Holdet 1g de3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Rikke Holm Sørensen
Hold 2025 de/1g de3 (1g de3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gå glad i bad - Et nudgingforløb om badekultur
Titel 2 En lys idé (lamper)
Titel 3 Arkitektur: Transformation, bæredygtighed
Titel 4 Kampagne imod tøjspild
Titel 5 Bæredygtig mode | Upcycling af tøj
Titel 6 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gå glad i bad - Et nudgingforløb om badekultur

Ud fra spørgsmålet om "hvordan kan vi få elever til at gå i bad efter idræt i gymnasiet" har vi arbejdet med design som et problemløsende fag, og eleverne er blevet lynintroduceret til designproces og dens faser/metoder.

Designbrief:
I skal identificere et problem, omkring det at elever ikke går i bad efter idrætsundervisningen. Kravet er, at det skal være et design, som kan skabe en adfærdsændring hos de elever, der ikke går i bad - altså noget, der skubber til nogens handling og vaner.
Produktet skal præsenteres kort på klassen når forløbet slutter.

Eleverne er blevet introduceret til begrebet nudging, og vi har startet lektionerne med mindsetøvelser. Følgende metoder er blevet anvendt i forløbet: Desk research, observation, interviews, fotoopsætning af udfordringer, moodboards og skitseringer af løsninger, Brainstorm med benspænd (inddragelse af noget fra eget badeværelse, samt negativ brainstorm over hvad det IKKE skal kunne), prototype af løsning.

Derudover er eleverne blevet introduceret til divergent vs. konvergent tænkning, 6c modellen, Designkrusedullen, de 3 grundprincipper i kreative, æstetiske lærerprocesser samt logbogsskrivning som refleksion i slutningen af hvert af de tre moduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 En lys idé (lamper)

Designbrief:
Hvordan kan vi skabe det lys der mangler på skolen?
Lav lys i 1:1 i et givet materiale, med en given stil (grundbelysning, funktionslys eller stemningslys). Jeres eget hovedgreb skal formuleres ud fra dette. I skal selv bestemme hvor lyset skal hænge/stå/være. Efter forløbet skal lyset udstilles de respektive steder.

Undervejs skal I undersøge det givne materiales egenskaber, bearbejdningsmuligheder, former og livscyklus (bæredygtighedsaspekt).

Materialeresearchen skal I dokumentere og bruge i jeres endelige præsentation, hvor også proces, produkt og en perspektiverende analyse af et professionel lampedesign er med.

Forløbs krav
Arbejdstegninger​, materialeprøver​, Fremstilling af model i 1:1,  samt analyse af en lampe fremstillet i samme materiale.

Undervejs i forløbet
- Studeres lamper som produkt og som lyskilde. Funktion og Form.
- Øvelse om formsprog
- Materialeundersøgelse med fokus på bæredygtighed.
- Fokus på designprocessen.
- Analyse af professionelt lampedesign
- Arbejde med eget lysdesign

Krav til video:
- Færdigt produkt
- Jeres designproces (!!!) (faglige argumenter for hvorfor I har taget de valg I har (og fravalg). Research, Materiale, Skitser (flere!), type af lys, ideudvælgelse osv.)
- En perspektiverende analyse af et professionelt lampedesign i samme materiale
- Er jeres lysdesign bæredygtigt? Har det tråde til dansk design?
- Fokuspunkter i forløbet:
   - Designproces - Hvordan har I navigeret i designprocessen? Hvilke
     metoder har I brugt undervejs? har I været iterative?
   - Sørg for at være ekstra Grundig ift. Materialet. Afdæk materialets
     egenskaber, bearbejdningsmuligheder, former og livscyklus. Er jeres lysdesign
     bæredygtig?


Materiale
- "danmarks næste klassiker", sæson 3, episode 4 om lamper. DR.dk
- om lamper s. 29-32 i grundbogen (jesper bek et al.)
- kap 1.1, 1.2 og 1.4 fra ’Designgrundbogen’ af Lisa Emilie
Sjørup Dahl og Lotte Dahl Andersen. Systime 2025. Eleverne har selv mulighed for at dykke ned i de forskellige modeller i underafsnittene i kap 1.4 (Designkrusedullen, Double diamond, 6cmodellen)
- Lærerskriv om 'dansk design i dag' (3ns) sammensat fra flere kilder. Fokus her på bæredygtighed som designparameter og de kendetegn som dansk design har (funktion, enkelhed, høj kvalitet, lang levetid, brugerforståelse, IKKE TRENDS, demokratisk og tilgængeligt). kilderne er: https://designdna.dk/, https://ddc.dk/dansk-design-i-en-brydningstid/ 29. maj 2024 af Julie Hjort, 19. dec 2024 af Mathilde Holm | https://ddc.dk/hvad-taenker-du-nar-vi-siger-dansk-design/, Interview med Malene Lytken (omviser) på Designmuseum Danmark. 22.05.2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Arkitektur: Transformation, bæredygtighed

I dette forløb har vi arbejdet med arkitektur – og med særligt fokus på transformation og bæredygtighed. Vi har behandlet basale arkitektoniske begreber, været på en selvvalgt workshop under ’Arkitekturens uge’, analyseret et selvvalgt transformationsprojekt (arkitekturanalyse), og kigget på behovet for bæredygtighed i byggebranchen og hvad bæredygtighed reelt er (holistisk begreb). Vi har desuden været på udflugt til Den Skandinaviske Designhøjskole og arbejdet med arkitektur – brainstorm og ideudvikling ift. funktion og målgruppens behov (diverse dyr), og arbejdet med skitsering og målfast modellering (1:50) af huse til dyrene. Derudover har vi i forløbet arbejdet med et arkitektonisk periodetapet (art nouveau, modernisme, postmodernisme, dekonstruktivisme, nymodernisme, arkitektur i dag), og eleverne er dykket dybere ned i modernismen som peride og har bygget modernistiske boliger.


Eleverne har fået udleveret et brief fra Erik Arkitekter efter et besøg hos tegnestuen ved Mindet i Aarhus, og efter endt proces har eleverne sendt deres præsentationsportfolioer til tegnestuen for feedback.

BRIEF
Transformationen skal gennemføres med respekt for genius loci. Bæredygtighed skal tænkes med, og du skal inddrage enten substraktion eller addition.  Der skal findes en ny funktion til den eksisterende bygning (Havehuset, Mindet 2).

Funktion: ikke til privat brug, men åben for flere brugere og/eller lokalområdet til en nærmere defineret form og aktivitet og liv.

Form: Fri, men med respekt for genius loci forstået som natur og bygninger i umiddelbar nærhed.

Ca. 60 % af den eksisterende facade skal besvares, men der må gerne ændres i åbninger, vinduesstørrelser, dørplaceringer, tilføjes karnapper etc. Den gamle bygning skal kunne ses i det nye design, men samtidig er det vigtigt at man kan se hvad der er nyt.

I løbet af transformationsprojektet/-processen har vi arbejdet med
- Subtraktion og addition
- Byrum: Jan Gehls12 kvalitetskriterier
- Stedets ånd /genius loci – stedsanalyse
- Skitsering som metode: opstalt, plan og snit (individuelt og fælles)
- Moodboard (interiør og eksteriør)
- Vision for transformationen
-       Model af transformationen i målestoksforhold. evt (1:100)

Materialer i forløbet
- Grundbogen s. 47-53 (arkitektoniske grundbegreber) + 99-100, 102-104, 111-113 (modernisme, funktionalisme og international stil), s. 119-124 (postmodernisme), s. 126 (nymodernisme), s. 128-132 (arkitektur i dag)
- ’Designbogen’ af Rikke Slot Kristensen mfl., forlaget Praxis. s. 322-329 (art nouveau), s. 338-347, s.354-367 (bauhaus, funktionalisme og modernisme), s. 378-383 (postmodernisme), s. 384-389 (dekonstruktion), s. 390-398 (nymodernisme), s. 398-403 (arkitektur i dag)
- ’Kunstens stemmer’ fra Systime: Byen som oplevet fænomen: https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=262
- Grundbog i kunst og arkitektur af Jørgen Holdt Eriksen m.fl., Systime: ’Fem principper for en ny moderne arkitektur’: https://ka.systime.dk/?id=156  
- ’Design og arkitekturbogen’ fra Columbus: Kap. 1.3 om Skitsering som metode: https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143
- Fra Dansk arkitekturcenter
o https://dac.dk/magazine/nutidens-arkitektur
o https://dac.dk/magazine/postmodernisme
o https://dac.dk/viden/artikler/dekonstruktion/
o https://dac.dk/viden/artikler/daniel-libeskind/
o https://dac.dk/magazine/tegninger-og-modeller-arkitektens-vision-tager-form (tegning, skitsering og modeller)
- ’Arkitekturens historie. Fra antikken til i dag’ af Jan Gympel: s. 80-84ø
- ’Cirkulær transformation, Tscherninghuset’ fra Magansinet ’Arkitektur/design tema #3 2025 om cirkulært design, s. 35-43





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kampagne imod tøjspild

Kommunikationsdesign forløb med fokus på mode og bæredygtighed.

Brief: Hvordan man kan designe en kampagne som har til formål at mindske tøjspild?

Forløb med fokus på designprocessen og de forskellige metoder man kan anvende i en proces. Eleverne har ud fra briefet: ‘Hvordan man kan designe en kampagne som har til formål at mindske tøjspild?’ arbejdet sig igennem en designproces, hvor de har skulle indsamle viden om bæredygtighed og mode, hvad kommunikationsdesign er, og hvad der kendetegner en god kampagne (brug af Lasswells model). Hver gruppe har valgt en målgruppe for deres kampagne ud fra minervamodellen, og har forsøgt at forstå den ved at lave interviews. Herudfra har de lavet en persona, grupperet deres data og set mønstre. De har lært om grafiske virkemidler og har brugt alt dette i moodboards og roughs hvor de har idegenereret hver for sig og fælles i deres grupper, for at udvælge en idé, lave en konceptbeskrivelse på denne ide, og til sidst lave en prototype på deres kampagne. Vi har studeret bæredygtigheds-kampagner, ligesom at vi har eksperimenteret med at gøre vores prototyper ‘art nouveausk’ eller ‘funktionalistiske’. Forløbet er afsluttet med at alle grupper har lavet et procestapet over deres proces.
Der er undervejs i processen blevet arbejdet med mindsetøvelser til at klargøre til enten åben-modus eller lukke-modus.


Materiale:
- Om bæredygtighed og mode: https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
- Hvad er kommunikationsdesign?
Zetlandpodcast om bæredygtighed og tøj: https://www.zetland.dk/historie/seE3ma0v-moNA4vnW-9be0e
- Tekst om grafiske virkemidler (komposition, farve, illustration,, typografi) (Udpluk fra Design og Arkitekturbogen: https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164, Samt om ‘gestaltlove’ fra ’Designbogen’ af Rikke Slot Kristensen, 2017. Forlaget Praxis)
- Viden om Forskellige designprocesmodeller (Design og arkitekturbogen: https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136)
- Metoder (tekster fra designskolen om metoderne - er i det første lyserøde kompendie):  Desk research, Mindmap, Interview, Gruppering, Moodboard, Persona, Konceptbeskrivelse, Prototype
- Grundbogen (Jesper Bek) s. 10-11 om god kommunikation (AIDA og Lasswells model)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Bæredygtig mode | Upcycling af tøj

BRIEF I skal i selvvalgte grupper udarbejde et koncept for upcycling af tøj til unge.

Der findes allerede en del modefirmaer og designere, der arbejder med upcycling af brugte tekstiler og beklædning: Omsyning, reparation og lapning, patchwork, strik af restegarn etc. I dette forløb starter vi ud fælles med eksperimenter med materialer. Vi designer tøj ud fra affald til påklædningsdukker og vi laver 'trash couture' hvor vi eksperimenterer med det materiale vi får stillet til rådighed. Herefter undersøger vi hvad beklædningsdesign er, og bruger igen bæredygtighed som pejlemærke/parameter, og eleverne får til opgave at researche ved at finde 6 danske designere og -firmaer, der arbejder med up-cycling fx: Lærke Bagger, Bettina Bakdal, Line Sander, Cofur Denmark, Asfalt v/Hanne Zachariassen, Sissel Edelbo. De skal notere deres profil og strategier på holdet.

Dernæst arbejder grupperne ud fra følgende og i deres eget tempo:
1. Bestem jer for, hvordan I selv vil arbejde med upcycling af tøj. Vil I opkøbe/indsamle gamle duge, sengetøj, viskestykker, skjorter, kjoler, strik, cowboybukser, festkjoler eller andet, som I ved, kasseres i store mængder? Hvad vil I satse på og hvorfor?
2. Tegn jer frem til en grundmodel, som kan varieres. Tegn mange idéskitser individuelt og giv hinanden feedback i gruppen. Tænk både i form/snit og i detaljer/dekoration som fx lommer, knapper, flæser, synlige sømme osv.
3. Vælg grundmodel og varianter, og lav arbejdstegninger i det format, som I vil producere det færdige produkt i, enten 1:1 eller reduceret, fx Barbie/Ken-størrelse.
4. Klip/sy/strik eller klip/lim/hæft/clips sammen, så produktet passer i det valgte format. Lav også en arbejdstegning/et snitmønster/en strikkeopskrift (som sælges sammen med en pose genbrugsgarn), som kunden selv kan upcycle tøj efter. I bestemmer selv, om det skal være grundmodellen eller en af varianterne, I laver.
5. Lav en poster, som viser jeres koncept med grundmodel og varianter, helhed og detaljer, stofprøver, detaljer, og som forklarer jeres bæredygtighedsstrategi. I skal selvfølgelig også vise det færdige produkt på en model/person, og i skal tegne jeres proces med de valgte metoder undervejs.

I får en synlig og tydelig liste af mulige metoder i en designproces og kan se dem som gaver/ressourcer i kan smide ind undervejs i jeres proces. I får lov til at styre jeres proces selv – kravene er dog at i skal kunne præsentere research, idegenerering, arbejdstegninger/skitser, procesbilleder, en poster der viser konceptet med en grundmodel og varianter, helhed og detaljer, stofprøver, samt detaljer som forklarer bæredygtighedsstrategien. I skal ligeledes tegne jeres proces med valg af metoder, samt vise det færdige produkt – enten som en catwalk(live eller video) eller på en barbiedukke i reduceret skala.

MATERIALE
- Grundbogen s. 40-45 om beklædningsdesign
- om Æstetisk Bæredygtighed. Udklip fra s. 10-13 i bogen 'Æstetisk Bæredygtighed' af Kristine Harper. Forlaget Samfundslitteratur, 2.udgave, 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamenspræsentation

Vi snakker om eksamen og laver vores eksamenspræsentationer. Alle elever vælger ét emne som kan belyse projekter fra deres portfolio. Eksamenspræsentationen skal dække to ud af tre genstandsfelter (kommunikationsdesign, produktdesign, arkitektur), der skal inkluderes to projekter i selv har lavet, minimum to professionelle stykker design/arkitektur, og i skal både lave analyse og lave nedslag i designproces.

Alle krav og eksempler på tidligere eksamenspræsentationer ligger på den første lektion i dette eksamens-forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer