Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Colin Cessford
Hold 2023 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken med fokus på Grækenland
Titel 2 2. Bølge feminisme i Danmark
Titel 3 DHO: Dansk middelalder
Titel 4 Korstogene
Titel 5 Renæssancen og reformationen
Titel 6 Oplysningtiden, borgerlige revolutioner og nationa
Titel 7 Danmarks Demokratisering
Titel 8 Industrialiseiring, Imperialisme og afkolonisering
Titel 9 ideologierne i det 20. århundrede
Titel 10 Holocaust
Titel 11 Globalisering og Danmark og EU
Titel 12 Kronologi forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken med fokus på Grækenland

Antikken og Grækenland

Forløbsbeskrivelse: Forløbet tager udgangspunkt i antikkens samfund med særlig fokus på Grækenland.
Vi overvejer det athenske demokrati og den omkostninger for andre samfund i nærheden.
Vi tager de første skridt til indabejdelsen af kildekritik som arbejdesform og grundlag for det historiske arbjede.


Text
Fokus 1.Kim Beck Danielsen et al..Gyldedal 2008
Kapitel 1 Antikkens samfund

Tempel og Torv. Poul Birk Nielsen. Munksgaard. 1995
kapitel 1, 5, 6, 7, 8

Kilder
1. Henrik Nordbrandt: At stene Satan. Information, 4-2-95
2. Henrik Nordbrandt. Gud bevare Danmark. Information. 8-3-95
3. Platon: Protagoras. 320d, 321c-322d. Oversæt af Thure Hastrup. Gykdendal 1973
4. Aristoteles: Statslæren. 1, 2, Oversat af Mogens Herman Hansen. Chr. Gorm Tortzen (red) Aristoeles om mennesket. Pantheon. 1993
5.Herodot, 1, 67-68 Herodots historie. Oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø. Gyldnedal 1979

Supplerende stof
Virtual tour in ancient Athens (5th century BC) - 3D reconstruction
The Origin of the Greek World - Greek Mythology in Comics -See U in History
Sokrates retsag film
Troy (Achilles Vs Boagrius)
Hoplite - Citizen soldier (Ancient Greece)
History Explored: Ancient Civilizations Around the World | EXPLORE MODE

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  

I alt ca 62 sider plus supplerende stof
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 2. Bølge feminisme i Danmark

Her ser vi på både udvikling i samfundssyn på kvinder, og  udvikling i kvinderssyn på deres position i samfund. Vi ser på udviklingen fra 1940erne. Hvilke forventniger har man haft i forskellige epoker og hvem der har haft dem er det vi ser på. Vi ser på en eksempel op disse rettigheder i forhold til feministerne i 1970erne. Slutteligt diskuterer vi hvordan feminisme kan opfattes i en moderne kontekst.

Litteratur:
De Danske Kvinders historie. Dorthe Chakravarty m.fl. Systime
Kapitel 4 og 5 s.55-68, 70- 91
Fokus 3. Fra Verdenskrig til Velfærd. Lars Andersen m.fl. Gyldendal
Kapitel 2 s114-117

Kilder:
Dansk Luftværnsblad nr. 1, 1941
Hedda Lundh: Om modstandsbevægelsens kvinder, 2002
Frit Danmark, juni 1942
Ellen Ryg Olsen. Kvinders Valg - Historie om illegale aborter fra 1930 til 1970. Systime, 1993. s. 120.
Ritt Bjerregard om unge kvinder i politik.
Trille Øjet 1970 (lyrik)

Billedmateriale:
Rosie the Riveter
Straffe aktion mod tyskerpigerne. Billedserie lavet af modstandsbevægelsen
Dronning Margrethe d.2 sidder ved sit første møde med regeringen i januar 1972.


Film:
Youtube
Trille. Øjet. Video på YouTube. 1970
1950s Commercials and Vintage Commercials
Danske Reklamefilm fra 50`erne

Kernestofområder:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling

Faglig mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang:
50
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Dansk middelalder

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk Middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– "Levn eller beretning?", Rysensteen Gymnasium (https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html).
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– To synspunkter på middelalderen (hhv. 1817 og 1984) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal, 2010, s. 113-114.
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Korstogene

Vi bygger videre på det i arbejdet med i DHO nemlig middelalderen. Her ser vi på et kultur møde mellem Europa som den kristen område og Islam som dominerer mellemøsten og derved det hellige land. Korstogene er en blodige hellig krig - eller rettere sagt en serie hellige krige, men vi ser kun på den første korstog.
Vi  læser en del i bogen Korstogene, men supplere med andet materiale

Tekst Kortogene. Ide og Virkelighed. Lars Peter Visti Hansen. Systime. 2007
Kapitel 1, 2, 3, 4, 5, 6

supplerende video
The Middle Ages Explained in 10 minutes
The Islamic World: 1000 Years in 18 Minutes
Terry Jones on the Crusades

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelatione
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Renæssancen og reformationen

Renæssance og reformationen

Som vi har set var middelalderen kendetegnet med kristne værdier og livsyn. Renæssancen starter i de nord italienske byer. Ordet betyder genfødsel og som vi skal se er det et genfødsel af antikkens idealer som skal ses som modstykke til de kristne idealer. Mennesket kommer i centrum igen og det er dette liv som er fokus fremfor det næste liv.
Reformationen falder tidsmæssigt sammen med renæssancen i Danmark. Vi ser på forskellen mellem den traditionelle Katolske opfattelse med kirken i centrum og den protestantiske forståelse med individet i centrum. Hvad var årsagen til opgøret og hvorfor var fyrsterne så villig til at skifte side? Det er disse spørgsmål vi besvarer.

Kernestof
Fokus 1, Kim Beck Danielsen  et al. Gyldendal. 2008
Kapitel 5 Renæssancen.
Kapitel 6 Reformationen

Kilder
1. Martin Luther bryder med Romerkirken
2. Carl Bloch. Hans Tausen bekytter biskop Rønnow
3. Poul Helgesen angriber reformationbevægelsen.

Supplerendestof'
Film udrag. Luther. 2003. Instr. Eric Till
Printing on a Gutenberg Press
Maren Spliids. DR TV. 2014 i serie Liv i Renæssancen.
Billede: Skolen I Athen. Rafael

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Oplysningtiden, borgerlige revolutioner og nationa

Oplysningstiden er der hvor fornuft, eller troen på menneskets fornuft, sejrer.
Det fører frem til hel nye måder at organisere forholdet mellem magthaverne og befolkningen. det er ikke altid forandringer kommer til udtryk og nogle gang ender det i revolution.
Vi ser på udviklingen i det man kan kalde for åndslivet. vi ser på et par steder hvor det fører frem til revolution. Dvs. America og især Frankrig.

Kernestoffet bliver

Fokus 2, Fra Oplysningstid til Imperialisme. Inge Adriansen et al. Gyldendalske Boghandel 2007
Kapitel 2 Oplysningstiden. s 34 - 47
Kapitel 3 Revolutioner.  s 59 - 75
Kapitel 4 Nationale Identiteter s 88 - 103

Kilder
Francois Voltaire (1694-1778: Tolerance Fokus 2 s 48
Jean-Jaques Rousseau: Samfundspagten (1762)Fokus 2 s 50
Søren Krarup m. fl.: Virkelighed og utopi (2005) Fokus 2 s 55
Edmund Burke: Tanker om Den Franske Revolution. Fokus 2 s 77-78
Svar på det frække spørgsmål: Men hvad er en sans-culotte? Fokus 2 s 80 - 81
rædselsherredømmet. Fokus 2 s 81-84
Den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder (1789) Fokus 3. Andersen et al. Gyldendal. 2005 s 122 - 124

Billede
Sermont de la Fayette
https://www.google.com/url?sa=i&url=https%3A%2F%2Fen.m.wikipedia.org%2Fwiki%2FFile%3ASerment_de_La_Fayette_IMG_2376.JPG&psig=AOvVaw394izhKOwcO7e6f1eO_fDv&ust=1716992079340000&source=images&cd=vfe&opi=89978449&ved=0CBIQjRxqFwoTCICpgIrEsIYDFQAAAAAdAAAAABAE

Forkellige billeder af Napoleon (selvisceneisættelse).

Video
Enevælde og Oplysningstiden. DR1 2017
                      https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=011709302000
Stormen på Bastille, DR2 2022
                    https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=032207062105
The Boston Tea Party Road to Revolution
                    https://youtu.be/UVufq8celE8

sang
I Danmark er jeg født. Islam B
                  https://www.youtube.com/watch?v=DwRlHPtRghs&t=2s
I Danmark er Jeg Født. DR Pigekor
                  https://www.youtube.com/watch?v=nnguV67rdi4
Fædrene Land ved Bølgende Strand
                 https://www.youtube.com/watch?v=AeFOsxxQRzU&t=8s

Faglige mål  
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof  
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

ca 60 sider plus supplerende stof
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Danmarks Demokratisering

Et kort forløb om Danmarks overgang fra det gamle enevældige samfundsform til det demokratiske samfund som udvikles til det moderne Danmark. Vi ser på Landboreformerne, Den Florisante Handelsperiode, udviklingen i forbindelse med Københavns bombardement og tabet af floden, Juni grundloven og demokratisering, Slesvigskrigene og industrialliseringen og  den dertil hørende demokratiseringsprocessen.

Litteratur
Grundbog til Danmarkshistorien. Frederiksen et al. Systime. 2006
Kapitel 6. Den Danske Revolution.
Kapitel 7. Industrialisering og Demokrati

Kilder
Juni Grundloven
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/#top

Film
Københavns Bombardement
https://youtu.be/pERgUJTW0zE
Danmark til Ejderen
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032005202100
Historien om Danmark. Afsnit 8. Grundloven, Folket og Magten.
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_584077

Landboreformerne
6. marts 2015
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321503060620

Billeder
"Soldaternes hjemkomst til København" by Otto Bache depicting Danish soldiers returning to Copenhagen after participation in the Three-year war

https://www.google.com/url?sa=i&url=https%3A%2F%2Fbedandbreakfastguide.dk%2Fdk%2Farticle%2Ffredericia-byen-for-alle%2F3%2F86&psig=AOvVaw08QzIPHGT38HtPFdj4enGf&ust=1715436365529000&source=images&cd=vfe&opi=89978449&ved=0CBIQjRxqFwoTCMDBwcugg4YDFQAAAAAdAAAAABAI

Niels Simonsen. Tilbagetrækning fra Dannevirke. 1864

https://www.lectio.dk/lectio/51/lc/63675041562/res/63675041563/csm_RTEmagicC_Dannevirke-maleri_02.jpg_d4205671c2.jpg

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende̶anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks̶
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


omfang 40 sider plus supplerende stof
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 8 Industrialiseiring, Imperialisme og afkolonisering

Udvikling i 1800 tallet i Europa undersøges her. Forandringer i samfund - også i Danmark fører til en hel nye måde at producere på: nemlig industrialiseringen som udbredes fra Storbritannien. Med Industrialisering kommer behovet for at styre efterspørgsel. Hermed har vi rationaliteten bag imperialismen. Vi ser på udvikling i Danmark og udvikling af demokrati. Vi ser på imperialismens udvikling i andre Europæiske lande og vi ser på Congo som eksempel på den værst tænkelige form for imperialisme.

Texter
Fokus 2. Inge Adriansen et al. Gyldendal. 2007
               Kapitel 6 Industrialisering s 141 - 160
               Kapitel 7 Imperialisme s 170 - 186
Grundbog til Danmarkshistorien. Frederiksen et al. Systime 2008
              Kapitel 7. Industrialisering og Demokrati s 153 - 169
Historiens Kernestof. Torben Peter Andersen. Columbus 2006
               Kapitel om afkolonisering. s 170 - 186
Congosporet. En Undervisningshæfte. Nationalmuseet  Finn Kudsk 2006


Kilder
Fokus 2.
Nationalisme og Socialisme. Marie Nielsen s 111
Demokratiets tilstand i begyndelsen af det 21. århundrede. s 136
Pastor Fabricius beskriver Horsen 1 1879. s 161
The White Man's Burden. Hvid Mands byrde. Rudyard Kipling. s 191
Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning (1851)
fokus 2 s.194)

Supplerende
Video
Dampmaskinens sejr
                https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321103142000
Hats on. The man who would be king. Rudyard Kipling
                https://youtu.be/rmZbCwmOC6I
Watermelon. The man who would be king. Rudyard Kipling
                https://youtu.be/W4h6BuGdAP8
Europa Koloniserer Verden
                https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk
How Britain went to war with China over opium
                https://www.youtube.com/watch?v=nDwoBC_DtGc&t=4s
Den Hvide Kong
               https://mitcfu.dk/Search?s=titel%3A%20Den%20hvide%20konge&mode=-1&fag=0

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 ideologierne i det 20. århundrede

Ideologierne i det 20 århundrede

Det 20 århundrede domineres af to hovedstrømninger - i hvert fald i forhold til mellemkrigstiden 1918 til 1939. På den ene side ser vi på fascismen som det praktiseres i især Tyskland. På den anden side ser vi på udvikling i Sovjetunionen og senere i dens sattelitestater i Østeuropa og på dens effekt mht Danmark og udviklingen. i forhold til forsvarspolitik og NATO medlemskab.
Som en tredje vej ser vi udvikling mht til Danmark og udvikling af velfærdsstaten som befinder sig et sted mellem Sovjetens planøkonomi og det mere liberalistisk økonomi i USA. Som detalje ser vi på udvikling i Sønderjylland efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrigen

Litteratur
Fokus 3. Fra Verdenskrig til velfærd. Andersen et al. Den Gyldendalsk Boghandel. 2007.
Fokus 3. Fra Verdenskrig til velfærd. Andersen et al. Den Gyldendalsk Boghandel. 2007. Kapitel 1. Ideologiernes kamp og murens Fald.
kapitel 2. Fra fattighjælp til velfærdsstat

Kilder er hentet i Fokus 3 kapitel 1
1. Præsident Wilsons 14 punkter. Fokus 3 s. 33
2. Lenin om demokrati og diktatur. 1919 Fokus 3 s 34-35
3. Hitler om racepolitik og 'livsrum'. Fokus 3 s 35 - 37

Fokus 3. Kapitel 2.
4. Poul Møller: Velfærdstaten sløver modstandskraften. (1956) Fokus 3 s. 66
5. Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat. (1966) Fokus 3 s 67-68
7.Anders Fog Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet. (2005) Fokus 3. s. 70

supplerende
video
Genforeningen i 1920. Den Danske Splittelse
https://www.youtube.com/watch?v=tYkUUlMl2CU&t=17s
Wilson's 14 points
https://www.youtube.com/watch?v=lbdhxLVlrhI&t=1s
Der Evige Juden
https://www.youtube.com/watch?v=qDE7MGjUVJI&t=2015s
Kancelrgade forliget
https://www.youtube.com/watch?v=9NC2JGQBocA
En Danmarks historie.. Aarhus Universitet. Velfærdsstaten
https://www.youtube.com/watch?v=OQPRxa8HUnQ&t=15s

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner̶
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede̶
historiebrug og -formidling̶ historiefaglige teorier og metoder.

ca. 48 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 10 Holocaust

I dette forløb ser vi på udviklingen som førte frem til den såkaldte endelösnung eller endelig løsning på Jødespørgsmålet i Tyskland. Vi starter med Nazisternes magtovertagelse i 1933 og slutter ved befrielsen i 1945. Vi diskuterer om den nuværende situation i Israel /Palæstina kan anskues som folkedrab eller som noget andet.

Kernestof
Det tredje Rige - fællesskab og forbrydelse. Peter Frederiksan. Systime. 2009
75-79 Jødeforfølgese.
109-111 Holocaust

Supplerende stof
Hvad er folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Fotografier fra Auschwitz. https://www.youtube.com/watch?v=SVexnIP7YOU&t=17s
Band of Brothers. KZ-lejr scene https://www.youtube.com/watch?v=VOXUYAskOWY
Teater forestillingen Slagmark. Jaque Lauritsen

Kilder
28 En Tysk skolepiges syn på Jøderne
29 Rigsborgerloven
30 Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
32 At følge føreren

Teatertur
Slagmark af Yizhar Smilansky. Får302. København
En Israler reflekterer om en landsby rydning i Palæstina. 1948

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 11 Globalisering og Danmark og EU

I dette korte forløb ser vi på ændringen i Danmarks ændret stilling i forhold til omverden efter især anden verdenskrigen, hvor man bevæger sig fra den traditonelle forståelse som har været neutralitet - i hvert fald efter 1864 - til den sktivistiske forsvars politk efter anden verdens Krigen.
Som et led i integrations processen ser vi også på udvikling i Europa mht. opståen af og udvikling i EF som senere bliver til EU.

Litteratur
           Fokus 3. Andersen et al. Gyldendal 2012
           Kapitel 3 Globalisering og Afkolonisering s 82 -92
           Kapitel 5 Danmarks international placering  s 135-150
           Kapitel 6 Europæiske integration s. 163 -- 175
Kilder
,          Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (2003) Fokus 3 158-159
           Tariq Ali. Moderen til alle Fundamentalisme, Fokus 3 102-103
           Kul og Stålunionen. Fokus 3 s 176
           Rom-traktaten Fokus 3 s 177
Video
Hartman om Globalisering
           https://www.youtube.com/channel/UCJ-PP16EZlm7151k5ffMWGg
Elleman om Baltikum
            https://www.youtube.com/watch?v=jmKshXEVVhE&t=151s
Berlinmurens fald i Tv-Avisen
            https://www.youtube.com/watch?v=WiXVFoI5fVc&t=2s
Aktivister hælder rød maling på Anders Fogh
           https://www.youtube.com/watch?v=Dd8zx59k4g4&t=13s
Den Koldekrig i Danmark
           https://www.youtube.com/watch?v=i7oNZrpUEbs&t=1s
Billeder
Arab
          https://www.lectio.dk/lectio/51/lc/78728400940/res/78728400941/arab.jpg
Trikotage
          https://www.lectio.dk/lectio/51/lc/78728404320/res/78728404321/trikotage.jpg         

Faglige mål
           redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og
           verdens historie
           redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
           europæiske og globale udvikling.
           anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk
           materiale, herunder eksempler på brug af historie   
           Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
           demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
           Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
           Kernestoffet er:
           hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
           forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
           kulter og kulturmøder i Europas og verdens historie
           stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
           demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
           globalisering
           historiebrug og -formidling
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 12 Kronologi forløb

Kronologi

Et ultrakort forløb som etablere kronologi i det klassen har læst de sidste tre år.

Fortrinsvis elevoplæg suppleret med lærerens indput hvor der er huller,

Baseres på Fokus 1, Fokus 2 og Fokus 3 bøgerne.

2.1. Faglige mål  
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde