Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nina Højgaard Mikkelsen
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Syndefaldet
Titel 2 Retorik og mundtlighed
Titel 3 Humor i litteraturen
Titel 4 FF1: DHO
Titel 5 Romantikken og romantismen
Titel 6 Skriv, skriv, skriv for pokker
Titel 7 Den debatterende artikel
Titel 8 Eksperimenterende lyrik
Titel 9 Et spørgsmål om klasse
Titel 10 Journalistik - i krig og konflikt
Titel 11 Køn, kønnere, kønnest

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Syndefaldet

Formål og indhold:
I forløbet arbejder vi med den grundlæggende værktøjskasse til analyse og fortolkning af skønlitteratur med fokus på fortællinger om Syndefaldsmyten. Der er især fokus på begreberne:
1) Motiv
2) Fortæller
3) Synsvinkel
4) Komposition
5) Miljøkarakteristik
6) Personkarakteristik
Eleverne introduceres derudover også til intertekstualitet og perspektivering til både den fiktive litteratur og reklamer.

Anvendt materiale:
- Syndefaldsmyten, Første mosebog, kap. 3
- Lindormen (folkevise)
- Novelle: Charlotte Witze (1999), "Villy"
- Novelle: Anders Bodelsen (1965), "Drivhuset"
- Helle Helle: Sit eget system (Biler og dyr, 2000)
- Kellogg’s All-Bran (reklame 2008)
- DKNY: Be desired (reklame)
- Desperate Housewives intro (tv-serie 2017) https://www.youtube.com/watch?v=cICSfnIAsb8
- Roman: Klaus Rifbjerg (1958), "Den kroniske uskyld" (1. værklæsning)



1. Værk = "Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg, 1958
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og mundtlighed

Vi skal i dette forløb arbejde med mundtlighed og retorik.
I får kendskab til forskellige taler herunder lejlighedstaler og politiske taler, og skal lære om, hvordan man selv holder en tale.
I skal arbejde med genrebestemmelse og træk, sproglige virkemidler (herunder forskellige stilfigurer), appelformer og argumentationsanalyse.Der vil især være fokus på Ciceros retoriske pentagram samt de tre talegenrer:
1. Den informative tale
2. Den politiske tale
3. Lejlighedstalen

Teori:
Håndbog til dansk: Retorik
Håndbog til dansk: Argumentation
Håndbog til dansk: Talesprog og skriftsprog
Stilfigurer: Helle Hvass: Mundtligt dansk, Gyldendal, 2007 (PDF)
Tal så det rykker: Per Munch, 2005 (Kopi)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Humor i litteraturen

Formålet med forløbet er grundlæggende at give eleverne en forståelse af humorens væsen og dennes påvirkning af diverse tekster, fortrinsvist prosa men også lyrik og korte satire-klip.
Der er særligt fokus på at vise humorens betydning for samtidens tekster og tekstforståelse og at vise, hvordan humoren ofte bruges til at beskrive noget almengyldigt.
Det er desuden en pointe, at eleverne bliver bevidste om, at man kan have forskellige teoretiske tilgange til en fiktionstekst.

Tekster:
Peter Seeberg: Lille Vovse, 1974
Dan Turell: Ude på landet, 1984
Stine Piilgaard: Min mor siger, 2012
Erlend Loe: Naiv Super, 1996
Jens Blendstrup: Manden der blandt andet var en sko, 2000


Værk: Jens Blendstrup: Gud taler ud: Film (2017)

Teori:
Michael Balle Jensen: Humor i dansk, Systime (2007)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FF1: DHO

En god historie?
I DHO-forløbet arbejdes overordnet set med en besvarelse af spørgsmålet: Hvilke dilemmaer kan opstå, når man filmatiserer historiske begivenheder?
For at besvare dette spørgsmål tages udgangspunkt i modstandskampen og bevægelsen i Danmark under 2. verdenskrig samt spillefilmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, hvor der er fokus på, hvorledes filmen fremstiller de danske modstandsfolk.

Eleverne besvarer individuelt opgaveformuleringen:

Giv en redegørelse for besættelsen af Danmark 1940-1945 med særlig vægt på samarbejdspolitikken og modstandskampen. Definer kort begrebet historiebrug.

Giv en danskfaglig analyse af udvalgte scener i spillefilmen Hvidstengruppen (2012) med særlig fokus på fremstillingen af de danske modstandsfolk. Analysen af filmens fremstilling sammenlignes med en historiefaglig analyse af den danske modstandskamp under besættelsen.
Vurder med afsæt i redegørelsen og analysen, hvad filmen bruger historien om Hvidstengruppen til. Diskuter i forlængelse heraf de problemstillinger, der er forbundet med filmatiseringen af historiske begivenheder.

Dansk:
I danskdelen af forløbet fokuseres på personkarakteristik af udvalgte personer samt filmisk næranalyse af dele af filmen. Derudover præsenteres eleverne for forskellige holdninger til fordele og ulemper ved at lave historiske film. Til dette læser eleverne udvalgte artikler.

Materiale i dansk:
Poul Henningsen og Kjeld Abell, 1940: Man binder os på mund og hånd
Morten Nielsen, 1944: Høstdigt
Peter Schepelern, 2007, ”Filmenes Vingesus” i Filmmagasinet EKKO, 6. november 2007
Linda Corfitz Jensen, 2019, ”Historiske film skævvrider vores syn på den virkelige historie,” i Kristeligt Dagblad, 10. januar 2019
Claus Rosenkrantz Hansen, 2011, ”Glansbilleder fra besættelsestiden,” i Videnskab.dk 29. januar 2011
Marte Dæhlen, 2021, ”Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser,” i Videnskab.dk den 2. januar 2021

Historie:
I historiefaget belyses forløbet op til besættelsen, samarbejdspolitikken og modstandskampen. Af aspekter ved modstandskampen belyses især modstandsfolkene og deres motiver, samt modstandskampens dilemmaer og betydning. Videre belyses også eftertidens tolkning af besættelsen og modstandskampen.

Kernebegreber
• besættelsestid
• samarbejdspolitik og samlingsregering
• aktiv og passiv modstandskamp
• motiver og dilemmaer
• historiebevidsthed
• historiebrug

Materiale i historie:

Litteratur
• Fredriksen, Peter (2012): Vores Danmarkshistorie. Columbus
• Hassing, Anders og Christian Vollmond (2014): Fra fortid til historie. Columbus
• Sørensen, Jakob (2019): Modstandsbevægelsen. Systime

Dokumentarer
• Refsbo, Ole (2013): Modstandskampens sidste vidner. DRKultur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken og romantismen

Anvendt materiale:
Baggrundsmateriale: Litteraturens Veje: Romantikken, Romantikkens Filosofi, Universalromantik, Nationalromantikken, Nyplatonismen og Romantismen.

Universalromatik: Adam Oehlenschläger (1803): ”Guldhornene”
Universalromatik: H.C. Andersen (1845): ”Klokken”
Nationalromantik: Grundtvig: "Danmarks trøst"¨ (1820)
Nationalromantik: H.C. Andersen (1850): ) "I Danmark er jeg født"
Nyplatonisme:  A.W. Schack von Staffeldt (1804): ”Indvielsen”, ”Platonisme”, ”Liljen og dugdraaben”
Romantisme: Emil Aarestrup:  ”Digte” af Emil Aarestrup:
- Sonnet: ”Jeg sad med dig” (1815-1824)
- ”Fjerboldtspillet” (1838)
- ”Paa Sneen” (1838)
- ”En Middag” (1838)
- ”Angst” (1838)
- ”Der er en Sjæl i denne Albu” (1838)
- ”Erkjendelse” (1838)
Romantisme: Emil Aarestrup:”I en landsbykirke”(1838)
Christian Winther: "Skriftestolen" (1843)
Steen Steensen Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828)

Valgvideo DF valgvideo 2018 - "Vi elsker Danmark"
Nationalromantik i dag: Tobias Rahim: ”National romantik 2021”
Podcast: Guldhornene af Third Ear, 2007
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skriv, skriv, skriv for pokker

Formål: Eleverne opnår kendskab til hvad, der kendetegner et personligt sprog. Derudover arbejdes der produktivt og kreativt med forskellige skriveøvelser, hvor eleverne både skal imitere, opfinde og lege med sproget som et led i af udvikle en personlig stemme. Der vil blandt andet være fokus på variation af sætningslængde, sanseindtryk, billedsprog, semantiske skemaer og at skrive i scenarier.

Derudover arbejdes der også med mediebilledet i dag med fokus på meningsjournalistisk både i nyhedsmedier og på sociale medier, hvor der inddrages stilfigurer og igen den personlige stemme. I slutningen af forløbet arbejdes der hen mod den skriftlige genre debatterende artikel. Der biddrages også til digitale fællesskaber som en del af skriveøvelserne.

Forløbet skal samtidig også præsentere eleverne for den debatterende artikel og ender derfor ud en aflevering i denne genre.

Teori:
Håndbog til dansk: Meningsjournalistik

Tekster:
Kim Leine: Uddrag af afgrunden (lær af forfatterne s. 83)
Karen Blixen: Uddrag af Den unge mand med Nelliken (Lær af forfatterne s. 111).
Johannes V. Jensen: Uddrag af Middelfart-Lemvig. Rundrejse i Danmark (Lær af forfatterne, s. 125)
Herman Bang: Uddrag af Ved vejen (Lær af forfatterne s. 147)
Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste (uddrag)
Diverse meningsjournalistiske artikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den debatterende artikel

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eksperimenterende lyrik

Forløbet ’Eksperimenterende lyrik’ tager udgangspunkt i to forfatterskaber: Inger Christensen og Rudolf Broby-Johansen, der begge på hver deres måde har fornyet og udfordret lyrikkens rammer og normer. I arbejdet med Inger Christensens ’Alfabet’ har eleverne remedieret dele af digtet. De har undersøgt og analyseret digtets struktur (Fibonaccis talrække) og draget paralleller til andre fænomener, der har samme eksponentielle vækst som digtets strofer: Atombomber, celledeling osv.
I forbindelse med læsningen af ’Blod’ af Rudolf Broby-Johansen har eleverne arbejdet i grupper, individuelt, fremlagt, lavet remedieringsøvelser og selv forsøgt at efterligne Broby-Johansens ekspressionistiske stil. Til sidst har forløbet også introduceret til futurisme, hvor vi har læst Bønnelyckes ’Gaden’ og arbejdet med Mund de Carlos remediering af selvsamme digt. Eleverne har lavet en komparativ analyse af de to tekster.

Forløbet har særlig fokus på lyrik.
Lærerintro til ekspressionisme og futurisme samt Inger Christensens forfatterskab.
Materiale:
Broby-Johansen, Rudolf: Blod – Expressionære Digte, 1922 (Værklæsning)
Broby-Johansen, Forsvarstale, holdt i Københavns byret 22-01-1923
Bønnelycke, Emil, Gaden, 1907
Christensen, Inger, Alfabet, 1981
Mund de Carlo, Gaden, 2016.
Stounbjerg, Per, Indledning (til ’Blod’), 2015.

’Håndbog til dansk’, Sproglige billeder (4.2), Sproglige figurer (4.3), Rim og rytme (4.6), Dansklærerforeningens Forlag, Systime (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Et spørgsmål om klasse

Forløbet har temaet klasse som omdrejningspunkt.
Forløbet har således til formål at introducere eleverne for, hvorledes fænomenet ”klasse” beskrives i udvalgte værker. Dette med henblik på at sætte eleverne i stand til på selvstændig vis at kunne forholde sig reflekteret til spørgsmålet om klasse i såvel fiktive som ikke-fiktive tekster. Eleverne vil således arbejde dybdegående med tekster fra alle tre perspektiver; det litterære, det sproglige og det mediemæssige perspektiv.  

Forløbets fokus vil være at præsentere eleverne for arbejdet med ældre og nyere litteratur, sprog og medier, der på forskellig vis tematiserer og problematiserer klassesamfundet. Indledningsvist vil eleverne stifte bekendtskab med værker, hvor det traditionelle samfund gøres til genstand for undersøgelse, hvorefter vi vender blikket mod nyere dansk litteratur, der italesætter den moderne klassekamp.    

Målet med forløbet er, at eleverne gennem det analytiske og fortolkningsmæssige arbejde med tekster på tværs af tid og genre sættes i stand til på fagligt grundlag at kunne vurdere og reflektere over social ulighed og klassesamfundet i dag.

Tekster:
Glenn Bech "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" 2022 (uddrag)
Martin A Nexø: "Lønningsdag", 1900
Yahya Hassan: "Ghettoguide", 2013
"Prinsesser på blokken", DR3
Kasper Colling Nielsen: "Opgangen", 2010
Tessa og Orgi-E: "Blæstegnen", 2020
Thomas Korsgaard: "Vintermedister", 2017
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Journalistik - i krig og konflikt

Formål med forløbet
• At lære at analysere journalistiske tekster (både meningsjournalistik, reportager og andre typer af artikler) ud fra begreber som nyhedskriterier, kildetyper, journalistiske genrer osv.
• At kunne karakterisere forskelle og ligheder mellem forskellige tekster om samme historie
• At anvende værktøjer til sproglig analyse af fremstillingen
• At anvende begreber om multimodalitet og kohærens til at analysere nye mediegenrer fx webfeature
• At kunne diskutere journalistikkens rolle i formidling af krig og konflikt
• At blive mere kritisk medieforbruger selv

Baggrundsmateriale
Håndbog til dansk om journalistik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn, kønnere, kønnest

I dette litterære forløb skal eleverne arbejde med begrebet "køn" op gennem litteraturhistorien med udgangspunkt i det moderne gennembrud. Der vil være et fokus på de fire feministiske bølger, for derefter at gå sproganalystisk tilværks med diskursanalyser.

Tekster:
George Brandes: Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (uddrag), (1871)
J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (uddrag), (1876)
Herman Bang: Impressionisme. Pernille (1880)
Herman Bang: Foran alteret (1880)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)
Trille: vi har smidt returbilletten (1977)
Vesterbro Ungdomsgård: Vi går med røde sokker (1976)
Vita Andersen: Lænken om min hals (1977)
Joachim B Olsen:  Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen (2012)
Ane Høgsberg: Alle hader feminister (2020)

Værk: Et dukkehjem af Henrik Ibsen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer