Holdet 2022 SA/v - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Egaa Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Jon Urskov Pedersen, Rikke Holm Sørensen
Hold	2022 SA/v (1v SA, 2v SA, 3v SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb Ligestilling mellem kønnene
Titel 2	Politik 1. Valg 2022
Titel 3	Sociologi 1 - kriminalitet
Titel 4	Økonomi del 1
Titel 5	Velfærdsstatens udfordringer
Titel 6	Politik 2 Parti og vælgeradfærd
Titel 7	Magt demokrati og medborgerskab
Titel 8	Økonomiske Del 2 teori og modeller(SRO forløb)
Titel 9	Samfcup
Titel 10	International politik
Titel 11	Klimapolitik
Titel 12	Køn og identitetsdannelse
Titel 13	Valg til EU
Titel 14	EU's udfordringer
Titel 15	Ulighed
Titel 16	Dansk Udenrigspolitik
Titel 17	Medier og politisk kommunikation
Titel 18	International handel
Titel 19	Klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb Ligestilling mellem kønnene Ligestilling mellem kønnene – Grundforløbet Spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder er et evigt aktuelt tema, som går helt tilbage i historien. Debatten vækker ofte stærke følelser, når vi ser på de konkrete forskelle og uligheder, der stadig eksisterer mellem kønnene – både sociologisk, økonomisk og politisk. I dette grundforløb i samfundsfag undersøges, om der er reelt ligestilling mellem kønnene i Danmark. Eleverne får indblik i tre centrale områder inden for samfundsfaget og arbejder med aktuel empiri for at anvende fagsprog og begreber til at analysere de observerede forhold. Faglige mål der berøres i grundforløbet ”Ligestilling mellem kønnene i Danmark?” - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. - Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. De tre fagområder i grundforløbet ” Ligestilling mellem kønnene i Danmark?”” Økonomi Eleverne får en kort introduktion til økonomi og det økonomiske kredsløb. I Danmark er der markante forskelle i mænds og kvinders formuer, og disse uligheder vil blive illustreret gennem enkle modeller og talmateriale – fx udviklingen i indkomst- og formueforskelle. Centrale økonomiske begreber som marked, udbud, efterspørgsel, markedsmekanisme og prisdannelse præsenteres, og eleverne arbejder med kvantitative data. Politik Her ser vi på kønnenes repræsentation i politik (Folketing, kommunalbestyrelser m.fl.) og andelen af kvinder og mænd i magtfulde poster. Eleverne introduceres til politiske ideologier – liberalisme, konservatisme og socialisme – samt forskellige aktørers holdninger til fx kvoter for at sikre flere kvinder i bestyrelser og politiske organer. Der kigges også på, hvordan mænd og kvinder fordeler deres stemmer på partier. Sociologi Fokus er på socialisering: formelle og uformelle normer, sociale arenaer, roller og rollekonflikter, sanktioner mv. Eleverne arbejder med begrebet kønsrolle og statistikker over, hvilke typer arbejde kønnene udfører i og uden for hjemmet. Derudover introduceres kort Judith Butlers teori om køn som en social konstruktion. Litteratur: - Ibogen "Luk samfundet op!", (2021, 4.udgave), af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021, s.10-25, s.29-37 (23 sider) - Introduktionsvideo til Judith Butlers teori om kønnet som socialt konstrueret, Macat, https://www.youtube.com/watch?v=Z7M6kD5Qt5M&ab_channel=Macat - Udvalgte instruktionsvideoer og videoer med politikere fra www.luksamfundetop.dk - FNs 17 verdensmål - fokus er på verdensmål nr. 5 https://www.verdensmaalene.dk/maal/5 - Globalis ”Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn” https://www.globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling - Udvalgte statistikker fra Danmarks Statistik vedr. Køn og beskæftigelse, indkomst, tryghed, Familie, Demokrati & ledelse osv. www.dst.dk I alt ca. 31 sider
Indhold
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik 1. Valg 2022 Det første forløb i Samfundsfag A er en generel introduktion kort introduktion til de politiske partier i Danmark. Eleverne blev præsenteret for, hvem partierne er, og hvad vi skal stemme om ved folketingsvalget. Herefter skabte eleverne sig et overblik over de enkelte partier gennem en overordnet gennemgang af politiske ideologier og skillelinjer, herunder fordelingspolitik og værdipolitik, samt forskellen mellem den røde og den blå blok. I løbet af forløbet afholdt vi en valgaften på gymnasiet, hvor vi fulgte valget, meningsmålinger og de foreløbige valgresultater. Efter valgaftenen diskuterede vi valgprocessen i Danmark og sammenlignede den med det amerikanske valgsystem. Afslutningsvis drøftede vi, hvordan et folketingsvalg ville have forløbet, hvis vi anvendte det amerikanske valgsystem. Efter valget diskuterede vi hvordan valget endte - der findes en beskrivelse af resultatet i onenote. Kernebegreber Partierne i Danmark - hvem mener hvad ? Hvad karakteriserer et politisk parti ? hvordan adskiller det sig eksempelvis fra en interesseorganisation? Blå blok og rød blok ? Hvad betyder det normalt for udfaldet af et valg ? Hvad kom det til at betyde for dette valg? Værdi-og fordelingspolitik. Hvad er forskellen ? Politiske skillelinje - Magt politisk skillelinje Forholdstalsvalg - hvordan bliver man valgt ind i Danmark Overblik over partierne: https://www.kristeligt-dagblad.dk/politik-begyndere/overblik-partierne-i-danmark Luk samfundet op: 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik alle underafsnit 6.4(grøn version) Valg og vælgere https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 6.5 Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172 Politikbogen: 4.1 Hvad handler den magtpolitiske skillelinje om? Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå Antal læste sider: 15
Indhold	Kernestof: Overblik over partierne: https://www.kristeligt-dagblad.dk/politik-begyndere/overblik-partierne-i-danmark https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 Afsnit https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=378 Supplerende stof: Program for valgarrangement EG 01-11-2022.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Sociologi 1 - kriminalitet Forløbet indledes med et klassisk sociologiforløb, hvor centrale begreber fra grundforløbet repeteres med fokus på socialisering: formelle og uformelle normer, sociale arenaer, roller og rollekonflikter samt sanktioner. Eleverne arbejder med socialisering og sociale grupper og trænes i at anvende sociologiske teorier og modeller for at forstå for den grundlæggende sociologi Herefter danner disse teorier og modeller grundlaget for et projektarbejde om kriminalitet. I projektet præsenteres fire kriminalitetsteorier kort som mulige forklaringer på hvorfor nogle ender i kriminalitet. Projektet kulminerer i, at eleverne udarbejder deres første synopsis, hvor målet er at anvende både teori og empiri til at forklare årsagerne til kriminalitet og foreslå forebyggelsesstrategier. Arbejdet integrerer desuden relevant forskning og politiske holdninger til kriminalitetsbekæmpelse. Kernebegreber og modeller fra forløbet: George Herbert Mead: Betydningen af rolletagning for identitetsdannelse. Erving Goffman: Begreberne “face”, “setting” samt frontstage/backstage i relation til identitetsdannelse og adfærd på sociale medier. Thomas Hylland Eriksen: Identitetstyper – bindestyringsidentitet, ren identitet og kreolsk identitet. Anthony Giddens: Teori om det senmoderne samfund og dets konsekvenser for individualisering. Ulrik Bech og risikosamfundet Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse og formbarhed, herunder subjektivering og ontologisering. Kriminalitetsteorier anvendt i projektarbejdet: Edwin H. Sutherland – Differential association: Kriminalitet indlæres gennem nære relationer til personer med positive holdninger til kriminel adfærd. Robert K. Merton – Anomiteori: Spændingen mellem samfundets mål om materiel succes og ulig adgang til legitime midler fremmer kriminalitet blandt marginaliserede grupper. Émile Durkheim – Syndebukteori: Kriminelle udpeges som syndebukke for at skabe en “os-mod-dem”-følelse og styrke samfundets solidaritet. Travis Hirschi – Kontrolteori: Stærke sociale bånd (hengivenhed, forpligtelser, deltagelse og tro) til det konventionelle samfund mindsker kriminalitetsrisikoen. Kernestof Luk samfundet op: 2.1: Hvad er socialisering? 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol 2.4: Sociale grupper 2.5: Kulturelle forskelle og identitet - herunder underafsnittene: National identitet og "Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen samt Anerkendelse - Axel Honneth 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet 2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder? 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund' - alle underafsnit Adskillelse af tid og rum, Udlejring af sociale relationer og Den øgede refleksivitet 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering Ret og rimlighed Kapitel 2.4 teorier om kriminalitet Identitet – hvad er det? Samf på B: Identitet – hvad er det? https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=287#c266 Supplerende stof Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet https://www.vive.dk/media/pure/7006/1765710 Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet https://www.vive.dk/da/udgivelser/unges-opfattelser-af-koen-krop-og-seksualitet-7006/ DRTV – Deadline: Brinkmanns blik på trivselskrisen blandt unge https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-brinkmanns-blik-paa-trivselskrisen-blandt- unge_359933 Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet https://www.vive.dk/da/udgivelser/unges-opfattelser-af-koen-krop-og-seksualitet-7006/ Fakta om ungdomskriminalitet https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/fakta-om-ungdomskriminalitet Flere og flere mindreårige begår kriminalitet https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-og-flere-mindrearige-begar-kriminalitet?publisherId=3274962&releaseId=13605389 YouTube-video [titel ikke tilgængelig] https://youtu.be/XEFeBAlT0CQ År efter lancering: Nyt værktøj i kamp mod unge kriminelle samler stadig støv https://www.dr.dk/nyheder/politik/aar-efter-lancering-nyt-vaerktoej-i-kamp-mod-unge-kriminelle-samler-stadig-stoev Indsats for unge kriminelle splitter rød blok https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10717779/indsats-for-unge-kriminelle-splitter-roed-blok/ Hvordan ser den “perfekte” krop ud? Jeg ville ønske, at vi overhovedet ikke havde noget https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvordan-ser-den-perfekte-krop-ud-jeg-ville-oenske-at-vi-overhovedet-ikke-havde-noget Marginaliserede unge finder anerkendelse hos banderne https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/marginaliserede-unge-finder-anerkendelse-hos-banderne Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar:https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi del 1 Forløbet indledes med et markedsspil, hvor eleverne i praksis afprøver, hvordan udbud og efterspørgsel fastsætter pris og mængde på et fiktivt marked. På den baggrund introduceres de neoklassiske økonomiteorier og keynesianske principper, som kobles til politiske ideologier, og eleverne lærer at skelne mellem markeds-, plan- og blandingsøkonomi samt deres centrale fordele og ulemper. Derefter arbejder klassen med, hvad der kendetegner en “god økonomi” – fra vækst og beskæftigelse til betalingsbalance og bæredygtighed – og analyserer økonomiens konjunktursvingninger med fokus på finanskrisen og pandemiens konsekvenser. Eleverne præsenteres for de økonomiske mål/herunder målkonflikter samt for de tre overordnede økonomiske styringsværktøjer (finans-, penge- og strukturpolitik) og diskuterer afslutningsvist behovet for politisk indblanding i markedet i lyset af markedssvigt, eksternaliteter og ønsket om både effektivitet og retfærdighed. Forløbet afbrydes af projektforløb 1 hvor fokus er på bæredygtig udvikling og hvordan man kan se på økonomien med bæredygtighedsbriller Kernebegreber og teorier Maslows behovspyramide Markedet - udbud og efterspørgsel Det økonomiske kredsløb De økonomiske mål og målkonflikter Økonomisk vækst - karakteristika Økonomisk udsving - højkonjunktur og lavkonjunktur Nedgangskonjunktur og Opgangskonjunktur(Afleveret som opgave) Økonomisk politik: Finans, penge og strukturpolitik(herunder stramnings og opkvalificeringsstrategien) Markedsøkonomi og planøkonomi Smith og Marx Økonomiske teorier - Keynes og Friedman mfl. Kernestof: Luk samfundet op Kapitel 8 – alle underafsnit Økonomibogen 1.8 Hvad er markeds-, plan- og blandingsøkonomi, og hvilke fordele og ulemper har de? Basaløkonomi 5.1 Ny-klassikerne 5.2: Keynisianisme Supplerende stof: Markedsspillet http://markedsspillet.dk/?market_id=TVHZGEYQ Økonomer klar med ny grøn regnemodel til Finansministeriet: Skader på miljø og klima koster trecifret milliardbeløb om året https://www.altinget.dk/artikel/oekonomer-klar-med-ny-groen-regnemodel-til-finansministeriet-skader-paa-miljoe-og-klima-koster-trecifret-milliardbeloeb-om-aaret Friedrich Hayek: Drop matematiske modeller i økonomisk politik – markedet ordner det selv https://www.information.dk/udland/2018/09/friedrich-hayek-drop-matematiske-modeller-oekonomisk-politik-markedet-ordner Forsinket finanslov på plads: Bred aftale giver blandt andet mere barsel til tvillinge-forældre https://www.dr.dk/nyheder/politik/forsinket-finanslov-paa-plads-bred-aftale-giver-blandt-andet-mere-barsel-til
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Velfærdsstatens udfordringer Velfærdsstatens udfordringer I dette forløb var fokus på den danske velfærdsstats karakteristika og på sammenligninger med andre velfærdsmodeller. Der blev tydeliggjort forskellen mellem velfærd og velstand, og det blev belyst, hvordan stat, marked og civilsamfund hver især kan varetage borgernes behov. De tre velfærdsstatsmodeller, blev preæsenteret Endvidere blev velfærdsstatens aktuelle udfordringer identificeret, og mulige løsningsforslag blev diskuteret. Forløbet var primært projektorienteret, og eleverne arbejdede med et projekt hvor fokus var på udfordringer og løsninger Kernebegreber og teorier: Universelle velfærdsmodel, Residuale velfærdsmodel og den Korporative velfærdsmodel Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet Velfærdsstatens udfordringer interne/eksterne: herunder især Demografisk, forventning, globalisering, immigration, Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien Kernestof: Luk samfundet på Kapitel 9 9.1-9.6 Samfundsfag c Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet Supplerende stof: På pension som 40-årig: Flere unge går efter en arbejdsfri tilværelse https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/paa-pension-som-40-aarig-flere-unge-gaar-efter-en-arbejdsfri-tilvaerelse
Indhold	Kernestof: Om at skrive hypoteser i samfundsfag.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Politik 2 Parti og vælgeradfærd

Parti- og vælgeradfærd
Forløbet blev indledt med et tilbageblik på valget 2022. Vi repeterede de politiske ideologier og lavede en oversigt over blandinger af de forskellige ideologier, samt nye og koblede dem til de danske partier. Forløbets formål er at belyse, hvorfor partier handler, som de gør, og hvorfor vælgere træffer forskellige politiske valg. Eleverne genopfrisker ideologier og partiers grundpositioner, kortlægger deres placering på fordelings- og værdipolitiske akser og analyserer partiadfærd med afsæt i:
• Medianvælgerteorien
• Strøms teori
• Molins model
Med fokus på vælgeradfærd introduceres eleverne til:
• Downs og Fiorinas modeller om egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (”pocket-book voting”)
• Columbiaskolen og Michigan-modellen
• Issue voting-teori samt nærheds- og retningsmodellen
Endelig anvender eleverne Minerva-modellen til at forudsige stemmeadfærd i udvalgte cases og reflekterer over modellens styrker og begrænsninger.
Gennem casestudier sammenlignes partilederes popularitet og partiers meningsmålinger på forskellige tidspunkter. Eleverne diskuterer mulige forklaringer med inddragelse af aktuelle artikler om vælgeradfærd og opbygger i Surveybanken krydstabeller, der afdækker sammenhænge mellem demografiske variable (alder, køn, uddannelse, indkomst, beskæftigelse, religion og geografi), medieforbrug og partitilhørsforhold – med særligt fokus på ændringer over tid.

Kernebegreber og teorier fra forløbet:
Ideologier - herunder blandinger som socialliberalisme, demokratisk socialisme
Partiernes holdninger
Hvad karakteriserer et polisk parti
Medianvælgerteorien
Strøms teori
Molins model
Downs og Fiorinas modeller om egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (”pocket-book voting”)
Columbiaskolen og Michigan-modellen
Issue voting-teori samt nærheds- og retningsmodellen
Minerva-modellen
Fra andre forløb: Politiske skillelinjer og medierne

Kernestof
Politikens kernestof
Kapitel 6 – alle underafsnit
Kapitel 7 – alle underafsnit

Politikbogen
Kapitel 6.4 Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook)
Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen

Supplerende stof:
Valget var en kamp om dagsordener, som Venstre og Konservative tabte
https://www.altinget.dk/artikel/valget-var-en-kamp-om-dagsordener-som-venstre-og-konservative-tabte

SurveyBanken
https://www.surveybanken.aau.dk/

Sådan står SVM-regeringen efter 100 dage ved magten
https://www.altinget.dk/artikel/saadan-staar-svm-regeringen-efter-100-dage-ved-magten

Regeringsgrundlag 2022
https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/

Udsigten til forbud mod koranafbrændinger skaber politisk splittelse: “Det er en …”
https://www.dr.dk/nyheder/politik/udsigten-til-forbud-mod-koranafbraendinger-skaber-politisk-splittelse-det-er-en

DF er klar til at lave skattelettelser med regeringen
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16383689/df-er-klar-til-at-lave-skattelettelser-med-regeringen/

Regeringen er klar med lovindgreb – det handler ikke kun om koraner
https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-er-klar-med-lovindgreb-det-handler-ikke-kun-om-koraner

SF vil sætte strøm til krydstogtskibe i Købehavns Havn
https://policywatch.dk/article16377407.ece

Enhedslisten vil flytte grænsen for fri abort markant: ”Det handler grundlæggende om, at kvinden selv skal have valget”
https://politiken.dk/indland/art9348101/Enhedslisten-vil-flytte-grænsen-for-fri-abort-markant-%C2%BBDet-handler-grundl%C3%A6ggende-om-at-kvinden-selv-skal-have-valget%C2%AB

Liberal Alliance: Et år på dagpenge må være rigeligt
https://piopio.dk/liberal-alliance-et-aar-paa-dagpenge-maa-vaere-rigeligt

Overblik: Det ved vi om regeringens kommende finanslovsforslag
https://www.altinget.dk/artikel/overblik-det-ved-vi-om-regeringens-kommende-
finanslovsforslag

Se listen: Så populære er partilederne
https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/se-listen-saa-populaere-er-partilederne

Her er de mest populære og upopulære toppolitikere – og dem du ikke kender
https://www.dr.dk/nyheder/politik/her-er-de-mest-populaere-og-upopulaere-toppolitikere-og-dem-du-ikke-kender

Meningsmålinger
https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/

Indhold

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Skriftlig Samfundsfag 1	21-09-2023

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Magt demokrati og medborgerskab Dette forløb behandler både magt, demokrati og medborgerskab i Danmark. Vi undersøger, hvem der faktisk har magten, og om det er de aktører, vi normalt antager, eller helt andre. Vi ser på, hvad det vil sige at have magt, og hvordan man udøver den over andre, mens vi introducerer magtens tredeling og forklarer konsekvenserne af, at magten fordeles på tre uafhængige instanser. Eleverne møder herefter en række centrale magtbegreber: magt som ressource, magt som relation, direkte og indirekte magt samt strukturel, symbolsk og institutionel magt. Dernæst flytter fokus til demokratiet. Vi analyserer det danske demokrati og sammenligner det med andre demokratiformer for at belyse, hvordan et idealdemokrati kan se ud, og om det danske demokrati er under pres – og i så fald hvordan. Eastons input/output-model introduceres som ramme for at forstå sammenhængen mellem politik og demokrati, og vi gennemgår de klassiske danske positioner hos Hal Koch og Alf Ross sammen med forskellene på direkte og indirekte demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og – med særlig vægt – det deliberative demokrati hos Jürgen Habermas, hvor vi spørger, om den herredømmefri samtale overhovedet er mulig i dag. Til sidst kobles magt og demokrati til begrebet medborgerskab. Vi skelner mellem medborgerskab og statsborgerskab, undersøger hvilke rettigheder der følger med statsborgerskabet, og hvordan de relaterer sig til det at være medborger. Forløbet diskuterer, hvad det vil sige at være en god medborger eller en modborger, og gennemgår de rettigheder og pligter, der følger af at leve i et demokratisk samfund som det danske. Eleverne arbejder afslutningsvis med fire idealtyper for medborgerskab: den ansvarlige medborger, den demokratiske medborger, den værdiorienterede medborger og den økologiske medborger Kernebegreber og teorier: Magtens tredeling i Danmark - hvorfor er det vigtigt ? Eastons input/output Lovgivningsprocessen Magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt og symbolsk magt. Undersøgelse af magt: Positionsmetoden, Beslutningsmetoden, Reputationsmetoden og netærksmetoden Demokrati - definition Indirekte, repræsentativt demokrati. og direkte demokrati - eksempler herpå. Hvad har vi i Danmark ? Konkurrence- og deltagelsesdemokrati Deliberative demokrat Habermas og den demokratiske samtale Medborger og modborger Rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet - skelne mellem civile politiske og sociale,. Hvad vil det sige at være statsborger i Danmark Medborgerskabstyper Fra andre forløb: Demokrati i Danmark. Lovgivningsprocessen. Den parlamentariske styringskæde. Valg Negativ/positiv parlamentarisme(læst i forbindelse med det tyske valg). Partier og vælgere, hvordan vælges man i Danmark. Retssystemet i Danmark - løbende indgået.(undersøgelsesopgave under sidste forløb. i skulle selv finde svaret men der er hjælp i onenote) Kernestof: Politikbogen Kapitel 8 – alle underafsnit Kapitel 9 – alle underafsnit Politikens kernestof Kapitel 9 (intro) Ensomhed og fællesskab(findes i lectio) 5.2.3: Habermas og den demokratiske samtale Supplerende stof: Er Mette Frederiksen magtfuldkommen eller måske snarere ansvarsetisk? https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/er-mette-frederiksen-magtfuldkommen-eller-maaske-snarere-ansvarsetisk Dansk demokrati er under pres https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE13734106/dansk-demokrati-er-under-pres/ Demokratiet er i krise – bare ikke i Danmark https://www.altinget.dk/artikel/demokratiet-er-er-i-krise-bare-ikke-i-danmark Moderaterne starter debatten: Borgerpligt tager eget forslag seriøst (findes i lectio) https://www.information.dk/debat/2023/08/moderaterne-starte-debatten-borgerpligt-tager-eget-forslag-serioest De unge gider ikke det gammeldags demokrati. De tror meget mere på netværk og digitale kampagner (findes i lectio) https://politiken.dk/debat/kroniken/art8417201/De-unge-gider-ikke-det-gammeldags-demokrati.-De-tror-meget-mere-p%C3%A6-netv%C3%A6rk-og-digitale-kampagner Foreningsdanmark kan øge unges demokratiske deltagelse https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/debat-foreningsdanmark-kan-oege-unges-demokratiske-deltagelse Demokratianalysen 2023: Hovedkonklusioner og unges råd https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/DUF_materialer/DUF_Analyser/Demokratianalysen_2023__002_.pdf Her er landets mest magtfulde personer https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-05-28-her-er-landets-mest-magtfulde-personer
Indhold	Kernestof: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325 læses på timen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/er-mette-frederiksen-magtfuldkommen-eller-maaske-snarere-ansvarsetisk https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=324 5.2.3: Habermas og den demokratiske samtale https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=321 Læses på timen: https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE13734106/dansk-demokrati-er-under-pres/ Genopfrisk magtbegreberne, med eksempler samt demokrato - Lav et skema, der opstiller disse demokratibegreber: direkte og indirekte samt konkurrence- og deltagelsesdemokrati og det deliberative demokrati - og lige et par stikord til hver. Vi bruger d https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=320 information Moderaterne skal starte debatten om borgerpligt.docx politiken 8nov 21 forsker de unger gider ikke det gammeldags demokrati.docx https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/DUF_materialer/DUF_Analyser/Demokratianalysen_2023__002_.pdf I giver selv lektier for i gruppen Fremlæggelser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Økonomiske Del 2 teori og modeller(SRO forløb) Dette undervisningsforløb fortsætter fra et tidligere forløb om økonomiske mål og leder op til en større opgave (SRO) med fokus på økonomiske modeller i samarbejde med matematik. Vi vil undersøge og definere den nuværende økonomiske kontekst, hvor regeringen har besluttet sig for at give skattelettelser i bunden og toppen. Vi dykker ned i forskellige økonomiske politikker. Vi udforsker, hvordan disse politikker implementeres, deres effektivitet, og de specifikke økonomiske forhold, hvor kontraktive eller ekspansive strategier er mest hensigtsmæssige. Emnerne inkluderer især finanspolitik, strukturpolitik og pengepolitik men vi kommer også kort ind på valuta- og indkomstpolitik, og de mange måder, disse politikker kan føres på. I løbet af forløbet arbejdes der med vismandsspillet hvor eleverne prøver forskellige økonomiske politiker af. En central del af forløbet vil være undersøgelsen af økonomiske teorier, der spænder fra keynesianisme og monetarisme til nyklassisk og nykeynesiansk teori. Dette vil lede os til at fokusere på økonomiske modeller, især multiplikatoren - dens funktion og betydning som en økonomisk model. . Vi vil også se på Phillipskurven og forholdet mellem inflation og arbejdsløshed, som en af de centrale målkonflikter, hvilket kulminerer i en diskussion om anvendelsen af økonomiske modeller i finanspolitikken. Kernebegreber og teori: Økonomisk vækst herunder produktionsmulighedskurven og betydning for at måle et lands velstand Målkonflikter - særligt vækst eller velfærd arbejdsløshed eller inflation Inflation - herunder hvordan inflation måles og forskellige typer af inflation Pengepolitik Finanspolitik herunder multiplikator Renten og rentens betydning for dansk økonomi Danmarks fastkurspolitik Økonomiske modeller. Hvordan kan modeller bruges til at forudsige/ikke forudsige økonomien ? Regulering af markedet - for/imod Strukturpolitik - herunder arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik og erhvervspolitik Økonomiske teorier: Keynes, Smit og Friedmann, samt eksempler på nyere økonomer som David Ricard Joseph Stiglitz, Thomas Piketty, eller Robert Solow Privatøkonomi - hvad koster det at låne. Viden om ÅOP Kernestof: Økonomibogen Kapitel 6.1 - hvad er økonomisk vækst alle underafsnit Kapitel 6.3 Inflation – alle underafsnit Kapitel 7.1 Hvad er samlet udbud og samlet efterspørgsel udtryk for i makroøkonomien? 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? Herunder Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet og multiplikatoren 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? Herunder Høje eller lave renter? Og Kvantitetsligningen 7.6 Hvad er strukturpolitik? 7.8 Kan vi stole på de økonomiske modeller? 7.9 Diskussion: Skal staten gribe ind, eller skal markedet regulere sig selv? Supplerende stof: Pengene kommer sendt fra himlen https://www.information.dk/indland/2013/08/pengene-kommer-sendt-himlen Cheføkonom: Derfor kan ECB-renten snart være på vej nedad https://finans.dk/erhverv/ECE16651614/chefoekonom-derfor-kan-ecbrenten-snart-vaere-paa-vej-nedad/ Fastkurspolitik https://www.nationalbanken.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/fastkurspolitik Vismandsportalen https://vismandsportalen.dk/ Obligationsmarkedet er igen interessant – sådan fungerer det https://www.nykredit.dk/dit-liv/formue/nyheder/2022/10/obligationsmarkedet-er-igen-interessant---sadan-fungerer-det/ Hvad er obligationer? https://www.nordea.dk/privat/dit-liv/opsparing-investering/hvad-er-obligationer.html Nøgletal https://wbww.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/nogletal/ Regeringen vil lokke flere velfærdsarbejdere på fuldtid med lønløft https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16458695/regeringen-vil-lokke-flere-velfaerdsarbejdere-paa-fuldtid-med-loenloeft/ Regeringen indgår bred aftale om skattereform https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/december/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-skattereform/ Arbejdsmarked https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/arbejdsmarked/
Indhold	Kernestof: Fremlæggelser https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176 https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=235 Afsnit https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185 https://www.dr.dk/nyheder/indland/lige-saa-nemt-som-bestille-pizza-det-vrimler-med-illegale-opioider-paa-nettet https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=246 læses på timen: https://www.information.dk/indland/2013/08/pengene-kommer-sendt-himlen Læses også på timen: https://finans.dk/erhverv/ECE16651614/chefoekonom-derfor-kan-ecbrenten-snart-vaere-paa-vej-nedad/?st=1&fbclid=IwAR0BcneO22O-vJAvcboIn3RndW186nmFf0FrwCj3_VQH8Z9J0XH4Ou5Ogsw Læses på timen: https://www.nationalbanken.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/fastkurspolitik https://vismandsportalen.dk/ https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194&L=10 læses på timen: https://www.nykredit.dk/dit-liv/formue/nyheder/2022/10/obligationsmarkedet-er-igen-interessant---sadan-fungerer-det/ https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195&L=10 https://www.nordea.dk/privat/dit-liv/opsparing-investering/hvad-er-obligationer.html I slipper for lektier. Nyd weekenden. Vi runder økonomi af i denne lektion https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190 Vi skal i gang med et nyt emne: Innovationsprojektet: Samfcup. Orienter jer derfor i nedenstående: Ingen lektier, meeeen det er nok en god ide at holde lidt øje med nyhederne fra det sidste år. Måske er der præmier på spil
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Samfcup Klassen deltog i årets samfcup og skulle derfor arbejde arbejde innovativt med emnet "Sundhed" og deltage i den landsdækkende samfundsfagskonkurrence. I skal opfinde et produkt, en kampagne, en forening, et tiltag osv. inden for emnet sundhed I forløbet introduceres forskellige forskeres sundhedsdefinitioner og ellers skal eleverne anvende egen samfundsfaglig viden.
Indhold	Kernestof: De vigtige sider: https://docs.google.com/presentation/d/1hbRkd01WZsksKTm_wJUTxYBLwI2Ijy2ELF0pQOP54V4/edit#slide=id.p8 https://docs.google.com/document/d/1ARnAQEzrPE49I_ptGCdfk2SgBhhRlQedEKLUGC2jjUg/edit?usp=sharing https://www.zetland.dk/historie/soGxLq3Y-a81VQ1mQ-42fa5?fbclid=IwAR08LLqnn8n_5_6MGdTHLSuLk5NEpvBaAS7iARMRa8Wa1sZV5LTkOqOURwo Information til unge om undersøgelsen.docx Præsentation til elever.pptx Samfcup Klassefinale
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	International politik Dette forløb sætter fokus på international politik i en verden under forandring. Udgangspunktet er spørgsmålet, om verden er blevet farligere, og hvilke trusler vi i så fald står over for. For at kunne svare kvalificeret på det bygger vi først et fælles begrebsapparat op: Vi arbejder med ressourcemagt, hård, blød og klog magt samt strukturel og institutionel magt, og vi undersøger, hvordan disse magtformer udøves i samspillet mellem stater, internationale organisationer, multinationale virksomheder, ikke-statslige organisationer og andre aktører. I den forbindelse drøfter vi forskellen på overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde og ser på, hvordan globale beslutninger får stadig større betydning for vores egen hverdag. For at håndtere det komplekse stof anvender vi tre teoretiske ”briller”: realismen, der betoner hård magt, nulsumstænkning og det sikkerhedsdilemma, som ofte driver staters adfærd; liberalismen, der vægter interdependens, sikkerhedsstigen, diplomati og blød magt i forventningen om plussumsløsninger; og konstruktivismen, som fremhæver normer, værdier og identiteter som styrende faktorer i det internationale system. Teorierne giver os modeller til at forenkle virkeligheden, analytiske redskaber til at forklare begivenheder og et grundlag for kritisk at vurdere politiske beslutninger og formulere handlingsorienterede anbefalinger. De hjælper til at kunne svare på: Kan vi opnå fred ? og hvordan opnår vi fred ? Ved at anvende disse teorier på aktuelle konflikter undersøger vi magtforskydninger mellem uni-, bi- og multipolære ordener og diskuterer, om – og hvordan – konflikter kan løses. Eleverne opnår dermed både indsigt i centrale begreber og sammenhænge i international politik og kompetencer til at forstå, forklare og tage stilling til globale processer, der præger vilkårene for deres eget liv. De diskuterer afslutningsvist hvilken rolle de internationale institutioner skal/bør spille og om de interstatslige krige er vendt tilbage Kernebegreber og teorier: Sikkerhedspolitik Udenrigspolitik Aktører i international politik - herunder forskellen på Mellemstatslig og overstatslig samarbejde. Forskellen på IGO , NGO og eksempelvis MNC. Vigtige Aktører: EU, FN , OECD, NATO og WTO Magt i international politik: Ressource magt, Hård magt, Blød magt, Klog magt, Strukturel magt Realisme herunder Polaritet - forskellen på unipolaritet, bipolartitet og multipolaritet Liberalisme - herunder interdependens, den demokratiske fredstese, den liberalistiske sikkerhedsstige Kontruktivisme - herunder Wendts sociale teori om international politik Konflikter - er verden blevet mere eller mindre farlig ? Kernestof: IP-bogen Kapitel 1: Hvad handler international politik om? 1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik? 1.2: Hvorfor skal vi studere international politik? 1.3: Hvilke aktører er der i international politik? 1.4: Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik? 1.5: Hvad er magt i international politik? Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? 2.1: Hvordan anskuer realister verden? 2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? 2.5 Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system? Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? 3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? 3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? 3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? 3.5 Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred?( de to figurer - gennemgået i undervisningen) Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen? 4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden? 4.2: Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik 9.5: Diskussion: Er den interstatslige krig vendt tilbage? Global Politik 3.1 - underafsnit: Ukraine-krigen som brud på en udvikling og Hvilken og hvis fred? 3.3 hvad er sikkerhedspolitik og Militære truslers standhaftighed og Fire slags ikke-militære trusler og Teorien om sikkerhedsliggørelse og konstruktivismen 6.3: FN's magt og afgmagt – alle underafsnit Supplerende stof: Putins kamp mod Vesten https://www.dr.dk/drtv/saeson/putins-kamp-mod-vesten_438484 Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske strategi 2023 https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023 Nordkoreas og Ruslands militære forhold bekymrer Blinken https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/nordkoreas-og-ruslands-militaere-forhold-bekymrer-blinken Dansk støtte til Ukraine https://legacy.altinget.dk/misc/dansk-stoette-til-ukraine-v300123-1.pdf EU’s sanktioner mod Rusland – infografik over invasionen i Ukraine https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/eu-sanctions-russia-ukraine-invasion/ Kronik: Kasper Støvring om krigen i Ukraine – her er ti grunde til, at vi skal handle https://www.berlingske.dk/kronikker/kasper-stoevring-om-krigen-i-ukraine-her-er-ti-grunde-til-at-vi?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYOArwYphieSwOa0QFkbJBHA_g0uYIJekCUPaGKK9_C9Mv_jc2Jw-KaI0lMvU5A%3D&gaa_ts=68227320&gaa_sig=bG1xNJCq52PYja3Qm52mwW0Y4zrRXehAwaCGNBe-dQzDOHNF1gdRKlVwPKB-bJDORltACRe__h9PaT8eZEg0gw%3D%3D I magtens korridorer https://www.dr.dk/drtv/serie/i-magtens-korridorer_364122 Verden ifølge Gram https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram-760451466000
Indhold	Kernestof: Undersøgelsesopgave på timen: Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske strategi, 2023: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023 Læs i IP-bogen om hvad international politik er og hvorfor det er vigtigt at studere: Wisdolia på timen Quizlet på timen Klip på timen: baggrundhistorie for krigen i Ukraine: https://www.au.dk/samarbejde/samarbejde-med-skoler-og-gymnasier/livestreaming-af-forelaesninger-til-gymnasieskolerne/hvorfor-er-der-krig-i-ukraine?tx_felogin_login%5Baction%5D=login&tx_felogin_log Læs kapitel 1.3-1.5 i IP-bogen: Læses på timen: Her er ti grunde til at vi realister vil få ret Læs om realismen i IP-bogen (kap. 2 (intro), 2.1, 2.2): Læs Kapitel 3 (intro), 3.1, 3.2 og 3.3 i IP-bogen: Læs kap. 4 (intro), 4.1 og 4.2 i IP-bogen: At diskutere handler om at belyse sagen fra flere sider. Dvs. at du skal opstille forskellige forklaringer på opgavespørgsmålet, der er uenige med hinanden. De forskellige forklaringer skal tage udgangspunkt i hver sin teori eller hver sig ideologi. Opgavens centrale begreb. Læs kapitel 3 (intro) og 3.1 i 'Global Politik': Læs kapitel 3.3 (inklusiv underafsnit) i 'Global Politik': Kære 2vHvis I har 4. modul, så skal I sidde sammen og se nedenstående dokumentar sammen i jeres stamlokale. Hvis I har fri i 4. modul, så stoler på, at I gerne må tage hjem og se den i stedet. Læs kapitel 6.3 (inkl. underafsnit) i 'Global politik': Vi afslutter forløbet om IP med en diskussion om fremtiden. Hvilken rolle spiller aktørerne, staterne, FN, NATO etc. Læs derfor følgende artikel: https://www.altinget.dk/artikel/anders-puck-nielsen-forud-for-krigens-tredje-aar-skraekscenariet-er-et-k Supplerende: https://www.footprintcalculator.org/home/en Snak med dine forældre om jeres families klimaadfærd (hvordan ser jeres forbrug ud og hvorfor?). Noter pointerne på skrift og medbring på modul, da de danner afsæt for snak på timen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Klimapolitik Forløbet indledes med en generel samtale om bæredygtighed og elevernes egne klimaadfærdsvalg. Hvad gør de selv – og hvorfor gør de det (eller ikke)? På den måde introduceres eleverne til, at klimaadfærd kan forklares på mange forskellige måder, og at handlinger ofte ikke udelukkende skyldes rationelle overvejelser. I løbet af forløbet arbejder vi med forskellige sociologiske forklaringsmodeller. Ét centralt tema er sammenhængen mellem uddannelseslængde og holdninger til afgifter på kød. Klassen diskuterer, hvordan kulturel kapital – som viden, opdragelse og sociale normer – kan påvirke synet på klimavenlige løsninger. I grupper gives der bud på, hvorfor der ofte er en sammenhæng mellem høj uddannelse og støtte til klimapolitiske tiltag som kødafgifter. Vi undersøger de habituelle forklaringer, med udgangspunkt i Pierre Bourdieu. Eleverne arbejder med begreberne habitus, felt og kapital, og ser, hvordan klimaadfærd ofte formes af vaner og socialisering – fx gennem opdragelse og familiemønstre. Det belyses, hvordan værdier og livsstil hænger tæt sammen med ens position i det sociale rum. Vi ser også på Anthony Giddens’ teori, hvor han beskriver tre reaktionsmønstre på klimaforandringer: pragmatisk accept, kynisk pessimisme og vedholdende optimisme. Forløbet kredser omkring, hvorfor så mange trods viden og bekymring vælger ikke at handle. Her introduceres også begreber som Giddens’ paradoks og tilskuereffekten. Dernæst behandles rationelle forklaringer på klimaadfærd via rational choice-teorien. Teorien antager, at mennesket primært handler ud fra egeninteresse og nyttevurderinger. Men forløbet problematiserer dette ved at vise, at mange danskere handler af moralske grunde – fx hensyn til kommende generationer – også når det ikke nødvendigvis er det økonomisk mest fordelagtige. Vi diskuterer dernæst interpersonelle forklaringer – hvordan sociale normer og gruppetilhørsforhold former adfærd. Eleverne analyserer begreber som lemmingeeffekten, flertalsmisforståelser og klimaskam, og ser, hvordan relationer og sociale fællesskaber både kan hæmme og fremme grøn omstilling. Eksempler som flyskam og plantebaseret kost illustrerer, hvordan normændringer spreder sig i befolkningen. Endelig ser vi på strukturelle forklaringer, hvor fokus rettes mod de praktiske barrierer, der kan forhindre klimaadfærd – fx lange afstande, dårlig kollektiv transport eller høje priser på klimavenlige varer. Eleverne drøfter, hvordan samfundets indretning sætter rammerne for den enkeltes handlemuligheder. Forløbet afsluttes med en introduktion til Kate Raworths doughnutøkonomi, der tilbyder en alternativ model til den traditionelle vækstøkonomi. Eleverne diskuterer, hvad det vil sige at udvikle samfund inden for både sociale og planetære grænser – og om vi som forbrugere har frihed til at forbruge, eller pligt til mådehold. Kernebegreber og teorier: Rationelle forklaringer Habituelle forklaringer - herunder Bourdieu Interpersonlige forklaringer Forbrug og identitet - herunder Maslows behovspyramide Klimaaktivisme Kate Raworth dougnutmodel Kernestof: 2.1.2: Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer? 2.1.4 Rationelle forklaringer 2.1.5: Habituelle forklaringer 2.1.7: Strukturelle forklaringer 2.1.8: Interpersonlige forklaringer 2.2: Hvilken rolle spiller forbrug og livsstil i en tid med klimaforandringer? 2.2.1: Hvordan har vores forbrugskultur ændret sig? 2.2.3: Har vi frihed til at forbruge eller pligt til mådehold? 2.3: Hvilken rolle spiller klimabevægelser i kampen mod klimaforandringer? Inklusiv underafsnit 4.5.1: Hvad er doughnutten? Retfærdig naturbevarelse_status på klimaet_de økologiske krise(findes i lectio) Supplerende stof: https://www.danskerhverv.dk/contentassets/c9177ce791854aac95f4307bb8206539/udviklingen-i-forbruget--fra-overlevelse-til-oplevelse
Indhold	Kernestof: https://www.footprintcalculator.org/home/en Snak med dine forældre om jeres families klimaadfærd (hvordan ser jeres forbrug ud og hvorfor?). Noter pointerne på skrift og medbring på modul, da de danner afsæt for snak på timen. Retfærdig naturbevarelse_status på klimaet_de økologiske kriser. s. 10-18.pdf Læs i bogen 'Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv', afsnit 2.1.2 og 2.1.4 Arbejdsark 2v M3 klimaforløb_habituelle forklaringer.docx Læs om de habituelle forklaringer (2.1.5) Læs om interpersonlige forklaringer (2.1.8) Læs kap. 2.1.7 Dansk erhverv (Rapport 2017 over danskernes forbrug): Undersøg selv danskernes forbrug. Hvad læser i ud af tabellerne og graferne? https://www.danskerhverv.dk/contentassets/c9177ce791854aac95f4307bb8206539/udviklingen-i-forbruget--fra-overlevelse-til Læs: kap. 2.2 og 2.2.1 (spring boksene over i dette afsnit). Læs kap.2.2.3 om vi har frihed til at forbruge eller pligt til mådehold. Lektien er lidt lang... men er en gennemgang af 4 teoretikere (Bauman, Nozick, Rawls, Sandels). På timen skal i gennemtravle de 4 teoretikere og har ansvaret for at kunne redegø Læs om klimaaktivisme, kap. 2.3 (inkl. Underafsnit) Vi runder forløbet om bæredygtig udvikling af med et KORT på en økonomisk model Afsnit 4.5.1: Hvad er doughnutten? Kig på modellen og overvej hvordan den vil se ud i et iland sammenlignet med et uland
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Køn og identitetsdannelse Forløbet starter med en samtale holdninger og værdier, der knytter sig til køn og ligestilling . Herefter arbejder vi med ligestilling mellem kønnene og diskuterer, om der er reel ligestilling i samfundet i dag. Eleverne skal hjemmefra tage stilling til dette spørgsmål og være klar til at argumentere for eller imod. Vi dykker ned i teorier om køn, med særligt fokus på Simone de Beauvoir og Judith Butler, der begge har sat væsentlige aftryk på kønsforskningen. De Beauvoir og patriarkatteorierne ser kønsulighed som strukturelt og forbundet med magtforhold, mens Butler og andre diskursteoretikere viser, hvordan køn formes gennem sprog og sociale normer. Vi inddrager også intersektionalitet (Crenshaw og Hill Collins), som ser køn i samspil med fx race og klasse. Henning Bech introducerer tanken om det valgfrie køn, hvor køn er noget, vi udtrykker æstetisk frem for noget, der udelukkende handler om magt. Endelig ser vi på maskulinitetsteorier, særligt Michael Kimmel og Raewyn Connell, der undersøger mænds roller og begreber som hegemonisk og marginaliseret maskulinitet. I forløbet indgår også et besøg på Museum KØN, hvor eleverne får mulighed for at opleve kønstematikker i en kulturel og historisk kontekst. Vi afslutter med at arbejde med identitetspolitik, hvor eleverne skal forstå, hvad begrebet dækker over, og hvordan det hænger sammen med kønsroller og ligestilling. Her diskuteres bl.a. forskellen på singulære og symptomatiske læsninger samt hvilke områder, identitetspolitik kan udspille sig indenfor. Centrale begreber i forløbet: Biologisk køn, socialt køn, patriarkat, social konstruktion, transkønnet, diskurs, intersektionalitet, privilegier, det valgfrie køn, hegemonisk og marginaliseret maskulinitet. Kernebegreber og teorier: Chanceulighed vs resultatlighed Struktur og aktør Forskelsdilemmaet Teorier om køn: Simone de Beauvoir, Judith Butler, intersektionalitet (Crenshaw og Hill Collins), Henning Bech og det valgfrie køn, Maskulinitetsteorier: Michael Kimmel og Raewyn Connell Grænser Identitetspolitik - herunder forskellige politiske syn Kernestof: Køn og ligestilling Introduktion til køn og ligestilling 1.6: Krop og seksualitet Seksualitet, normer og kultur 1.7: Teorier om køn herunder alle underafsnit POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 8: Hvad er identitetspolitik? Fortalere for og modstandere af identitetspolitik Fortalere for identitetspolitik på højre- og venstrefløjen
Indhold	Kernestof: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188 Ses i lektionen: https://www.berlingske.dk/samfund/svend-brinkmann-gaar-til-oproer-mod-oplevelsessamfundet-og-vil-have-dig https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206 Læses på timen: https://illvid.dk/mennesket/hvor-mange-koen-er-der Kære 2v https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=248 https://www.information.dk/debat/2023/07/andrew-tate-hypermaskulin-ledestjerne-unge-maend-nuancerede-rollemodeller https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207 Læses på timen: https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Valg til EU dette forløb bliver eleverne klædt fagligt og demokratisk på til at forstå og engagere sig i EU og aktuelle samfundsdilemmaer. Forløbet indledes med en generel introduktion til EU’s opbygning, institutioner og beslutningsprocesser samt til, hvad man stemmer om ved EU-valg. Herefter deltager eleverne i et rollespil om Europa-Parlamentet, udviklet af DEO, hvor de simulerer en forhandling om EU’s regulering af kunstig intelligens (AI). Spillet sætter fokus på de etiske, økonomiske og demokratiske dilemmaer, som AI rejser i et europæisk perspektiv – herunder konkurrenceevne, borgerrettigheder, overvågning og arbejdsmarkedets fremtid. Eleverne fordeles i partigrupper, interessegrupper og mediegrupper og arbejder med argumentation, forhandling og lobbyisme i forsøget på at få indflydelse på lovgivningen om AI. Undervejs kommunikerer de deres synspunkter via platformen Padlet, og gennem hele dagen tages der stilling til, hvordan teknologi bør reguleres i et demokratisk samfund. Kernebegreber og teorier EU's institutioner - herunder de politiske grupper i EU parlamentet Lovgivning i EU Typer af love/retsakter: Forordninger, direktiver. Afstemningsforløbet ved Europalarlamentsvalget Kernestof: Hvad er EU og hvad handler valget om.docx https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/eu-parlamentet/ Spillet tager udgangspunkt i tre artikler i et fiktivt AI-lovforslag: Artikel 1: Overordnet regulering af AI i EU Artikel 2: Brugen af biometriske data Artikel 3: Overvågning af borgeres adfærd Spillet afsluttes med en fælles opsamling, hvor eleverne reflekterer over EU’s rolle, AI’s konsekvenser og egne oplevelser med politisk deltagelse, samarbejde og demokratisk beslutningstagning.
Indhold	Kernestof: Hvad er EU og hvad handler valget om.docx I skal forberede 4-5 gode spørgsmål til kandidaterne Læg spørgsmålene ind her Vi træner skriftlig samfundsfag, så I er klar til skriftlighedsdag. Derfor er jeg nødt til at klæde jer på til opgaven. Husk der er er lektie til to lektioner: Beregninger i samfundsfag https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus. Anvendes i timen: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/statistik-og-metode/saadan-skriver-du-i-samfundsfag HUSK AT MEDBRINGE EN COMPUTER https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/eu-parlamentet/
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	EU's udfordringer Dette forløb fortsætter, hvor EU-spillet og det overordnede overblik over EU før sommerferien slap. Vi begynder med et samlet blik på dansk politik og de kræfter, der påvirker det danske demokrati. Udgangspunktet er den parlamentariske styringskæde, som vi bruger til at identificere konkrete aktører – herunder EU – der sætter deres præg på beslutningsprocesserne. Derefter zoomer vi ind på EU og undersøger, hvad formålet med Unionen egentlig er, samt hvilke fordele og ulemper medlemskabet har givet Danmark og andre lande. I den forbindelse analyserer vi, hvordan EU lægger pres på Danmark, især på arbejdsmarkedet og velfærdsstaten, men med hovedvægten på flygtningepolitikken, som danner grundlag for en synopsis. Undervejs diskuterer vi tre overordnede opfattelser af EU’s legitimitet og stiller en række spørgsmål til integrationsprocessen: Hvordan kan den forklares, hvilke aktører driver den, hvem er – eller bør være – motiveret, og hvilket endemål bør integrationen sigte mod? Til belysning heraf arbejder vi med neofunktionalisme, intergovernmentalisme, liberal intergovernmentalisme, multi-level governance og begrebet differentieret integration. Endelig præciserer vi forskellene mellem policy, polity og politics for at give eleverne et skarpt analytisk værktøj til at forstå EU’s udvikling og dets betydning for dansk politik. Kernebegreber og teorier EU's formål Den parlamentariske styringskæde Beslutningsprocessen i Danmark Beslutningsprocessen i EU Magten i EU og Danmark Formel og reel suverænitet Direktiver og forordninger Den danske model og EU Demokratisk underskud i EU Teorier om integration: Føderalisme, Neofunktionalisme, Intergovernmentalisme, Liberal Intergovernmentalisme og Differentieret Integration Kernestof: SAMF PÅ B 4.4 Folketingets rolle og position – den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling De to underafsnit: Den parlamentariske styringskæde Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov EU’s udfordringer: 1.1: Hvad er EU's formål? – alle underafsnit 1.2: Hvor ligger magten i EU? – alle underafsnit 1.4: Bestemmer EU for meget? – alle underafsnit 1.5: Hvor demokratisk skal EU være? Introduktion til bogens andel del 2.5: Differentieret integration 3.3: Udfordrer den fri bevægelighed den danske velfærdsmodel? Den danske model: https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/den-danske-model Europa på vej En stadig tættere union? (2000-) afsnittet er skimmet, mens integrationsteorierne er studielæst Supplerende stof: Københavnskriterierne https://www.eu.dk/da/leksikon/Koebenhavnskriterierne EØS-samarbejdet https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/eu-og-omverdenen/eoes-samarbejdet EU’s beslutningsproces https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/beslutningsprocessen-i-eu iBog – Samfundsfag (baggrundsmateriale) https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=330 Video: How does the EU work? https://www.youtube.com/watch?v=djFQYPn6BTY Video: EU decision-making explained https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k EU-Kommissionen – Migration og asylstatistik (2022) https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/promoting-our-european-way-life/statistics-migration-europe_da#flygtninge-i-europa Den danske model – Arbejdsvilkår https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/den-danske-model
Indhold	Kernestof: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=381 https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141 læses på timen: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145&L=10#c445 https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140 Læses på timen: Magtens tredeling: https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138 Nedenstående links læses på timen: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/beslutningsprocessen-i-eu Afsnit https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137 læses på timen: https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 https://europapaavej.systime.dk/?id=88#c189 Kort om de tidligere integrationsteorier: Læs om tilbuddet "Studiepraktik" https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149 læses på timen Hvad karakteriserer den danske model: https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130 7.6: Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag? \| METODEBOGEN (forlagetcolumbus.dk)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Ulighed I forløbet om ulighed arbejder vi os fra de helt grundlæggende spørgsmål og begreber til teori og metoder, så eleverne får en sammenhængende forståelse af, hvad ulighed er, hvordan den opstår, måles og reproduceres – og hvilke konsekvenser den har for det enkelte menneske og for samfundet. Vi starter med at definere fattigdom og ulighed: absolut fattigdom som manglen på midler til basale fornødenheder (under 1,90 USD om dagen ifølge FN) og relativ fattigdom som at have en indkomst væsentligt under samfundets gennemsnit. Gennem konkrete eksempler diskuterer vi, hvordan fattigdom begrænser eksistensbetingelser, social mobilitet og adgang til uddannelse. Dernæst dykker vi ned i centrale problemstillinger: Hvordan opstår social ulighed, og hvilke mekanismer reproducerer den? Her inddrager vi Bourdieus begreber om økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital samt habitus, så eleverne kan analysere, hvordan forskelle i ressourcer og værdier institutionaliseres – fx i skolevæsenet, hvor symbolsk vold får dominerende gruppers normer til at fremstå som “naturlige” og ekskluderer dem, der ikke besidder samme kulturelle færdigheder. Vi undersøger også forskellen mellem social arv (forældres status som deterministisk kraft) og chanceulighed (sandsynlighedsbaseret påvirkning, jf. Morten Ejrnæs), og eleverne diskuterer på baggrund heraf, om samfundet kan bryde den sociale reproduktion. I forlængelse heraf kortlægger vi, hvordan den danske befolkning inddeles i sociale klasser – fra overklasse til arbejderklasse – og Socialforskningsinstituttets inddeling i socialgrupper 1–6. Eleverne arbejder med konkrete data fra Danmarks Statistik om lav indkomst, økonomisk sårbarhed og relativ fattigdom, så de kan anvende nøgletal som Gini-koefficient og Human Development Index (HDI) til at måle indkomstfordeling og menneskelig udvikling. Den praktiske øvelse med grafer og tabeller synliggør, at Danmark også rummer betydelige ulighedsforskelle, selv om vi ligger højt på internationale udviklingsindikatorer. Vi kobler teori og empiri ved at lade eleverne analysere, hvordan økonomisk ulighed påvirker børns uddannelsesvilkår og sociale mobilitet. Ifølge konfliktteorien fastholdes børn fra lavere socialgrupper i marginaliserede positioner, fordi de mangler økonomisk og kulturel kapital til at deltage i fritidsaktiviteter, få lektiehjælp og opbygge netværk. Eksempler fra folkeskolen – fx adgangen til attraktive praktikpladser i 9. klasse – illustrerer, hvordan symbolsk vold konkret udspiller sig. Endelig perspektiverer vi ulighedsbegrebet i en global kontekst ved at se på migration: Push-faktorer som krig og fattigdom og pull-faktorer som jobmuligheder og politisk stabilitet. Her anvender vi også Bourdieus kapitalbegreb til at forstå migranters ressourcer og valg af destination. Vi præsenterer integrationsmodeller – segregation, assimilation og pluralisme – og diskuterer, hvilke pædagogiske og politiske indsatser der kan fremme reel inklusion. Forløbets afsluttende opgave er en refleksion over, hvordan uddannelsessystemet kan modvirke ulighed ved at skabe lige betingelser for alle elever gennem bevidsthed om symbolsk vold og undervisning i alt det, alle skal kende til, uanset social baggrund. Kernebegreber og teorier: Absolut og relativ fattigdom Human Development Index (HDI) Sociale grupper og sociale klasser Gini-koefficient Funktionalisme og konfliktteori Social arv Bourdieu - habitus, kapitalformer og symbolsk vold Social arv Chanceulighed Hvordan kan man mindske negativ social arv/chanceulighed Indvandrere og ulighed: Push og pull faktorer Integration: assimilation, integration og spegregation Kernestof: Kapitel 12: Danmark - lighedens samfund? Om ulighed og fattigdom 12.1: Hvad er økonomisk ulighed? 12.2: Er ulighed et problem? 12.3: Et par teoretiske perspektiver 12.4: Er ulighed det samme som fattigdom? Kapitel 13: Frit valg på alle hylder? Om social arv i Danmark 13.1: Social arv - nogle nedslag 13.2: Når der skabes orden i ens handlinger – alle underafsnit 13.3: Kan man gøre noget? 13.4: Social arv - stigmatisering eller ej? 15.1: Holdninger til indvandrere 15.2: Når indvandrere kommer til Danmark 10.3: Det ulige Danmark - om de etniske og geografiske parallelsamfund https://hdr.undp.org/data-center/human-development-index#/indicies/HDI Supplerende materiale: Fattigdom https://globalis.dk/tema/fattigdom/fattigdom Globalis Human Development Index \| Human Development Reports https://hdr.undp.org/data-center/human-development-index#/indicies/HDI hdr.undp.org BUDGETFORLIG I AARHUS KOMMUNE: Folkeskolerne i Aarhus får økonomisk løft https://aarhus.dk/nyt/borgmesterens-afdeling/2024/september/budgetforlig-i-aarhus-kommune-folkeskolerne-i-aarhus-faar-oekonomisk-loeft Aarhus Hul i kommunekassen: Fanø har det værste budget nogensinde https://www.dr.dk/nyheder/indland/hul-i-kommunekassen-fanoe-har-det-vaerste-budget-nogensinde Tesfaye til Esben Schjørring: Du forstærker akademiker-samfundets luftkasteller https://www.altinget.dk/artikel/tesfaye-til-esben-schjoerring-du-forstaerker-akademiker-samfundets-luftkasteller Den sociale arv kan blive sværere at bryde – læs eksperts bud på hvorfor https://piopio.dk/den-sociale-arv-kan-blive-svaerere-bryde-laes-eksperts-bud-paa-hvorfor Netavisen Pio Henrik Dahl: Den sociale arv som ideologisk afledningsmanøvre https://www.altinget.dk/artikel/henrik-dahl-den-sociale-arv-som-ideologisk-afledningsmanoeuvre Deadline: Tesfayes gymnasie-opgør https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-tesfayes-gymnasie_opgoer_479398 Hun var ikke kommet ind på gymnasiet i dag, siger prisvindende professor https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-09-17-hun-var-ikke-kommet-ind-paa-gymnasiet-i-dag-siger-prisvindende-professor Udsat: Vi overser, hvor hårdt uligheden rammer etnisk-danske børnefamilier i udsatte boligområder https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/udsat-vi-overser-hvor-haardt-uligheden-rammer-etnisk-danske-boernefamilier-i-udsatte-boligomraader-mxj1bkx4/ vive.dk Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse runder 190.000 for første gang https://www.ae.dk/okonomisk-kommentar/2024-03-ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-runder-190000-for-foerste Indvandrere og efterkommere er kraftigt overrepræsenterede blandt de relativt fattige https://cepos.dk/artikler/indvandrere-og-efterkommere-er-kraftigt-overrepraesenterede-blandt-de-relativt-fattige/ Cepos Børn fra akademiske hjem tabes i uddannelsessystemet https://www.information.dk/indland/2009/03/boern-akademiske-hjem-tabes-uddannelsessystemet Social ulighed i adgangen til danske universitetsuddannelser https://www.vive.dk/da/udgivelser/social-ulighed-i-adgangen-til-danske-universitetsuddannelser-5xpk94v7/ vive.dk
Indhold	Kernestof: https://www.perplexity.ai/ https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184 Læses på timen: Absolut og relativ fattigdom: Afsnit https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189 https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=192 https://www.altinget.dk/artikel/tesfaye-til-esben-schjoerring-du-forstaerker-akademiker-samfundets-luftkasteller https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191 https://piopio.dk/den-sociale-arv-kan-blive-svaerere-bryde-laes-eksperts-bud-paa-hvorfor Ses på timen: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-tesfayes-gymnasie_opgoer_479398 https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=313 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-09-17-hun-var-ikke-kommet-ind-paa-gymnasiet-i-dag-siger-prisvindende-professor Husk vi snakker lige aflevering i 15 min https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202 4-3_push-pull.jpg Afslutning på forløb om ulighed og ny synopsis https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/udsat-vi-overser-hvor-haardt-uligheden-rammer-etnisk-danske-boernefamilier-i-udsatte-boligomraader-mxj1bkx4/ En kort tekst om integration.docx læses på timen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Dansk Udenrigspolitik dette forløb har eleverne arbejdet med dansk udenrigspolitik i en globaliseret verden. Forløbet tog afsæt i en repetition af centrale begreber fra international politik, herunder hvad der forstås ved udenrigs- og sikkerhedspolitik, og hvilke mål og midler der kendetegner disse politikområder. Herefter blev fokus rettet mod Danmark som småstat, og hvordan dette præger landets handlemuligheder og strategier i udenrigspolitikken. Eleverne undersøgte både nutidige og historiske træk ved dansk udenrigspolitik, herunder Danmarks deltagelse i internationale organisationer, aktivisme og brug af både blød og hård magt. Et centralt element i forløbet var globaliseringens betydning. Eleverne arbejdede med at definere globalisering og analysere dens positive og negative konsekvenser både globalt og for Danmark. I denne sammenhæng blev globaliseringsteorier som verdenssystemteorien og modernitetsteorien inddraget for at forstå, hvorfor nogle lande forbliver ulande, og hvilke roller vestlige lande – herunder Danmark – spiller i den globale udvikling. I forlængelse heraf blev Danmarks udviklingspolitik undersøgt: Hvordan og hvorfor Danmark støtter udviklingslande, og hvilke geopolitiske, økonomiske og værdimæssige interesser der ligger bag. Forløbet inddrog også menneskerettighedernes udvikling, hvor eleverne udarbejdede en oversigt over vigtige begivenheder såsom FN’s Verdenserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Danmarks rolle og ansvar i det internationale arbejde med menneskerettigheder blev diskuteret, ligesom aktuelle udfordringer for menneskerettighederne globalt blev behandlet. Som et led i forløbet deltog eleverne i et fagligt oplæg ved professor Derek Beach om det amerikanske præsidentvalg og de mulige konsekvenser for dansk og europæisk udenrigspolitik. Dette gav anledning til refleksion over transatlantiske relationer og USA’s betydning for global orden. Forløbet blev afsluttet med udarbejdelsen af en synopsis, hvor eleverne samlede og anvendte deres viden på tværs af temaer. Kernebegreber og teorier: Sikkerhedspolitik herunder sikkerhedspolitiske midler, hård og blød sikkerhedspolitik Globalisering - konsekvenser for Danmark og verden. Forskellige syn herpå Dansk Udenrigspolitik - mål og midler Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter Danmark som småtstat - hvad er en små stat sammenlignet med en stormagt Globaliseringsteorier, faseteori, verdenssystemteorien og modernitetsteorien Danmarks sikkerhedspolitiske trusler Danmarks udenrigs. og sikkerhedspolitiske strategi(se onenote for pointer) Menneskerettigheder herunder FN’s Verdenserklæring og EMRK Kernestof Global politik Kapitel 1. Femte megatrend: Globalisering under pres(definition på globalisering) 3.2 Terrortruslen siden '11. september' 3.3 Hvad er sikkerhedspolitik? 4.1: Globalisering og international politik 4.1: Globalisering og international politik 4.3: Globalister og skeptikere https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/historiske-hovedlinjer/tekster/kap-22-tekst-22a 8.1: Danmark som småstat 8.3: Mål og muligheder i udenrigspolitikken – alle underafsnit 8.4: Udenrigspolitisk aktivisme i Danmark Danmark bliver en krigsførende nation Blød og hård aktivisme 8.5: Dansk FN- og ulandspolitik IP-bogen 10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? Supplerende stof: 270toWin – 2028 Presidential Election Interactive Map Fragile States Index – Heat Map KOF Globalisation Index – KOF Swiss Economic Institute For fire år siden ville Trump købe Grønland – kan et nyt tilbud være under opsejling? Hvor galt går det, hvis Donald Trump vinder? Professor maner til ro: Præsidenten bestemmer ikke, hvor meget man gør Eksperter: Fire år mere med Trump vil gøre det umuligt at nå Parisaftalen Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi LIVE: Kongeparret tager imod Egyptens præsident Om menneskerettigheder Danmarks nye Afrika-strategi Regeringens nye Afrika-strategi: Et skridt i den rigtige retning – men der skal mere til270toWin.com+7270toWin.com+7chefrito.com+7KOF Konjunkturforschungsstelle+4KOF Konjunkturforschungsstelle+4ResearchGate+4DIIS+1Facebook+1MenneskeretThink Europa+2Think Europa+2Think Europa+2 ________________________________________ 270toWin – 2028 Presidential Election Interactive Map https://www.270towin.com/ Fragile States Index – Heat Map https://fragilestatesindex.org/analytics/fsi-heat-map/ KOF Globalisation Index – KOF Swiss Economic Institute https://kof.ethz.ch/en/forecasts-and-indicators/indicators/kof-globalisation-index.html For fire år siden ville Trump købe Grønland – kan et nyt tilbud være under opsejling? https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-04-for-fire-aar-siden-ville-trump-koebe-groenland-kan-et-nyt-tilbud-vaere-under-opsejling Hvor galt går det, hvis Donald Trump vinder? https://www.altinget.dk/artikel/hvor-galt-gaar-det-hvis-donald-trump-vinder Professor maner til ro: Præsidenten bestemmer ikke, hvor meget man gør https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/professor-maner-til-ro-praesidenten-bestemmer-ikke-hvor-meget-man-goer Eksperter: Fire år mere med Trump vil gøre det umuligt at nå Parisaftalen https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/eksperter-fire-aar-mere-med-trump-vil-goere-det-umuligt-naa-parisaftalen Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi https://www.altinget.dk/artikel/her-er-danmarks-nye-udenrigs-og-sikkerhedspolitiske-strategi LIVE: Kongeparret tager imod Egyptens præsident https://www.dr.dk/nyheder/indland/live-kongeparret-tager-imod-egyptens-praesident Om menneskerettigheder https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder Danmarks nye Afrika-strategi https://www.diis.dk/tema/danmarks-nye-afrika-strategi Regeringens nye Afrika-strategi: Et skridt i den rigtige retning – men der skal mere til https://thinkeuropa.dk/notat/2024-09-regeringens-nye-afrika-strategi-et-skridt-i-den-rigtige-retning-men-der-skal-mere-til
Indhold	Kernestof: https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=283 Læses på timen: https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=297#c944 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=297#c944 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=291#c762 Læses på timen: https://www.270towin.com/ Se så mange nyheder som muligt og læs denne historie: https://www.altinget.dk/artikel/hvor-galt-gaar-det-hvis-donald-trump-vinder https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=278 hvad er globalisering: https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=265#c879 https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216 Nyrup på anklagebænken berlingske 10 nov 2024.docx Læses på timen; Rostows faseteorier som modvægt til verdenssystemteorien https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=281 Opsamling - globalisering.docx Læses på timen: https://www.altinget.dk/artikel/her-er-danmarks-nye-udenrigs-og-sikkerhedspolitiske-strategi https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=280 På timen: Vi vender dagens nyhed om ICC og læser på timen denne tekst: https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=280 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=332 Den Internationale Straffedomstol (ICC), der har hovedsæde i Haag i Holland, er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=279 https://www.diis.dk/tema/danmarks-nye-afrika-strategi https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=336 https://gym-trivsel.dk/ https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf https://www.altinget.dk/artikel/loekke-klar-med-ny-strategi-for-dansk-udenrigspolitik-vi-maa-ikke-vaere-naivehttps://thinkeuropa.dk/debatindlaeg/2023-05-den-nye-udenrigspolitiske-strategi-er-ambitioes-men-mangler-konkrete Som forberedelse skal du læse de første fem sider af vedhæftet elevvejledning (frem til bilag 1)SRP EG22 2025 elevvejledning.docx https://octavius.vibygym.dk/samfundsfag-i-samspil.html Arbejde med synopsis og skriftlig samfundsfag læses på timen:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Medier og politisk kommunikation I dette forløb har eleverne arbejdet med samspillet mellem medier, politisk kommunikation og individets rolle i en digitaliseret offentlighed. Forløbet tog udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af, hvad medier er, og hvilken funktion de spiller i samfundet – både som informationskilde, som ramme for politisk debat og som aktører, der kan påvirke den demokratiske proces. Eleverne blev introduceret til de fire klassiske mediefunktioner: vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund, og fandt selv eksempler fra virkeligheden, hvor disse funktioner har været i spil, både i traditionelle og sociale medier. Undervisningen inddrog både den traditionelle opfattelse af mediernes rolle, hvor medierne anses for at have en styrende rolle i den politiske dagsorden, og en mere alternativ opfattelse, hvor mediernes indhold i høj grad formes af politiske aktørers interesser. Her arbejdede eleverne med begreberne medialisering og nyhedskriterier, og diskuterede hvordan politikere og partier tilpasser sig mediernes logik, samtidig med at de i stigende grad selv bruger sociale medier til at kommunikere direkte med vælgerne. Denne udvikling blev sat i perspektiv ved at se nærmere på politiske strategier, forskellen på partier i regering og opposition samt det gensidige samspil mellem politikere, medier, borgere og interesseorganisationer. Eleverne arbejdede indgående med, hvordan politiske aktører forsøger at påvirke offentligheden gennem kommunikationsstrategier som priming, framing og diskurs, og hvordan disse redskaber anvendes i konkrete kampagner og sager. Samtidig blev det undersøgt, i hvilket omfang politisk kommunikation har indflydelse på borgernes meningsdannelse, og hvordan medierne – især i enkeltsager – kan få politiske konsekvenser. Et centralt tema i forløbet var også sociale mediers voksende rolle i den politiske kommunikation. Eleverne undersøgte, hvordan sociale medier fungerer som både talerør og forstærker for politiske budskaber, men også hvordan de kan skabe ekkokamre og filterbobler, hvor borgerne kun møder synspunkter, de i forvejen er enige i. Gennem diskussion blev det problematiseret, om sociale medier har taget magten i det politiske landskab, og hvilke demokratiske udfordringer det rejser. Afslutningsvis blev forløbet perspektiveret sociologisk med fokus på individets placering i den digitaliserede offentlighed. Eleverne arbejdede med teorier om singularisering og individets stræben efter at være unik og enestående, og diskuterede, hvordan digitalisering og sociale medier påvirker menneskers selvforståelse, identitet og samfundsmæssige deltagelse. Dermed blev det tydeligt, hvordan den digitale udvikling både har konsekvenser for politisk kommunikation og for individets rolle i demokratiet. Kernebegreber og teorier Eastons input/output Den parlamentariske styringskæde - mediernes påvirkning heraf Mediernes funktioner: vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund. Gatekeeper-funktion Sociale medier og politisk kommunikation Medialisering Ekkokammer Politiske skillelinjer og partiernes kommunikation(se onenote) Politisk spin Priming og framing Kernestof: Politikbogen 1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud? Kapitel 7: Medier og politisk kommunikation 7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet? 7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? 7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden? Hvem bestemmer - politikerne eller medierne? 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation Politisk spin og politiske kampagner 7.5 I hvilket omfang har politisk kommunikation indflydelse på meningsdannelsen? 10.1 Hvad er den parlamentariske styringskæde? Politikens kernestof 8.2: Politisk meningsdannelse og medier 8.3: Politik og sociale medier Sociologiens kernestof: 7.2: Jeg er speciel og enestående - om individets singularisering 7.3: Det singulære individ i digitaliseringens tidsalder Supplerende materiale: Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati https://www.altinget.dk/digital/artikel/erhvervsforsker-de-sociale-medier-har-endeligt-overtaget-vores-demokrati Habermas undersøgt: Hvordan sociale medier påvirker vores samfund – diagnosen er ikke opmuntrende https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2022/11/habermas-undersoegt-hvordan-sociale-medier-paavirker-vores-samfund-diagnosen-opmuntrende Medieforsker: Alternative nyhedsmedier skaber ikke demokratisk skadelige ekkokamre, som flere frygter https://www.altinget.dk/kultur/artikel/medieforsker-alternative-nyhedsmedier-skaber-ikke-demokratisk-skadelige-ekkokamre-som-flere-frygter
Indhold	Kernestof: Som forberedelse skal du læse de første fem sider af vedhæftet elevvejledning (frem til bilag 1)SRP EG22 2025 elevvejledning.docx https://octavius.vibygym.dk/samfundsfag-i-samspil.html Arbejde med synopsis og skriftlig samfundsfag læses på timen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=335 https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=333 På timen - Eastons input/output og den parlamentariske styringskæde genopfriskes: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=332 læses på timen: https://www.altinget.dk/digital/artikel/erhvervsforsker-de-sociale-medier-har-endeligt-overtaget-vores-demokrati https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=334 Læses på timen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=331 https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 Læses på timen: https://www.altinget.dk/kultur/artikel/medieforsker-alternative-nyhedsmedier-skaber-ikke-demokratisk-skadelige-ekkokamre-som-flere-frygter https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161 Genopfrisk den samfundsfaglige regnemaskine I skal lave den lineære regression i 24. maj sættet. Herunder begrundelsen Medbring knæk koden Læs Maj 23 igennem. Den findes i onenote. Derudover skal I skrive til mig(personligt på teams) Hvis I har særlige ønsker mht. grupper. Senest torsdag aften kl 20 læses på timen: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=396
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	International handel I dette forløb har eleverne arbejdet med centrale økonomiske forhold, der påvirker Danmarks placering i den globale økonomi. Undervisningen indledtes med en kort introduktion til løndannelse og Den danske model, herunder flexicurity, for at give eleverne et grundlag for at forstå, hvilke strukturelle forhold der kan styrke eller udfordre Danmarks konkurrenceevne på det globale marked. Hovedfokus i forløbet var på international økonomi og samhandel. Eleverne arbejdede med klassiske og moderne handelsteorier, herunder Adam Smiths teori om absolutte fordele, David Ricardos teori om komparative fordele og Paul Krugmans nyere modeller, som ser på stordriftsfordele og geografi som forklaring på samhandel. Gennem dette blev det undersøgt, hvorfor lande handler med hinanden, men også hvilke faktorer der kan føre til handelsbarrierer og protektionisme. Et centralt tema i forløbet var Donald Trumps handelskrig og dens mulige betydning for Danmark. Eleverne diskuterede, om USA har ret i sin kritik af handelsubalancer med EU, og om en protektionistisk tilgang kan være legitim. Dette blev koblet til en analyse af Danmarks betalingsbalance og konkurrenceevne, hvor eleverne vurderede, hvordan eksport og import påvirker dansk økonomi, og hvilke geopolitiske og økonomiske udfordringer der følger med en handelskonflikt. Sideløbende blev der inddraget aktuelle begivenheder som det tyske valg, og eleverne diskuterede, hvorfor Tyskland er en central økonomisk og politisk samarbejdspartner for Danmark. Forløbet lagde vægt på, at eleverne fik en forståelse for, hvordan både europæiske og globale udviklinger påvirker en lille, åben økonomi som den danske. Forløbet afsluttedes med udarbejdelsen af en synopsis, hvor eleverne arbejdede med det overordnede spørgsmål: Har Trumps handelskrig betydning for dansk økonomi? I denne opgave skulle eleverne inddrage teori, empiri og aktuelle cases i deres vurdering. Kernebegreber og teorier: De grundlæggende økonomiske teorier: Keynes, Smith og Friedman Den danske model - herunder løndannelsen og hvordan adskiller denne model sig fra den neoliberale arbejdsmarkedsteori? Betalingsbalance og konkurrenceevne Handelsteorier: Adam Smiths, David Ricardos og Paul Krugman International handel Handelshindringer Protektionisme Økonomisk integration Kort om det tyskevalg: Sammenligning af det politiske system i Danmark og Tyskland. Negativ vs positiv parlamentarisme Kernestof: Økonomiens kernestof: 6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd 6.5: Monetarismen: Den forsigtige hånd 8.1: Hvordan foregår løndannelsen? Velfærdsstaten under pres: 6.8 Det danske arbejdsmarked – flexicuritymodellen 9.1 Hvordan har verdenshandlen udviklet sig? 9.2 Hvorfor handler lande sammen? 9.5 Diskussion: Hvad er bytteforholdet, og hvad betyder udviklingen i dette? 9.3 Hvordan kan international handel forklares? Kapitel 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden? 10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme? 10.2 Hvilke typer af handelshindringer er der? 11.1 Hvad er de fem stadier i en økonomisk integrationsproces? 11.2 Skaber vi mere eller mindre handel med økonomisk integration? 14.1: Betalingsbalancen og kapitalbalancen 14.5: Konkurrenceevnen: En opsamling Politikbogen: 12.2 Hvad er forskellen på parlamentarisme og præsidentialisme? Supplerende materiale Sådan fungerer det tyske valgsystem saadan-fungerer-det-tyske-valgsystem-nu-2025-960x1024.png.webp (Billedfil, sandsynligvis med infografik – ingen URL angivet) DR: Resultater fra valget i Tyskland http://dr.dk/nyheder/udland/valgityskland/resultater Statistisches Bundesamt: Einkommen nach Bundesländern https://www.statistikportal.de/de/vgrdl/ergebnisse-laenderebene/einkommen Spiegel: Bundestagswahl 2025 – Ergebnisse: So hat Deutschland gewählt https://www.spiegel.de/politik/deutschland/bundestagswahl-2025-ergebnisse-so-hat-deutschland-gewaehlt-aktuelle-daten-a-6ace92df-43cc-48de-b183-2c98c7c19c2f TV2: Donald Trump har rettet toldkanonen mod Danmark – men hvor hårdt rammer den? https://nyheder.tv2.dk/business/2025-03-12-donald-trump-har-rettet-toldkanonen-mod-danmark-men-hvor-haardt-rammer-den Nykredit Invest: Cheføkonom om handelskrig – konsekvenserne for dansk økonomi er overskuelige https://www.nykreditinvest.dk/nyhedsoverblik/2025/02/chefokonom-om-handelskrig--konsekvenserne-for-dansk-okonomi-overskuelige/ DR: Analyse – Trump har startet en handelskrig, men han har ikke kortene til at vinde den https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trump-har-startet-en-handelskrig-men-han-har-ikke-kortene-til-vinde-den ThinkEuropa: Trumps nye handelsfront – hvordan bør EU håndtere USA’s krav og trusler? https://thinkeuropa.dk/brief/2025-02-trumps-nye-handelsfront-hvordan-boer-eu-haandtere-usas-krav-og-trusler Dansk Industri: Handelskrige kan svække dansk økonomi med 85 mia. kr. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2024/9/handelskrige-kan-svakke-dansk-okonomi-med-85-mia.-kr DR: Trumps toldtaktik tærer på danskernes tillid til økonomien https://www.dr.dk/nyheder/penge/trumps-toldtaktik-taerer-paa-danskernes-tillid-til-oekonomien
Indhold	Kernestof: Bliv volontør i Tanzania i dit Sabbatår Samflektier: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 Læses på timen: Lektier aftales i gruppen. I får de første 20 min til at forberede opgaven fra lektion 1 under handelsteori Læses på timen ifb det tyske valg: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193#c626 saadan-fungerer-det-tyske-valgsystem-nu-2025-960x1024.png.webp https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=205 Læses på timen: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207&loopRedirect=1 9.1 Hvordan har verdenshandlen udviklet sig? \| ØKONOMIBOGEN https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=209 https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=211 Læses på timen: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213 https://nyheder.tv2.dk/business/2025-03-12-donald-trump-har-rettet-toldkanonen-mod-danmark-men-hvor-haardt-rammer-den https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217 https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=218 læses på timen: https://www.dr.dk/nyheder/penge/trumps-toldtaktik-taerer-paa-danskernes-tillid-til-oekonomien
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19	Klar til eksamen Vi forsøger at samle nogle tråde og der er et overblik over de bøger som har været anvendt: Generelle bøger: Luk samfundet op: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Sådan laver du beregninger i samfundsfag: https://beregningerisamfundsfag.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Sådan skriver du i samfundsfag https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Samf på b https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Metodebogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Den lille hjælper i samfundsfag https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Klima og bæredygtighed https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Køn og ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Sociologi: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Sociologibogen: https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Sociologiens kernestof: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Ulighedens mange ansigter: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Politik: Politikbogen https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Politikkens kernestof https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Populisme og identitetspolitik: https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/ International politik: https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Basal IP https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/' Det politiske europa https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/ EU's udfordringer https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/ International politik kernestof https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/ IP bogen https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Økonomi: Basaløkonomi https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Økonomibogen https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Økonomiens kernestof https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Økonomiske teorier https://konto.systime.dk/index.php?id=494
Indhold	Kernestof: Repetition: Politik herunder parti-og vælgeradfærd Synopsisfremlæggelse Herefter øver vi skriftlig samfuindsfag https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=396 Vi arbejder med skriftlig samfundsfag https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb