Holdet 2022 22 HI/eb - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ida Sofie Deigaard Bruun, Kamille Bohsen Jensen, Mette Nygaard Hansen
Hold 2022 22 HI/eb (1eb HI, 2eb HI, 3eb HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 DHO -
Titel 3 Imperialisme med fokus på Congo (inkl. SRP4)
Titel 4 Den industrielle revolution
Titel 5 Folkedrab - Rwanda
Titel 6 Europæisk middelalder - korstog
Titel 7 Danmark i støbeskeen
Titel 8 Mænd, kvinder og kønsroller - SRP 7
Titel 9 Første Verdenskrig
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Fra neutralitet til aktivisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Romerriget
I forløbet har klassen arbejdet med grundlæggelsen af Romerriget samt de myter som betød meget for Romerriget
Derefter er der arbejdet med hvordan romerne undertvang sig den italienske halvø, de puniske krige og deres betydning samt årsagerne til Romernes succes.

Efterfølgende er der arbejdet med den romerske republik, overgangen til kejserdømme, Pax Romana (beskrivelser i kilderne) og det vestromerske riges undergang

Desuden har klassen arbejdet med kap 9 og 10 i "På sporet af Romerriget" om den romerske slægt, moral og religion samt slaver i Romerriget.




I forløbet er der introduceret til kildekritik med fokus på ophavssituation og tendens

Materiale:
På sporet af Romerriget kap 1 - 10 (men kun de kilder som er angivet nedenfor.)
Dokumentar: Cæsar (ligger på CFU)

Kilder (alle sidetallene henviser til Jepsen, Steg Kristian: "På sporet af Romerriget", Lindhart og Ringhof, 2020)
Polyb og Livius (side 23-27 i På sporet af Romerriget))
Billede side 22
Tacitus: Agricola Om udviklingen i Britannien, side 66-67
Edward Gibbon: det romerske riges forfald og undergang, side 75
Michael Rostovtzeff: Roms historie, side 76
Indskrifter fra Pompeji s. 90
Brev fra romersk soldat til sin kone s. 91
Cato: hvordan man indvier jord s. 94
Billede s. 85
Billede s. 101
Augustus: "Mine bedrifter"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO -

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Imperialisme med fokus på Congo (inkl. SRP4)

Forløbet handler om imperialisme med et særligt fokus på Congo. Det er inddelt i tre dele: 1. Imperialisme generelt, 2. Congos kolonihistorie og 3. Erindringshistorisk projektarbejde. Metodisk har vi særligt arbejdet med kildekritik, årsagsforklaringer og erindringshistorie.

Del 1. Imperialisme generelt
Først har vi arbejdet med at definere, hvad hhv. kolonialisme og imperialisme er, og med at begrunde, hvorfor imperialismen fandt sted og hvilket syn, der var på de underlagte folk. Vi har desuden arbejdet med forskelle på fransk og engelsk kolonipolitik, og lavet et rollespil om Berlinkonferencen.

- Kronik: Jørn Stjerneklar: “Vores forbrug koster menneskeliv i Congo” Dagbladet Politiken d. 26/10 2021 (3 ns)
- Video: “Europa koloniserer verden” udgivet af Nationalmuseet  https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk
- Fremstilling: Kim Beck Danielsen m.fl. “Fokus 1. - Fra antikken til europæisk ekspansion” Gyldendal 2016. Kapitel om kolonisering. (1,5 ns)
- Kilde: Vore gamle Tropekolonier, bind 8, København 1966 (0,5 ns)
- Fremstilling:  Thorsten Borring Olesen m. fl.: “Verdenshistorie 2”, Kapitlet “Imperialismens epoke 1870-1914” s. 131 – 135 (5 ns)
- Fremstilling: Peter Frederiksen “Vores Verdenshistorie 2” Columbus 2019 s 180-182. inkl. kilden “Afrika”. (3 ns)
- Fremstilling: Poul Steiner Jensen ”Europas fald” Systime ibog. Kapitler:  “Imperietanken i England”, Imperietanken i Frankrig” hertil kilderne: “Cecil Rhodes: Engelsk overherredømme i Afrika” (1877) og “Paul Reynard: Fransk civilisation (1931)” (8 ns)
- Fremstilling: Mikkel Thrane Lassen og Jesper Skov, “Den europæiske koncert” Systime ibog. Kapitlet “Berlinkonferencen og kapløbet om Afrika”. (2 ns)

Del 2. Congos kolonihistorie
Vi har arbejdet med Fristaten Congo, hvor området var underlagt Kong Leopold II, og med Belgisk Congo i perioden frem til selvstændigheden i 1960, hvor Congo var underlagt den belgiske stat. Fokus har været på, hvordan man underlagde sig det store landområde, hvordan man styrede kolonien, og på hvilke årsager der lå til grund for afkoloniseringen.

- Fremstilling: Morten Hillingsø Munk ”Afrikas historie – mødet mellem sorte og hvide”. Systime ibog. Kapitlet “Kong Leopold. Ond diktator eller civilisationens budbringer?” samt afsnittet “Kolonimagten” i kapitlet “Hvidt overherredømme og egne vaklende ben” (9 ns)
- Kilde: “Skandinaver i Congo” (1 ns)
- Dokumentar: “Den hvide konge” 2005 (min. 00.00-29.10.)
- Dokumentar: “Det danske Congo-Æventyr - Erobrerne” 2006 (29 min.)
- Online udstilling: https://independance.africamuseum.be/en/exhibition
- Fremstilling: Hans Torben Gilkær “Afrikas historie efter 1890” 2007 s 56 (1 ns)
- Kilde: Premierminister Patrice Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni, 30. juni 1960. (2 ns)
- Fremstilling: Thorkil Smitt og Christian Vollmond “Verdenshistorie 2” Forlaget Columbus 2019 s 142-143 (2ns)

Del 3. Erindringshistorisk projektarbejde (SRP4)
I forbindelse med et besøg på Afrikamuseet i Belgien under en studietur har eleverne i grupper udviklet forslag til udstillingsrum, der leverer en passende formidling af Belgiens koloniale fortid i Congo. Projektet er foregået i fagene dansk og historie, og eleverne har skulle arbejde med et af de fire temaer: “Congo i populærkulturen”, “Undskyld?”, “Erindringssteder” og Congo i sproget. Vi har desuden arbejdet med erindringshistorie (kollektiv erindring, erindringsfællesskab, erindringssted, historiografi). Elevernes arbejde er blevet præsenteret mundtligt.

- Fremstilling: Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen ”Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel” Forlaget Columbus, 2020.  Kapitel 1. Erindringshistorie – en teoretisk ramme (i uddrag). (7 ns)
- Artikel: ​​- Nilas Heinskou ”For 60 år siden var der menneskezoo i Belgien: Kunsten at afkolonisere et kolonimuseum” Politiken. 06.01.2019 (2 ns)

Ressourcerum (ikke læst af alle):
- Artikel: Anders Haubart Madsen ”Frygten for at fare vild” Weekendavisen 17.02.2023
- Artikel: Mette Dahlgaard ” Modstræbende ser Belgien sin blodige fortid i øjnene” Berlinske. 22.12.2019
- Artikel: Mette Stender Pedersen ”Belgien beklager for første gang flere millioner afrikaneres død i Congo” https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-06-30-belgien-beklager-for-foerste-gang-flere-millioner-afrikaneres-doed-i-congo
- Artikel: Emil Rosborg "Hans statue har skuet over Bruxelles i snart 100 år. Nu kan fortiden dog indhente kolonikongen Leopold" Jyllandsposten 26.02.2022
- Artikel: Mette Dahlgaard "Belgien ser sin blodige fortid i øjnene" BT 22.12.2019 (ikke læst af alle)
- Artikel: Nilas Heinskou "Kolonikongens forsinkede fald" Politiken 14. Juni 2020
- Artikel: Mads Thorup Thomsen. "Smelt ham! Vi har bedt fire kunstnere gå løs på statuen af en af kolonitidens store skurke" Information. 17. Juni 2020  https://www.information.dk/kultur/2020/06/smelt-bedt-fire-kunstnere-gaa-loes-paa-statuen-kolonitidens-store-skurke
- Artikel: Benni Bødker: “Tintin i imperialistisk retroudgave” Dagbladet information 10.02.2012
- Artikel: Niels Lillelund “Verdens farligste tegneserie” Jyllandsposten 25.02.2012.
- Kilde: Hergé “Tintin i Congo”, 2012  (uddrag)
- Kilde: Løjtnant De Bésche Jürgens beretning fra Belgisk Congo (uddrag)
- Kilde: Jürgen Jürgensen “Breve” 1898-1900 (uddrag)
- Kilde Henry M. Stanley “Hvordan jeg fandt Livingstone” 1872 (uddrag)
- Kilde: Ukendt: “Congos befolkning” 1884 (uddrag)
- Kilde: Undersøgelseskommissionens rapport (uddrag) 1905
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRP præsentation 10-10-2023
Historie 23.10 23-10-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den industrielle revolution

Forløbet består af to dele. I første del arbejdede vi med den industrielle revolution i England. I anden del arbejdede vi med ulighed i England i perioden 1945-2012 med et særligt fokus på London-optøjerne i 2011. Anden del af forløbet har fungeret som optakt til at en del af klassens elever har skrevet SRO-opgave om årsagerne til London-optøjerne i fagene historie og engelsk.


Del 1. Den industrielle revolution

Introduktion til industrialiseringen i England med fokus på, hvorfor industrialiseringen skete først i England, de teknologiske nye opfindelser, fabrikssystemet, arbejdsvilkår og arbejdsforhold samt arbejdernes begyndende organisering i en fagbevægelse. Metodisk har vi arbejdet med kildekritik og trænet at skrive en redegørelse.

Materiale:
- Dokumentar: “Arbejdslivets underværker” af Dan Cruickshank, 2010
- Kilde: Uddrag af Sadler-rapporten 1831
- Kilde: Nassau Senior: Letters on the Factory Act, 1837
- Kilde: Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills
- Tabel: Beskæftigede i bomuldsproduktionen i England
- Tabel: Gennemsnitlig levealder i forskellige socialklasser i by og på landi England 1839-1840
- Helle Folkersen ”Industrialiseringen - Da verden blev moderne” Systime ibog, 2023. Afsnit fra følgende kapitler:
--Kapitel: Den industrielle revolution. Afsnit:  “Den teknologiske baggrund”, “Hvorfor var England først?”
--Kapitel: Fra håndværk til industri. Afsnit: “Hvor opstod fabrikkerne”, “Fabrikssystemets fortalere og kritikere”, “Regulering af arbejdstiden”, “De fysiske arbejdsforhold”, “Løn og ansættelsesforhold”, “Reaktioner på fabrikssystemet”
--Kapitel: Arbejderne organiserer sig. Afsnit: “Fra Lav til fagforening”, “Fagbevægelsens etablering”, Fagforeningernes konsolidering



Del 2. England 1945-2012 med fokus på social ulighed som årsag til London-optøjerne

Først blev London-optøjerne introduceret. Derefter undersøgte vi først, hvordan England i 2011/2012 kan inddeles i syv socialklasser. Og hvilke af disse socialklasser, der deltog i optøjerne. Herefter læste vi om det britiske samfunds udfordringer i 2011/2012 og grundlaget for at udtrykket “Broken Britain” har vundet frem: Høj ungdomsarbejdsløshed, og en ungdom, der føler sig marginaliseret, en økonomi i alvorlige problemer som følge af finanskrisen og en politik, der handler om at nedbringe statsgælden ved bl.a. at skære i velfærdsydelser, integration, mangel på tillid til politikere.
Med henblik på at forstå den britiske politiske udvikling og udviklingen af velfærdsstaten undersøgte vi fire faser i Storbritanniens nyere politiske historie fra 1945-2012: 1. konsensusperioden (1945-1979) 2. Det konservative regeringsmonopol (1979-1997) 3. Labours regeringsmonopol (1997-2010) 4. Koalisionsregering fra 2010-2015. De væsentlige nedslagspunkter har været: Beveridge-rapporten og velfærdsstatens udvikling, Thatcherregeringens liberale økonomiske politik og tilbagerulningen af velfærdsstaten, minearbejderstrejken og det opdelte samfund, New Labours videreførsel af de konservatives liberale økonomiske politik, finanskrisens betydning for Storbritanniens gæld og David Camerons afvikling af gælden vha. nedskæringer i de offentlige budgetter og skatteforøgelser. Vi har også set på, hvad der karakteriserer New Labour og De Konservative som partier og på partiernes syn på velfærd og på oprørerne, samt analyseret en protestsang og en tale af David Cameron. Afslutningsvist har vi læst artiklen “Optøjer for optøjernes skyld” med fokus på at forstå de mange årsager, der var til at optøjerne fandt sted i 2011.

Materiale
- Kilde: fire interviews ogen række tabeller fra rapporten: ”Reading the Riots: Investigating England's summer of disorder – full report”. https://www.theguardian.com/uk/interactive/2011/dec/14/reading-the-riots-investigating-england-s-summer-of-disorder-full-report
- Tv-udsendelse: Sky News: ”London Riots: One Night In Hackney”. 09.08.2011. https://www.youtube.com/watch?v=9hbxsGFK4I4&t=2s
- Lærerproduceret powerpoint med information om The London Riots baseret på Kirstine Sinclairs analyse: ”Da London brændte i sommeren 2011” Center for Mellemøststudier, 2012.
- Peter Nedergaard’ ”Storbritannien – politik, økonomi og samfund” Systime 2017 s 78-83
- Ole Helmersens ”Broken Britain – stat, marked og civilsamfund” Columbus 2013 s 20-21, 75-79, 101-104, 120-121, 124, 145-148
- Benjamin Holst’ ”Storbritannien – mellem imperialisme og multikultur” Frydenlund 2005 s 49-51, 63-64
- Kilde: Protestsang: “iLL Manors” af Plan B 2012
- Kilde: Tale: David Camerons tale 15.08.2011 i Witney, Oxfordshire
- Kilde: Artikel: Anne Applebaum: Optøjer for optøjernes skyld 10.08.2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Folkedrab - Rwanda


Dette forløb har til hensigt at undersøge, hvad et folkedrab er, samt at give en række perspektiver på, hvorfor folkedrab kan finde sted. forløbet er tredelt. Først en teoretisk ramme, derefter et kortere forløb om holocaust og afslutningsvist et lidt længere forløb om folkedrabet i Rwanda. Metodisk har vi især arbejdet med kildekritik og årsagsforklaringer.

Del 1. Teoretisk introduktion (2 moduler)
I første del af forløbet har vi arbejdet med, hvordan folkedrab kan defineres ud fra FN’s folkedrabskonvention, samt med forskellige teorier om folkedrab (Barbara Harff, Gregory Stanton og Erwin Staub). Her har eleverne selvstændigt i grupper undersøgt hhv. folkedrabet i Cambodja og Folkedrabet i Armenien

Materiale
- Artikel: “Hvad er et folkedrab” på https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
- Artikel: “FN’s folkedrabskonvention” https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
- Artikel: "Hvordan opstår folkedrab: Tre teoretiske bud" https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
- Film: “How Genocide became part of international law” FN. https://www.youtube.com/watch?v=_JnlWOx-huo
- Kilde: “FN’s folkedrabskonvention (1948)
- Materiale om folkedrabene i Cambodja og Armenien på www.folkedrab.dk.

Del 2. Holocaust (4 moduler)
Forløbets anden kortere del handler om Holocaust. Først gennemgik vi kronologien for holocaust fra 1933-1945. Dernæst så vi et uddrag af en dokumentarfilm, der særligt kredsede om nazismens racesyn og propaganda.  Herefter trænede vi at formulere problemstillinger med udgangspunkt i et lille kildesæt om nazisternes syn på jøderne i mellemkrigstiden. Herefter var vi omkring Endlösung, hvorefter vi arbejdede kildekritisk med vidnesudsagn fra to gerningsmænd (Gerstein og Gley). Denne del af forløbet blev afrundet med en lærergennemgang af Nürnbergprocessen og en perspektivering til hvordan Sydafrika omkring nytår 2024 har anklaget Israel for folkedrab mod palæstinensere i Gaza.

Materiale:
- lærerproduceret kronologi om Holocaust
- Dokumentarudsendelse: ”Vores århundrede” afsnit 9 ”Herrefolket” (00.00-00.30)
- Kilde: Tabel over arbejdsløsheden i arbejdsstyrken 1929-1938.
- Kilde: To illustrationer fra “Bilderbuch für gross und klein” (1934)
- Kilde: Uddrag af Nürnberg-lovene” (1935)
- Research om Wannseekonferencen på http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/wannsee.asp
- Kilde: “Øjenvidneberetning om massegasninger” fra “Gerstein-rapporten”
- Artikel: “Guds spion: Kurt Gerstein – offer, modstandsmand, gerningsmand eller lidt af dem alle?” på https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/beskyttere-3
- Kilde: Interview med ss-vagten Heinrich Gley (1961)
- Artikel: Karolina Kamil “Israel under anklage for folkemord – denne gang kan det faktisk få konsekvenser” Berlingske tidende 12.01.2024.
- Video: “P3 Explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina” https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina (tilgået 12.01.2024)
- TV-udsendelse: Deadline “Kan Israel dømmes for folkedrab?” (00.00-14.44)

Del 3. Folkedrabet i Rwanda (8 moduler)
I den sidste og mest omfattende del af forløbet har vi arbejdet med folkedrabet i Rwanda. Vi har været omkring folkedrabets ofre, gerningsmænd, generelle forløb og årsager, herunder hvilken rolle FN, de vestlige lande, medierne, nødhjælpsorganisationerne og RPF havde. I forløbet har vi set spillefilmen “Shake hands with the Devil”, der tager udgangspunkt i FN generalen Dallaires erindringer fra folkedrabet, samt læst Dallaires fax til FN’s hovedkontor i januar 94’. Vi har desuden set uddrag af dokumentarudsendelsen “En dansker i helvede” og hørt et foredrag med Jørn Stjerneklar, som selv var til stede i Rwanda under folkedrabet. Stjerneklar kom bl.a. ind på Hutupowers fortsatte udbredelse i dag, det påståede dobbelte folkedrab og karakteriserede Rwandas nuværende præsident som “en god diktator”. Afslutningsvis har vi arbejdet med det juridiske efterspil, med de internationale konsekvenser og med hvordan man i Rwanda forsøger at forsone sig med fortiden og skabe en ny national identitet.

Materiale:

Kompendium der rummer følgende artikler fra www.folkedrab.dk
- Hutuer og tutsier https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandashistorie/
hutuer-tutsier
- Kolonitiden 1884-1962 – De hvide kommer til Rwanda https://folkedrab.dk/eksempler-paafolkedrab/rwanda/rwandas-historie/kolonitiden-1884-1962-hvide-kommer-til-rwanda
- Revolution vender op og ned på Rwanda https://folkedrab.dk/eksempler-paafolkedrab/rwanda/rwandas-historie/revolution-vender-op-ned-paa-rwanda
- Statskup og hadefulde kampagner https://folkedrab.dk/eksempler-paafolkedrab/rwanda/rwandas-historie/statskup-hadefulde-kampagner
- Borgerkrig 1990-1994 https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandashistorie/borgerkrig-1990-1994
- Attentat, hadekampagner og massakrer https://folkedrab.dk/eksempler-paafolkedrab/ rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
- Mediernes rolle i Rwanda https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myterfjendebilleder-propaganda/mediernes-rolle-rwanda
- I dag er vi alle rwandere https://folkedrab.dk/artikler/projekt-ny-nation-i-dag-er-vi-allerwandere
- NGO’er i Rwanda https://folkedrab.dk/artikler/ngoer-i-rwanda

- Fremstilling: “Folkedrabet i Rwanda” af Morten Severin, 2021 s 65-76, 96-100 og 102-105
- Kilde: General Dallaires fax til FN’s hovedkontor, januar 1994
- Spillefilm: Rodger Spottiswoode “Shake hands with the devil” (2007)
- Dokumentarfilm: Jørn Stjerneklar “En dansker i helvede” (enkelt uddrag)
- Foredrag med Jørn Stjerneklar
- Kilde: “Hutu ten Commandments”, 1990
- Kilde: “Udvalgte statistiske parametre for Rwanda” Verdensbanken, 1990-2018
- Kilde: “Tugire Ubumwe - Let’s unite - Teaching lessons from the Rwanda Genocide”, 2012
- Kilde: Skulptur af RPF soldat placeret udenfor Campaign Against Genocide Museum i Kigali, Rwanda, 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Europæisk middelalder - korstog

Forløbet omhandler Europas middelalder og har et særligt fokus på korstog.

I de første moduler arbejdede vi især med den feudale samfundsorden, forholdet mellem kirke og kongemagt og med klostervæsnet. Eleverne har desuden selvstændigt produceret formidlingsmateriale målrettet 8. klasse om kvinders placering i samfundet og pestens udbredelse i middelalderen.

Vi har herefter zoomet ind på korstogene og arbejdet kildekritisk og metodisk (historiesyn) med Pave Urban 2. tale i Clermont og derigennem også med årsagerne til det første korstog. Dernæst har vi undersøgt, hvem korstogene var rettet mod (fokus: kulturmøder og videnskab) og begrebet retfærdig krig. Vi har set dokumentarfilm om det første korstog og om den muslimske generobring af Jerusalem under Saladin, og dernæst  undersøgt hvordan Saladin er blevet skildret i spillefilmen “Kingdom of Heaven”. Vi har desuden været omkring dansk korstogsaktivitet til Rügen og Estland.   

Afslutningsvist har vi arbejdet med middelalderen og korstogsbegrebet som historiebrug i forskelligartet kildemateriale, og læst tre kilder/udsagn om hvilken betydning relationen mellem kristendom og islam i middelalderen har haft på et moderne/nutidigt vestligt syn på islam.


Materiale:
- Fremstilling: Peter Frederiksen “Vores Verdenshistorie” Columbus  s 122-145 + 148-150
- Kilde: Benedikts klosterregel
- Kilde: Pave Urben 2.’ tale i Clermont
- Film: The Islamic World: 1000 Years in 18 Minutes https://www.youtube.com/watch?v=MpcgXTnd_74 (00.00-12.54)
- Fremstilling: Kim Beck Danielsen m.fl.  “Fokus 1. - Fra antikken til reformationen” Kapitlet “Kristendom og islam - middelalderens kulturmøde” Gyldendal  s 125-132 + 136-139 (eleverne har læst et par sider hver, som de har formidlet til klassen)
- Fremstilling: Thorkild Smitt og Christian Vollmond “ Verdenshistorie 1” Lindhardt og Ringhoff s 81
- Dokumentar: “Den hellige krig”, DRK, 2012 (MitCFU)
- Dokumentar: “Giganternes kamp” DRK, 2012 (MitCFU) (de første 20. min)
- Kilde: Ibn al-Jawsi beskriver Jerusalems fald
- Spillefilm: Ridley Scott: “Kingdom of Heaven” 2005. Klip: 01.04.00-01.09.00 + 01.59.00-02.03.00
- Kilde: Præsident George W. Bush om korstog,   d. 17. september 2001: https://www.youtube.com/watch?v=7TRVcnX8Vsw.
- Kilde: Hverveplakater Fra Islamisk Stats tidsskrift ”Dabiq” i hhv. 2015 og 2016
- Kilde: ​​Skulptur af Saladin i Damaskus, Syrien (1992)
- Kilde: Debatindlæg i Kristeligt Dagblad af Brian Patrick McGuire, 23. august 2017
- Kilde: “Civilisationernes sammenstød” Samuel P. Huntington
- Kilde: “Vestens historisk betingede fordeomme mod muslimer” Fred Halliday
- Kilde: “Islams afgørende betydning for Europa” Kim Esmark og Brian Patrick Mcguire
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Danmark i støbeskeen

Dette danmarkshistoriske forløb har et primært fokus på 1800-tallet, men trækker også linjer tilbage i tid til vikingetiden, hvorved klassens forløb om vikingetiden fra 1g repeteres. Metodisk har forløbet generelt set fokus på historiebrug og historiebevidsthed

I forløbet har vi først arbejdet med:
- Styreform, samfundsform og handels- og udenrigspolitik i 2. halvdel af 1700-tallet
- Danske kampe og krige i 1800-tallet. Herunder Napoleonskrigene og 1. og 2. Slesvigske krig.
- Nationalisme som ideologi
- National identitet og fædrelandskærlighed i 1800-tallet, herunder overgangen fra social identitet til national identitet, og hvordan den danske nationale stolthed baseres på fortid, kultur, sprog og natur til trods for ydre nederlag.
- Nationalismen og fædrelandskærlighedens betydning for, hvordan Danmark agerer i 1. og 2. Slesvigske krig, heruder “Ånden fra 48” og “Sårfeberen fra Dybbøl”
- Sønderjylland 1864-1920
- Afviklingen af enevælden, demokratiseringsprocessen, Danmarks riges grundlov à 1849 og 1866, forfatningskampen og parlamentarismens indførsel.
- De nationalliberale, bondevennerne og de konservative.

Derefter har vi arbejdet med vikingetiden som konstruktion fra 1800-tallet. Denne del af forløbet har til hensigt at repetere klassens forløb om vikingetiden fra 1g. Den består af genlæsning af kompendium fra 1g samt mundtlige oplæg i grupper og arbejde med vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv, vi har særligt set på historiske fremstillinger herunder skolebøger samt på malerier.

Materialer 1800-tallet:
- Fremstilling: Peter Frederiksen. “Grundbog til Danmarkshistorie” Systime. s 124-131
- Fremstilling: Peter Frederiksen. “Vores Danmarkshistorie” Columbus, 2021. s 139-145 og 150-157
- Fremstilling: Græsborg, Anne Bornerup og Mette Møller Jørgensen “Nationalisme og nationalfølelse” i “Diskursanalyse i dansk” Systime (ibog)
- Interaktivt kort: Danske riger og lande efter 1523: https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort/interaktivt-danmarkskort
- Tabel: Befolkningens fordeling mellem land og by 1769-2015
- Kilde: Adam Oehlenschläger “Fædrelands-sang”, 1819
- Kilde: Orla Lehmann. “Falstertalen” (uddrag) 1841
- Video: Miniforedrag “Demokrati og demokratisering” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering (tilgået 23.05.2024)
- Video: Miniforedrag “1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er" https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/ (tilgået 23.05.2024)
- Kilde: Peter Faber “Den Tapre Landsoldat”, 1848
- Kilde: “Brev fra løjtnant W Schønning til moder” 20. maj 1848
- Kilde: P. V. Grove. “Farvel du dyrebare Dannevirke” (uddrag) 1864
- Lærerproduceret materiale om Istedløven baseret på Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen. “Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" Columbus 2014 side 46
- Artikel: Kold, Lotte Flugt. “Dannevirke, 500-” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dannevirke (tilgået 23.05.2014)
- Maleri: Niels Simonsen “Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestillingen 1864”, 1864
- Maleri: Wilhelm Camphausen “Übergang nach Alsen - Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preussen”, 1864
- Synspunktartikel: Kristian Hvidt “Let at være bagklog” uddrag af “Det folkelige gennembrud og dets mænd” 1990.
- Synspunktsartikel: Søren Mørch uddrag af “Den sidste Danmarkshistorie 57 fortællinger af fædrelandets historie” 1996
- Kilde: N.F.S. Grundtvig “Danmarks Trøst”, 1920

Materialer Vikingetiden
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen. “Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" Columbus 2014 side 26-33, 36-38
- Artikel: Djupdræt, Martin Brandt. "Vikingen bliver til" trykt i Baastrup, Maria Panum m.fl.  “Vinkler på vikingetiden”, Nationalmuseet, 2013
- Kilde: ”Danmarks Historie fortalt for ungdommen”,  1884
- Kilde: ”Vidste du dét – Opslagsord til Danmarks historie”, 2011

Kompendium fra 1g
- Artikel: Varberg, Jeanette “Vikingerne opstod i kaosset efter Romerrigets fald” fra “Viking - Ran, Ild og sværd” s 24-27 gengivet i Kristeligt Dagblad d. 09.09.2019.
- Fremstilling: Baastrup, Maria Panum m.fl.  “Vinkler på vikingetiden”, Nationalmuseet, 2013 s 8-9, 29-30, 33-39, 47-48, 60-62, 66-67, 71, 95-99
- Fremstilling: Matsen, B og D.B. Petersen. “Vikinger. Indsigt og udsyn”, Systime, 2006 s 31-33 og 37-40
- Fremstilling: Hassing, A. og C. Vollmond. “Fra fortid til historie” Columbus 2013s 13-14 og 23-27
- Fremstilling: Bryld, Carl-Johan. “Verden før 1914 - i dansk perspektiv”, systime, 2008-2010 s 69, 72-74
- Kilde: Arups opfattelse af slaverne og deres betydning, 1961
- Kilde: Niels Lund kontra Arup, 1980
- Kilde: Slavehandel og trællekår ifølge Roesdahl, 2001
- Maleri: J. TH Lundbye “Efterårslandskab - Hankehøj ved Vallekilde”, 1847
- Maleri: Lorenz Frølich “Thor”, 1844
- Maleri: Lorenz Frølich “Rigets modige forsvarere”, 1855
- Maleri: Henryk Siemiradzki “Funeral of a Rus nobleman”
- Maleri: Wenzel Tornøe, “Ansgar”, 1895
- Illustration fra Nationalmuseets vikingeudstilling af Jim Lyngvild, 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mænd, kvinder og kønsroller - SRP 7

Opgives ikke til eksamen
I dette forløb har vi samarbejdet med dansk.
Forløbet har haft fokus på metoderne og basal videnskabsteori i historie. Herunder forforståelse

Eleverne har arbejdet med at opstille tværfaglige problemstillinger og har arbejdet i grupper med forskellige aspekter af syn på kønnet i gennem historien og i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Første Verdenskrig


Forløbet starter ud med en kort genopfriskning af de centrale træk for industrialiseringen og imperialismen med fokus på:

Hvad er imperialismen?
Hvordan kunne det lade sig gøre at Europa kontrollerede store dele af verden i slutningen af 1800-tallet?
Hvilken selvopfattelse havde europæerne
Hvilke motiver lå bag imperialismen?

Derefter har vi fokuseret på årsagerne til Første Verdenskrig - fokus på årsagsforklaringer: begreberne aktør/struktur
Og til sidst har vi undersøgt afslutningen og konsekvenserne af Første Verdenskrig?



Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3 s. 14-57
Podcast: https://www.dr.dk/radio/p1/hvad-nu-hvis-historien-pa-vrangen-med-adam-holm/hvad-nu-hvis-1-5-skuddet-i-sarajevo-rammer-forbi



Dokumentar om starten på 1. verdenskrig "raseri" - er lånt til jer på CFU: https://hval.dk/mitcfu/mm/

Kilder:

- Intet nyt fra Vestfronten (1929) (uddrag fra romanen)
-

Østrig-Ungarns ultimatum (uddrag)
Wilsons fredsmål (uddrag fra Vores Verdens historie)
Clemenceaus tale ved overbringelsen (uddrag fra Vores Verdens historie)
Versailles-traktaten (uddrag)
Vores Verdenshistorie kilde 2,3 og 4 (beretninger fra soldater)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig

Den kolde krig

Hvad kendetegner de forskellige ideologier: kommunismen, liberalismen og fascismen.

Hvornår og hvorfor startede den kolde krig?
Hvorfor brød Sovjetunionen sammen? - hvorfor sluttede den kolde krig?

Hvordan udviklede den kolde krig sig og hvilke andre konflikter foregik under den kolde krig.
I denne forbindelsen har klassen arbejdet i grupper og afholdt en præsentation om forskellige konflikter på verdensplan under den kolde krig:

Kina og Japans forhold til Sovjetunionen og USA
Koreakrigen
Vietnamkrigen:
Tysklandsproblemet
Cubakrisen
Tjekkoslovakiet 1968
Sovjetisk invasion i Afghanistan 1979
Atombomben

Materiale:
Drama/dokumentar: The man who saved the world af Peter Anthony (2014)

Barner, Kai Otto: "Den Kolde Krig", Systime 2011 side 31-37
Strand, Mathias: "På sporet af den kolde krig", Praxis 2024, side 86 - 94 + 112-119


Kilder:
Potsdamsaftalen 1945 (Uddrag )
Kennans X- artikel 1947 (uddrag )
"Tear down this wall" tale af Ronald Reagan 1987 (uddrag)

Øvesæt som indeholder:
Potsdam-aftalen om Tyskland 1. august 1945.
Fra: Bryld og Harry Haue: Kilder til den nye verden. Systime 2000.

Udenrigsminister Marshalls tale på Harvard University. 1947.
Fra: verdenefter1914.systime.dk. Ibog.

A. Zjdanov: Om den internationale situation. Pravda, 22. oktober 1947.
Fra: Niels Bjerre-Poulsen og Carsten Pape: USA og Sovjetunionen efter 1945. Gyldendal 1990.

Bruttonationalproduktet i USA og Sovjetunionen fra ”På sporet af den kolde krig” af Martin Strand, side 72


Gorbatjovs rolle.
Fra: Willam I. Hitchcock: The struggle for Europe, s. 378-79, 2004.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Fra neutralitet til aktivisme

I forløbet har vi arbejdet med udviklingen af Danmarks internationale placering og udenrigspolitik fra 1. Verdenskrig til i dag. Vi har arbejdet med periodisering herunder begreberne brud og kontinuitet samt diakron og synkron

Materiale:
-Adriansen, Inge m.fl. Fokus - kernestof i historie 2, Fra oplysningstid til europæisk integration (2016) side 329-352
-Samlingsregeringen og det aktivistiske samarbejde Fra Danmarkshistorien.dk's ebøger. Forfatter: Niels Wium Olesen og Danmarkshistorien.dk
-https://politikenhistorie.dk/podcast/danmarkskrige/art7725981/Kold-krig-Irak-og-Balkan (podcast)

https://mosedefort.dk/viden-og-samlinger
Historien om Danmark (DR) afsnit 9 fra minut 38

Kilder:
- Forsvarsspørgsmålet i 1920'erne - betænkning

- Daværende statsminister Hans Hedtofts udtalelse i radioudsendelsen: ”Hvis jeg havde ham her” den 30. januar 1948
- ”Optagelsen i NATO. Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949)
- "USA's syn på Danmark under den kolde krig (1968) fra Adriansen, Inge m.fl. Fokus - kernestof i historie 2, Fra oplysningstid til europæisk integration (2016)
- Uddrag af Statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningsredegørelse i Folketinget tirsdag den 7. oktober 1997
- uddrag af Niels Thorsen og Kim Faber "Mod Danmarks deltagelse i krigen i Irak" (2004) fra Olsen m.fl. "Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering" 2009 s. 295
- Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (2003) (Ny Fokus 2)
- Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003) (Ny Fokus 2)
- Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i anledning af 60-året for Danmarks befrielse, Københavns Rådhus 5. maj 2005
- Figur 8 - sanktioner og våbenhjælp. Kilde: Tryghedsmåling , maj 2022


- Maleri: Simone Aaberg Kærn,  'Den danske indsats i Libyenkrigen'
- Maleri: ”Libyen 2011” af Peter Carlsen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer