Holdet 2h3g Re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Skive Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Sara Engfred
Hold 2025 Re (2h3g Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion - fagets metoder
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Karismatisk kristendom
Titel 4 Inuit religion
Titel 5 Turner - overgangsritualer (værklæsning)
Titel 6 Islam - Iran og fundamentalisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion - fagets metoder

I dette forløb arbejder vi med at få en metodisk og teoretisk overblik ved at beskæftige os med, hvordan man i religionsvidenskaben arbejder med forskellige tilgange /vinkler.
Vi taler desuden om religionsdefinitioner og tendenser i forhold til religion i det senmoderne samfund.

Materialer:
Fra "Religioner lever":
- s.8-11: Religion i en global verden, Sekularisering afsekularisering
- s.12-14: Hvad er religion?

Fra "Religion - fænomenologi, teori, metode" af Motzfeldt et.al:
- Videnskabelige teorier om religion (bl.a. Ninian Smart), s.16-18
- To evolutionistiske teorier (Tylor og Frazer), s.18-20
- Religionskritik, s.20-25
- Fænomenologi (Eliade), s.25-26
- Strukturalisme (Lévi-Strauss), s.27
- Funktionalisme (Durkheim), s.27-29

Centrale begreber (ud over teorierne i bogen ovenfor):
- Globalisering
- Belonging, not believing
- Sekularisering /affortryllelse (Max Weber)
- Afsekularisering /genfortryllelse
- Individualisering
- Den subjektive vending
- Aftraditionalisering - gentraditionalisering
-  Substantielle religionsdefinitioner
- Funktionelle religionsdefinitioner
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Ortopraksi
- Ortodoksi

Ca. 7 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

Forløbet er en introduktion til hinduisme, og vi fokuserer særligt på ritualer og guds- og menneskeopfattelsen. Vi zoomer særligt ind på pujaen som ritual, og vi besøger templet i Herning, hvor vi overværer en puja. Desuden ser vi også nærmere på Khumb Mela, valfarten til Ganges.

TEORI:
- Myter (defintion, forskellige typer, myter og ritualer + strukturalistisk myteteori) (Motzfeldt, s.55-63)
- Ritualer (fænomenologisk og funktionalistisk tilgang) (Motzfeldt,  s.33-45)
- Ofring (Motzfeldt, s.49-50)
- Magi (Motzfeldt, s.71-78)
- Helligsteder (Motzfeldt, s.107-112)
Metode-fokus:
- Observation, interview og deltagerobservation i forbindelse med feltarbejdet (Motzfeldt, s.137; 144-146; 152-153)

FELTARBEJDE: Vi har besøgt hindu-templet i Herning og overværet en puja.

Fra Allan Poulsen, ”Hinduismen” (Systime, 2012):
s. 7-9: Intro + historie
s. 29-31 øv.: Karma og genfødsel
s. 174-175: Tekst 29, Purusha-hymnen (Vedaerne)
s. 121-122: Tekst 1, Krop og forgængelighed (Upanishaderne)
s. 122: Tekst 2, Karma (Upanishaderne)
s.31-34: Brahman og moksha
s.123-124: Tekst 4, Karma, samsara, moksha (Upanishaderne)
s.124-126: Tekst 5, Reinkarnation forklaret for børn
s. 40-42: Guderne og de 3 retninger
s.56-60: Tilbedelsen - guder, templer
s.91-94: Dharma - at leve som hindu
s.100-103: Kastesystemet
s. 35-39: Bhagavadgita, frelsesvejene
s.126-128: Tekst 6, Uddrag af Bhagavadgita
s.68-71: Yoga og meditation
s.164-165: Tekst 21, Kosmisk bevidsthed

Fra "Religioner lever":
s. 124-128: Intro + den vediske periode (helligskrifter, offer, kosmogoni)


Øvrigt materiale:
- Purusha-hymnen, fra Horisont
- Video af en morgen-puja i Delhi: https://www.youtube.com/watch?v=ixM2GSd9Qlo
- Dokumentar fra National Geographic: "Kumbh Mela - World's Biggest Festival": https://www.youtube.com/watch?v=vZ4aJ5tQQcU
- Himlen over Danmark: Teenageren og Gudinden, DR2 2006
- Video-interviews om ægteskab og kaste: Uddrag fra filmen ”A Breaking Taboo” (fra Religionsportalen: https://religion.systime.dk/index.php?id=557)

Ca. 25 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Karismatisk kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i en repetition af centrale kristne myter, Syndefaldsmyten og Jesu Kristi lidelseshistorie. Herefter vælger vi at studere pentekostal kristendom og forstå, hvordan denne kristne retning forstår bl.a. dåben og Helligåndens tilstedeværelse via helbredelser og mirakler - og i den forbindelse introduceres magi-begrebet.
Efterfølgende leder det os til at arbejde med karismatisk ledelse og McGuires typologi over religiøse grupper (sekter, kulter, kirke, denomination). Vi bruger bl.a. en britisk sekt, Jesus-Hæren, som eksempel.
Vi arbejder desuden med teorier om, hvorfor mennesker bliver religiøse. Og som et eksempel på en person, der er blevet religiøs i sit voksne liv, inddrager vi Casper Christensen og hans omvendelseshistorie.
Afslutningsvis undersøger vi kort begrebet "religiøs coping" og læser eksempler på, hvordan mennesker har brugt det i deres liv. Desuden ser vi på kristendommens betydning for danskerne i dag.

Materialer:
DEN DOGMATISKE OG ETISKE DIMENSION AF KRISTENDOMMEN:
"Religioner lever":
• s.62-64 om frelseshistorien
• s.70-71 om Paulus og hans lære
Kristendom – tro og praksis:
• s.19-21 – to moderne udlægninger af syndefaldsmyten
• s.21-23 – om Den gamle pagt
• s.24-25 – om Den nye pagt
Bibeltekster:
• Syndefaldsmyten (1 Mos 3)
• Jesu lidelseshistorie, uddrag af Mark 14-16
• Paulus: Romerbrevet, kap.5, v.12-18
• Lignelser:
o Lignelsen om det store festmåltid (Luk 14,15-24)
o Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10, 25-37)
o Lignelsen om den fortabte søn (Luk 15, 11-32)
o Lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18, 21-35)
o Lignelsen om sædemanden (Mark 4, 1-20)

PINSEKIRKEN:
Religioner lever, s.87-90 - Pentekostal kristendom
Kristendommen efter Jesus - https://www.youtube.com/watch?v=9wY6_4t5Xa4
Trosgrundlag for Pinsekirken: https://www.pinsekirken-esbjerg.dk/om-kirken/trosgrundlag/
Bibeltekster:
Luk 4 (Jesu fristelse i ørkenen, helbredelser)
Matt 16, v.13-20 (Peters bekendelse)
Apostlenes Gerninger 3, v.1-20 (løftet om Helligånden, himmelfart)
ApG 15, v.12-16 (tegn og undere)
ApG 2 (Pinsedagen)

Dokumentarfilm:
Storbritanniens største sekt: Jesus-hæren indefra, DR2 2025 – viser hvilken betydning karisma har for en sekts levedygtighed (TYPER af KARISMA + SEKT vs. andre religiøse fællesskaber)
Den 2.dimension, DR2 (2013), ep.5 – om pinsekirkepræsten Tonny Jacobsen (MAGI)
Casper Christensens omvendelseshistorie: A conversation about Faith & Life - Thomas Hansen fra Hillsong Denmark - https://www.youtube.com/watch?v=xXK5SPaWG1s&t=46s

Artikel: ”Mirakuløs helbredelse - Forventninger flytter bjerge blandt karismatiske kristne i Danmark” af Ella Paldam, Aarhus Universitet (2013)


OM KRISTENDOM I DANMARK I DAG:
Marie Vejrup, forelæsning:
https://www.au.dk/samarbejde/samarbejde-med-skoler-og-gymnasier/livestreaming-af-forelaesninger-til-gymnasieskolerne/kristendom-i-danmark-i-dag?tx_felogin_login%5Baction%5D=login&tx_felogin_login%5Bcontroller%5D=Login&cHash=3e0afe7bd61c6689b965a09b723b6f2f

Folkekirken – hvem er medlemmerne:
https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/statistik-om-folkekirken/medlemmer
Dokumentar: Tro til salg - kan man sammenligne Folkekirken med rullepølse?, DR 31.december 2021


TEORI:
-Karismatisk ledelse (Weber), Begrebsnøglen til religion s.34-35
-Religiøse fællesskaber (Wallis’ typologi) og Beckfords to dimensioner (indre/ydre), Begrebsnøglen til religion s.104-106
-Magi, Religion–fænomenologi, teori, metode s.71-74 (lighedsmagi, berøringsmagi, mana og tabu)
- Om hvorfor man bliver religiøs:
      -Deprivation, Begrebsnøglen til religion s.11-12
      -Identitetsdannelse og religion – Bauman og Lyon, Begrebsnøglen til religion s.26-28
      -Konversion, Begrebsnøglen til religion s.46-50
      -Rational Choice, Begrebsnøglen til religion s.88-89
      -Religiøs coping, Religionspsykologi s.60-68 (positiv og negativ religiøs coping)

FELTARBEJDE: Vi har besøgt Jehovas Vidner og deltaget i et ugentligt møde i deres rigssal i Skive.
Vi har også deltaget i Religionernes Dag på Skive Gym, hvor vi har haft besøg fra 10 forskellige trossamfund.

Ca. 30 %
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Inuit religion

Forløbet er en introduktion til inuit religion, hvor vi undersøger centrale forestillinger og ritualer hos inuitterne, herunder kosmologi og menneskeopfattelse og shamanisme. Afslutningsvis arbejder eleverne i grupper med eksempler på, hvordan inuit religion igen har fået stor betydning for mange unge grønlænderes identitet.

TEORI:
Mana og tabu (Frazer) - Religion-teori, fænomenologi, metode s.72-75
Myter (strukturalistisk eller fænomenologisk læsning) - Begrebsnøglen s.69-70
Religion og identitet /identitetsdannelse, sekularisering /afsekularisering - i forhold til betydningen af religion for grønlandske unge i dag


Centrale begreber:
Myter
Ritualer - forskellige typer
Tabuer
Mana
Havets Moder
Månemanden
Navnesjæl
Inua - sila
Angakkoq (shaman)
Sjælerejse - shamanisme
Identitet (inuit religionens betydning for unge grønlændere i dag)

Materialer:
Fra Inuitisk religion og mytologi – Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund af Engelbrechtsen og Thomsen (2013):
- Kap.1: Skabelsesmyterne og kosmologien, s.13-18
- Kap.2: Guderne og de mytiske væsener, s.19-22
- Om månemanden, s.27-31
- Knud Rasmussen: Vi frygter (1920erne)
- Knud Rasmussen: Alorutaq (1921)
- Kap.4: Ritualerne, s.47-51
- Angakkut og arktisk shamanisme

- Film: Min bedste vens moder: Havets moder - https://www.dr.dk/drtv/episode/min-bedste-vens-historier_-havets-moder_63738
- Dokumentar: Historien om Grønland og Danmark, ep.1 - https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-groenland-og-danmark_-moedet_571698

Afsluttende gruppe-opgave (eleverne har arbejdet med forskellige tekster): Hvilken rolle spiller den inuitiske religion for grønlændere, og andre inuitter, i forhold til deres identitet?
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores
- https://www.religion.dk/tvaerreligiost/kristendom-inuit-religion-tre-unge-fortaeller-om-troen-i-gronland
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/kristendom-og-spoegelsestro-lever-side-om-side-i-groenland/
- Greenland’s Inuit are reclaiming their spiritual heritage after centuries of suppression: https://www.youtube.com/watch?v=pdIjgiBIuns

Ca. 15 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Turner - overgangsritualer (værklæsning)

I dette forløb har vi arbejdet med Victor Turners værk "Den rituelle proces" i dansk oversættelse (af Jesper Østergaard, Systime 2025) som grundlag for at få en dybere forståelse af overgangsritualers struktur. Undervejs i forløbet har vi anvendt Turners begreber om liminalitet, communitas og det svages magt bl.a. med eksempler fra hans eget feltarbejde hos Ndembu-folket i Zambia (høvdingens indsættelsesritual) og perspektiveret hans teori til andre religiøse grupper, fx kristne munkebevægelser, og til miljøaktivisme.

Materiale:
Jesper Østergaard, Turner: Den rituelle proces (Systime 2025):
    - Introduktion, s.5-10
    - Liminalitet og communitas, s.15-18
    - Mukanda-ritualet /At blive en mand hos Luvale, s.20 + https://www.youtube.com/watch?v=Nz4nz1yvTIo
    - Limnaliteten i et indsættelseritual, s.24-29 (høvdingen hos Ndembu-folket) +
https://www.facebook.com/SmartEaglesZambia/videos/871712889895949/ +
https://www.facebook.com/FootballAssociationZambia/videos/760862041122654/
    - Karakteristika ved liminale enheder, s.33-39 + perspektivering til munke i Scotland https://www.youtube.com/watch?v=8RYY_oW7I6w
   - Communitas og det svages magt, s.44-48 + perspektivering til klimabevægelser: https://www.youtube.com/watch?v=0dDGjOxJJmg - og til transkønnede hijra i Indien: https://www.youtube.com/watch?v=mgw7M-JABMg
   - Liminalitet, lav status og communitas, s.53-58


Centrale begreber:
Overgangsritual
Van Genneps 3 faser
Liminalitet (limanale træk)
Neofytter /initander /liminale enheder
Communitas (vs. det strukturerede samfund)
Det svages magt (jf. bl.a. Greta Thunberg)
Betwixt-and-between (hverken-eller)
Dialektik

Ca. 10 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Islam - Iran og fundamentalisme

I dette forløb lægger vi ud med at fokusere på Iran, den islamiske republik. Vi undersøger, hvordan Iran udviklede sig fra at være en sekulær stat til, efter revolutionen i 1979, at blive en islamistisk /fundamentalistisk stat. Eleverne arbejder i grupper med et projekt, der har fokus på følgende emner:
- Hvad er shia-islam?
- Hvad var den islamiske revolution (1979), og hvordan har den formet Iran?
- Hvad er forholdet mellem religion og politik i Iran? (herunder hvad er fundamentalisme?)
- Hvem var Ayatollah Khamenei? (fokus på nyere tids magthavende)


Som en anden del af forløbet arbejder vi med muslimer i Danmark, herunder radikalisering, for at binde an til den første del af forløbet - og vi ser bl.a. på forskellen på første generation og deres efterkommeres forhold til deres religiøse engagement.

Materialer:
Fra "Iran - historie, samfund, religion" af Kaj Pinholt Jespersen (Systime, 2013):
- Shia-islam, s.93-103
- Den islamiske revolution 1979, s.24-29
- Politisk islam, s.126-129 + Forfatningen, s.119-121
- Privat og offentlig religion i Iran, s.103-106
- Khamenei, s.123-126
(Dette materiale var delt ud på forskellige grupper - og grupperne har udarbejdet PowerPoints til hinanden om hovedpointerne).

Fra "Klassisk og moderne islam" af Deniz Kitir (Systime, 2020):
KAP. 8: MUSLIMER I DANMARK
- Islam kommer til Danmark, s.161-162
- At være muslim i Danmark, s.173-179
- Konvertitter - at vælge islam, s.179-182
- "Den lange vej hjem" (konvertit-beretning), s.183-185
TEMA: RADIKALISERING og ISLAMISK MODKULTUR:
- Islam som modkultur, s.237-241
- Islamisme og senmoderne identitet, s.241-244
- Hvor meget betyder religion for radikalisering?, s.245-246
- "Længslen efter den rene stat" af medl.af Hizb ut-Tahrir, s.248-250

Centrale begreber:
Islamisme /fundamentalisme vs. sekularisme (Hjärpes skalaer)
Modkultur
Konversion (Rambos model)
Radikalisering - inkl. de faktorer der bevirker det (se s.237)
Reaktionsmønstre i det senmoderne (Thomas Ziehe) - ontologisering, potensering, subjektivisering

Ca. 10 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer