Holdet E2023/2024 ps/3 stx VF - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Karin Kleisdorff Hougaard
Hold E2023/2024 ps/3 stx VF (E 2+3g ps/3 stx VF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til psykologi
Titel 2 Udvikling og livsforløb
Titel 3 Læring og kognition
Titel 4 Ung i det senmoderne samfund
Titel 5 Udfordringer i hverdagen
Titel 6 Ondskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til psykologi

Eleverne har fået introduktion til psykologifaget og har arbejdet med videnskabelige metoder. Vi har arbejdet med psykologiske problemstillinger, aktuelt stof, faglige mål og de videnskabelige metoder (observation, eksperiment, spørgeskema, interview, analyse)

Eleverne har fået kendskab til de fem forskellige videnskabelige metoder (Observation, Eksperiment, Spørgeskema, Interview, Analyse) og har set/arbejdet med eksempler på hvordan det kan se ud.

Faglige mål:
- huske, forstå og forklare psykologiske begreber
- identificere og formulere en psykologisk problemstilling
- identificere forskellige videnskabelige metoder
- identificere kvantitative og kvalitative data

Kernestof: Psyk C grundbogen (systime, Frydenlund 2026)

Kapitel 1: Sådan arbejder man i psykologi på C-niveau
1.1 Psykologifagets identitet og mål
1.2 Indhold i faget
1.3 Arbejdet med psykologisk viden i forhold til aktuelt stof
1.4 Kompleksitetsniveauer i arbejdet med problemstillinger

Kapitel 2: Psykologiens videnskabelige metode
2.1 Psykologifagets indhold: begreber, modeller, teorier og undersøgelser
2.2 De grundlæggende videnskabelige metoder
2.3 Forskellige måder at bruge metoderne på
2.4 Om kritiske vurderinger af psykologiske undersøgelser – validitet, reliabilitet og forstyrrende faktorer
2.5 Om brud på etiske retningslinjer i psykologisk forskning
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udvikling og livsforløb

Vi har arbejdet med teamet: Udvikling og livsforløb.
Under dette tema har vi arbejdet med børns udvikling. Vi har fokuseret meget på de tidlige barndomsår og teenagerår, tilknytning og arv vs miljø.

Faglige mål:
- Identificere og formulere psykologiske problemstillinger, der er relevante i forhold til det aktuelle stof og det gennemgåede tema
- Anvende forskellige teorier og undersøgelser til at belyse problemstillingen ud fra gennemgået perspektiver såsom: arv, miljø, opvækst og tilknytning
- Forklare menneskets udvikling ud fra både biologiske, sociale og kulturelle perspektiver
- Analysere og diskutere menneskelig adfærd, relationer og identitetsdannelse
- Perspektivere psykologiske problemstillinger til samfundsmæssige forhold

Kernestof: Psyk C grundbogen (systime, Frydenlund 2026), Fra celle til selfie (systime, Columbus 2026) og Psykologiens veje (systime, 2018)

Kapitel 3: (Frydenlund 2026)
3.1 Hvad er udvikling psykologisk set?
3.1.1 Den dynamiske systemteori
3.1.2 Systemniveauerne
3.2 Biologi, evolution og genetik
3.2.1 Evolutionspsykologien og nedarvede adfærdsmønstre
3.2.2 Genetik og personlighed
3.2.3 Femfaktormodellen - OCEAN
3.2.4 Epigenetikken og miljøets indflydelse på vores gener
3.3 De nære relationer i barndommen
3.3.1 Tilknytning
3.3.2 Tilknytningsmønstre
3.3.3 Daniel Sterns teori om forældre-barn-interaktioner
3.3.4 Ansigtsduetter og tidlig kommunikation
3.5 Gruppetilhørsforhold og venskaber
3.5.1 Social identitetsteori
3.5.3 Sociale relationer og kønsforskelle
3.6 Samfundsmæssige tendenser og værdimæssig påvirkning
3.6.1 Geert Hofstedes teori om kulturelle dimensioner
3.6.2 En samfundstendens til selvudvikling
3.6.3 Mekanismerne i påvirkningen fra samfund og kultur
3.6.4 Social-kognitiv læringsteori og indflydelsen fra rollemodeller


Kapitel 2 og 6: (Columbus 2026)
2.17: Hjernens udvikling
2.18: Teenageres hjerne og pandelapperne
2.3: Donald W. Winnicott
2.4: John Bowlby og Mary Ainsworth
2.2: René Spitz
2.8: Konsekvenser af omsorgssvigt
6.5: Imitation og rollemodelindlæring (Bandura)


Kapitel 6, 8 og 9: (systime, 2018)
Daniel Sterns teori
John Bowlby og Mary Ainswort
Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt
Social indlæringsteori
Social-kognitiv læringsteori


Empiri:
Case analyse: 14-årige Camilla bliver mobbet på nettet (Frydenlund 2026)
Case analyse: Anne, et år (Frydenlund 2026)
Case analyse: Jenny, 3 måneder (Frydenlund 2026)
Case analyse: Ayah på 9 måneder (powerpoint)
Case analyse: ”Vi er ligesom søstre, ik’’ (Frydenlund 2026)
Case analyse: Stine er født med træk fra mænd og kvinder (Frydenlund 2026)


Supplerende stof:
Tvillingestudier (Frydenlund 2026)
Personlighedstest - link: tps://www.idrlabs.com/dk/femfaktor-personlighedstest/test.php
Video - nature vs. nurture - link: https://www.youtube.com/watch?v=k50yMwEOWGU
Video - hjernens udvikling - link: https://www.youtube.com/watch?v=R0fiu2S0_3M
Video - teenagerhjernen - link: https://www.youtube.com/shorts/XeRVR1v0otw
Video - tilknytning - link: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&list=PLTMCgZbBD535u2SYrJqT7JFIyJbbwvyH7&index=1
Tilknytningstest: https://www.glads.dk/tilknytningsm%C3%B8nstre-test/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Læring og kognition

Vi har arbejdet med temaet: Læring og kognition.
Under dette tema har vi arbejdet med hvordan vores opmærksomhed og hukommelse fungerer, og hvilke faktorer der understøtter læring og motivation hos børn og voksne.


Faglige mål:
- formulere psykologiske problemstillinger i aktuelt stof
- huske, forstå og forklare psykologisk viden
- anvende psykologiske begreber fra forskellige perspektiver på cases og undersøgelser


Kernestof: Psyk C grundbogen (systime, Frydenlund 2026), Fra celle til selfie (systime, Columbus 2026) og Psykologiens veje (systime, 2018)

Kapitel 4: (Frydenlund 2026)
4.1 Læring og de kognitive processer
4.2 Opmærksomheden
4.2.1 Opmærksomheden i en digitaliseret verden
4.3 Hukommelsen
4.3.1 En model over hukommelsessystemet
4.3.2 Sansehukommelsen
4.3.3 Arbejdshukommelsen
4.3.4 Kan arbejdshukommelsen forbedres?
4.3.5 Langtidshukommelsen
4.4 Motivation og læring
4.4.1 Kontekstafhængig motivation
4.5 Tænkning og forståelse
4.6 Kulturelle forskelle i kognition

Kapitel 11 og 12: (systime, 2018)
Perception
Top-down og bottom up processer
Tænkningens udvikling
Piaget
Lev Vygotsky
Den kognitive terapi
Den metakognitive terapi

Kapitel 5 og 6: (Columbus 2026
5.15: Prolonged Exposure Therapy
6.7: Kognitiv psykologi
6.8: Kognitiv dissonans
6.10: Kognitiv terapi
6.11: Kognitiv adfærdsterapi

Empiri:
Caseanalyse (udleveret i word-format)

Supplerende stof:
Video - opmærksomhed - link: https://www.youtube.com/watch?v=vJG698U2Mvo
Øvelse: https://kreativpsykologi.systime.dk/?id=203#c799
Øvelse: kognitiv dissonans klasse depat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ung i det senmoderne samfund

Vi har arbejdet med teamet: Ung i det senmoderne samfund
Under dette tema har vi arbejdet med diverse udfordringer der kan opstå ved unges identitetsarbejde og hvordan køn, sociale medier og samfundet kan påvirke unges identitetsdannelse.

Faglige mål:
- huske, forstå og gøre rede for psykologiske begreber
- identificere og besvare en psykologisk problemstilling
- forklare hvordan individet påvirkes af samfund, kultur og sociale relationer
- analysere unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund
- anvende psykologiske teorier (og begreber) på cases, artikler og empirisk materiale
- diskutere konsekvenser af sociale medier, præstationskultur og konkurrencestat
- forstå sammenhængen mellem identitet, køn, sociale arenaer og mistrivsel


Kernestof: Psyk C grundbogen (systime, Frydenlund 2026), Fra celle til selfie (systime, Columbus 2026) og Psykologiens veje (systime, 2018)

Kapitel 5: (Frydenlund 2026)
5.1 Ungdommen som livsperiode
5.2.1 Anthony Giddens om identitetsprojektet i det senmoderne samfund
5.2.2 Arenaer og selvet som et refleksivt projekt
5.2.3 Narrativer – historier om os selv
5.2.4 Kenneth Gergen om identiteten som et relationelt fænomen
5.2.5 Identitet som sam-handling
5.2.6 En grafisk illustration af Gergens syn på identiteten
5.2.7 Giddens og Gergen og tilrettelæggelsen af vores liv
5.2.8 Identitetsskabelse og sociale medier
5.2.10 Kønsidentitet og kønsroller


Kapitel 2 og 4: (Columbus 2026)
2.6: Kønsidentitet og kønsroller
4.2: Anthony Giddens: Refleksiv selvidentitet
4.3: Kenneth Gergen: Det multiple selv
4.4: Ulrick Beck og Renata Salecl
4.5: Rasmus Willig: Skærpet individuel konkurrence
4.7: Øget selvoptagethed


Kapitel 19: (Systime, 2918)
Krop, køn og identitet
Sociale arenaer, roller og identitet
Den narcissistiske ungdom
Selvrealisering, ansvarspres og mistrivsel
Unge i konkurrencestaten
Tre socialkarakterer


Empiri:
Case analyse: ”Jeg har fundet ud af, at jeg overhovedet ikke er karrieremenneske” (Frydenlund 2026)
Case analyse: Lægen sagde, jeg havde en svær depression, men jeg havde bare en dårlig dag (Frydenlund 2026)
Klassediskussion on kønsidentitet og kønsroller
Artikel analyse: https://www.information.dk/debat/2014/10/unge-opdrages-modstaa-presset-konkurrencestaten
Analyse af bilagsmateriale: https://www.information.dk/debat/2019/04/studievejleder-stoet-unge-stedet-presse-traeffe-forhastede-valg
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-dropper-studerende-ud/


Supplerende stof:
The Social Dilemma (amerikansk dokudramafilm fra 2020)
Religion og identitet: https://www.dr.dk/nyheder/indland/omdiskuterede-bederum-er-lukket-nu-vil-studerende-demonstrere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Udfordringer i hverdagen

Vi har arbejdet med teamet: Udfordringer i hverdagen
Under dette tema har vi arbejdet med stress og coping.


Faglige mål:
- huske, forstå og gøre rede for psykologiske begreber
- analysere (sætte begreber på) en case og en undersøgelse
- identificere og besvare en psykologisk problemstilling
- forholde dig kritisk til teori og empiri
- kende forskellen mellem de to stressformer og hvad der forårsager dem


Kernestof: Psyk C grundbogen (systime, Frydenlund 2026), Fra celle til selfie (systime, Columbus 2026) og Psykologiens veje (systime, 2018)

Kapitel 5: (Frydenlund 2026)
5.5.1 Akut stress
5.5.2 Kronisk stress
5.5.3 Konsekvenser af kronisk stress
5.5.5 Faktorer, der kan skabe kronisk stress
5.5.6 De individuelle forskelle i modtagelighed for stress
5.5.7 Håndtering af stress


Kapitel 23: (Systime, 2018)
Akut og kronisk stress
Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer
Fra industriarbejde til service- og vidensarbejde
Coping


Kapitel 3: (Columbus, 2026)
3.10: Stress
Langvarig stress og grunde til stress


Empiri:
Case analyse: "Jeg gik ned med stress som 22-årig" (Frydenlund 2026)
Case analyse: Lider jeg af stress? (Columbus 2026)
Undersøgelse: Undersøgelse om sammenhængen mellem stressniveau og oplevelse af sammenhæng (OAS)


Supplerende stof:
Coping strategier (Maladaptive daydreaming og Going silent)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ondskab

Vi har arbejdet med teamet: Ondskab
Under dette tema har vi dykket ned i hvad ondskab er, hvordan det kan se ud og hvad der kan forårsage ondskab.

Faglige mål:
- forklare hvordan sociale, kulturelle og personlige faktorer kan føre til ondskab
- analysere fordomme, stereotyper og diskrimination
- forstå betydningen af empati, moral og opvækst
- anvende psykologiske teorier på cases og aktuelle problemstillinger
- diskutere menneskets ansvar i forhold til ondskab og vold
- perspektivere psykologiske problemstillinger til samfund og historie
- bruge fagbegreber korrekt i analyser og diskussioner

Kernestof: Psyk C grundbogen (systime, Frydenlund 2026), Fra celle til selfie (systime, Columbus 2026) og Psykologiens veje (systime, 2018)

Kapitel 6: (Frydenlund 2026)
6.1 Menneskets skyggesider
6.2 Stereotyper, fordomme og diskrimination
6.3 Kilderne til vores fordomme og konsekvenserne af dem
6.10 Er der tale om ondskab?
6.10.1 Lars Svendsens ondskabskategorier
6.10.2 Fire former for moralsk ondskab


Kapitel 24: (Systime, 2018)
24. Ondskab
Opvækstens betydning
Fravær af empati


Kapitel 5: (Colombus, 2016)
5.7: Ondskab


Empiri:
Ekskursion til politimuseet (omhandlende ondskab)
Case analyse: ’Jeg fik ordre til det’ (Frydenlund 2026)
Artikel analyse: https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler/tema-kampen-erstatning-boernepsykologen-boerns-vold-er-et-udtryk-afmagt


Supplerende stof:
Diskussion om Epstein Island
Pensumsfremlæggelser - i kan finde alle jeres PowerPoints inde på Teams
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer