|
Titel
10
|
Relationer med et social konstruktivt tvist
Definition af relationer: Hvor vigtige er relationer? Relationer forstås både som relationer i parforhold, relationer imellem forældre og børn - relationer i venskaber, klasser, på arbejdspladser osv. Relationer er med andre ord meget vigtige i et menneskeliv.
Vi analyserer en TV-reklame for Jolly-Cola fra 1987, hvor der tydeligt bruges appel med seksuelle undertoner. Vi bruger AIDA-modellen i analysen.
Attention (hvad skaber opmærksomhed)
Identifikation (hvad og hvem kan seeren identificere sig med?)
Desire (hvilket begær skabes?)
Action (ønske om at skaffe det, der reklameres for).
Vi arbejder dernæst med minimalismen som skrivestil, da det er en skrivestil, som benyttes meget fra 1990´erne og op til i dag. Der bruges tit en utroværdig jeg-fortæller, som vi som læsere skal være varsomme med at tro på. Især er isbjergsteknikken vigtig at kende, da det er en benyttet metode. Essensen er, at der i minimalistiske fortællinger kun ses toppen af isbjerget, da det andet er skjult. Det kræver, at læseren kan læse imellem linjerne og gennemskue, hvad de få oplysninger der gives, skal fortælle. Vi læser Helle Helles novelle "Sit eget system" og undersøger, hvad der lægger bag det, vi hører på overfladen.
Minimalismen har tråde tilbage til den impressionistiske skrivestil, der blev "opfundet" i Det moderne gennembrud (1870-90) og især brugt af Herman Bang. Vi læser Bangs novelle "Foran Alteret" (1887) og undersøger den impressionistiske skrivestil, hvor der lægges vægt på hver enkelt detalje ud fra et princip om "showing - not telling", hvor vi læsere ud fra de fotografiske beskrivelser, gætter os frem til hovedpersonernes sindstilstand.
Vi analyserer et afsnit af "Gift ved første blik", da situationen minder om den, vi har set i "Foran Alteret". TV-underholdning laves primært ud fra to koncepter:
1) Bare det var mig!
2) Godt, det ikke er mig!
Vi snakker om, at "Gift ved første blik" primært vækker "Godt, det ikke er mig"-stemning i 3.a.
Vi samler op på, hvilke syn på parforhold, vi har set.
Brainstorm om, hvordan vi traditionelt opfatter KØN - hvilke betydninger har de navne, vores forældre har givet os? Analyse af Michael Kviums maleri "Rodeoscenen" fra 1987.
Oplæg om sociale konstruktioner, hvor køn i høj grad kan ses som en social konstruktion fx ved at give piger lyserødt/rødt tøj på fra de er små - og drenge lyseblåt/blåt/grønt tøj på. Vi lærer med andre ord kulturelt, hvordan "rigtige" drenge og piger opfører sig. Det meste i et samfund er reelt sociale konstruktioner!
Brush-up på dokumentargenren:
1) Observerende dokumentar, hvor afsenderen er "fluen på væggen" og ikke udtrykker en direkte holdning.
2) Dybdeborende dokumentar med en "voice-of-God" (altså en voice-over med en tydelig holdning, der opfattes som sandheden)
3) Deltagende dokumentar, hvor der er en tydelig subjektiv vinkel (fx Anders Aggers INDEFRA-dokumentarer)
Vi ser introen til "Drengene imod pigerne", TV2, 2017 og undersøger de sociale konstruktioner, vi ser. Her inddrages desuden brugen af fakta- og fiktionskoder - og vi undersøger, hvor langt væk fra virkeligheden, programmet er. (virkelighed - bearbejdet virkelighed, iscenesat virkelighed, manipuleret virkelighed). Når noget laves til en dokumentar VIL der altid være tale om som minimum en bearbejdning!
Vi ser den tyske sort-hvide kortfilm "Schwarzfahrer", hvor vi undersøger de sociale konstruktioner i form af fordomme imod udlændinge, vi møder heri.
Vi arbejder med HATE SPEECH i det lille klip "Vil du læse teksten op?" og snakker om, hvordan hate speech OGSÅ bygger på sociale konstruktioner i form af fordomme.
Vi laver en drejning over imod ME TOO og SO-ME-bevægelsen, der har fyldt en del heri 2020´erne med afsæt i Sofie Lindes tale til Zulu Award 2020 og første kapitel af Maren Uthaugs roman "88%" fra 2024. Desuden læser vi indledningen til Emma Holtens debatbog "Underskud" fra 2024, som vi sammenligner med Tove Ditlevsens digt "Børnene" fra 1973.
Som en afslutning træner vi frem imod både skriftlig og mundtlig eksamen i dansk.
|