Holdet 2024 Hi/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Campus Kujalleq
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Delvir Begovic, Søren Dam Christensen
Hold 2024 Hi/p (2p hi B, 3p hi B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det tidligste Grønland: Thulekulrur og nordboere
Titel 2 Grønlands kolonitid 1721-1953
Titel 3 Europæisk middelalder og vikingetid
Titel 4 Afkoloniseringen af Grønland 1953 - 1979
Titel 5 Vejen til Folkedrab: Europa 1919 - 1948
Titel 6 Menneskeretigheder
Titel 7 Kina fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 8 Grønlands Moderne Historie - 1979 til vores samtid
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det tidligste Grønland: Thulekulrur og nordboere

Formål:
Overordnet: At eleverne tilegner sig viden om de vigtigste udviklingslinjer i Grønlands historie, og at de bliver fortrolige med historiske kilder og kildekritik.
Specifikt ser vi i dette forløb på Grønlands tidligste historie. Eleverne skal tilegne sig viden om henholdsvis tidlig inuit- og nordbokultur.

Læringsmål:
a) gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie.
b) anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale,
e) demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønlands kolonitid 1721-1953

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Afkoloniseringen af Grønland 1953 - 1979

Forløbet omhandler perioden fra 1953-1979, hvor Grønland ændrede status fra koloni til dansk amt. Der arbejdes med de sociale, økonomiske og politiske ændringer der skete i perioden, kaldet G50 og G60.
Formålet er at undersøge hvad der skete den gang og diskutere, hvordan denne viden kan hjælpe til en forklaring på nogle af de problemer der er i Grønland i dag.

Læringsmål:
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale.
• Gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne.

Kernestof:
• Grønlands historie
• Grønlands forhold til Danmark
• Politiske forhold og internationale relationer
• Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger

Kernestof

Fremstillinger / baggrundslitteratur

• Ebog fra sytime: Grønland - Historie, Samfund og Religion - Hjemmestyre og selvstyre.docx  
• Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid: ”Grønland bliver en principielt ligestillet del af Danmark” s. 45-48 , ”Modernisering og begyndende kritik” s. 48 -52"
• Grundbog: Det Moderne Grønland s. 53-66  


Film og medier:
DRTV - Historien om Grønland og Danmark: Et Lukket Land
DRTV - Historien om Grønland og Danmark: Det Nye Grønland

Kilder:
• Grønlandske studerende flytter ind i Den Gamle By tekst.
• Hvorfor Grønland - Dansk dokumentarprogram fra 1969.
• Kilde - G-60's lokaliseringspolitik.pdf
• Nikolaj Rosing - Kritik af G-60 (1970).pdf
• Grønland 1977 afsnit 1 og 2 - Dansk dokumentarserie fra 1977
• Uddrag fra betænkningen om hjemmestyre 1978


Supplerende stof:
• DRTV - TVA: Regeringen er kritisk overfor amerikansk påvirkning
• Qanorooq 27.08.2025
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Vejen til Folkedrab: Europa 1919 - 1948

Forløbet Vejen til folkedrab: Europa 1919-1948 vil tage udgangspunkt i Holocaust og undersøge de politiske, sociale og ideologiske processer, der muliggjorde udviklingen fra diskrimination og forfølgelse til systematisk folkedrab. Gennem arbejdet med Europas historie i mellemkrigstiden og under Anden Verdenskrig vil eleverne beskæftige sig med nazismens fremvækst, antisemitisme, Nürnberglovene og Holocaust.

Som analytisk ramme vil forløbet anvende Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier, som eleverne skal bruge til at undersøge, hvordan et folkedrab kan udvikle sig gradvist gennem klassifikation, diskrimination, dehumanisering, polarisering og organisering. Der vil være fokus på samspillet mellem politiske beslutninger, ideologier, propaganda og internationale forhold samt på individers og staters rolle i udviklingen frem mod Holocaust.

Forløbet vil samtidig give eleverne indsigt i, hvordan historiske begivenheder kan anvendes til at forstå og forebygge folkedrab i både fortid og nutid.


Læringsmål:
• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale.
• Opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt.
• Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske, problemstillinger og udviklingstendenser.

Kernestof:
• Europas historie.
• Politiske forhold og internationale relationer.
• Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger.

Materiale - Kernestof:

Fremstillinger / baggrundslitteratur:
- Hvad er folkedrab - https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab

- Stanton: Folkedrab som stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier  

- Historieportalen – Fra Romerriget til vor tid, Systime


Kilde:
• Dolkestødslegenden - pptx
• Nürnberglovene docx
• Film: Jeg hedder Arlette - og jeg overlevede Auschwitz
• Auschwitz-albummet versus Höcker-albummet
• Stemmer i stilheden (Voices in the Void) - Kortfilm om Holocaust (2022)

Supplerende materiale:
• Curb Your Enthusiasm: Survivor Fight: https://www.youtube.com/watch?v=0KqDHFYcel8
• Facebook klip: The Canadian parliament accidentally paid tribute to a former Nazi: https://www.youtube.com/shorts/H9vBZtqIiS8
• French boy gets ‘Mein Kampf’ instead of ‘Minecraft’ for Christmas - Grandfather gets him Mein Kampf: https://www.youtube.com/watch?v=s6-XeyNMCJw
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Menneskeretigheder

Forløbet Menneskerettigheder vil tage udgangspunkt i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor verdenssamfundet stod over for opgaven med at sikre fred, stabilitet og beskyttelse af menneskers grundlæggende rettigheder. Med afsæt i oprettelsen af De Forenede Nationer (FN) og vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948 vil eleverne arbejde med baggrunden for menneskerettighedernes tilblivelse og deres betydning i en international sammenhæng.

Der vil være fokus på, hvordan erfaringerne fra Holocaust og Anden Verdenskrig skabte grundlaget for et nyt internationalt samarbejde om beskyttelse af individets friheds- og menneskerettigheder. Eleverne vil undersøge menneskerettighedernes indhold, formål og udvikling samt diskutere, hvordan rettighederne fortolkes og anvendes i forskellige historiske og politiske sammenhænge.

Forløbet vil desuden sætte fokus på oprindelige folks rettigheder med særligt blik på Grønland. Eleverne vil arbejde med internationale erklæringer og konventioner om oprindelige folks rettigheder og undersøge, hvordan spørgsmål om selvbestemmelse, kulturelle rettigheder, sprog og identitet har præget Grønlands historie og udvikling. Der vil være fokus på forholdet mellem internationale menneskerettigheder og de særlige rettigheder, der knytter sig til oprindelige folk.

Forløbet vil samtidig give eleverne indsigt i de udfordringer, der knytter sig til håndhævelse af menneskerettigheder, og hvordan menneskerettigheder fortsat spiller en central rolle i internationale konflikter og debatter om demokrati, frihed, lighed og selvbestemmelse.

Læringsmål:
• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie, Europas historie og verdenshistorien.
• Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.

Kernestof:
• Grønlands historie,
• Grønlands forhold til Danmark,
• Europas historie og verdenshistorien,
• Politiske forhold og internationale relationer,
• Produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget.

Kernestof

Fremstillinger / baggrundslitteratur
• E-bog: VORES VERDENSHISTORIE: Kapitel 18: Ideologiernes krig: Fra varm til kold krig: Afslutningen på Anden Verdenskrig og dannelsen af De Forenede Nationer
• Grønland - Samfund, økonomi og politik 4. Politik - Demokrati, magt og partier i Grønland 4.3
• Retssamfundet, medier og menneskerettigheder: Menneskerettigheder og oprindelige folk
• Indigenous population in the Arctic: https://nordregio.org/maps/indigenous-population-in-the-arctic/
• DRTV - Explainer: Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?


Kilder
• FN's erklæring om menneskerettigheder 1948
• DR - FN med opsang til Danmark - Grønlændere har ikke de rettigheder, de har krav på
• KNR - FN-rapportør kommer med anbefalinger til at stoppe racisme mod inuit

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Kina fra kejserdømme til kapitalisme

Forløbet "Kina fra kejserdømme til kapitalisme" tager udgangspunkt i Kinas historie fra grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 til Xi Jinpings lancering af Kinesiske Drøm. Forløbet begynder med en kort gennemgang af Kinas tidlige kejserdynastier med særlig fokus på Qing-dynastiet, som var det sidste kejserdynasti i Kina. Derefter vil der være en kort gennemgang af oprettelsen af Republikken Kina i 1912 og hovedtrækkene i den kinesiske borgerkrig fra 1927 til 1949. Hovedparten af undervisningsforløbet fokuserer på Kinas historie efter 1949 med oprettelsen af Folkerepublikken Kina. Her vil vi undersøge Mao Zedong og hans politiske kampagner, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings politiske og økonomiske reformer, demokratibevægelser og Xi Jinpings Kinesiske Drøm.

Læringsmål:

• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorien.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historiske materiale.  
• Opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt,
• Gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne,
• Demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.

Kernestof:
• Verdenshistorien
• Politiske forhold og internationale relationer.
• Produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget.
• levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger.
• kultur, herunder religion og mentalitet.

Fremstillinger / baggrundslitteratur:  
• Ebog: Temaer i moderne kinesisk historie, Systime.  

Kilder:
• Kilde: Kulturrevolutionær propaganda
• Kilde: Folkets Dagblad om studenterdemonstrationerne, 1989
• Kilde: Studenterdemonstrationen i Beijing, 1989. Øjenvidneberetning
• Kilde: Xi Jinping og den kinesiske drøm

Film og medier:
• DRTV - Verdens brændpunkter: Beijing 1989
• DRTV - Horisont: Det Kina, du ikke kender (1:2)
• DRTV - Horisont: Det Kina, du ikke kender (2:2)
• P3 Essensen - Hvorfor giver Kina sine borgere point?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Grønlands Moderne Historie - 1979 til vores samtid

I dette forløb ser vi på tiden fra indførelse af Hjemmestyret i Grønland i 1979 og frem til i dag. Det er historien om en turbulent tid i Grønland med store sociale, kulturelle og økonomiske omvæltninger.
Et særligt fokus i dette forløb bliver på historiebrug og erindrings-historie, idet vi vil se på nogle af de aktuelle debatter i forbindelse med erindringen af Grønlands og Danmarks fælles fortid. Det der vil være omdrejningspunktet er, hvad det vil sige at være grønlænder, og hvilken rolle det Grønlandske sprog har i Rigsfællesskabet.  

Læringsmål:

• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie, Europas historie og verdenshistorien.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historiske materiale.  
• Demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.

Kernestof:
• Grønlands historie.
• Grønlands forhold til Danmark.  
• Politiske forhold og internationale relationer.
• Produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget.
• Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger.


Fremstillinger / baggrundslitteratur:  
• Ebog fra sytime: Fra hjemmestyre til selvstyre.docx
• Færk, Winnie, Undskyld, Columbus, 2016, Erindringer – om Dansk-Grønlandske erindringssteder s. 59 - 64, 67 - 71.


Kilder:
• Fotoserie af medlemmerne af det Grønlandske Landsting fra 1979 – 2021.
• 1985 Stander - kommunikation med det Grønlandske Hjemmestyre
• Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
• Oversættelse - Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
• Version 2: Oversættelse - Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
• Forsker om spiralskandalen_ Vi bør betragte det som folkemord _ KNR, 2. november 2023.



Film og medier:
• Historien om Grønlands flag, som du måske ikke kender: https://www.youtube.com/watch?v=9KalJX5vnDA&t=24s
• DRTV - Explainer: Sådan bliver et land en selvstændig stat: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-bliver-et-land-en-selvstaendig-stat_242038   
• DRTV - Explainer: Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-har-nogle-lande-mere-magt-end-andre_421739



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Repetition

Dette forløb har til formål at repetere og gennemgår de emner som eleverne har ønsket at have med til eksamen.

Det er følgende emner:

Afkoloniseringen af Grønland (et emne som dækker grønlands historie efter 1953.)

Vejen til Folkedrab: Europa 1919 - 1948  (et emne som dækker europæisk historie og perioden før 1953).

Grønlands Moderne Historie (et emne som dækker grønlands historie efter 1953.)

Kina - Fra Kejserdømme til Kapitalisme (et emne som dækker et område udenfor den vestlige kulturkreds).

I dette forløb kommer der særligt til at være fokus på at skabe overblik over de fire emner. Det kommer blandt til foregår ved at repetere begreber i Quizlet og lave tidslinjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde