Holdet 2q ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Birgit Svane Hansted
Hold 2025 ps/2q (2q ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den udfordrede hjerne
Titel 2 Institutioner fra helvede
Titel 3 Mennesket i gruppen - gruppen i mennesket

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den udfordrede hjerne

I dette forløb arbejder vi med hjernen og dens centrale funktioner. Vi får indsigt i hjernens opbygning med særligt fokus på frontallapperne, emotionelle hjerne, amygdala og hippocampus. Derudover undersøger vi hjernens belønningssystem og dopamins betydning for motivation, lyst og risikoen for afhængighed.

Vi undersøger i den forbindelse digitale platforme som TikTok og diskuterer, hvordan belønningsmekanismer bidrager til at fastholde opmærksomhed og påvirke adfærd.

Vi arbejder også med behavioristiske teorier om læring, herunder klassisk og operant betingning, og ser på, hvordan adfærd formes gennem belønning og straf. I den forbindelse introduceres adfærdsterapi som en metode til at ændre uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.

Endelig sætter vi fokus på opmærksomhed og koncentration i en moderne kontekst præget af mange stimuli, søvnunderskud og sociale krav. Vi arbejder med begrebet selektiv opmærksomhed og diskuterer, hvordan livsstilsfaktorer kan påvirke vores kognitive funktioner.

Forløbet giver en samlet forståelse af, hvordan hjernen fungerer, og hvordan den påvirkes af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Der skabes en kobling mellem neuropsykologi, læringsteori og aktuelle problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Institutioner fra helvede

I dette forløb arbejder vi med kernestof inden for udviklingspsykologi, herunder menneskets udvikling fra barn til voksen, tilknytning og identitetsdannelse. Forløbet har fokus på, hvordan individets udvikling formes i samspil med sociale relationer og samfundsmæssige rammer gennem forskellige livsfaser.

Undervisningen er tematiseret omkring menneskets møde med forskellige sociale institutioner og livsarenaer i et livsforløbsperspektiv, herunder daginstitution, skole, ungdomsuddannelse, arbejdsmarked og familieliv. Disse institutioner analyseres i forhold til deres betydning for socialisering, personlig udvikling og identitetsdannelse.

Som gennemgående teoretisk ramme anvendes Erik H. Eriksons teori om de psykosociale udviklingsfaser, til at forstå udviklingsmæssige kriser og identitetsprocesser gennem livet.

Forløbet inddrager centrale teorier om tidlig udvikling og tilknytning, herunder Daniel Sterns teori om spædbarnets selvudvikling samt John Bowlby og Mary Ainsworths tilknytningsteori. Endvidere anvendes Kari Killens perspektiver på omsorgssvigt til at belyse betydningen af tidlige relationer for barnets udvikling.

I arbejdet med familiens betydning for barnets udvikling har eleverne arbejdet med Diana Baumrinds teori om opdragelsesstile.

Forløbet inddrager også perspektiver fra socialpsykologi og kulturpsykologi i arbejdet med ungdom, identitet og samfundsforhold gennem Thomas Ziehes analyser af ungdomskultur samt Hartmut Rosas teori om social acceleration. Endvidere bruges Henrik Høgh-Olesens teori om personlighedstyper og optimalt stimulationsniveau.

Forløbet berører samtidig temaer inden for stress og trivsel, med Richard Lazarus’ teori om stress og Aaron Antonovskys perspektiv og begrebet oplevelse af sammenhæng samt Martin Seligmans indlærte hjælpeløshed.

Gennem forløbet skal eleverne arbejde med at anvende psykologiske begreber og teorier til at analysere menneskers udvikling, identitetsdannelse og trivsel i et samspil mellem individ, omverden og institutioner fra helvede!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mennesket i gruppen - gruppen i mennesket

Dette forløb tager afsæt i det man ville betegne som socialpsykologien. Denne psykologiske disciplin er en krydsning mellem psykologi (studiet af individet) og sociologi (studiet af samfundet). Socialpsykologien søger svar på hvordan mennesker i deres sociale netværk, miljøer og grupper både påvirker og påvirkes af hinanden. Vi skal sammen undersøge, hvorfor vi handler anderledes når vi er i fællesskabet end når vi er alene? Måske laver jeg et lille eksperiment med jer som gruppe. Vi skal først og fremmest forstå, hvad en gruppe er. Hvordan og hvorfor opstår den, og hvad betyder det, at vi får en ‘rolle’ når vi indgår i en gruppe? Hvorfor siger man at mennesket er et flokdyr og i så fald, hvad kan flokken få os til at gøre? Med hvilke psykologiske begreber kan vi forklare hvorfor det enkelte menneske kan overskride egne grænser, blot for en plads i gruppen? Som vi bevæger os frem i forløbet får vi mere og mere begreb om hvilken effekt gruppen kan få for individets oplevede handlemuligheder, og teoretikere som Philip Zimbardo og Stanley Milgram vil vise os hvor nemt det er for gode mennesker at gøre onde ting. Deres forskning afslørede nemlig hvordan omstændigheder kunne påvirke og få deltagerne til at opføre sig på foruroligende måder! Vi kommer til at koble denne nye erhvervede viden, med alt vores viden om tilknytningens betydning for at gøre onde handlinger og til slut i forløbet arbejde med temaet "ondskab"  

Teoretikere i forløbet:
Solomon Ash - Konformitet
Muzafer Sherif - Robbers Cave og → Den realistiske konflikteori
Henri Tajfel & John Turner Minimalgruppeeksperimenterne → Den sociale identitetsteori  
Stanley Milgram - Lydighedens dilemma
Philip Zimbardo - Stanford Prison
Albert Bandura - Bobo-doll
Carl Goldberg  - 5 Faktorer knyttet til omsorgssvigt
Lars Svendsen - 4 Ondskabstypologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer