Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Gjermandsen, Lise Juel Jensen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden - EKSAMEN
Titel 2 Fra enevælde mod demokrati
Titel 3 PT1: Danmark i 1800-tallet
Titel 4 DHO
Titel 5 Romerriget - EKSAMEN
Titel 6 Israel-Palæstina - EKSAMEN
Titel 7 Skibe, sukker, slaver - EKSAMEN
Titel 8 Kina - fra kejserrige til kommunisme - EKSAMEN
Titel 9 Kina (fortsat) - EKSAMEN
Titel 10 Danmarks besættelse - EKSAMEN
Titel 11 Vejen til Holocaust - EKSAMEN
Titel 12 Kronologi, repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden - EKSAMEN

I det første historieforløb stifter eleverne bekendtskab med en afgørende periode i Danmarkshistorien. Fokuspunkter er årsager til vikingetiden, vikingetidens samfund, ekspansion og vikingetogter, religion, kongemagt og statsdannelse samt periodens betydning i eftertiden.

Eleverne bliver introduceret til historisk metode og videnskab i arbejdet med kildekritisk analyse, historiebevidsthed og historiebrug og periodisering.
Eleverne øver sig desuden i historieformidling, idet de producerer deres egne podcasts om vikingetidens samfund.

Kernestof i fokus:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Frederiksen, Peter: "Vores Danmarkshistorie". Columbus 2021.
Artikler fra antologi: "Vinkler på Vikingetiden". Nationalmuseet 2013.
Videoer fra Nationalmuseet på Youtube: "Trosskiftet- da vikingerne blev kristne" og "Vikingetiden - vikingerne og deres verden"
Dokumentar: "Historien om Danmark: Vikingetiden". DR 2017.
Artikel: "Forskeren der opfandt vikingetiden" af Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad 21.9.2018

Kilder fra "Vores Danmarkshistorie"
Danelagen-traktaten
Vikingernes belejring af Paris
Brev til klosteret på Lindisfarne
Svend Tveskægs erobring af England
Poppos jernbyrd
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Ofringer med slavegjorte (i matrixgrupper)
En arabisk købmands beretning om Hedeby (Ibrahim Ibn Yakub)

Andre kilder:
Plakater: "Vågn op og stem for Danmark" Hhv. plakat fra folkeafstemningen i 1920 og fra Dansk Folkepartis Ungdom 2020.
Kvinder på runestenene

Omfang: ca. 10 % af det samlede stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra enevælde mod demokrati

Miniforløb om Danmarkshistorien fra enevælde og på vejen hen mod et demokrati og grundlovens indførelse.

Fokus:
- indførelsen af enevælden
- enevældens konger
- oplysningstid og oplysningstidens tænkere
- oplyst enevælde
- landboreformerne
- den florissante handelsperiode
- Danmark og stormagterne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 PT1: Danmark i 1800-tallet

Selve PT1- forløbet fokuserer på 1800-tallets samfundsmæssige forandringer, som sammen med de litteraturhistoriske udviklinger i samme periode er det overordnede emne for DHO’en.

Som forberedelse til opgaven arbejder eleverne mere intensivt med den kildekritiske metode, både i form af mundtlige og skriftlige øvelser.

Forløbet er struktureret ud fra de tre hovedemner, som eleverne kan vælge imellem, når de skal lave deres DHO:
- Levevilkår på landet
- Klassekamp
- Kvinders forhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Romerriget - EKSAMEN

I forløbet undersøger vi, hvordan det var muligt for bystaten Rom at udvikle sig til et imperium, som dækkede hele Middelhavsområdet.
Vi læser om krigene og de interne magtkampe og om, hvordan det romerske samfund var organiseret og ændrede sig politisk.
Vi arbejder også med de sociale og økonomiske levevilkår, herunder familiestrukturer og slaveri. Til slut forsøger vi at svare på, hvorfor det store og magtfulde Romerrige gik til grunde og taler om historiebrug i forbindelse med Romerrigets efterliv gennem historien. Forløbet lægger særlig vægt på kildelæsning og kildekritisk analyse.

Temaer:
- Grundlæggelse og myter
- Fra bystat til imperium: Årsager til Roms ekspansion
- Republikkens samfund: politik, klient-systemet, sociale vilkår
- Cæsar
- Augustus og (selv)iscenesættelsen
- Dagligliv i Rom: familie, moral, kønsroller og religion
- Slaveri
- Romerrigets fald, årsagsforklaringer
- Romerriget i eftertiden

Kernestof i fokus:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Steg, Kristian Jepsen: På sporet af romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015

Kilder fra "På sporet af Romerriget":
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus, s. 34-37
C. Julius Cæsar: Gallerkrigen, s. 44
C. Julius Cæsar: Borgerkrigen, s. 45
Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76-77), s. 45-46
Sveton: Drabet på Cæsar (Divus Julius 82), s. 46-47
Plinius den Yngre: Anbefaling af en ung mand, s. 87-88
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, s. 75-76
Michale Rostovtzeff: Roms historie (1926), s. 76-78
Leo Hjortsø og Erling Bjøll: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (1983), s.78-79

Andre kilder:
Ploybius om romerne og karthagenerne
Augustus og senatet fra Sueton: De vita Caesarum, 121 e.v.t.
I: Bay, Aase, Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t, Gyldendal, 1971.
Plinius den Yngre, om sin hustru. Brev 19, 4. bog
Columella: De re rustica (i uddrag). Oversat af Jens Erik Skydsgaard) I: Carlsen, Jesper Romerriget. Systime, 2001
Citat af Mussolini om fascisme (1932). I: Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie + andre små eksempler på historiebrug.

Omfang: ca. 15% af det samlede stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Israel-Palæstina - EKSAMEN

I lyset af den aktuelle Gaza-krig skal forløbet skabe overblik over Israels historie og de konflikter, som ønsket om en jødiskstat har medført, i perioden ca. 1890 - 2025.

Fokuspunkter:
- Zionismen, dens opståen og ønsket om en jødisk stat.
- Mandatområdet Palæstina og Storbritanniens rolle
- Oprettelsen af staten Israel
- 3 krige (1948: uafhængighedskrigen, 1967: Seksdageskrigen, 1973: Yom Kippurkrigen).
- Frihedskamp og terror, PLO
- Intifada (kort) og fredsprocesser (Osloaftalerne).
- bosættere (kort)
- kort diskussion af den aktuelle politiske indenrigspolitiske situation og status på krigen i begyndelsen af 2025.
- muligheder for varig fred

Materiale:
Dokumentar: Frihedskamp eller terrorisme, del 3 (om PLO) - på CFU.
Dokumentar: Indefra med Anders Agger: Israel. DR 2013
Dokumentar: Jerusalem - kampen om den hellige by. DR 2021

Grundbog: Israel 1948-2015. David Jano, Frydenlund 2015

Aljazeera: Israel-Gaza war in maps and charts: https://www.aljazeera.com/news/longform/2023/10/9/israel-hamas-war-in-maps-and-charts-live-tracker

Kilder:
Tabel over jødisk immigration 1922-1944
Diverse kort før og efter oprettelsen af staten Israel
Proklamation af Israels oprettelse 1948 - Uafhængighedserklæringen
FN's Sikkerhedsråd, Resolution 242, 1967
"Seksdageskrigen - Israels dyrekøbte sejr" af Louise Stigsgaard i Berlingske Tidende 3/6 -
2007.
PLOs Nationalcharter, juli 1968

Som del af eksamensøvelse:
Chaim Weizmann om Balfour-erklæringen, 1917
"Israel skal stoppe de ulovlige bosættelser", FN-forbundets bestyrelse, den 12. december 2013
Foto: Titusinder palæstinensere krydser israelske checkpoints for at bede under Ramadan. Fra Activestills 18 juni 2016.

Omfang: ca. 10 % af det samlede stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skibe, sukker, slaver - EKSAMEN

I dette forløb arbejder vi med Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel. I forløbet undersøger vi livsvilkårene for slaver og danske udsendinge i Afrika og Vestindien. Vi har fokus på:

- De danske handelsforter på Guldkysten
- Køb og salg af slaver på Guldkysten
- Forholdene under slaveoverfarterne.
- Danmarks anskaffelse af tre øer i Vestindien.
- Produktionen på de Dansk-Vestindiske øer.
- Forholdene for slaver og udsendte på øerne og relationer mellem disse.
- Lovgivning om slaveri.
- Salget af øerne.
- Undskyldningsdebatten

Materiale:

Grundbog: Rostgaard Marianne og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie. Gyldendal 2010. S. 57-71, 85-102

Artikel: Fra Dansk Guinea til Dansk Vestindien, Weekendavisen 7.8.2020

Den danske slavehandel ca. 1660-1848 (Danmarkshistorien.dk) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel/
Miniforedrag: Kolonihistorie. Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-kolonihistorie

Dokumentar: Slavenation Danmark, afsnit 1, DR 2017.

Kilder fra "Kulturmøder":
- Den danske slavehandels omfang (kilde 1, 2, 3 s. 72-73)
- Livet på Guldkystens forter (Kilde 4, 6, 7 s. 73-77)
- Synet på slaverne: Gruppearbejde med forskellige kilder i matrixgrupper (Kilde 1, 5, 6, 7, 8 s. 104-109)

Andre kilder:
- Ludvig Ferdinand Rømers beskrivelse af Fort Christiansborg,
1760
- Paul Isert om oprøret på slaveskibet Christiansborg (1787)
- Uddrag af Olaudah Equianos beretning 1789
- Artikel: Enhedslisten vil have mindeplade ved Peter von Scholtens grav fjernet. Kulturmonitor, 2.6.2021
- Artikel: Slavehandel har også danske monumenter. Kristeligt Dagblad 10.6.2020

Omfang: ca. 15 % af det samlede stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina - fra kejserrige til kommunisme - EKSAMEN

Forløbet dækker over perioden ca. 1850 og frem til i dag. Hovedfokus ligger på perioden lige omkring 1948 og frem til Maos død med tråde frem og tilbage i tid.
I forløbet har vi arbejdet med nedenstående nedslag:
- Styret i kejsertiden under det sidste Qing dynasti
- Borgerkrigen og den lange march
- Det store spring fremad
- Kulturrevolutionen
- Styret efter Maos død og økonomiens frisættelse
Eleverne har opnået indsigt i de historiske betingelser, som leder Kina frem til kommunisme, Kinas store forandring under Deng Xiaoping samt Kina som ny supermagt. I forløbet har eleverne, udover kildekritik, arbejdet med diskursanalyse.
Grundbog:
Holm Mette: Kina – Fra kejserdømme til kommunisme. Frydenlund (2. udgave) s. 47-65, 73-88,


Kilder:
Beretning fra Den lange march af Yang Chenwu.
https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-21/

Mao Zedongs beskrivelse af Folkerepublikken Kina.

En beretning om deltagelse i kurlturrevolutionen fra BBC.
https://www.youtube.com/watch?v=sXAOTjNheVg

Supplerende materiale:
Youtubefilm: Mao's Little Red Book

What happened on Tiananmen Square 1989 - BBC
https://www.youtube.com/watch?v=S3RzKKfNkTk

Omfang ca. 15 af det samlede faglige stof

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Danmarks besættelse - EKSAMEN

Danmarks besættelse 1940-1945
Forløbets fokus er at forstå de danske politikeres dilemma i perioden fra besættelsen og frem til regeringens opløsning i 1943 samt perioden frem til befrielsen under Scavenius. Forløbet har også haft fokus på hverdagen og afsluttes med, hvordan vi i dag ser på perioden med fokus på "historiebrug".

- Forskellige holdninger til Nazityskland
- Hverdagen under besættelsen
- Modstand
- Samarbejdspolitikkens sammenbrud

Forløbet tager udgangspunkt i Historieportalens materiale:
- Danmark, Tyskland og Europa
- Samarbejdspolitikken
- Hverdagen under besættelsen (rationering, dansk/tysk samkvem, mørklægning og censur)
- Samarbejdspolitikkens sammenbrud
- Befrielsen

Grundbogsmateriale fra Historieportalen:
- Kapitel 1 - Danmark, Tyskland og Europa
- Samarbejdspolitikken
- Hverdagen under besættelsen
- Samarbejdspoltikkens sammenbrud
- Befrielsen

Supplerende materiale:
- DR2 - D. 9. april 1940
- Dilemmaspillet
- Tidslinje - (Danmark på film)
- Sådan boede og levede danskerne under besættelsen (bolius.dk)
- Om Eric Scavenius - lex.dk
- Kampen om historien (DRTV) - Var Scavenius landsforræder?



Kilder:
- Oprop (rigsarkivet)
- Frits Clausen om kampen mod systemet
- Statsminister Stauning om forholdet til Tyskland (tale i Folketinget 4/6 1940)
- John Christmas Møller (radiotale ved Statsradiofoniens Grundlovsfest d. 5/6 1940)
- Vilhelm Buhls antisabotagetale d. 2/9 1942
- John Christmas Møllers radiotale fra BBC London d. 6/9 1942
- Tillæg til Straffeloven (1945)
- Frihedsbudskabet 4. maj 1945 (BBC)Anders Fogh Rasmussens tale på 60 årsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud (29. august 2003)


Omfang ca. 15 % af det samlede stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Vejen til Holocaust - EKSAMEN

I forløbet arbejder vi med Hitlers vej til magten fra fredsslutningen efter 1. Verdenskrig og frem mod Holocaust.

Fokuspunkter:

- Versaillestraktatens betydning for Hitlers vej til magten.
- Centrale forhold i mellemkrigstiden.
- NSDAP og Hitler
- Nazisternes ideologi.
- propaganda
- nazisternes magtovertagelse
- jødeforfølgelsens faser
- Holocaust
- folkedrab (perspektivering)
- retsopgøret


Materiale:
Grundbog:
Frederiksen Peter: "Det tredje Rige". Systime 1998. S. 15-18, 21-28, 29-35, 37-43, 45-53, 64-79, 109-111, 119-122.

Internetsider:
Propagandaens fjendebilleder fra Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder
Holocaust uddannelse: http://www.holocaust-uddannelse.dk/emner.asp (Forskellige temaer under gruppearbejde om jødeforfølgelse og Holocaust).

Kilder fra Frederiksen: Det tredje Rige:
Erich Ludendorffs erindringer (uddrag af kilden) s. 127-130
Partiprogrammet "De 25 punkter", s. 133-135
Hitler om det "Nationale" og "Sociale" s. 135
Nazismens fremvækst (sociologisk undersøgelse fra begyndelsen af 1960'erne), s. 142-144

Andre kilder:
nazistiske propagandaplakater:
https://folkedrab.dk/files/media/images/folkedrab/holocaust/foer_holocaust/49815_propaganda_slide_which_contrasts_a_person_of_mixed_race_at_the_left_with_a_healthy_aryan_youth_at_the_right_c_ushmm.jpg
https://www.dhm.de/lemo/bestand/objekt/96003766
https://www.akg-images.com/archive/Propagandaplakat---Wirtschaft---Nationalsozialismus---NSDAP---Hakenkreuzfahne-2UMEBMPXQ78W.html
https://encyclopedia.ushmm.org/content/de/photo/nazi-anti-jewish-propaganda

I gruppearbejde om jødeforfølgelse og Holocaust: I grupper har klassen arbejdet med og præsenteret forskellige temaer under overemnet. Alle kilder findes i arbejdsark på Lectio.

Dokumentar: Hitlers vej til magten (del 2: føreren)
Kernestof:
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder

Omfang: ca. 20 % af det samlede faglige stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer