leths film om Søren Ulrik Thomsen ”Jeg er levende” (1999).

DEN BROGEDE BETON - 1990-2020
- Yahya Hassan: "Yahya Hassan" (2013), herfra: "Langdigt"
- "Yahya Hassan – den fødte digter", DR-dokumentar 2021 https://www.dr.dk/drtv/program/yahya-_-den-foedte-digter_243469
- Gennemgang af kapitlet ”Sproget i Blokland” i Blokland.
- Morten Pape: "Planen "(2015) (uddrag)
- Podcast med Pape om ”Opvæksten i ghettoen” https://youtu.be/fOmQuobTNHM

DEN SORT-HVIDE BETON - 2020 – 2024
- Tessa: "Blæstegnen" (2020)
- DR-Deadline Nytårstalen 2020 https://www.dailymotion.com/video/x8j4pg6
- Supplerende læsning: der perspektiveres til Marwan: "Min blok"(2007) og Sivas: "d.a.u.d.a." (2013)
- Amina Elmi: "Barbar" (2023)(uddrag)
- Elias Sadaq: "Djinn" (2024) (uddrag)
Der er lavet en skriftlig opgave om Niels Havs ”En bristefærdig” (1990), der ligeledes tematiserer betonblokken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Skriftlighed

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dannelse og eksistentialisme

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet "Dasnnelse og Eksistentialisme" giver dels et historisk indblik i eksistentialismens filosofiske opståen og udvikling, og dels er forløbet formet som en gennemgang af specifikke temaer med fokus på udvalgte eksistentialer (meningen med livet, valg, skyld, frihed, ansvar, umiddelbarhed-refleksion, angst, muligheder-opgave, spring, øjeblikket, udsathed, eksistens-essens, kastethed, en æstetisk, en etisk (og en religiøs) livsanskuelse, transcendens og immanens).
Teksterne er optagede af menneskets stilling i en moderne verden, der ikke nødvendigvis længere får sammenhængskraften leveret via traditioner, religion og faste normer. Fokus er på det udsatte menneske, der er dømt til at ek-sistere, at stå ud i sin verden over for dyrenes "sikrede" væren-til, på dét at skulle finde en mening, når alle overordnede meningsrammer er skrællet væk.
I forløbet læses tekster, der repræsenterer både en religiøs og en ateistisk eksistentialisme såvel som et opgør med eksistentialismens frisatte menneskesyn (skæbnebegrebet hos Blixen).
I forløbet indgår en værklæsning.

Vi har læst:

Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar. Heri s. 103-113 om Kierkegaard
s.113-122 om Nietzsche

Litteraturens Veje, om Kierkegaard

Søren Kierkegaard, uddrag fra Diapsalmata og fra Ligevægten mellem det æsthetiske og ethiske i Personlighedens Udarbeidelse fra Enten – Eller (1843)

Friedrich Nietzsche: uddrag fra "Således talte Zarathustra" om de 4 forvandlinger.

Simone de Beauvoir: Det andet køn, i uddrag

Martin A. Hansen: "Roden" (1955)

Karen Blixen: "Ringen" fra Skæbneanekdoter, 1958

Peter Seeberg: "Patienten" 1962

Brinkmanns briks "Hvor blev meningen med livet af", podcast (2020)

Sten Steensen Blicher: "Præludium" Fra Træfuglene, 1838
Johannes V jensen: "Naturens afsked", 1925

Eksistentialisme i dansk, intro. Liselotte Henriksen, Systime

Litteraturens Veje s. 169-175 om Kierkegaard, s. 317-319 om Eksistentialisme - fra Kierkegaard til Sartre, s. 486-487 leksikonartikel om Eksistentialisme

Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, s. 103-128

Forfatterweb om Karen Blixen

Dokumentarværk: Limbo . Når sabbatår er fucked, afsnit 3, 2019

Romanværk: Svend Åge Madsen: Se dagens lys

Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime: "Hvad er en novelle"

Den ekststentielle virkelighed, Systime. Heri sociologiske og filosofiske baggrundstekster om Andreas Reckwitz (singularitet og unikhed), Hartmut Rosa (Resonans og acceleration), Kirkegaard om spidsborgeren og æstetikeren og det etiske stadie, afsnittet Hvem er du - identitet, Fordømt til frihed (Sartre) og Tilværelsens absurditet (Camus)

Ordbøger brugt gennem alle årene:
Synonymordbog
ordbog.com
krydsordeksperten.dk
ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer