Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Tanja Høgh Mouritsen
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik 1. Ideologier, partier og vælgere
Titel 2 Grundforløb - Medborgerskab
Titel 3 Ung i det senmoderne samfund
Titel 4 Køn og ligestilling
Titel 5 Økonomi 1. Økonomiske sammenhænge
Titel 6 Det amerikanske valg
Titel 7 Ulighed i velfærdsdanmark
Titel 8 Indvandring og integration
Titel 9 Økonomi 2: Økonomiske politikker
Titel 10 Danmark i EU
Titel 11 Verden i forandring
Titel 12 Politik 2. Valg, system, magt og medier
Titel 13 Økonomi 3: Globalisering og verdenshandel
Titel 14 Klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik 1. Ideologier, partier og vælgere

Politikforløb, der først introducerer til de tre klassiske ideologier, ideologiske forgreninger, fordelings- og værdipolitik. På baggrund heraf har eleverne arbejdet med de danske poltiske partier, deres ideologi og mærkesager, og har lavet paneldiskussion på klassen.

Endelig har forløbet handlet om parityper, partiadfærd (Molin, Downs og Strøms teori), politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik) og teori om vælgeradfærd (Columbia-skolen, Michigan-modellen, rationelle teorier - Downs og Fiorina, issuevoting - nærhed eller retning) samt forskellige vælgertyper, som vi har brugt til at analysere aktuel dansk politik med særlig fokus på Venstres vej hen mod deltagelsen i en SVM-regering og konsekvenserne deraf.


Kernestof:
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Faglige mål:
argumentere for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb - Medborgerskab

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet sigter efter at introducere eleverne til alle tre samfundsfaglige discipliner (politik, sociologi og økonomi). Dette gøres inden for det overordnede tema medborgerskab. Medborgerskab skal i dette grundforløb forstås en smule bredere end den snævre definition, vi finder i politologi med myndiggørelse, mægtiggørelse og T. H. Marshalls rettigheder. Medborgerskab handler her om danske borgeres pligter og rettigheder i samfundet, borgernes deltagelse, sociologiske årsager til og økonomiske konsekvenser af deltagelse/ikke-deltagelse og medborgerskab/modborgerskab.

Politik (modul 1-3) introducerer deltagelse, demokrati og pligter/rettigheder. Sociologi (modul 4-6) har et fokus på national identitet, identitetstyper (Eriksen) og anerkendelse (Honneth). Her skal anerkendelse forstås som en forudsætning for evnen og lysten til at deltage i samfundet som en god medborger. National identitet samt (indvandrers) identitetstyper skal ses i lyset af national sammenhængskraft, der både er en forudsætning for og en konsekvens af medborgerskab. Økonomi (model 7-9) behandler centrale begreber om velfærdsstaten, dens udfordringer samt konkurrencestaten. Med afsæt i T. H. Marshalls sociale rettigheder påstås det her, at mens disse rettigheder sikres af velfærdsstaten i Danmark er de en forudsætning for medborgerskab på et helt fundamentalt plan. Det afsluttende modul (model 10) søger at bringe alle tre discipliner i spil.

Forløbet opfylder læreplanens krav til samfundsfagsgrundforløbet i STX: "I grundforløbet skal undervisningen tilrettelægges som et tema med inddragelse af sociologi, politik og  konomi og med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. De tre discipliner skal så vidt muligt indgå med lige stor vægt."

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redeg re for aktuelle samfundsm ssige problemer og diskutere l sninger herp 
- anvende viden, begreber og faglige sammenh nge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsm ssige problemer
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i det senmoderne samfund

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Der er arbejdet med bl.a. samfundstyper: traditionelle, moderne samt især det senmoderne samfund. Teori om det senmoderne samfund omfatter: A. Giddens, T. Ziehe, U. Beck samt H. Rosa.
Der lagt vægt på vægt på socialisering i form af normer, roller, primær og sekundær socialisering samt dobbeltsocialisering.
I forhold til de sociale medier er der også brugt aspekter af Goffmanns teori om backstage/frontstage, hvor vi også kort inddrager Meyrowitz og Turkle.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ligestilling

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og ligestilling

Forløbet ligger i forlængelse af forløbet "ung i det senmoderne samfund". Med afsæt i forskellige teorier om køn har klassen arbejdet med empirisk materiale om kønsroller og ligestilling i socialiseringsprocessen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der er kort arbejdet med mål og midler i ligestillingspolitik - herunder ideologiske forskelle.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-  ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at ------ forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi 1. Økonomiske sammenhænge

Forløbet tager udgangspungspunkt i at forstå de grundlæggende økonomiske sammenhænge med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb, konjunkturbevægelser og samfundsøkonomiske mål.

Vi har set på markedets betydning, herunder efterspørgsel, udbud og prismekanismen. Vi har desuden set på statens muligheder for at føre økonomisk politik i form af finanspolitik. Herunder har vi arbejdet med de muligheder og begrænsninger der ligger i vores aftaler i EU.



Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det amerikanske valg

Aktuelt forløb om præsidentvalget i USA. Der er primært arbejdet med empirisk materiale om valgkampen, kandidaterne, valgets temaer, vælgergrupper og vælgeradfærd.
Som baggrundsviden er læst om det politiske system i USA og de politiske partiers historie.
Faglige begreber er bl.a. polarisering, mediernes betydning, identitetspolitik og populisme.

Fællestimer på skolen om emnet:
Annegrethe Felter Rasmussen: Om valgkampen og de to kandidater (før valget)
Mads Dalgaard-Madsen: analyse af valget dagen derpå

Faglige mål:
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Klassen har arbejdet med valgresultatet i forskellige delstater i deres SRO i samarbejde med matematik.

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed i velfærdsdanmark

Forløb om velfærdsstat og ulighed i Danmark.
I ulighedsdelen fokus på ulighed i Danmark med fokus på omfang af ulighed, årsager og løsninger.
Herunder om økonomisk fattigdom og ulighed, social ulighed, teoretiske forklaringer på ulighed, Bourdieus teori, ny- og gammel ulighed samt marginalisering.
Derefter undersøgte vi velfærdsstaten, herunder velfærdstrekanten, de tre modeller, de interne og eksterne udfordringer, som den danske velfærdsstat står over for, strategier til at løse disse, herunder kort om konkurrencestaten. Aktuelt set på den stigende tilkøb af private ydelser samt inddragelse af pårørende, herunder koblet til Habermas' teori om system- og livsverden.


Kernestof:
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund.
Globaliseringens og EU's betydning for den danske økonomi, herunder arbejdsmarkedsforhold.
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Indvandring og integration

Indvandring og integration

Forløb om indvandring og integration, primært i Danmark. Emnet er behandlet ud fra primært en sociologisk, men delvist også en politisk og økonomisk vinkel.
Der er arbejdet med teori om kulturforskelle, om anerkendelse, om identitetsformer hos unge indvandrere. Desuden har der været fokus på integrationsformer (integration, assimilation og segregation) og lidt om politiske partiers holdninger til indvandring og integration. Klassen har set på empiri, der måler integration ud fra politisk deltagelse, integration på arbejdsmarkedet og integration på uddannelsesområdet. Vi har kort talt om begreberne modborgere og radikalisering.
Klassen har i grupper arbejdet med en eksamenslignende øvelse inklusiv synopsisskrivning.

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi 2: Økonomiske politikker

Fortsættelse af "økonomi 1" med fokus på økonomisk teori, penge- og valutapolitik samt strukturpolitik.

Forløbet samler op på konjunkturpolitik og ser på den økonomiske politiks anvendelsesmuligheder ifølge keynesianisme og monetarisme. Vi har desuden set på det danske arbejdsmarked, herunder den danske model og overenskomstforhandlingerne og arbejdsmarkedspolitikken. Herunder har vi set nærmere på skattesystemets indretning, Laffer-kurven og individuelle arbejdsudbudskurver.

Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i EU

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Verden i forandring

I dette forløb har vi arbejdet med den overordnede ændring i magtstrukturerne i international politik fra LMVO til NAVO. For at kunne undersøge det har vi set på magtformer, nye og gamle krige og forskellige former for sikkerhedstrusler. Vi har haft fokus på idealisme og realisme og i mindre grad den engelske skole. Vi har set på USAs, Kinas og Ruslands styrker og svagheder samt indbyrdes forhold. Vi har i den forbindelse også undersøgt EU som stormagt.
I forlængelse heraf har vi set på Danmarks udenrigspolitiske traditioner og nuværende udfordringer i forhold til USAs interesse i Grønland og truslen fra Rusland.

Vi har i dette forløb hørt et foredrag om Grønland og sikkerhedspolitikken i Arktis med Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politik 2. Valg, system, magt og medier

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi 3: Globalisering og verdenshandel

I forløbet har vi behandlet globaliseringens udvikling over tid med særlig fokus på de aktuelle udfordringer i forhold til den stigende protektionisme i både USA og EU. Vi har set på holdningerne til globaliseringen og hvem den gavner mest. Vi har desuden beskæftiget os med, hvad der karakteriserer den internationale handel og har brugt handelsteorierne til at analysere den danske udenrigshandel og konkurrenceevne.

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klima

Emnet belyses ud fra et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv.
Der arbejdes med individernes opfattelse af klimaproblemer, deres adfærd og sociologiske forklaringer på samme. Dernæst undersøges dansk klimapolitik med fokus på det repræsentative demokratis muligheder for at føre en langsigtet og upopulær politik. Herunder diskuteres betydningen af direkte demokrati, borgerting og grøn trepart.
Derudover har vi set på alternative økonomiske mål, herunder Doughnutmodellen.
I dette forløb trækkes der på viden fra andre forløb, som blandt andet kan være
Politik: ideologier, vælgeradfærd, partiadfærdsmodeller som Molins og Strøms model, skillelinjer.
Økonomi: konkurrenceevne, økonomisk styring gennem afgifter, prisdannelse
Sociologi: Becks teori om risikosamfundet, Rosas teori om accelerationssamfundet


Kernestof:
- bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer