Titel
1
|
Intro og arkitektur
Introlektion: Eleverne trænes i designparametrene form og funktion, det at identificere et problem og designe en løsning, samt det at arbejde iterativt (at afprøve mange muligheder) gennem et 'ægs-periment'. De skal kaste et æg fra 1.sal og få det til at overleve. De må kun bruge 1æg, 1 stykke tape, 1 stykke snor, 5 ark A4-papir og 1 ballon. De skal tage billeder af konstruktion, kaste deres æg, og notere hvad der virker og ikke virker. Forsøget gentages 3 gange.
Der tages hul på arkitektur som genstandsfelt ved at dykke ned i kroppen som målestok (fænomenologisk tilgang), og kroppens betydning for oplevelsen af rum. Der arbejdes med form, facade og materiale, og eleverne fotograferer materialer på skolen (væg, loft, gulv), og anvender begrebspar som tung/let, hårdt/blødt, organisk/uorganisk, lys/mørk, åbent/lukket til at beskrive hvilken betydning materialerne har for rummene.
Eleverne dykker ned i modernismen som stilperiode og designer deres egen modernistiske bolig ud fra følgende brief: I skal lave en funktionalistisk bolig, som opfylder Le Corbusiers 5 krav, der karakteriserer modernistisk byggeri. Bygningen skal bygges i pap i 3D
Udbytte
- Modernisme og funktionalisme
- Research, skitser, bygge i 3D, evaluering med applicering af teori og refleksion over muligheden for at gøre andet/mere. Der sammenlignes også med et professionelt modernistisk hus
- Arkitektoniske begrebspar
tung/let, hårdt/blødt, organisk/uorganisk, lys/mørk, åbent/lukket, symmetri/asymmetri, gentagelser, rytme, horisontal/vertikal, bred/smal, geometrisk/organisk, statisk/dynamisk, harmonisk/disharmonisk, store/små, kantede/afrundede, smalle/brede, åbne/opdelte, kolde/varme.
- Kroppen som målestok – og dens betydning for oplevelsen af rum
Materiale
· Arkitektur bascis fra Grundbogen af Bek. S. 47-53, 58-60.
· ’Fem principper for ny moderne arkitektur’: https://ka.systime.dk/?id=156 (Grundbog i kunst og arkitektur af Jørgen Holdt Eriksen m.fl., Systime)
· ‘Le Corbusier: Villa Savoye, The five points of architecture’ (youtube): https://www.youtube.com/watch?v=f1womjgDI_I:
· Modernisme (tidlig modernisme, funktionalisme og international stil) i Grundbogen af Jesper Bek. S. 99-100, 102-104, 111-113.
|