Holdet 2024 Bk - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Julie Kierkegaard Galsbo
Hold 2024 Bk (Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 det skønne og det grimme
Titel 2 abstraktion
Titel 3 arkitektur og kuratering
Titel 4 det politiske - observation, kritik og hyldest
Titel 5 sted_vægmaleri
Titel 6 Eksamensprojekt og træning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 det skønne og det grimme

I dette forløb stiller vi skarpt på, hvad skøn og grim æstetik er. Vi starter ud med at fokusere på det klassiske skønhedsideal ved at se på klassiske træk i kunsten. Vi analyserer værker fra både antikken og renæssancen, men undersøger også det klassiske som spor i værker fra andre tider frem til i dag.
Derefter undersøges den grimme æstetik, som træk i kunsten til forskellige tider - dog væsentligt mindre end det skønne. Det gøres ved, at eleverne selv undersøger kunstnere og deres brug af det grimme - både helt nye og ældre og holder oplæg for hinanden herom. Afsluttende ser vi på værker fra samtidskunsten, der indeholder kontrasten mellem det skønne og grimme eksemplificeret ved en næranalyse af Christian Lemmerz 'Untitled (Virginia)'. Eleverne lærer også kort om det japanske keramiske tradition 'Kintsugi', som handler om, at brud og reparation er en del af en genstands historie og knytter sig til begrebet wabi-sabi som hylder skønheden i det uperfekte.


Læste tekster:
'Klassisk æstetik' s. 147-151 i 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst' Andersen og Porse 2021, Praxis
'Det klassiske landskab' s. 73-74 i den røde grundbog
'Det grimmes æstetik' s.83-87 i 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst' Andersen og Porse 2021, Praxis
udleverede noter om Kintsugi og wabi-sabi

Centrale begreber:
klassiske æstetik; det gode, det sande og det skønne
Klassiske træk - den klassiske æstetiks skønhedsideal:
idealnaturalistisk, elegance, perfektion. Harmoni: symmetri, kontrapost, bevægelse og ro (statiske og dynamiske), balance. Dele ift. hinanden: proportioner, det gyldne snit. Afgrænsethed: klarhed, stram form, stort billedrum. Nedtonede farver, Rent: hvidt. Fornuft, ophøjet klarhed. Taler til synssansen

grimhedens æstetik:
det onde, det falske og det grimme
Det grimme:
det lave, hverdagslige. Disharmonisk; ude af balance (meget dynamisk), deformt, kaotisk, assymetrisk. Uafgrænset - løs form, smalt billedrum (meget lidt luft om motiv, evt. dele skåret væk), stærke farver - meget kontrast. Tydelige, vilde penselstrøg, beskidt. Følelser, uorden. Taler til: andre sanser (kroppen) - lugtesans, følesans. kropslig reaktion: væmmelse

kintsugi
wabi sabi

Sete/analyserede værker:

Det skønne:
'Spydbæreren' Polyklet 450-440 fvt.
'Venus fra Milo' ça. 100-130 fvt.
'den Vitruvianske mand' Leonardo da Vinci 1490
'korsfæstelse' Rafael 1502
'David' Michelangelo 1501-1504
'Mona Lisa' Leonardo Da Vinci 1507-1516
'Horatiernes ed' David 1784
Eckersberg 'Borre Kirke på Møen' 1810
'Stue i strandgade med solskin på gulvet' Hammershøj, 1901
'komposition C (nr. 3) med rød, gul og blå' af Mondrian 1935
'Landskab med den hellige familie hvilende på vejen til Egypten' 1666. Claude Lorrain.


Det grimme:
Elevvalgte værker med grimhedes æstetik:
“The Ugly Duchess” (1513) - Quentin Massys
“Land of Cockaigne” (1567) - Pieter Bruegel
'Stormtroopers Advancing Under Gas' (1924)- Otto Dix
'The trials of a Family' (1940)- Wilhelm Freddie
Michael Kvium . ‘dommedag’ 2011
Richard Billingham  ‘untitled (RAL6)’ 2013

Det skønne og det grimme:
Christian Lemmerz 'Untitled (Virginia)'. 1998


andet:
Arkaisk skulptur
Caravagio  'Kristus korfæstelse' 1607 (barok)
Bernini 'Davis' 1623 (barok)
kintsugi værker af: Yeesookyung og Li Xiaofeng

kreative opgaver:
tegning i lineær og evt. også malerisk tegnestil.
anti-skønt værk - parafrase af klassisk skønt værk som gøres grimt
miniprojekt - værk der indeholder både det skønne og det grimme med afsæt i Rosenkrantz' kriterier for det grimme.
kintsugi - lavet af gammel porcelæn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 abstraktion

abstrakt kunst

Kunst kan være abstrakt på en række forskellige måder. Vi lægger ud med abstrakt kunst, som fokuserer på undersøgelser af form og farve. Vi repeterer jeres viden om komposition, farve og rum og bruger den til analysere to nutidige kunstneres abstrakte værker (Malene Landgreen og malte Fisker). Derefter bevæger os over i abstraktion i skulpturer, hvor vi fokuserer på materialer og den måde de taler til vores haptiske syn. I forbindelse med forløbet er vi på ekskursion til Arken, hvor vi ser Anish Kapoor. På Arken analyserede elever også Arkens arkitektur som optakt til det næste forløb om kuratering og arkitektur.
Vi slutter af med en sidste måde at lave abstrakt kunst på - nemlig action paintings, hvor man kropsligt viser følelser på lærredet.

begreber:
farvelære - Ittens: primær, sekundær, kulør, valør. Farvekontraster: lys-mørk, varm-kold, komplementær, nærkomplementær, kvantitet, kvalitet.
komposition: statiske/dynamiske linjer og figurer, balance, aditiv/hierarkisk, tredeling (tilnærmelsesvis det gyldne snit), midterkomposition, blikfang, læselinjer
rumlige effekter: forgrund, mellemgrund, baggrund, overlapning, gradienter, repoussoir, farveperspektiv, skygger, normal, fugle, frø-perspektiv, lineært perspektiv
Haptisk vs optisk syn
action painting
abstrakt ekspressionisme


kreative opgaver:
collage af geometriske former klippet ud i farvet karton med fokus på enten farvekontraster eller komposition evt begge dele.
1-2 abstrakte skulpturer med fokus på materialevalg, og hvordan det taler til vores haptiske syn.
action painting ud fra selvvalgt følelse

analyserede værker;
'Skolen i Athen' Rafael 1511 (repetition af realistisk rum)
selvvalgte værker af Malte Fisker eller Malene Landgreen
Malene Landgreen 'Standard International#1 Post Spatial Surfaces I',2015
Malte Fisker fra serien 'Tilt mode' 2010
Malene Landgreen 'Simple purity' 2016
Anish Kapoor udstillingen 'Unseen´
egne fotos ar Arken
Jackson Pollock 'Autumn Rythm (number 30)' 1950 og 'Convergence' 1952
selvvalgte værker af nyere action paintere bl.a. Shinique Smith, Joan Mitchell og Mary Abbott

læste tekster:
JG noter om farve, komposition og rumlige effekter
'Haptisk versus optisk syn' (s. 39-41) i 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst' Andersen og Porse 2021, Praxis
formalanalyse af skulpturer fra 'Temaer i kunsten' Jonas Wolters
JG noter betydnings- og affektivanalyse
'abstrakt ekspressionisme' fra 'maleriets historie' red. Anna_Carola Krausse 1998 Könemann s. 106 -107
video om action painting: https://www.youtube.com/watch?v=wXU8yU8xyCk&t=9s. senest set d. 1/5 2025
s. 145-146 i 'BILLEDKUNST -Ismer i dansk maleri efter 1870 Fogh mm. 1. udgave Gyldendal 1994
Vilhelm Bjerke Petersen 'symboler i abstrakt kunst' Eksskolens trykkeri 1974 s.15-16, 27, 36, 62
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 arkitektur og kuratering

Forløb med fokus på kuratering og arkitektur. Forløbet indledes med viden om kuratering - både historisk og forskellige strategier. Der er fokus på placeringen af kunstværkernes betydning - både værkerne imellem og i forhold til deres omgivelser. Vi berører også, hvilke sanser forskellige kurateringsformer aktiverer. Derefter bygger eleverne model af kuratering af selvvalgt kunstner ud fra en/flere kuratoriske strategier.
Forløbet fortsætter med nedslag i centrale arkitekturhistoriske perioder. I første omgang med fokus på, hvordan forskellige tiders verdenssyn har påvirket arkitekturen. Derefter med centrale nedslag i arkitekturhistorien, hvor eleverne lærer om henholdsvis klassisk, modernistisk og dekonstruktivistisk arkitektur. Vi undersøger arkitekturens betydningen af formen og materialerne i forhold til omgivelserne, før eleverne afslutter forløbet med at bygge en model af et muligt fremtidigt kunstmuseum i Ballerup.

centrale begreber:
Kuratering:
wunderkammer, salonophængning, white cube. Kronologisk-, tematisk-, deltagerbetonet- og kontekstuel kuratering

Arkitektur;
forskellige verdenssyn: Den genstandsmæssige- , den perspektiviske-, den moderne opfattelse.
form, funktion, grundplan, grundform, facadeanalyse
klassiske-, modernistiske- dekonstruktivistisketræk i arkitektur og deres forhold mellem form (dvs. udseende) og funktion
Måder at forholde sig til omgivelser: mimetisk, komplementært, symbolsk og  Non-place

læste tekster:
s. 193 - 195 + 211-213 + 215-219 i  'temaer i kunsten' af Jonas Wolters
Antikkens arkitektur: https://dac.dk/viden/artikler/antikken/  sidst set: 1/5 2025
Modernisme: s. 37-46 i 'grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum' Eriksen, Strøm, Oxvig 2013 Systime
dekonstruktion: https://dac.dk/viden/artikler/dekonstruktion/ sidst set: 1/5 2025
'Stedets ånd og fænomenologi' s. 241-244 TAP
En enkelt gruppe har læst om blobarkitektur i forbindelse med deres model af museum. Teksten er her: https://en.wikipedia.org/wiki/Blobitecture set 1/5 2025

Sete/analyserede værker:
Kuratering: diverse foto af eksempler på forskellige former for kuratering.  

Arkitektur:
diverse bygninger til verdenssyn bl.a. Cheops pyramiden og renæssancens byrum og 'den spanske pavillon' Mies Van der Rohe 1929
diverse klassiske bygninger. Vigtigst ‘Parthenon’ Athen - 447-438 f.Kr. og 'Villa Rotunda' af Andrea Pallado 1569
elevfunde antikke spor i anden arkitektur
mange modernistiske bygninger. bl.a. 'Villa Savoye' ca. 1929 af Le Courbusier og 'Guggenheim Museet i New York' Frank Lloyd Wright 1959
eksempler på dekonstruktivistiske byggeri bl.a. 'Parc de la Villette' Tschumi 1987, 'Arken' Søren Robert Lund, 1996, Frank Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao fra 1997 og Daniel Liebeskind ‘det Jødiske museum- Berlin’ 2001
diverse stedsspecifikke kunstværker.
Diverse museer til inspiration ifm. eget museumsbyggeri bl.a. 'Illulisat isfjordscenter' af Dorthe Mandrup, 2021 og 'Moesgaard Museum' af  Henning Larsen. 2014.

Kreative øvelser:
model af kuratering af selvvalgt kunstners værker ud fra en/flere kuratoriske strategier.
modelskitse af ændret grundform og funktion
modelskitse af cafe med modernistiske træk
modelskitse til dekonstruktivt museum
Museumsbyggeri - model af og grundplanstegninger til museum i Ballerup med vægt på placering i omgivelserne, brug af bæredygtige materialer og stiltræk far en af de perioder, som vi har arbejdet med. Den skal også passe sammen med kuratering fra starten af forløbet.

skriftlig arbejde: videoaflevering om kurateringen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 det politiske - observation, kritik og hyldest

Dette forløb handler samlet set om kunst, der har den funktion, at den forholder sig til det samfund, som den er skabt i. Enten ved at observere, hylde eller kritisere det. Den største del af forløbet består af en workshop om 'moderation og overvågning' på sociale medier med Simone Aaberg Kern, som var vores huskunstner i en måneds tid. Eleverne lærte om digital ansigtsgenkendelse og moderation på internettet, og hvordan begge dele kan påvirke os til selvcensur. Den første kreative opgave var at skabe en interessant maske, som kunne undgå ansigtsgenkendelsen på vores telefoner. Derefter gik vi i gang med at producere skilte til en afsluttende performance om de kommentarer, som man støder på på internettet. Efter workshoppen fokuserede vi kort på politisk kunst - både den der hylder samfundet og den der kritiserer det. Vi berørte også, hvad der kunne opfattes som propaganda.

centrale begreber:
panoptikon
moderation
performance
kunst som observerer, hylder, kritiserer samfundet
propaganda

læste tekster:
kort tekst  om Panoptikon, moderation opg overvågning af Simone Aaberg Kern
'politisk kunst' s. 35-44 i 'Temaer i kunsten 2' af Jonas Wolters

sete/analyserede værker:
eksempler på masker
Billeddokumentation af 'Uendelig' performance af Molly Haslund fra 2023
Billeddokumentation af performancen  'How to 'disappear' on Happiness Avenue in Beijing 24 November' fra 2020 af Vincent Ni and Yitsing Wang
'Primaporta skulpturen' – forestiller kejser Augustus, marmor, 204 cm. Høj – marmor. 1. århundrede e.Kr.
'Friheden leder folket' Euguene Delacroix, 1830
'Danmark' Peter Carlsen, 2009
‘Uncle Sam wants you for the U.S. Army’ J.M. Flagg under 1.verdenskrig
Kinesisk plakat af kommunistlederen i Mao fra 1966
'NSPD - sicchert die Volksgemeinschaft' nazistiske plakat fra 1930'erne og 1940'erne
'Whip it good' 2014 af Jenette Ehlers - video dokumentation af performance
Martha Rosler fra serien: ‘House Beautiful: Bringing the War Home’ 1967 -72 (Vietnamkrigen)
Martha Rosler Fra serien: ‘House Beautiful: Bringing the War Home’ 2004-2008 (krigene i Afghanistan og Irak)

kreative øvelser:
maske
skilte til performance
performance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 sted_vægmaleri

Sted - vægmaleri
Som optakt til, at eleverne selv skal lave kunst i det offentlige rum - nemlig et vægmaleri på skolen, fokuserer vi på det offentlige rum som sted. Eleverne lærer indledende kort om, hvad det offentlige rum er,  og hvordan kunst i det offentlige rum opleves forskeligt alt efter omgivelserne. Dernæst arbejdes med idéudvikling til vægmaleriet. Vi fokuserer på motiv, udvikling af komposition, malemåde og farvevalg. Endelig bruges der lg tid på at male selve vægmaleriet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensprojekt og træning

Eleverne laver individuelt eksamensprojekt ud fra idekatalog med forskellige emner baseret på en række kapitler fra bogen 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst'.
Indledende har vi arbejdet med idegenerering, hvor eleverne har været igennem åbne-lukke modellen for at få flere ideer. Derudover skal de individuelt arbejde med inspiration og teori samt den videre ideudvikling.  JG vejleder individuelt igennem hele processen.

Læste tekster og emner:
Eleverne har kunnet vælge mellem følgende emner og tekster:

'Das Unheimliche' s. 65-70
'Det magiske' s. 93-98
'drømme' s. 101-106
'erindring og historie' s. 109-112
'etnoæstetik' s. 115-120
'køn og feminisme' s. 157-167
'kønnede blikke' s. 169-147
'mad' s. 177-183
'det antropocæne og posthumanisme' s. 73-80
'National identitet' s. 185-191
'vanitas og memento mori' s. 249-254
'semiotik' s. 231-239

Alle fra 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst' Andersen og Porse 2021, Praxis

skriftlighed: Videooplæg om eksamensprojekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer