Birkerød Gymnasium og HF
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Birkerød Gymnasium og HF
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Jens Peter Hottenroth
Hold
2023 SA/a (
1a SA
,
2a SA
,
3a SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Identitet, familie, køn - tabermænd
Titel 2
Demokrati & politik, Pol. vol. 1
Titel 3
Forløb#1 Intro til studieretningen
Titel 4
fff m. engelsk
Titel 5
Camp Denmark - Kalundborg (Ulighed vol. 1)
Titel 6
Ideologi & politik - valg & vælgere, pol. vol. 2
Titel 7
SRO - US-Election 2024
Titel 8
Danmark & EU
Titel 9
Årsprøveforberedelse
Titel 10
Dansk Økonomi - Opgang el. Krise? Økon. vol. 1
Titel 11
Internationale trusler, magt & dominans
Titel 12
Køn & Ligestilling
Titel 13
International økonomi, økon. vol. 2
Titel 14
Ulighed & Udkant
Titel 15
Globalisering - økon. vol. 3
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Identitet, familie, køn - tabermænd
Forløbet sigter mod at anskueliggøre socialisationsvilkår (familiens funktionstømning?) og identitetsdannelse i det senmoderne samfund og indkredse begrebet socialkarakter. Til beskrivelsen af det senmoderne samfund introduceres teorier af Giddens, Ziehe, Beck og. Begreber som primær, sekundær og dobbeltsocialisation, normdannelse og rolledifferentiering , internalisering mv. introduceres. Gruppens betydning for identitetsdannelsen og individets selvforståelse i forhold til fællesskabet illustreres gennem filmen "Die Welle" (dansk "Bølgen").
Indhold
Kernestof:
2. Fællesskab og familieliv i et nyt årtusind – værdier og normer i opbrud
2.1 Familien i sociologien
2.2 Hvad er en familie?
Hvem får børn?
2023-11-16 Giddens og senmoderniteten.docx Opgaver 2x2
description
2.3 Det senmoderne samfund
Det moderne samfund er et risikosamfund, Jyllands-Posten d. 2. maj 2021.pdf
description
GRINDSTEDVÆRKET - ET HALVT ÅR EFTER
2023-11-17 Becks risikosamfund - sammenfatning af lærebogsteksten + den uploadede artikel fra Jyllands-Posten.docx
description
Danske børn sendes tidligt i daginstitution. Men vi ved meget lidt om konsekvenserne
2.4 Familielivets udvikling i efterkrigstiden
2.5 Forskellige familietyper
2.6 Kærlighed som flygtigt fællesskab
2.7 Fritid = Travl tid
2.8 "Family-management" – når systemet sniger sig ind på livsverdenen
3. Hvem er jeg? Og hvad kan jeg blive?
3.1 Socialisation – fundamentet for vor personlighed
2023-11-28 Værdier og normer.pptx
description
3.2 Identitet og identitetsdannelse
3.3 Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund
3.4 Frisættelsens tveæggede sværd – en samtidsdiagnose på selvdannelsen
Supplerende stof:
De røde har glemt os mænd
Identitet, familie og køn - tabermænd.docx
description
Husstande 1. januar efter kommune, husstandstype, husstandsstørrelse og antal børn i husstanden - Statistikbanken - data og tal
Familiens udvikling.docx Gruppeopgave
description
Beregninger i samfundsfag vha. Excel
2023-11-21 Familien i efter WWII - gruppeopgave.docx
description
Gift ved første blik 2022 | DR
DRTV - Gift ved første blik: Store forventninger
Enlige mænd 1986-2023.docx
description
'Det er dating på steroider': Her er de nye deltagere i Gift ved første blik
2023-11-23 Projekt.docx
description
2023-11-28 Værdier og normer.pptx
description
2023-11-30 Socialisation.pptx
description
2023-12-05 Walk and Talk.docx
description
Normer & grupper, opgaver.docx
description
2023-12-12 Ziehes senmoderne socialkarkater.pptx
description
Bølgen – Die Welle
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Demokrati & politik, Pol. vol. 1
Forløbet sigter mod at indkredse, hvad demokrati er eller kan være.
- konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati
- parlamentarisme vs. præsidentialstyre
- forholdstalsvalg vs flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Magtens tredeling i den udøvende, lovgivende og dømmende myndighed og den parlamentariske styringskæde er gennemgået.
Videre ser vi på mediernes rolle i den den politiske proces og og skyder os ind på, hvad medialiseret kommunikation indebærer.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab
6.1: Politik og politiske styreformer
6.2: Hvad er et demokrati?
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt
Magtens tredeling
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
Borgerne i den parlamentariske styringskæde
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde
Kapitel 7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
Medierne i den politiske proces.docx
description
7.2: Medieret kommunikation og medialisering
7.3: Danskernes brug af forskellige medier
Supplerende stof:
Politiske styreformer.docx Opgaver
description
ØvelsesopgaverOploades i feedback inden næste fredag
2020-01-18 Dahls 5 demokratikriterier.docx
description
Skærmbillede 2024-01-22 kl. 11.00.02.png
Sagen om Inger Støjberg forklaret
DRTV - TVA: Trump vinder primærvalget i New Hampshire
Øvelsesopgaver
2024-01-31Forholdet mellem Regering.docx
description
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
DRTV - Aftenshowet: Minister om Borup Skole: "Det er ikke en menneskeret at blive gående på skolen"
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Forløb#1 Intro til studieretningen
Fællesfagligt emne: Klasseskel i det britiske samfund i dag
Deltagende fag: Engelsk & Samfundsfag
Forløbets formål: At opnå viden om det britiske samfund med fokus på de kulturelle, politiske, sociale og økonomiske modsætninger og formidle denne viden på baggrund af en lærerstillet problemformulering.
Faglige metoder og viden anvendt i forløbet:
Engelsk: analyse og fortolkning af to selvvalgte tekster, fx film, sang, åbent brev, kunstværk m.m.
Samfundsfag: kvantitativ metode, velfærdsmodeller, politisk system, kapitaler.
Kompetencer til at arbejde projektorienteret: research, samarbejde, PowerPoint, mundtlig præsentation.
Produktform: PowerPoint-præsentation i grupper
Indhold
Kernestof:
Hvorfor stemte briterne sig ud af EU?
Storbritannien, kap. 5.1 - 5.3.pdf
description
The United Kingdom of Great Britain.docx Opgaver
description
The Conseravtives & Labour.docx Opgaver
description
Gini-koefficient DK
Are Labour Really Ahead?
Afsnit
Skærmbillede 2024-02-29 kl. 13.06.08.png
Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022
Forklar.docx
description
Titel Ginikoefficient i danske kommuner
Oxford University Campus Tour
Storbritannien, kap. 2.1.pdf
description
Margeret Thatcher.docx
description
John Maynard Keynes og finanspolitik
Gini-koefficient.pdf
description
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
fff m. engelsk
Indhold
Kernestof:
Hvorfor stemte briterne sig ud af EU?
Storbritannien, kap. 5.1 - 5.3.pdf
description
The United Kingdom of Great Britain.docx Opgaver
description
The Conseravtives & Labour.docx Opgaver
description
Gini-koefficient DK
Are Labour Really Ahead?
Afsnit
Skærmbillede 2024-02-29 kl. 13.06.08.png
Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022
Forklar.docx
description
Titel Ginikoefficient i danske kommuner
Oxford University Campus Tour
Storbritannien, kap. 2.1.pdf
description
Margeret Thatcher.docx
description
John Maynard Keynes og finanspolitik
Gini-koefficient.pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Camp Denmark - Kalundborg (Ulighed vol. 1)
Indhold
Kernestof:
Kapitel 10: Sammenhængskraft og skillelinjer i Danmark
10.1: Sammenhængskraften i Danmark - om "forestillede fællesskaber"
10.2: Danskernes opfattelse af, hvad sammenhængskraft er
10.3: Det ulige Danmark - om de etniske og geografiske parallelsamfund
10.4: At skabe sammenhold i en gruppe af individualister - om Talcott Parsons
10.5: Det moderne samfunds funktioner - AGIL-systemet
Supplerende stof:
Danskerne og sammenhængskraften.docx
description
Gini-koefficient.pdf
description
Kapitel 2: Beregninger og tal - kvantitativ metode
2.1: Hvad er kvantitativ metode?
2.4: Hvordan kan du selv indsamle kvantitativ empiri?
Hvordan forberedes en kvantitativ undersøgelse?
ntStart.html
Kvartersanalyse - Birkerød & Kalundborg.docx
description
Gruppeinddeling i Kalundborg
1a-grupper i Kalundborg
KK Growth and development in Kalundborg - Opdateret - 20240422.pptx
description
4. Kvantitativ og kvalitativ
2024-05-08 Kvantitativ & Kvalitativ.pptx
description
Kapitel 6: Undersøg
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Ideologi & politik - valg & vælgere, pol. vol. 2
Forløbet lægger ud med en gennemgang af de 3 centrale ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme og deres forgreninger, som de gør sig gældende i det danske partimønster.
Partierernes adfærd i det parlamentariske system analyseres med teoretisk udgangspunkt i Kåre Strøms model, Downs medianvælgerteori og Molins model for den politiske beslutningsproces og partiernes postionering.
Videre sættes fokus på valg, vælgere og vælgervandringer.
Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Fagligt indhold
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et
demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng,
herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 2: Politiske ideologier
2.1 Hvad er en politisk ideologi?
2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen?
Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet
Den økonomiske liberalisme og det frie marked
2024-08-20 Fokuspunkter til forberedelsen.docx
description
2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen?
Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten
2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?
Socialismen - klassekamp og merværdi
Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten
2.5 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neoliberalisme?
Socialliberalisme
Neoliberalismen
2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme?
Neo- eller liberalkonservatisme
2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen?
Gruppeopgaver 2a.docx
description
2.8 Hvad er grøn ideologi?
Det økologiske menneske - Homo Oecologicus
2024-09-11 Populisme.pptx
description
2.9 Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år?
Kapitel 3: Politiske skillelinjer
3.1 Hvad handler den kønspolitiske skillelinje om?
3.2 Hvad er en politisk skillelinje?
Skærmbillede 2024-09-17 kl. 10.31.49.png
3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje?
3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje?
3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum?
3.6 Kan de politiske skillelinjer afgøre valg?
Hver anden dansker mener, at indvandring udgør en alvorlig trussel
Kapitel 4: Partiadfærd
4.1 Hvad er et politisk parti?
4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der?
Molins model i anvendelse
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=436
Kaare Strøms teori
4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig?
Klassepartiet
Catch all-partiet
Markedspartiet
4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? | POLITIKBOGEN
Klassepartiet | POLITIKBOGEN
Catch all-partiet | POLITIKBOGEN
Markedspartiet | POLITIKBOGEN
Vælgerne - gruppeopgaver.docx
description
Kapitel 6: Vælgeradfærd | POLITIKBOGEN
6.1 Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere? | POLITIKBOGEN
Forskellige vælgertyper | POLITIKBOGEN
1. Beregning af usikkerhed på meningsmålinger.xlsx
description
6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om? | POLITIKBOGEN
6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om? | POLITIKBOGEN
Downs & Fiorina.docx
description
6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? | POLITIKBOGEN
Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) | POLITIKBOGEN
Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen | POLITIKBOGEN
Supplerende stof:
Politisk stortalent ønsker ny stil for Venstre: Dyrk feminismen og sæt Troels Lund i en homo-parade
2024-08-14 Ideologier.pptx
description
Den klassiske liberalisme.docx Fokuspunkter til forberedelse
description
https://danskfolkeparti.dk/
https://konservative.dk/vaerdier/
Kapitel 7: Sammenlign
Den skriftlige opgave.docx
description
2022-08-23 socialisme.pptx
description
2024-08-28- Flertalsregering.pptx
description
Ministerrokade på vej – men hvorfor?
Søren Pind: »Jeg har tidligere været modstander af det. Men vi er nødt til at have flere folkeafstemninger«
2024 Environmental Performance Index - Environmental Performance Index
umfrage werwas.shtml
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Socialdemokratiets center.docx Gruppeopgaver
description
DRTV - Deadline: Socialdemokratiets kamp for København
I en ny debatbog løfter S-profil sløret for hemmelig intern analyse: Den peger på, hvilken vej partiet skal gå
Gruppeopgaver til skillelinnjer .docx
description
Nationalister vil vælte de gamle partiers _brandmur_ i tysk politik.pdf
description
Marine Le Pen har fået en magtfuld kaosknap, som hun kan trykke på, hvornår det skal være.pdf
description
2024-09-25 Arbejdsspørgsmål til- 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje 2.0.docx
description
Vi gennemgår teksten ud fra flg. spørgsmål.docx
description
Indvandringens betydning.docx
description
Se videoen: Hummelgaard inspicerer Danmarks nye Kosovo-fængsel
Politiske meningsmålinger | Analyseinstitut | Interview & Analyse | 20+ års erfaring | Voxmeter
Analyse: Uløst strid om pension truer Mette Frederiksens efterårsplan
De åbner i dag.png
Titel
Gruppeinddeling til ogaverne, som vi gennemgår næste gang
Morten Messerschmidt med markant udmelding: Kommer »aldrig nogensinde« til at gøre Lars Løkke til minister
Godt 16 timer var politikerne i gang i Folketingssalen: Her er fire nedslag i åbningsdebatten
Gruppeinddeling fra sidst. Fremlæggelse af spørgsmålene.
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Exitplaner rumsterer i regeringspartierne: Hvornår vil være det bedst at trække sig?
2024-10-24 Hvorfor er SVM.. gruppeopgaver.docx
description
Besvar opgave 4.2 & 4.3 og upload svarene i feed back funktionen, inden dagen er omme.
Election 2024 Polls: Harris vs. Trump
DRTV - Clement I USA - Valget og Verden
Opgaver til partityperne.docx
description
Analyse: Tre grunde til at det kan gå galt for Trump
Analyse: Tre grunde til at Kamala Harris kan tabe
The New York Times - Breaking News, US News, World News and Videos
Alex gør Mette rasende │ Folketinget │ Alex Vanopslagh
Det sociale og psykologiske behov for at høre til, også politisk, gør, at den sekundære socialisering i form af gruppetilhørsforholdet også spiller væsentligt ind på vælgerens partiidentifikation, og netop det psykologiske behov for tilknytning til g
Hvad er penge.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
SRO - US-Election 2024
Fællesfagligt emne: Det amerikanske valg 2024
Deltagende fag: Engelsk og Samfundsfag
Forløbets formål: At opnå viden om det amerikanske samfund.
Faglige metoder anvendt i forløbet: Engelsk: Retorisk analyse. Samfundsfag: Kvantitativ metode.
Viden og begreber knyttet til basal videnskabsteori anvendt i forløbet: idiografisk, nomotetisk, kvantitativ, kvalitativ.
Kompetencer til at arbejde projektorienteret anvendt i forløbet: arbejde med egen problemformulering som optakt til lærerudleveret problemformulering, selv at finde materiale, vejledning, skrivning, mundtlig præsentation.
Produktform: 8-10 siders opgave samt mundtligt forsvar
Evaluering: Lærerne har foretaget en mundtlig evaluering af forløbet i klassen. Eleverne foretager en skriftlig selvevaluering ved at udfylde portfolio under Opgaver i Lectio.
Opgaveformuleringen lød:
Hvorfor var amerikanerne så splittede ved valget i 2024?
• Redegør i hovedtræk for splittelsen i den amerikanske vælgerbefolkning ud fra relevante parametre (fx køn, race, alder, økonomi, socioøkonomi, værdipolitiske holdninger) og med udgangspunkt i statistisk materiale. Redegør i forlængelse heraf for, hvilke grupper der stemte på Trump.
• Analysér Trumps valgkampagne med fokus på, hvordan den har kunnet mobilisere et flertal af vælgerne til at stemme på ham. I engelsk inddrages selvvalgte taler og kampagnemateriale. I samfundsfag inddrages statistisk materiale om vælgervandringer og parti- og vælgeradfærdsteorier.
• Diskutér de udfordringer, det republikanske parti står over for, og vurdér, om Trumps ministerliste kan samle den amerikanske befolkning eller bidrager yderligere til splittelsen.
Indhold
Kernestof:
6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om? | POLITIKBOGEN
6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om? | POLITIKBOGEN
Downs & Fiorina.docx
description
6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? | POLITIKBOGEN
Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) | POLITIKBOGEN
Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen | POLITIKBOGEN
Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik | USA"S UDFORDRINGER
De to politiske partiers holdninger og værdier | USA"S UDFORDRINGER
Arbejsspørgsmål til dagens tekster.docx
description
Trump er ved at sætte sit nye hold, 1. sektion 24. november 2024.pdf
description
2024-11-26 Polariseringen i US- Politics.pptx
description
Don jr. har en finger med i spillet..., Jyllands-Posten 26. november 2024.pdf
description
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? | USA"S UDFORDRINGER
6 arbejdsspørgsmål - 6 grupper_ 2aSA 2024-11-26.docx
description
2024-11-27 Arbejdsspørgsmål .docx
description
Louisiana governor defends 10 Commandments in schools mandate: 'The US is founded on Judeo-Christian values'
Jyllands-Posten d. 27.11.2024
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? | USA"S UDFORDRINGER
2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? | USA"S UDFORDRINGER
Politiken, 1. sektion 28. november 2024, Musk... fyr de off. ansatte.pdf
description
Størst indkomststigning i toppen og bunden
3.2: Ulighed i USA | USA"S UDFORDRINGER
3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige | USA"S UDFORDRINGER
Arbejdsspørgsmål 2a SA.docx
description
What Trump supporters believe and expect
DRTV - Deadline: Hvem er den republikanske vælger i 2024?
3.2.2: Hvorfor er den økonomiske ulighed steget så voldsomt? | USA"S UDFORDRINGER
2024-12-04 Ulighedens årsager i US.pptx
description
Videnskabteori - og metode.docx
description
Hvad er forskellen mellem kvantitativ og kvalitativ metode.docx
description
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
4. Kvantitativ og kvalitativ | Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx
4.1 Fra hverdagssprog til videnskabelig tankegang | Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx
4.2 Kvantitative tilgange | Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx
4.3 Kvalitative tilgange | Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx
6. Kausal, intentionel og funktionel | Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx
2024-12-11 Videnskabelige forklaringsmodeller.pptx
description
Why does Cary Grant have a gun? Har vi et "videnskabeligt" svar?
1.1: Et nyt Europa bliver til | DET POLITISKE EUROPA
Kriser sætter skub i integrationen | DET POLITISKE EUROPA
1.2: EU’s særkende: Det overstatslige samarbejde | DET POLITISKE EUROPA
1.3: Suverænitetskrisen og nationalismens genkomst | DET POLITISKE EUROPA
1.4: EU’s demokratiske grundlag under pres | DET POLITISKE EUROPA
1.5: EU’s overlevelse i 2020’erne | DET POLITISKE EUROPA
Modeller for EU"s fremtid | DET POLITISKE EUROPA
Supplerende stof:
Godt 16 timer var politikerne i gang i Folketingssalen: Her er fire nedslag i åbningsdebatten
Alex gør Mette rasende │ Folketinget │ Alex Vanopslagh
Det sociale og psykologiske behov for at høre til, også politisk, gør, at den sekundære socialisering i form af gruppetilhørsforholdet også spiller væsentligt ind på vælgerens partiidentifikation, og netop det psykologiske behov for tilknytning til g
Hvad er penge.docx
description
Gruppeopgaver til EU.docx
description
Spørgsmål & Svar (EU).docx
description
Presidential Transition Updates: An Emboldened Trump Talks of Taking Greenland and Panama Canal by Force
SU til EU-borgere
Fokuspunkter til forberedelsen.docx
description
2025-01-08 EU - overstatsligt samarbejd.pptx
description
"Grenzen dicht": AfD mit Weidel auf Knallhart-Kurs | AFP
2a SA - gruppeopgaver 2025-01-14.docx
description
Afsnit
EUs demokratiske grundlag - gennemgang.docx
description
DRTV - Debatten: Europa alene hjemme?
DRTV - Trumps indsættelse: Trump holder tale ved indsættelse
x.com
Spørgsmål til teksten om EU.docx
description
Spørgsmålene og svar.docx
description
Omfang
Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Danmark & EU
Forløbet sigter mod at beskrive EU som organisatorisk system og trække hovedlinjerne i EU’s historie op.
- Kommission
- Parlament
- Råd & Ministerråd
- Domstol
Der sættes fokus på EU’s helt særlige karakter som internationalt samarbejde (overstatsligt) og Danmarks forhold til organisationen.
Vægten i forløbet er lagt på de store udfordringer EU står midt i her i begyndelsen af 2020'erne: Coronakrisen og dens økonomiske eftervirkninger, en forstærket klimakrise der søges imødegået med nye ambitiøse EU-målsætninger, en skærpet konflikt med medlemslande der undergraver EU's demokratiske værdigrundlag og nye sikkerhedspolitiske spændinger med den store russiske nabo mod øst. Og bagved lurer en endnu uløst flygtninge- og immigrantkrise.
Overblik:
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne en dybdegående forståelse af EU's historie, det politiske landskab i Europa, integrationens udvikling, og de udfordringer og muligheder, EU står overfor i dag og i fremtiden.
EU's historie
• Introduktion til kul- og stålunionen og Rom-traktaten.
• Diskutér de historiske begivenheder, der førte til dannelsen af EU (fx Anden Verdenskrig).
• Gennemgang af centrale traktater (Maastricht, Lissabon) og deres betydning.
Det politiske Europa
EU’s institutioner og deres funktioner
• Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og EU-Domstolen.
• Mellemstatslig og overstatslig integration
Integrationens udfordringer og muligheder - Det indre Marked og de 4 friheder
Kriser sætter skub i integrationen
• Gennemgang af økonomiske kriser, migrationskrisen og Brexit.
• Hvor dybt stikker modsætningerne?
• Introduktion Euroskepsis og forskellige nationale interesser inden for EU
EU’s demokratiske grundlag
• EU’s demokratiske grundlag under pres
• Debatten om demokratisk underskud (baseret på kapitlerne 1.4 og 1.5 fra kernestoffet)
EU's fremtid
• Forskellige scenarier for EU’s udvikling
Danmarks rolle i EU
• Danmarks historie og nuværende position i EU (på grundlag af kapitlerne 8.2 & 8.3 I kernestoffet)
Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Fagligt indhold
Politik
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
1.1: Et nyt Europa bliver til | DET POLITISKE EUROPA
Kriser sætter skub i integrationen | DET POLITISKE EUROPA
1.2: EU’s særkende: Det overstatslige samarbejde | DET POLITISKE EUROPA
1.3: Suverænitetskrisen og nationalismens genkomst | DET POLITISKE EUROPA
1.4: EU’s demokratiske grundlag under pres | DET POLITISKE EUROPA
1.5: EU’s overlevelse i 2020’erne | DET POLITISKE EUROPA
Modeller for EU"s fremtid | DET POLITISKE EUROPA
Kapitel 2: Et overblik - tre nøglebegreber | DET POLITISKE EUROPA
Jyllands-Posten 23. januar 2025, vanupslagh frygter, at EU har sine bedste dage bag sig.pdf
description
Integrationsudviklingen - succes eller glidebane? | DET POLITISKE EUROPA
Mellemstatslig og overstatslig integration | DET POLITISKE EUROPA
Formel og reel suverænitet | DET POLITISKE EUROPA
EU som politisk system: Hvorfor så kompliceret? | DET POLITISKE EUROPA
Undervisning
EU's institutioner
Institutionerne i EU
Projekter.pdf
description
Kommissionen – EU’s maskinrum | DET POLITISKE EUROPA
Ministerrådet – hvor de nationale interesser brydes | DET POLITISKE EUROPA
Europa-Parlamentet – det folkevalgte organ | DET POLITISKE EUROPA
To andre vigtige organer: Det Europæiske Råd og EU-Domstolen | DET POLITISKE EUROPA
Organisationsdiagram for EU
Vores penge
Vores flag
”EU blander sig i alt” | DET POLITISKE EUROPA
Det indre marked – EU’s kerne | DET POLITISKE EUROPA
Supplerende stof:
Gruppeopgaver til EU.docx
description
Spørgsmål & Svar (EU).docx
description
Presidential Transition Updates: An Emboldened Trump Talks of Taking Greenland and Panama Canal by Force
SU til EU-borgere
Fokuspunkter til forberedelsen.docx
description
2025-01-08 EU - overstatsligt samarbejd.pptx
description
"Grenzen dicht": AfD mit Weidel auf Knallhart-Kurs | AFP
2a SA - gruppeopgaver 2025-01-14.docx
description
Afsnit
EUs demokratiske grundlag - gennemgang.docx
description
DRTV - Debatten: Europa alene hjemme?
DRTV - Trumps indsættelse: Trump holder tale ved indsættelse
x.com
Spørgsmål til teksten om EU.docx
description
Spørgsmålene og svar.docx
description
DRTV - TVA: Mette Frederiksen tager på rundtur og besøger europæiske ledere for at diskutere sammenhold
2025-01-28 Union som endemålet.pptx
description
VAnupslagh og EU - opgaver.docx
description
Hvordan har Liberal Alliances syn på EU ændret sig.docx
description
Jeg er så træt af at høre om EUs dårligdomme, Jyllands-Posten d. 28.01.2025.pdf
description
Analyse: Fem år efter brexit taler tallene for sig selv
Opgaver til EU-integration.docx
description
Gruppeopgaver.docx (2x2)
description
Neue Demo in Hamburg gegen AfD und Merz: 65.000 Menschen in der Innenstadt
2025-02-04 ntegrationsteorier.pptx
description
Generaladvokat: Danmarks ghettolov er i strid med EU-lov image.png
Partiprojekt.docx
description
Beregning af konfidensinterval.xlsx
description
Program for tur til HH .pdf
description
https://multimedia.europarl.europa.eu/da/video/confirmation-hearing-of-dan-jrgensen-european-commissioner-designate-for-energy-and-housing-atmosphere-shots_I263267
Kommission & Ministerråd.docx
description
Fokusspørgsmål til forberedelsen.docx
description
2024-04-22 EU_blander_sig_i_alt_præsentation.pptx
description
Arbejdsspørgsmål - Det indre marked EU.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Årsprøveforberedelse
Indhold
Kernestof:
Diagram d. 7. maj..docx
description
Den næste generation_del2.zip
description
Lineær regression i Excel til samfundsfag A
Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Modsætninger_del2.zip
description
Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Beregninger i samfundsfag vha. Excel
Excel i samfundsfag - Lektion 9: Grafisk fremstilling
Undersoegende_opgave_samfundsfag.pptx
description
Diskuterende_opgave_samfundsfag.pptx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Dansk Økonomi - Opgang el. Krise? Økon. vol. 1
Mål: At give eleverne en bred introduktion til dansk økonomi og økonomiske begreber, herunder de nationaløkonomiske mål:
Vækst,
prisstabilitet,
fuld beskæftigelse,
betalingsbalanceligevægt
og balancerede offentlige budgetter.
Økonomisk politik i form af finans -og pengepolitik samt indkomst- og strukturpolitik el. arbejdsmarkedspolitik inddrages som centrale for en forståelse af mulighederne for at påvirke den økonomiske udvikling.
I forbindelse med den økonomiske politik lægges fokus på finanspolitikkens begrænsninger (budgetloven og EU’s konvergenskrav) og de faste rammer for penge - og valutapolitikken, kronens binding til € (ERM2). Strukturpolitik bliver dermed den centrale, økonomisk, politiske option med vægt på enten stramningsstrategi eller opkvalificeringsstrategi.
Forløbet behandler også de økonomiske skoler Keynesianisme over for Monetarisme.
De globale udfordinger inddrages med udgangspunkt i økonomisk globalisering og frihandel versus protektionisme, men gemmes til senere forløb.
Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Fagligt indhold
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
2.2 Raworth"s doughnut-model | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Finanskrise. mv. Arbejdsspørgsmål.docx
description
Samfundsfag_udregninger (3).xlsx
description
2.3 Danmarks økonomi – før og nu | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Finanskrisen 2007-2010 | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
2010"erne - årene efter finanskrisen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Coronakrise og krig i Ukraine | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
2 Undersøgelsesopgaver | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
2.4 Betalingsbalanceregnskabet | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Betalingsbalancens løbende poster | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Udlandsformue og udlandsgæld | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
3. Produktion og indkomst | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
3.1 Det økonomiske kredsløb | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
3.2 Måling af produktion og indkomst | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Bruttonationalproduktet (BNP) | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
BNP som velstandsmåler | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
3.3 Årets priser og faste priser | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
3.4 Multiplikatorvirkningen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Multiplikatoren | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
4. Prisdannelsen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
4.1 Efterspørgsel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Efterspørgselskurven for svinemørbrad | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Generelt om efterspørgselskurver | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
4.2 Udbudskurven | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
4.3 Prisdannelsen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Ændring i efterspørgsel og udbud | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Ligevægtsprisen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Afgifter | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Prisdannelsesmodellens begrænsninger | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Staten og markedet – et tæt makkerpar | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
4.4 Prisdannelsen – ideal og virkelighed | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Konkurrenceformer | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Beregning af realindkomst | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
5. Husholdninger og indkomstfordeling | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
5.1 Indkomster | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Nominel indkomst og realindkomst | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Forbrugerprisindekset | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
5 Interaktive opgaver | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
5 Testopgaver | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
5.2 Indkomstfordelingen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Lorenz-kurven | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Gini-koefficienten | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Livsindkomster | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Arbejdsløshed 2025-09-16.pptx
description
6. Arbejdsmarkedet | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
6.1 Arbejdskraften i Danmark | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
6.2 Arbejdsløshed | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Måling af arbejdsløshed | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Arbejdsløsheden i Danmark | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
6.3 Årsager til arbejdsløshed | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Hvad er fuld beskæftigelse? | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Former for arbejdsløshed | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
7. Finanspolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
7.1 Hvad er finanspolitik? | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Lempelig og stram finanspolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
7.3 Keynes og finanspolitikken | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Finanspolitikkens gennembrud | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
7.4 Finanspolitikken i Danmark | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
7.5 Finanspolitikken og EU | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Fælles finanspolitik i EU? | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Genopretningsfonden (NextGenerationEU) | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
8. Pengepolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
8.1 Nationalbanken og pengene | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Pengenes funktion | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Danmarks Nationalbank | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Del 2 Uddybende spørgsmål.docx
description
8.2 Hvad er pengepolitik? | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Stram og lempelig pengepolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
8.3 Pengepolitiske instrumenter | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Nationalbankens udlånsrente | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
8.4 Pengepolitikken i Danmark | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Den aktuelle pengepolitik i Danmark | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
DRTV - Eksklusivt interview: Bankboss om danskernes økonomi
9. Valutapolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
9.1 Valutakursen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Valutakursudviklingen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
9.2 Hvad bestemmer valutakurserne? | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Valutaefterspørgsel og valutaudbud | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Hvad påvirker valutakurserne? – et par eksempler | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig?
9.3 Valutakurssystemer | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
9.4 Valutasamarbejdet i EU | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Euro-systemet | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
ERM2-samarbejdet | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
9.5 Valutapolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Devaluering og revaluering | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Devaluering – et priseksempel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Økonomiske konsekvenser af en devaluering | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Valutapolitikken i Danmark | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
10. Arbejdsmarkedspolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
10.1 Arbejdsmarkedspolitik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
10.2 Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Strukturel ledighed | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Arbejdsspørgsmål - Arbejdsmarkedspolitik.docx
description
10.3 Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger i fremtiden | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
10.4 Indkomstpolitik (lønpolitik) | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Indkomstpolitiske indgreb og den samfundsøkonomiske udvikling | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Indkomstpolitiske instrumenter | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Supplerende stof:
2025-08-12 Doughnut-modellen.pptx
description
Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år
193321_faellesdel_1a.xlsx
description
2025-08-21 Betalingsblancen.pptx
description
Synes du, at det er blevet dyrere at være dansker? Her er tallene, du måske ikke har hørt om. Og som kan rykke ved den opfattelse
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920
Fagforening kræver lavere moms på fødevarer, Jyllands-Posten d. 22.08.2025.pdf
description
Flere penge mellem hænderne med lavere elafgift, Jyllands-Posten d. 22.08.2025.pdf
description
Det økonomiske kredsløb - arbejdsopgaver.docx
description
Q a. A til kredsløbet.docx
description
Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
2025-08-26 BNP.pptx
description
Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (1:8)
BNP og prisindeks.xlsx
description
2025-09-02 Prisdannelse & Efterspørgsel, gruppeopgaver.docx
description
A dramatic of Adam Smith explaining Capitalism
The Invisible Hand - Full Video
De Radikale vil have mere aubergine i lasagnen: Det hakkede oksekød skal være endnu dyrere
Fokusspørgsmål til forberedelsen.docx
description
Har snydt gæster i 25 år: Kioskkartel afsløret på Himmelbjerget
2025-09-10 Indkomstfordeling.pptx
description
2026-09-16 Spørgsmål til arbejdsløshed.docx
description
Arbejdsløshed 2025-09-16.pptx
description
Finansministeriet livestreamer præsentationen af regeringens finanslovforslag 2026
2025-09-18 Typer af arbejdsløshed.pptx
description
Fokusspørgsmål.docx
description
8 arbejdsspørgsmål til upload i bræk.docx
description
2025-09-24 Finanspoliti & EU.pptx
description
John Maynard Keynes 1883.pdf
description
Fokusspørgsmål d. 19.09.2025, samf..docx
description
8 arbejdsspørgsmål til upload i bræk.docx (fra i forgårs)
description
Multiple choice spørgsmål til dagens tekst.docx
description
Og sådan ser det ud, når vi forlader lokalet!
2025-10-02 Stram & lempelig pengepolitik.pptx
description
Opgaver om pengepolitik .docx
description
8 spørgsmål til valutapolitik.docx
description
2025-10-07 Arbejdsopgaver til upload i feed back.docx
description
Dansk økonomi trodser ulmende europæisk krise..., Jyllands-Posten 6. oktober 2025.pdf
description
2025-10-08 Valutapolitik - opgaver til upload.docx
description
2025-10-23 Arbejdsmarkedspolitik.pptx
description
Kapitel 9: Skriv et notat | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kronen er svækket: Hvis det fortsætter, er der risiko for højere rente
🧾 Arbejdsspørgsmål.docx
description
€-kursen fra 2020
Køb og salg
Modelbesvarelse.docx
description
Famler i blinde – men USA sætter renten ned | Berlingske
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Internationale trusler, magt & dominans
Indhold
Kernestof:
4.4: Svage stater og borgerkrige | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
7.2 Case: Migration | Demokrati - globale og nationale udfordringer
Kap. 1: Hovedteorier i International Politik (IP) | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.1: Den klassiske realisme | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.2: Neorealismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.3: Liberalismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Liberalisme i IP
1.4: Konstruktivismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Kap. 2: Det internationale politiske system under forandring | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.5: De syv stormagters militære magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Gorm Rye Olsen, Udenrigspolitik Trump 2.0, Jyllands-Posten d. 21.11.2025.pdf
description
2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.9: Et nyt multipolært IP-system? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Kap. 3: USA, Kina, Rusland og Indien: Målsætninger og udenrigspolitik | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.1: USA: Stadig supermagt | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.2: Kina: Dragen flyver igen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.3: Rusland: Den tirrede bjørn | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
3.4: Indien: Tiger eller elefant? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2026-01-06 Putins strategi.pptx
description
Ole Wæver.docx
description
Kap. 4: Sikkerhed, krige og terror | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.1: Sikkerhed og trusler | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Analyse: Kreml er klar til kaos - og har et vagtsomt øje på Østersøen Hvad ser Putin i den strategiske kikkert i 2026?
Fokusspørgsmål til forberedelsen.docx
description
Gruppeopgaver til krige.docx
description
4.2: Krige | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.3: Hvorfor opstår krige? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Den prøjsiske krigsteoretiker
Supplerende stof:
De unge vælter regeringer som aldrig før - men på ét punkt falder de igennem gang på gang
ttps://www.dr.dk/drtv/soeg?q=Sudan
Arbejdsspørgsmål_Failed_States_og_GenZ.docx
description
Svage stater og borgerkrige.pdf
description
30 års migration afslører noget afgørende: Europa er blevet verdens vigtigste destination for migranter | Berlingske
Presset på Europa - gruppeopgaver.docx
description
Elevark.docx
description
Berlingske - 03-11-2025 Migration fra Mellemøsten.pdf
description
Klassisk realisme.docx
description
Polakkerne har før slået Rusland. De gør klar til næste slag
Polens sikkerhedspolitiske situation.docx
description
Jyllands-Posten 11. november 2025.pdf Apropos den skriftlige opgave, som halvdelen har skrevet.
description
Svarne på fokusspørgsmål.pptx
description
Fokusspørgsmål til forberedelsen.docx
description
Oprustningen og Ukraine-støtten skævvrider samfundet, af Susanne Possing, Poltitiken d. 10.11.2025.pdf
description
2025-11-17 Hegemoniaspirationer i Europa (2) (2).pptx
description
2025-11-17 Engelsk udenrigspolitik op gennem historien (3).docx Opgaver
description
2025-11-17 Dansk konstruktivisme.pptx
description
📊 Udvidet sammenligning af IP-teorier.pdf
description
2025-11-18 Gruppeopgaver 3aSA.docx
description
Fokusspørgsmål til kap 2.2.docx (og 2.3)
description
US-nøgletal 2019-2024.docx
description
2025-11-26 Stormagternes kapabiliteter.pptx
description
Politiken d. 24.04.2024
Elevark til gruppearbejde om Ryes kronik.docx
description
FACIT TIL ELEVARBEJDSARKET.docx
description
Sammenknytning af 13 Days og kronikken.docx
description
Kinas bløde magt er i bevægelse, Jyllands-Posten 2. december 2025.pdf
description
3aSA - Gruppeopgaver d. 3. december 2025.docx
description
Sammenknytning af 13 Days og kronikken.docx Chatbottens sammenligning af fremstillingen af Kennedy-administrationens håndtereing af Cuba-krisen og Trumps udenrigspolitik
description
Skærmbillede 2025-12-03 kl. 12.52.24.png
ANALYSE Har Trump brudt med Europa?
5 centrale punkter om det nye multipolære internationale system.docx
description
2025-12-11 USA som supermagt.pptx
description
Trump for fuld udblæsning
Skurketopmøde i Beijing.docx
description
Opgavepakke.docx
description
Gruppeinddeling
Kina - løsningsark.docx
description
Analyse: Det er ikke hver dag, Putin bruger fem timer, som han gjorde forleden. Det viser noget vigtigt om Ruslands prioriteter
Den tirrede bjørn.docx
description
India moon landing: Chandrayaan-3 makes history in space
India thinks it can be a Superpower
Sammenligning af Indien & Pakistan (ChatGPT).pdf
description
2025-12-17 Indien.pptx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Køn & Ligestilling
Indhold
Kernestof:
En ny bølge af feminisme er ved at sprede sig på højrefløjen i Europa
Kønsteorier I.docx Opgaver
description
Italien: Wer ist Giorgia Meloni? | Weltspiegel
1.7: Teorier om køn | KØN OG LIGESTILLING
Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier | KØN OG LIGESTILLING
Gruppeinddeleing
1.6 Hypoteser og kausalitet | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
Lektion 8 - statistisk usikkerhed
excel beregninger samfundsfag (1).docx
description
Intersektionalitet og kønsforskning | KØN OG LIGESTILLING
Fokusspørgsmål til forberedelsen.docx
description
Ligestilling
Arbejdsspørgsmål til det kønsopdelte arbejdsmarked (1).docx
description
Lige muligheder er ikke det samme som tvang, Jyllands-Posten d. 18.11.2024.pdf
description
Kapitel 2: Køn, arbejdsmarked og velfærd | KØN OG LIGESTILLING
2.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked | KØN OG LIGESTILLING
Historikken i det kønsopdelte arbejdsmarked.docx
description
Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked | KØN OG LIGESTILLING
Centrale begreber | KØN OG LIGESTILLING
Rollespil.docx
description
Gruppeinddeling.pdf
description
2026-01-30 Terminsopgave.pptx
description
2026-01-30 Køn & Løn.pptx
description
Beregning af konfidensinterval.xlsx
description
2.2: Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder | KØN OG LIGESTILLING
Barsel | KØN OG LIGESTILLING
2. sektion 31. januar 2026, Mange kvinder får ondt i maven.....pdf
description
Den feminine velfærdsstat.docx
description
2.4: Velfærd og køn | KØN OG LIGESTILLING
2026-03-19 Køn & Politik.pptx
description
Kapitel 3: Køn i politiske perspektiv | KØN OG LIGESTILLING
3.1: Politik, magt og demokrati | KØN OG LIGESTILLING
Spørgsmål til dagens lektie.dotx
description
K-formand om sexistisk snerydning: »Hold op noget bavl«
Join conversation
6 spørgsmål til medialisering.docx
description
3.3: Medier og diskurser | KØN OG LIGESTILLING
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
International økonomi, økon. vol. 2
Indhold
Kernestof:
Institutionel konkurrenceevne | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Lønudviklingen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Produktivitet | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
2026-02-25 Konkurrenceevne.pptx
description
14. Konkurrenceevne | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
14.1 Priskonkurrenceevnen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13. Teorier om handel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.1 De klassiske, liberale handelsteorier | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Adam Smiths teori om de absolutte fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
2026-03-03 De absolute og komparative fordele.pptx
description
David Ricardos teori om de relative fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Supplerende stof:
Målinger viser frit fald: »Det er som om, at de har siddet og ventet på det«
LIVE Danskerne skal til valg den 24. marts
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Ulighed & Udkant
Forløbet er tillæg til forløb om Udkantsdanmark i 1g i forbindelse med Camp Denmark og ekskursion til Kalundborg
Indhold
Kernestof:
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer, AE d. 22. november 2018 (2) (2) (2).pdf
description
8. Man bliver, hvad man... – om social mobilitet og social arv | Sociologisk set
8.1 Social arv | Sociologisk set
Social arv - opsamling i grupper.docx
description
8.4 Den teoretiske vinkel på social arv | Sociologisk set
6 spørgsmål til upload i bræk.docx
description
ae_den_ufaglaerte_mand_der_gik_paa_efterloen_doer_4_aar_foer_djoeferen_der_fortsatte_i_job.pdf
description
Arbejdsspørgsmål til upload i feedback.docx
description
Den næste generation_del2.zip
description
Nye tal afslører: Skatteyderne i Nordsjælland og København trækker »velfærdslæsset« i Danmark
klassesamfund.dk
2026-03-07 Bourdieu .pptx
description
Hot & Not - Det gode liv pptx.pptx
description
8.2 Social arv og uddannelse i Danmark | Sociologisk set
7.1 Klasseteori | Sociologisk set
7.2 Socialgruppeinddeling og social stratifikation | Sociologisk set
Fokusspørgsmål til upload.docx
description
Henrik Dahl om livsstilssegmenterne Luk samfundet op! 720p
ntStart.html
2026-04-14 Livsstilssegmenter.pptx
description
7.5 Livsstil – når uligheden er et spørgsmål om stil | Sociologisk set
2026-04-14 Klasse, lag, segmenter.pptx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Globalisering - økon. vol. 3
Indhold
Kernestof:
Globalisering af verdensøkonomien.docx
description
16. Globaliseringen af verdensøkonomien | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
16.1 Den globale handel får større betydning | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
16.3 Globale forsyningkæder – globalisering af vareproduktionen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Opsplitning af produktionen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
DRTV - Søg
Globaliseringens fordele og ulemper
description
Nigerian Oil and the Disappearing Money | Start Here
16.6 Globaliseringens forside | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
16.7 Globaliseringens bagside | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Øget afstand mellem rige og fattige lande | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Øgede sociale forskelle i ilandene | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
De transnationale selskaber uden for demokratisk kontrol | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Globalisering - Sammenfatning .pptx
description
FDI - Vietnam & Nigeria.dot
description
U-landen i verdensøkonomine og Rodriks trilemma.docx
description
Dani Rodrik: Globalisation - the trade-offs
Rodriks trilemma
Teknologisk sofistikation
16.10 Rodriks trilemma | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
15.4 Eksport, ulande og teknologisk niveau | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Opdeling af eksport efter teknologisk niveau | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Sådan ser der ud, når vi forlader D22!!!!!!
Kapitel 4: Sociologiske samtidsdiagnoser | SOCIOLOGIBOGEN
Ulovligt fravær deler Danmarkskortet i to farver. Den ene del af landet er »blodrød«
Flere børn bliver væk fra skolen, Politiken, 1. sektion 28. april 2026.pdf
description
Renée Toft Simonsen: Angst tog livet af karrieren - 21Søndag
Udbudssiden som økonomiens omdrejningspunkt | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
18.5 Keynesianisme kontra neoliberalisme - pendulet svinger | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Gruppeinddeling
2026-04-28 Keynes, monetaristerne og doughnuts.pptx
description
Spørgsma_l 1.pdf
description
Mundtlig eksamen | DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG
2026-05-06 Velfærdsstaten.pptx Udfyldes som gruppeopgave (Viktor; Biber; Sebastian)
description
12. Velfærdsstaten | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
12.1 Velfærdsmodeller | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Den skandinaviske velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
De andre velfærdsmodeller.docx- Opgaver
description
Den tyske arbejdsmarkeds - og velfærdsmodel.docx
description
2026-05-06 Velfærdsstaten.pptx
description
Den centraleuropæiske velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Den liberale velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
DRTV - TVA: Voldsom kritik af politiet
2026-05-12 Velfærdsstatens udfordringer.pptx
description
Vejledende opgavesæt 1, del 2, F,B.zip
description
Kritik af den danske velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Globaliseringen, EU og velfærdsstaten | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Vejledende opgavesæt 2, del 2.zip
description
Ordbog over det danske Sprog — ordnet.dk
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58861280334", "T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58861280334", "H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58861280334" }