Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Skive Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Gitte Breum Esbjørn
|
|
Hold
|
2025 re/2d (2d re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til religion
Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Intro til religionsfaget: Definitioner på religion. Ninian Smarts religionsmodel. Metode i religion og introduktion til tekstanalysemodellen. De vigtigste religionsfaglige begreber (bl.a. sekularisering, gudsopfattelser, indefra-udefra).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom
Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster.
1) Forholdet mellem jødedom og kristendom og jødedommen som baggrund for kristendommen. Jødedommen: Verdens skabelse. Adam og Eva. Den gamle pagt. Loven. Messias.
2) Kristendommen: Trosbekendelsen. Syndefaldet og det syndige menneske. Den nye pagt. Jesus som Messias (Kristus). Jesu opgør med farisæernes fokus på bare at overholde regler og i stedet fokus på medmennesket.
3) Den historiske Jesus og den mytologiske Kristus. Bjerg-prædikenen (syndsbevidsthed). Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (næstekærlighed). Dåb og nadver. Det dobbelte kærlighedsbud. Den gyldne regel. Ikke gerning, men indstilling.
4) Paulus og kristendommens udbredelse.
5) Skriftsyn. Investeringskristendom versus provokationskristendom. Hjärpes model.
6) Kristendommens historie i Danmark. Vikingetid og trosskifte. Martin Luther og reformationen. Grundloven og Folkekirken. Sekularisering.
7) Kristen etik (forskellige tolkninger af næstekærlighed og af næsten).
8) Kristendom i dag, globalt og i Danmark. Kristen fundamentalisme og Kreationisme og Intelligent Design. Senmoderne kristendom med fokus på subjektivitet og synkretisme.
Feltarbejde:
* Religionernes Dag på Skive Gymnasium d. 28. oktober 2025. Oplæg ved Marianne Fibiger (Aarhus Universitet) om religion i Danmark i det senmoderne samfund. Besøg af repræsentanter for forskellige religioner og livsanskuelser: Buddhister, healer, Jehovas Vidner, Egeris Kirke (Folkekirken), Forn Sidr (ase- og vanetro), nordisk heks/shamanisme, Kirken for det flyvende spaghettimonster, Det Jødiske Samfund, Herning Eyüp Sultan Moské.
* Besøg af Silas og Dina fra KFS d. 11. november 2025 - de fortalte om at være personligt kristen og at være i daglig kontakt med Gud.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Islam
Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster.
1) Sammenhængen mellem jødedom, kristendom og islam. Forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Fokus på både tro og handlinger. Islam er en lovreligion.
2) Trosindholdet i islam: De seks trosartikler. Dommedag.
3) Pligterne: De fem søjler. Udfordringer i et sekulært samfund. Sharia.
4) Tørklædet. Traditionelt kvindesyn i islam versus moderne kvindesyn i islam (mipsterz).
5) Kulturmøde og forskellige værdier. At være ung muslim i Danmark. Eksempel: Duaa.
6) Sunni og shia. Sufisme.
7) De tre veje: Sekularisme. Euro-islam (kvindelig imam Sherin Khankan). Fundamentalisme.
8) Den store jihad, den lille jihad, global jihad.
9) Skriftsyn. Hjärpes model. Fire religionssociologiske teorier og enkeltpersoners religiøsitet. Tre religionssociologiske teorier om identitetsvalg. Forskellige måder at være muslim på: I gymnasiet med Allah versus Omar Marzouk og de gode intentioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Inuit religion
Væsentlige sider af yderligere én valgfri religion = inuit religion.
1) Inuit religion og overvejelser om begreber, naturfolks religion og skriftløs religion, cyklisk tidsopfattelse, kollektiv tankegang, ingen opdeling mellem den virkelige verden og åndernes verden, ingen opdeling mellem de levendes verden og de dødes verden.
2) Animisme, Inua, ritualer, alt er religion. Taburegler.
3) Sjæleopfattelsen, sjælen løsrevet fra kroppen, sjælen og magisk tænkning i navn og evner.
4) Sila (balancen) = inuitternes religion handler om opretholde kosmos i verden.
5) Shamanisme, angakkogens funktion i inuit religion, magi. Sjælerejser. Amuletter. Hekse og tupilakker.
6) Havkvinde/Havets Moder + Månemanden. Fangstdyrene er det vigtigste, misfangst kræver shamanens hjælp og rejse, tabubrud og genoprettelse.
7) Kristen mission og den grønlandske kristendom. Synkretisme.
8) Inuit tatoveringer og ny inuit identitet i Grønland i dag.
* Samarbejde med historie (i historie har klassen haft et forløb om Grønlands historie).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhisme
Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse = buddhisme. I arbejdet indgår både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster.
1) Buddha og Buddha-legenden. At finde middelvejen.
2) De tre buddhistiske hovedretninger.
3) De fire ædle sandheder om lidelsen. Den otteledede vej til nirvana. De fem skandhaer. De tre rodårsager. Livshjulet. Benares-talen. Livshjulet.
4) Traditionel østlig buddhisme versus moderne vestlig buddhisme. Buddhisme er et godt brand. Meditation. Mindfulness. Synkretisme.
5) Konversion, Lofland og Starks konversionsmodel. Konversionsberetning (Mikkel Uth Ovesen).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71430085254",
"T": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71430085254",
"H": "/lectio/262/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71430085254"
}