|
Titel
6
|
Greenland in the English Speaking World
I dette forløb arbejder eleverne med, hvordan Grønland fremstilles i engelsksprogede medier i en tid præget af øget geopolitisk interesse for Arktis. Gennem aktuelle non-fiktionstekster fra blandt andet The Guardian, Associated Press og Al Jazeera undersøger eleverne, hvordan forskellige internationale medier beskriver Grønlands strategiske betydning, naturressourcer, selvstyre og forhold til stormagter som USA, Rusland og Danmark.
Eleverne arbejder med læseforståelse, ordforråd og analyse af non-fiktionstekster. Der lægges særligt vægt på den retoriske pentagon, herunder afsender, modtager, sprog, situation og formål. Samtidig sammenligner eleverne forskellige perspektiver på Grønland og diskuterer, hvordan udenlandske medier repræsenterer grønlandske interesser og stemmer.
Forløbet afsluttes med skriftlige og mundtlige opgaver, hvor eleverne anvender deres viden om emnet til at analysere, diskutere og vurdere internationale mediers fremstilling af Grønland.
Læringsmål:
• Forstå forholdsvis komplekst mundtligt og skriftligt engelsk fra forskellige regioner og i forskellige stillejer om almene og faglige emner.
• Beherske et varieret ordforråd, der gør det muligt ubesværet at deltage i en samtale og diskussion på engelsk om almene og faglige emner.
• Give en længere, velstruktureret mundtlig og skriftlig fremstilling på flydende, korrekt engelsk af komplekse sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen.
• Gøre rede for indhold, synspunkter og stilforskelle i forskellige typer af engelske tekster.
• Analysere og fortolke forskellige nyere teksttyper om almene og faglige emner under anvendelse af faglig terminologi.
• Anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling
• Orientere sig i et større engelsksproget stof og anvende relevante hjælpemidler, opslagsværker og informationskilder.
Kernestof:
• Det engelske sprogs grammatik, herunder syntaks, udtale, ortografi og tegnsætning,
• Ordforråd, orddannelse og idiomer,
• Principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng,
Kommunikationsformer og kommunikationsstrategier i almene og faglige sammenhænge,
• Bredt udvalg af nyere kke-litterære tekster,
Materiale:
Kernestof
The Guardian - Greenland new shipping routes, hidden minerals - and a frontline between the US and Russia (15.01.2026)
AP News - International media flock to Greenland as Trump turns the Arctic island into a geopolitical hot spot (15.01.2026)
The Guardian - ‘I want to make myself obsolete’: the MP fighting for Greenland’s self-governance (08.04.2026)
Supplerende:
Al Jazeera - Greenland’s strategic position in seven maps: Why Trump wants the Island (21.01.2026)
|