Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 2. Demokrati, magt og politik i Danmark
Titel 3 3. Dansk økonomi i en usikkertid I
Titel 4 4. Ulighed i Danmark
Titel 5 5. Ligestilling
Titel 6 1. Dansk politik I
Titel 7 2. Det amerikanske valg
Titel 8 3. Dansk økonomi i en usikker tid II
Titel 9 4. EU's udfordringer
Titel 10 5. Ulighed
Titel 11 1. International politik
Titel 12 2. Magt og medier
Titel 13 3. Kriminalitet og straf
Titel 14 4. International Økonomi
Titel 15 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Eleverne har i dette forløb arbejdet tematisk med unges trivsel om brug af digitale og sociale medier. Indledningsvist har eleverne tilegnet sig viden om udviklingen og omfanget af unges brug af sociale medier. Vi har gennemgået VIVEs og sundhedsstyrelsens litteraturgennemgang af eksisterende forskningsresultater for at få viden om, hvilken evidens der findes om sammenhængen mellem unges trivsel og brug af sociale medier. I den forbindelse har vi anvendt viden om identitet og identitetsdannelse herunder identitetsvalg og integration af unge med anden etnisk baggrund end dansk for at forklare, unges brug af sociale medier.
Herefter har vi set på konsekvenserne af unges brug af sociale medier. I den forbindelse har eleverne anvendt viden om, hvorledes hhv. Giddens og Ziehe karakteriserer det senmoderne samfund og hvorledes individet håndterer udfordringer i det senmoderne samfund.
I forbindelse med forløbet har eleverne lavet en mindre kvalitativ undersøgelse, hvor de har foretaget og undersøgt kvalitative interviews.

Centrale begreber, teorier og modeller:
- Socialisering: Primær- og sekundær socialisering
- Dobbelt socialisering
- Sommerfugle modellen
- Multisocialiseringsmodellen
- Normer: Formelle og uformelle normer
- Sanktioner: positive og negative sanktioner
- Social kontrol
- Sociale positioner, roller og rollekonflikt
- Familietyper: Teamfamilien, Svingdørsfamilien, Den patriarkalske familie, Det sociale akvarium
- Identitet: Jeg-identitet, personligidentitet, social identitet og kollektiv identitet
- Identitetsdannelse:
- George Herbert Mead: Rolleovertagelse, imitation, den bestemte anden og den  generaliserede anden, Me og I
- Sociale grupper: Primærgruppe, sekundærgruppe, formel- og uformel gruppe og referencegruppe
- Kultur
- Majoritetsgruppen og minoritetsgruppen
- National identitet
- Benedict Anderson: Forestillede fællesskaber
- Jeg-kultur og vi-kultur
- Thomas Hylland Eriksen: Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet
- Charlotte Burger: integrationsteori: Assimilation, pluralistisk integration og segregation
- Alex Honneths tre anerkendelsesbehov: Kærligheds anerkendelse, retslig anerkendelse og solidarisk anerkendelse

- Samfundsudvikling: Det traditionelle-, det moderne- og det senmoderne samfund
- Ferdinand Tönnies: Gemeinschaft og Gesellschaft
- Urbanisering, industrialisering
- Primær-, sekundær- og tertiærerhverv
(Anthony Giddens)
- aftraditionalisering
- individualisering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Ansigtsløse relationer
- Tillid til ekspertsystemet
- Øget refleksivitet
- Ontologisk sikkerhed
- Meningstab og eksistentielangst

(Thomas Ziehe)
- Kulturel frisættelse
- Formbarhed
- Håndtering af de udfordringer individet møder i det senmoderne samfund:
- Subjektivisering, ontologisering og potensering



Faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- At anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- At undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- At formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- Med brug af digitale hjælpemidler at formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer

Kernestof:
Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering
Kulturelle forskelle

Metode:
Kvalitativ undersøgelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Demokrati, magt og politik i Danmark

I dette forløb har vi undersøgt det politiske system i Danmark. Indledningsvist har eleverne tilegnet sig viden om forskellige former for demokrati og magt, det politiske system og beslutningsprocesser. Vi har i den forbindelse undersøgt hvilken betydning bl.a. EU har på de politiske beslutninger i Danmark. Herefter har vi på baggrund af viden om de politiske ideologier, valg, vælger- og partiadfærd undersøgt partierne og hvordan de danske partier tager stilling til politiske emner. Endeligt har vi undersøgt mediernes rolle i det politiske system og i forhold til den politiske beslutningsproces.

Centrale begreber:
-Eastons definition af politik
-Eastons model for det politiske system
-Politiske styreformer Demokrati, autokrati og teokrati
-Robert A. Dahls demokratikriterier: (Medbestemmelse, lighed i valg, Begrundet indsigt, ---kontrol med dagsordenen, ingen udelukkelse af myndige voksne)
-Repræsentativt (indirekte) demokrati og direkte demokrati
-Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
-Magt: Direkte- og indirekte magt. Herunder bevidsthedskontrollerende-, diskursiv- og institutionel magt
-Magtens tredeling: Den lovgivende, udøvende og dømmende magt
-Parlamentarisme: Negativ og positiv parlamentarisme
-Præsidentielt system
-Den parlamentariske styringskæde
-Valgmåder: Forholdstalsvalg og flertalsvalg
-Topartisystem og flerpartisystem
-Oppositionspartier, regeringspartier og støtte partier
-Regeringenstyper: Flertals- og mindretalsregeringer (se. fig. 6.11)
-Den politiske beslutningsproces: Initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen. I forbindelse med beslutningsfasen: 1., 2. og 3. behandling
-Den politiske dagsorden
-Suverænitet
-EU: Kommissionen, EU-parlamentet, EU-ministerrådet og EU-domstolene.
-Forordninger og direktiver

-Politiske ideologier: Menneskesyn, syn på samfundet og statens rolle
-Liberalisme (økonomisk- og politisk liberalisme)
-Konservatisme
-Socialisme (herunder kommunisme)
-Ideologiske forgreninger: Socialliberalisme, socialdemokratisme, Socialkonservatisme, -Neoliberalisme, nationalisme, populisme)
-Partier. Klassepartier og catch all-partier, issue ownership
-Vælgeradfærd: Kernevælgere og marginalvælgere og issue-voting
-Fordelingspolitik og værdipolitik
-Rød- og blå blok
Partiadfærd:
-Medianvælgerteorien (Downsmodel)
-Molins model
-Klassiske og digitale medier
-Medialisering
-Nyhedskriterierne
-Politisk spin (defensiv og offensiv spin, proaktiv og reaktiv spin)
-Priming og framing
-Menings- og handlingshorisont
-Det postfaktuelle samfund og fake news
-Medierne som den fjerde statsmagt, vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Dansk økonomi i en usikkertid I

I dette forløb har vi undersøgt, hvilken betydning først corona-tiden og siden krigen i Ukraine har haft for dansk økonomi. Vi har undersøgt den høje inflations betydning for den økonomiske vækst, arbejdsløsheden og de offentlige finanser. Vi har desuden diskuteret mulighederne for at regulere de økonomiske konjunkturer ved at føre både finans-, penge- og strukturpolitik. Eleverne har gennem forløbet tilegnet sig viden om det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og målkonflikter samt økonomisk politik.

Centrale fagbegreber:
-Marslows behovspyramide: mangel- og vækstbehov
-Markedet
-Markedsmekanismen: udbud og efterspørgsel, prisdannelse og markedsligevægt
-Det økonomiske kredsløb: Husholdningerne, virksomhederne, det offentlige, den finansielle sektor og udlandet.
-Økonomiske mål: Økonomisk vækst (BNP), Lav arbejdsløshed (høj beskæftigelse), -Stabil (lav) inflation, overskud eller balance på betalingsbalancen (import og eksport), overskud eller balance på de offentlige finanser, bæredygtig udvikling (rent miljø)
-Målkonflikter
-Konkurrenceevne og produktivitet
-Arbejdsløshed: Konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed (flaskehalsproblematikker)
-Flad skat og progressiv beskatning
-Økonomiske konjunkturer: Opgangskonjunkturer, højkonjunktur, overophedning, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur, recession.
-Finanspolitik: ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik
-Pengepolitik: ekspansiv- og kontraktiv pengepolitik
-Strukturpolitik: Stramnings- og opkvalificeringstrategi
-Markeds-, plan- og blandingsøkonomi

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Metode:
- Kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Ulighed i Danmark

I dette forløb har eleverne undersøgt udviklingen i ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne har i den forbindelse tilegnet sig viden om, hvordan ulighed og fattigdom defineres, hvad der er årsagen til ulighed og hvilke konsekvenser, det kan have for det enkelte individ såvel som samfundet som helhed. Endeligt har eleverne diskuteret opbygningen af forskellige velfærdssamfunds betydning for, at der er ulighed og hvorledes man som samfund vælger at håndtere ulighed og fattigdom

Centrale fagbegreber:
-Erik Allardts tre velfærdsbehov: At have, at elske og at være
-Velfærdstrekanten: Staten, markedet og civilsamfundet
-Offentlig service: Social service, uddannelse og sundhed
-Indkomstoverførelser
-Subsidiaritetsprincippet
-Velfærdsmodeller: Den universelle-, den residuale og den korporative velfærdsmodel
-Velfærdsstatens interne- og eksterne udfordringer: Den demografiske udfordring, øget individualisering og forventningspres, nye familiemønstre, stigende ulighed og marginalisering. Øget globalisering (outsourcing) global konkurrence, immigration (social dumping)
-Flexicuritymodellen
-Nedskæringsstrategiven
-Udvidelsesstrategien
-Omprioriteringsstrategien
-Konkurrencestaten

-Social differentiering
-Livsformer: Den selvstændige livsform, lønarbejder livsform og den karrierebundne livsform
-Livsstile
-Segmentering
-Minervamodellen
(Pierre Bourdieu):
-Habitus
-Kapital: Økonomisk-, kulturel- og social kapital
-Felt
-Levevilkår
-Social stratificering
-Socialklasseinddeling
-Social mobilitet: Generationsmobilitet og karrieremobilitet
-Social arv (negativ- og positiv social arv)
-Social- og økonomisk ulighed
-Deciler, percentiler, Gini-koefficienten
-Mønsterbrydere
-Absolut og relativ fattigdom
-Social eksklusion
-Selvforstærkende devalueringsproces
-Marginalisering

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Økonomi velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Sociale forskelle
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Ligestilling

I dette forløb har eleverne undersøgt problemstillinger i forbindelse med forskelle mellem kønnene og ligestilling. Først har eleverne ud fra et sociologisk perspektiv undersøgt baggrunden for forskelle i køn, kønsroller og kønsrollemønstre. Herefter har eleverne undersøgt forskelle mellem kønnene på arbejdsmarkedet, i indkomst og formue.  Vi har diskuteret årsager til forskellene på arbejdsmarkedet og berørt forskellige politiske holdninger til ligestilling.

Centrale begreber:
-Socialisering: Primær- og sekundær socialisering
-Sociale roller, kønsroller, kønsrollemønstre
-Sociale forventninger, normer (formelle- og uformelle), værdier
-Social kontrol, sociale sanktioner
-Biologisk arv vs. social arv
-Performativitet (Judith Butler)
-Ligestilling
-Indkomst- og formue forskelle
-Karriere pauser
-Den offentlige- og den private sektor
-Forskelsbehandling
-Resultatslighed vs. formel lighed

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- sociale forskelle
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. Dansk politik I

I dette forløb har eleverne med udgangspunkt i nogle af de udfordringer regeringen og folketinget stod overfor i begyndelsen af året undersøgt, dansk politik og baggrunden for politiske beslutningsprocesser. I den forbindelse har vi haft fokus på de politiske ideologier og ideologiske forgreninger, skillelinjeteori og teorier om partiernes adfærd. Herefter har vi arbejdet med vælgerdemografi og teorier om vælgeradfærd.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde,
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

- Ideologier og ideologiske forgreninger
- Politiske skillelinjer (Lipset og Rokkan samt Bartolini og Mair)
- Fordelings- og værdipolitik
- Partiadfærd:
- Molins model
- Medianvælgerteorien (Downsmodel)
- Kaare Strøms teori om partiadfærd: Office seeking, Vote Seeking og policy seeking
- Partityper: Klassepartier, Catch all-partier og markedspartier
- Vælgeradfærd:
- Vælgerdemografi
- Vælger typer: Kernevælgere, marginalvælgere og issuevoters
- Nærheds- og retningsmodellen
- Michigan modellen
- Downs model (Rationel choice-teori)
- Pocket book voting, egotropiske vælgere og sociotropiske vælgere
- retrospektiv stemmeadfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2. Det amerikanske valg

I dette forløb har eleverne undersøgt det amerikanske politiske system med afsæt i præsidentvalget 2024. Gennem arbejde med teoretiske perspektiver og centrale begreber har eleverne opnået forståelse for USA’s demokratiske styreform, herunder magtens tredeling, checks and balances og forskellen på præsidentialisme og parlamentarisme. Endvidere har eleverne analyseret vælger- og partiadfærd ud fra både rationelle og socialpsykologiske teorier samt belyst kulturelle forhold og polariseringens konsekvenser i det amerikanske samfund. De har arbejdet med meningsmålinger og statistik - herunder beregnet statistiske usikkerheder vha. beregning af konfidensintervaller og brugt faglig metode til at undersøge og diskutere samfundsmæssige udviklingstendenser. I den forbindelse er der blevet arbejdet med sammenhængen mellem socioøkonomiske baggrundsvariable og valg af parti

Faglige mål (fra læreplanen) dækket i forløbet:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner
Forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ved brug af teorier og begreber
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indsamle, vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk
Formidle fagligt indhold struktureret og nuanceret med faglig terminologi
Argumentere fagligt og indgå i dialog

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof dækket:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- komparativ metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Centrale fagbegreber:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati
- Pluralisme og elitarisme
- Magtens tredeling (- Checks and balances)
- Præsidentialisme
- Føderalisme og konføderalisme
- Svingstater
- Vælgerdemografi
- Downs medianvælgermodel
- Michigan-modellen
- Kernevælgere og marginalvælgere
- Issue-voters
- Positions- og valens issues
- Polarisering
- Partiadfærd: Downsmodel og Molins model
- Politiske skillelinjer
- Politisk ideologi: Liberalisme, konservatisme og socialisme
- Valgmåder: Flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg
- Republikanere og demokrater
- Kulturteori (Hofstede, McElroy)
- Melting Pot og Salat Bowl
- Socialisering
- Rational choice-teori

I forbindelse med forløbet har eleverne været til virtuelt foredrag med Dereck Beach samt foredrag og debat med Annegrethe Rasmussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 3. Dansk økonomi i en usikker tid II

Med udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation i Danmark og udlandet med usikkerhed om, hvilken betydning Trumps "toldkrig" samt den fortsatte krig i Ukraine vil få for den globale handel og økonomi har vi undersøgt økonomiske sammenhænge, mål og målkonflikter i Dansk økonomi samt hvilke muligheder Danmark har for at føre økonomisk politik. I den forbindelse har vi arbejdet med det økonomiske kredsløb, økonomiske konjunkturer, økonomiske mål og målkonflikter. Herudover har vi arbejdet med økonomiske politikker: Finans-, penge- valuta og strukturpolitik. endeligt har vi arbejdet med økonomiske teorier: Keynesianisme og monetarisme.

Centrale begreber og teorier:
- Direkte investeringer
- Indirekte investeringer
- Eksport
- BNP
- BNP i årets priser (løbende priser)
- BNP i faste priser
- BNP pr. indbygger
- Realt BNP
- Det potentielle BNP
- Produktionsgabet
- BNP = C + I + G + (X-M)
- Det økonomiske kredsløb: den finansielle sektor, den offentlige sektor, udlandshandel, husholdningerne, virksomhederne
- Produktionsfaktorer
- Realt kredsløb
- Pengekredsløbet
- Finanskrisen 2008
- Forsyningsbalancen
- Konjunktursvingninger
- Ekspansion
- Recession
- Højkonjunktur
- Lavkonjunktur
- Mål nr. 1: Økonomisk vækst
- Produktionsmulighedskurven
- Aktuel økonomisk vækst
- Potentiel økonomisk vækst
- Absolut vækst
- Relativ vækst
- Ekspontiel vækst
- Produktionsfunktioner
- Målkonflikt: Vækst eller velfærd?
- Lav arbejdsløshed
- Nettoledighed
- Bruttoledighed
- AKU-ledighed
- Sæsonledighed, friktionsledighed, konjunkturledighed, strukturledighed
- Inflation
- Deflation
- Omkostningsinflation
- Efterspørgselsinflation
- Købekraften
- Konkurrenceevnen
- Betalingsbalancen: løbende poster, kapitalposterne, de finansielle poster.
- Balance på statens budget
- Ekspansiv finanspolitik
- Kontraktiv finanspolitik
- Automatiske stabilisatorer
- Multiplikatoreffekten
- Ekspansiv pengepolitik
- Kontraktiv pengepolitik
- Valutapolitik
- Devaluering
- Revaluering
- Fastkurspolitik
- Faste valutakurser
- Flydende valutakurser
- Appreciering
- Globalisering
- ØMU’en
- Priskonkurrenceevne
- Strukturkonkurrenceevne
- Institutionelle konkurrenceevne
- Keynesianismen
- Monetarismen


Fagligemål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 4. EU's udfordringer

Med udgangspunkt i nogle af de udfordringer EU står overfor har vi arbejdet med EU-samarbejdet og beslutningsprocesser. Vi har bl.a. arbejdet med hvilken betydning EU samarbejdet har for politiske beslutningsprocesser i Danmark. Indledningsvist så vi en dokumentar som handlede om, nogle af de udfordringer, EU står overfor bl.a. indvandring (herunder politisk højredrejning i forskellige medlemslande), udvidelse og krigen i Ukraine. På den baggrund har vi kigget på EU's institutioner og opbygning samt den formelle og reelle beslutningsproces. Vi har desuden arbejdet med det indre marked og økonomiske samarbejde. Efterfølgende har vi arbejdet med forskellige teorier, som kan forklare det europæiske samarbejde.

Centrale begreber og teorier:

- Pooling af suverænitet
- Suverænitet
- Formel suverænitet
- Reel suverænitet
- Overstatslig organisation
- Mellemstatslig organisation
- Integration i bredden
- Integration i dybden
- Økonomisk integration
- Politisk integration
- Føderalisme (integrationsteori)
- Neofunktionalisme herunder spill-over effekt(integrationsteori)
- Liberal intergovernmentalisme (integrationsteori)
- Eastons model
- EU’s institutioner: Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd.
- Det indre marked
- Tekniske handelshindringer.
- Danmarks EU-forbehold
- Magtens tredeling i EU: udøvende, lovgivende og dømmende magt.
- Beslutningsprocessen i EU herunder initiativ og forberedelsesfasen, beslutningsfasen og udførelsesfasen.
- Direktiver og forordninger
- Lissabon-traktaten
- Integrationen sker gennem hhv. et nationalt spil og et interstatsligt spil.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 5. Ulighed

I forløbet omfattede undervisningen en grundlæggende gennemgang af fattigdom og social ulighed. Indledningsvist arbejdede eleverne med  teorier om lighed, social arv, chanceulighed og social mobilitet samt begrebet mønsterbrydere. Eleverne blev præsenteret for Durkheims funktionalistiske teori, Karl Marx' konfliktteori, Bourdieus teori om kapital, habitus og felt for at forstå årsager til sociale skel og ulighedens mekanismer. Eleverne undersøgte udvikling af ulighed vha. Gini-koefficienten. Endvidere arbejdede eleverne med definitioner af absolut og relativ fattigdom samt mål som indkomstmetoden og afsavnsmetoden for på den baggrund at kunne undersøge omfang og udvikling af fattigdom og ulighed i Danmark. Fokus blev også lagt på konsekvenser som social marginalisering og eksklusion.
Endeligt blev der arbejdet med politiske og ideologiske perspektiver på ulighed og fattigdom.   

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige  problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere
Undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af  fagets terminologi

Kernestof:
Sociologi: Social differentiering og kulturelle mønstre
Metode: Kvantitativ metode og kvalitativ metode

Centrale teorier og begreber:
-Absolut fattigdom
-Relativ fattigdom
-Afsavnsmetoden
-Indkomstmetoden
-Social eksklusion og marginalisering
-Social arv (positiv- og negativ arv)
-Social mobilitet (generations og karriere mobilitet)
-Mønsterbrydere
-Chanceulighed
-Lighed: Formel lighed, chancelighed og resultatslighed
-Økonomisk ulighed: - Gini-koefficient og decilmetoden
-Lars Olsen: Ressourcebeholdere
-Durkheim: Funktionel arbejdsdeling, Specialisering, organisk solidaritet
-Pierre Bourdieu: Kapitalformer (økonomisk, kulturel, social, symbolsk), Habitus og felt og symbolsk vold
-Karl Marx: Klassekamp, falskbevidsthed, proletariatets diktatur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 1. International politik

I dette forløb har eleverne med udgangspunkt i International Politik undersøgt  nogle af de udfordringer som verdenen står overfor i det internationale system.

I den forbindelse har vi haft fokus på (neo)realismen, (neo)liberalismen og konstruktivismen og beskæftiget os med særligt USA's, Kinas, Ruslands og Danmarks rolle i verdensordenen. Derudover har vi dykket ned i integrationsteorier mht. EU.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde,
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Kernestof:
- Stormagt
- Supermagt
- Imperium
- Unipolaritet
- Bipolaritet
- Multipolaritet
- Imperial overstretch
- Determinanter
- Kapabiliteter
- Geografiske kapabiliteter
- Økonomiske kapabiliteter
- Teknologiske kapabiliteter
- Militære kapabiliteter
- Realisme
- Neorealisme
- Nationale interesser
- balancering
- Bandwagoning
- Buck passing
- Sikkerhedsdilemma
- Klassisk liberalisme
- Neoliberalisme
- Den kommercielle (el. økonomiske) fredstese
- Den demokratiske fredstese
- Den liberalistiske sikkerhedsstige
- Relative magtressourcer
- Absolutte magtressourcer
- kompleks interdependens
- IGO (International Governmental Organization)
- MNS (Multinationale selsskaber)
- NGO (Non-governmental organization)
- Hård magt
- Blød magt
- Klog magt / smart power
- Konstruktivisme:
- Diskurs
- Framing
- Identitet
- Det konkurrenceprægede system
- Det individualistiske system
- Det samarbejdende system
- Vennebilleder og fjendebilleder
- Figur 1.8. Den simple konstruktivismemodel
- Figur 1.9. Wendts model af interaktionsprocessen mellem stater
- FN:
- Suverænitetsprincippet
- R2P (Responsibility to Protect)
- Ikke-intervention
- Ikke-intervention med dog "responsibility to protect"
- Ikke-intervention med dog "responsibility while protecting"
- NATO:
- Artikel 5
- USA's udenrigspolitik:
- Exceptionalisme
- Eksempeldoktrinen
- Missionsdoktrinen
- Isolationisme
- Det globale hegemoni
- Det selektive hegemoni
- Det globale samarbejde
- Kina, Rusland, EU i international politik
- Figur 9.3.: dominanspolitik, balancepolitik, passiv politik, tilpasningspolitik
- Pragmatisk idealisme
- Figur 9.2. Faktorerne (variablerne) bag Danmarks udenrigspolitik
- Gamle krige (interstatslige krige)  
- Nye krige (intrastatslige krige, cyberkrige)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1: Årsprøve ny delopgave 09-09-2025
Aflevering 2: FN - Sammenligningsopgave 10-10-2025
Aflevering 4: Notatopgave 27-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 2. Magt og medier

I dette forløb har eleverne med udgangspunkt i sociologi og politik undersøgt magtstrukturer, demokratiopfattelser og mediernes rolle i forhold til disse.

I den forbindelse har vi haft fokus på magtopfattelser, deltagelses- og konkurrence-demokrati, samt forskellige medieteorier og diskursanalyse.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde,
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Centrale begreber:
-Magt
-Indflydelse
-Autoritet
-Legitim magtudøvelse
-Magt som ressource
-Institutionel magt
-Direkte magt
-Indirekte magt
-Skjult magt
-Symbolsk magt
-Dahls kriterier for et repræsentativt demokrati
-Direkte demokrati
-Konkurrence-demokrati
-Deltagelsesdemokrati
-Deliberativt demokrati
-Habermas: Den herredømmefri samtale
-Civile rettigheder
-Politiske rettigheder
-Københavnerkriterierne
-Pluralistisk magtopfattelse
-Korporatistiske magtopfattelse
-Elitiske magtopfattelse (elitecirkulation)
-Marxistiske magtopfattelse
-Demokratiske magtopfattelse
-Den parlamentariske styringskæde
-Parlamentarisk kontrol
-Mistillidsvotum (destruktivt og konstruktivt)
-Embedsmændenes nedadgående og opadgående funktion
-Embedsmændenes legalitetsprincip, egalitetsprincip, proportionalitetsprincip, princippet om magtfordrejning.
-Indholdsmæssig/faglig rådgivning
-Politisk-strategisk rådgivning
-Klassisk sociologisk teori om vælgeradfærd
-Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen)
-Downs vælgeradfærdsmodel (rational choice)
-Nærheds- og retningsmodellen (rational choice)
-Kaare Strøms teori om partiadfærd
-Downs stemmemaksimeringsmodel (Medianvælgerteorien)
-Molins model
-Habermas:
-Livsverdenen:
-Kommunikativ handlen
-Kommunikativ fornuft
-Herredømmefri samtale
-Symbolsk reproduktion
-Systemverdenen:
-Materiel reproduktion
-Formålsrationalitet
-Det økonomiske system
-Det administrative eller politiske undersystem
-Koloniseringstesen
-Patologisk krise
-Politisk kommunikation
-Vagthund, jagthund, hyrdehund, redningshund
-Mediernes gatekeeper-funktion
-Alternative facts
-Medielogikken
-Medialiserings kendetegn: forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering
-Bevidsthedsmanipulation
-Bevidsthedskontrol
-Priming
-Timing
-Framing
-Asymmetrisk kommunikation
-Spin: instrumentelt, interaktionelt, identietsmæssigt, semantisk.
-Christian Kock: Bla, blær og blamegame
-Diskursanalyse:
-Nodalpunkt
-Ækvivalenskæde
-Diskurs
-Flydende betegner
-Hegemonisk diskurs
-Medieteorier:
-Bourdieu: sociale rum/felter, journalistisk felt, kapitalfelt, seertalslogikken, fastthinkers
-Habermas: kommunikativ handlen, den herredømmefri samtale, systemets kolonisering af livsverdenen, kommercialisering
-Foucault: Panoptikon, selvdisciplinering
-Luhmann: hyperkomplekse samfund, systemer, koder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 3. Kriminalitet og straf

I dette forløb har eleverne med udgangspunkt i særligt sociologiske teoretikere undersøgt forskellige forklaringer på hvorfor nogle bliver kriminelle og hvorfor nogle ender som bandemedlem.

Herudover har vi diskuteret hvordan man bør straffe kriminalitet ved at fokusere på den retfærdige straf vs. den nyttige straf og betydningen af retsfølelse. Til sidst rundede vi af med at belyse hvad udvalgte partiers var på straf.  


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde,
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Centrale begreber:
- Fire typer af kriminalitet (ejendoms-, volds-, seksual- og anden kriminalitet)
Opdragelsesformer (iagttagende laissez faire, den demokratiske, den autoritære, -forsømmeligheds-laissez faire)
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Internalisering
- Imitation
- Social indlæring
- SNAP-modellen (overlevelses-, opvisnings-, oplevelses-, organisk kriminalitet)
- Merton: Maslows behovspyramide, afvigermentalitet, inklusion, eksklusion, latent dysfunktion, legitime midler.
- Sutherland: Indlæring af kriminel adfærd, kopieringsproces, social interaktion, referencegruppe.
- Hirschi: teori om social kontrol, fejlslag, sociale bånd (binding, aktivitetsniveau, engagement, vurderinger)
- Honneth: behov for anerkendelse
- Csikszentmihalyi: Go with the flow.
- Maffesoli: neostammer
- Bourdieu: habitus, felter og kapital
- Goffman: stigmatisering
- Max Webers definition på en stat
- Hobbes: samfundspagt og naturtilstanden.
- Leviathan
- Foucault: panoptikon, disciplinering
- Kant: den retfærdige straf, fortjeneste
- utilitarisme, den nyttige straf, resocialisering
- Social stigmatisering, socialt brændemærke
- recidivist
- Retsfølelse: generel retsfølelse, informerede retsfølelse, konkrete retsfølelse
- Partiernes syn på straf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 4. International Økonomi


Centrale begreber:
- De økonomiske mål: lav arbejdsløshed, lav inflation, omfordeling, økonomisk vækst, ligevægt på statens budget, ligevægt på betalingsbalancen, bæredygtig udvikling.
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer: opgangskonjunktur, højkonjunktur, nedgangskonjunktur, lavkonjunktur.
- Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Valutapolitik (devaluering og revaluering), faste kurser, flydende kurser, fastkurspolitik, appreciering, depreciering
- Indkomstpolitik
- Strukturpolitik (stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi), flexicurity, korporatisme.
- Multiplikatoreffekten
- Keynesianismen
- Monetarismen/neoliberalismen
- Nykeynesianismen
- Adam Smiths handelsteori om absolutte fordele.
- Ricardos handelsteori om komparative fordele.
- Heckscher-Ohlins handelsteori om faktorudrustningsteori.
- Linders handelsteori om efterspørgselsforhold og gravitationsmodel.
- Krugmans handelsteori om stordriftsfordele.
- Globalisering: politisk globalisering, kulturel globalisering, økonomisk globalisering
- Neorealismens-, neoliberalismens- og marxismens syn på økonomisk globalisering.
- Priskonkurrenceevne
- Strukturel konkurrenceevne
- Institutionel konkurrenceevne
- Multinational virkosmhed
- FDI - Direkte udenlandske investeringer
- interdependens
- Outsourcing
- Rostows faseteori (udviklingsteorier)
- Wallersteins verdenssystemteori (afhængighedsteorier).
- Braindrain
- Protektionisme
- Handelshindringer: Importtold, statsstøtte, importkvoter, tekniske handelshindringer , køb lokalt.
- ulandsbistand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer