Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Frederikssund Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Jonas Bo Hansen
|
Hold
|
2022 idC/e (1e idC, 2e idC, 3e idC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Basketball
Afleveringer: Afleveringsformerne 2-hånds-brystaflevering, studsaflevering.
Driblinger: Med begge hænder og skal kunne se op, mens man dribler.
Retningsskift-driblinger: cross-over,
Introduceret til bag-om-ryggen eller mellem-benene dribling, men ikke et læringsmål.
Aflsutninger:
Skud og lay-up: Teknisk korrekt udført en-hånds-skud og et lay-up med elevens bedste hånd fra stående og med indløb.
Spilsituation:
Eleverne skal kunne indgå i spilrelationer og forevise et eksempel på angrebstaktik. Der er arbejdet med pick and roll, som skal kunne forevises i grupper.
Eleverne er introduceret til de mest almindelige regler i basketball med henblik på at kunne gennemføre en kamp. Taktiske kompetencer: Boldspils-teoretiske principper såsom anvendelse af dybde og bredde. Placeringsevne både offensivt og defensivt.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Rytmisk opvarmning - Opvarmningens effekt
Gennem forløbet arbejdes der med rytmiske opvarmningsprogrammer koblet til teori omkring opvarmningens effekter. I den praktiske del arbejdes der med at sammenkoble forskellige basale totalbevægelser til musik, så kroppen varmes op. I forlængelse af dette udarbejder eleverne selv i grupper et opvarmningsprogram som i dele forevises med deltagelse af resten af klassen. Alle skal i dybden med en udvalgt del af opvarmningsprogrammet, men stifter bekendtskab med alle dele gennem klassedeltagelse.
Teoretisk fokuseres der sideløbende på, hvorfor vi varmer op inden en idrætsaktivitet, herunder hvad der sker i kroppen, når vi varmer op.
Eleverne skal kunne:
Tekniske færdigheder:
- udarbejde og gennemføre et gruppebaseret rytmisk opvarmningsprogram, hvor der er fokus på én af de 4 elemeter (Løb, hop, sving, styrke) pr. gruppe på ca. 3-4 min.
- udvælge egnet musik til det gruppebaserede rytmisk opvarmningsprogram med fokus på musikkens udtryk, rytme og tempo i forhold til de udvalgte øvelser.
- holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken, samt kunne udføre bevægelserne synkront i gruppen.
- udføre forskellige bevægelseskvaliteter (førte, markerede og svingende bevægelser)
Teoretisk indhold:
- redegøre for hvad der menes med musikkens udtryk, rytme og tempo.
- redegøre for hvorfor man skal varme op inden en aktivitet.
- redegøre kort for opvarmningens gavnlige effekter i forhold til muskler, led i forbindelse med skadesrisiko, samt enzymers effektivitet og idrætsudøverens psykiske parathed.
- redegøre for hvordan kredsløbet optimeres herunder hvad der sker i kroppen med lungerne, hjertet og blodets transport til musklerne, når vi varmer op.
- redegøre for effekten af opvarmning på nervesystemet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Pickleball og skadesbehandling
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Flag Football og Teampsykologi
Undervisningen:
Gennem forløbet arbejdes der med at koble disciplinen flagfootball til teori om teampsykologi, således at eleverne oplever teamopbygning og -udvikling samt kohæsion i praksis. I forlængelse af dette arbejdes der derfor også i faste teams igennem forløbet, hvor der fokuseres på, at hvert team præsterer bedst muligt.
I teampsykologi arbejdes der med begreber:
Motivation og målsætning (resultat- præstations- og procesmålsætning)
Synergi Effekten
Ringelmann Effekten
Kohæsion; Social- og opgavekohæsion
Formelle og uformelle roller
De tekniske og taktiske færdigheder øves dog både på tværs af teamkonstruktionerne og i selve teamet.
Eleverne skal kunne:
Tekniske færdigheder:
- korrekt udførsel af snap.
- korrekt greb og udførelse af kasteteknik.
- gribninger: korrekt placering af hænder ved gribning både højt, lavt og over skulder. Gribninger skal kunne foretages både stillestående og i løb.
- forsvarsteknik: back-pedal og korrekt trækning af flag (tackle) (dvs. ingen fysisk kropskontakt)
Taktiske færdigheder:
- angrebsopstilling og angrebsåbninger (obligatoriske ruteløb): Løbe korrekte ruter med cuts og brug af dybde og bredde. Derudover har team selv udviklet playbooks med forskellige angrebssystemer.
- forsvar: mandsopdækning, zoneopdækning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Salsa og Befolkningens idrætsvaner
Formålet med forløbet er, at eleverne skal kunne koble de grundlæggende bevægelser indenfor den latinamerikanske dans Salsa til musik. Eleverne er blevet introduceret til musiktælling samt grundlæggende dansetrin, herunder åben og lukket dansefatning og positurer. Trinene er blevet sammensat til en lærerstyret koreografi. Endvidere har eleverne lavet deres egen koreografi, som skulle sammensættes ud fra tillærte trin og med mulighed for at tilføje egne trin inspireret af netbaserede videokilder. Eleverne skulle forevise egen koreografi.
Eleverne skal kunne:
Tekniske færdigheder:
Grundtrin
- Forlæns/baglæns
- Grundtrinsvariationer: sidelæns (Curarachas) og bagud (Cumbia/New Yorker)
Ekstra dansetrin:
- Dansevariation 1: Right Turn (under mandens venstre arm)
- Dansevariation 2: Cross body lead
- Dansevariation 3: The Cradle
- Beherske åben dansefatning
- Beherske lukket dansefatning
- Beherske korrekt kropsholdning
- Føre en partner/blive ført af en partner.
- Beherske en kortere lærersammensat koreografi (de tillærte grundtrin, grundtrinsvariationerne og dansevariationerne).
- Sammensætte egen koreografi ud fra tillærte grundtrin, grundtrinsvariationer, dansevariationerne og evt. egne dansevariationer (inspiration fra netbaserede videomateriale) sammen til deres egen koreografi.
Teori indhold:
Eleverne skal kunne redegøre for hvad dans er og for dansens udvikling i Danmark med fokus på selskabsdans. Herudover skal eleverne kunne inddele dans i kategorier ud fra forskellige dansetyper, scenedans, social dans/selskabsdans, rituel dans og dans som motion og specificere hvor Jive og Salsa hører ind under.
I forløbet er der også fokus på hvordan kultur har haft indflydelse på dans i forskellige dele af verdenen.
Derudover skal eleverne kunne redegøre for den generelle udvikling i idrætsdeltagelse og danskernes idrætsvaner.
Teoretisk indhold:
- Redegøre for generelle udviklingstendenser i den danske befolknings idrætsdeltagelse, herunder mere specifikt børns og voksnes idrætsvaner samt forskel mellem kønnene.
- Forklare forskellen mellem den organiserede og uorganiserede idræt, herunder hvordan disse kommer til udtryk i idrætsdeltagelsen og vanerne.
- Redegøre for de tre overordnede teser (livsfasetesen, generationstesen og tidsåndseffekter) i forhold til at forklare udviklingen i danskernes idrætsdeltagelse og -vaner.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Grundtræning og Gulvgymnastik
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fysisk optagelsesprøve for kvinder | Politiskolen | Politi
-
Fysisk optagelsesprøve for mænd | Politiskolen | Politi
-
Fysisk prøve for kvinder.docx
-
Fysisk prøve for mænd .docx
-
Din idræt C - 4.8 Grundtræning.pdf
-
Personligt træningsprogram.docx
-
Politiskolen: træningsskemaer til optagelsesprøve
-
Akroyoga - tillid, kommunikation og spotting.pdf
-
Forlæns rulle (instruktionsvideo)
-
Håndstand (instruktionsvideo)
-
Bird (instruktionsvideo, akroyoga)
-
High flying whale (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Folded leaf (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Chair (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Foot-to-shin (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Baglæns rulle (instruktionsvideo)
-
Håndstand rulle (instruktionsvideo)
-
Straddle throne (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Candle stick (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Straddle bat (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Star (instruktionsvideo, akroyoga)
-
Vejrmølle (instruktionsvideo)
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Floorball
Driblinger:
Forhånds-/baghåndsdriblingen, hvor bolden skiftevis flyttes fra side til side, med forhånd og baghånden.
Keypoints:
Lavt tyngdepunkt
Løsere greb med nederste hånd, hvor man kan slippe helt når man trækker staven over bolden.
Lang boldkontakt i stedet for at slå bolden frem og tilbage
Pasning/modtagning:
Trækpasning - Fødderne placeret i lidt
over skulderbredde. Let flekterede knæ, hvorigennem et lavere tyngdepunkt opnås. Nederste hånd er placeret ca. halvvejs nede på grip -tapen. Fokus på præcise afleveringer, hvor bolden ikke hopper og gør modtagning svær.
Modtagning - Bladet lukkes nedad og følger bolden med bagud, for at undgå, at den hopper af bladet. Ved et
lukket blad, menes at vinkel på bladet i forhold til gulvet mindskes. Det er vigtigt at håndled og arme er en smule eftergivende i modtagelsen, således at kontakttiden med bolden forlænges.
Fokus på kontrollerede modtagninger, hvor bolden ikke hopper væk og kan afleveres hurtigt videre.
Skud:
- Trækskud
Keypoints:
Korrekt udgangsstilling.
Vægtoverførsel fra bageste til forreste ben.
Hofterotation.
Skulderrotation.
Overkroppen ind over bolden
Flex i staven.
- Slagskud
Keypoints:
Korrekt udgangsstilling.
Vægtforskydning til forreste ben.
Kraftig rotation i hofte og skuldre.
Ram gulvet lige før bolden.
Småspil - 3 mod 3. Fokus på masser af bevægelse og mange afslutninger.
Rigtig kamp med korrekt grundopstilling:
2-1-2 systemet er det mest anvendte system i floorball. Tallene dækker over, at der stilles op med to
forsvarere (backer), en midterspiller (center) og to angribere (winger). Brugt til zoneforsvar hvor eleverne skal holde deres respektive zoner på banen.
2-2-1 tager udgangspunkt i to backer, to centre og en enkelt wing.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ultimate og træningslære (Træningsprojekt)
I dette forløb har eleverne gennemført et selvstændigt træningsprojekt, mens der sideløbende har været undervisning i ultimate, hvor eleverne er blevet introduceret for grundlæggende tekniske såvel som taktiske færdigheder i ultimate.
Teknisk Indhold:
- Grundlæggende kasteteknikker: Baghånd, Forhånd og Hammer/up-sidedown.
- Gribeteknikker: 2 hånds, lavt, højt og pandekage og 1 hånds.
Bevægelsesmønstre og taktisk indhold:
- Spilbarhed: modløb og dybdeløb
- Cut
- Pivotering
- Mandsopdækning
Læringsmål for forløbet:
Grundlæggende kaste- og gribetekniske færdigheder
Grundlæggende løbemønstre
Viden om basale taktiske elementer
Teoretisk er der i forløbet fokus på træningsfysiologi og energiomsætning. Eleven skal kunne redegøre for aerob energiomsætning, samt kredsløbets opbygning og funktion. Fokus har været på træning og fysiologiske adaptationer ved træning for at fremme konditionen. Der er afleveret en rapport over træningsprojektet, hvor eleverne har gennemført egen træning og udført cooper-test før og efter træningsforløbet for at måle deres fremgang i kondition.
Der inkluderes tests og arbejde med selvindsamlet data.
Teorien i almen fysiologi og arbejdsfysiologi bliver koblet til træninglæring.
Faglige mål:
Eleven skal have en grundlæggende viden om energiomsætning, centralt alment fysiologisk og arbejdsfysiologisk stof, således at eleven er i stand til at reflektere over egen træning for at optimere konditallet. Eleven skal kunne sammensætte et træningsprogram der fremmer den aerobe arbejdsevne (kondition).
I forløbet har der været fokus på aerob træning i forbindelse med ultimate-spillet og det sideløbende træningsprojekt. Eleverne skal kunne redegøre for følgende fagstof der har været arbejdet med i forløbet:
Aerob træning
Træningslære: Kontinuert træning og intervaltræning
Træningsintensitet: Pulszoner, lav, moderat og højintens træning Intensitetszoner er baseret på puls ved test og selvvurdering.
Superkompensation
Kredsløbskondition
- Mål: Maksimal iltoptagelse, kondital (Skal kunne definere VO2 maks og kondital)
Stofskiftekondtition
- Mål: tid til udmattelse ved submaksimal intensitet
Fysiologiske tilpasninger til træningen:
- centrale tilpasninger (i kredsløbet)
- perifere tilpasninger (i muskulatur)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kickboksning - Arbejdskrav og energiomsætning
Kickboksning - Der er arbejdet med kropsposition, slag og undvigelser. Der er desuden arbejdet med slagkombinationer, hvor eleverne selv har sammensat deres egene kombinationer ud fra slag og undvigelser. Til forløbet er der koblet teori omkring kroppens energiomsætning, både anaerobe og aerobe energiprocessor.
Kropsposition - Eleven skal hele tiden forsøge at finde tilbage til udgangspunkt og beskytte sig selv, når de laver kickbokser. Det gælder for alle slag og spark.
Udgangsposition:
- Samlet albuer
- Hænderne beskytter kæbepartiet
- Det ene ben foran det andet (højrehåndsbokser har venstre ben forrest)
- Vægten fremme på fødderne
- Spændt krop
Slagene der er arbejdet med er Jab, kryds, hook og uppercut.
Jab
- Kommer fra den korrekte udgangsposition – dvs. hænderne beskytter hagen.
- Hurtig afvikling både frem og tilbage til udgangspositionen
- Lille vægtoverførsel frem og tilbage
- Rotation i underarmen, så håndfladen peger ned mod jorden ved strakt arm. Roterer tilbage på tilbageførslen.
Kryds
- Samme elementer som i jab
- Derudover større vægtoverførsel og rotation, så man kommer langt frem på bagerste ben ved strakt højre arm.
Hook
- Indad rotation af forreste ben
- Hooket rammer ind fra siden i en vinkel, der nærmer sig 90 grader på modstanderen
- Umiddelbart efter ”hit” føres armen den korteste vej tilbage.
Uppercut:
- Lidt det samme som flere af de andre slag
- Højre hånds uppercut med venstre ben forrest.
- Hurtig afvikling – både frem og tilbage
- Armen skal forblive i bøjet position, når man rammer modstanderen og føres ikke længere op end kæbehøjde
Forsvar:
- Undvigelse (slip) - Hovedet flyttes til en af siderne for at undvige en modstanders slag. Vægten skal forskydes og man skal bøje i knæene.
- Rul (Roll) - Bøje i knæene mere end i ryggen, som holdes ret. Ved et salg fra ens højre side går man først mod venstre, hvorefter man ruller under slaget tilbage mod højre.
Sparketeknik:
Cirkelspark
- 45-90 grader udad rotation på forreste ben
- Vægten helt oppe på forfoden
- Sparket udføres med nederste ben af skinnebenet
Frontkick:
- Knæet føres op inden sparkebenet strækkes ud
- Kontaktpunkt med undersiden af forfoden med sparkebenet
- I sparket skubber man makkeren bagud
Teoretisk indhold:
I forløbet er der koblet teori omkring træningsfysiologi med fokus på arbejdskrav og energiomsætning ved kickboksning.
Teoretisk skal elverne kunne koble thaiboksning til teori omkring kroppens energiomsætnings under arbejde. Eleverne skal kunne:
- redegøre for forskellen på aerob og anaerob energiomsætning
- redegøre for de aerobe og anerobe energiomsætningsprocesser og koble det til arbejdskravene ved thaiboksning
- redegøre for muskelfibertyper, hvilke egenskaber de har og hvordan det kan have fordele i kickboksning.
- særligt skal eleven kunne koble de anarobe begreber, anaerob effekt og anaerob kapacitet til arbejdskravene ved thaiboksning
- redegøre for iltoptagelse og kondital og betydningen for en thaibokser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Disco og Sundhed
Eleverne skal i forbindelse med den praktiske del af forløbet stifte bekendtskab med basale diskotrin, taktforståelse, kropsudtryk. Den teoretiske dimensionen, der foruden førnævnte elementer, dykker ned i discoens historie, formål og tidlige udvikling, og repræsenterer således idrætshistorie.
Forløbet har været primært induktivt, hvor eleverne har haft god tid og mulighed for at arbejde i forskellige gruppekonstellationer, og heri udforske forskellige koreografier, moves og selvfølgelig rummet. Eleverne er blevet introduceret til en lærerkoreografi indledningsvist, der har udgjort deres faglige udgangspunkt ift. moves og udtryk. Eleverne har efterfølgende selv skulle udvikle koreografier i forskellige grupper - først i drenge og pige grupper og slutteligt i blandede grupper. Pensum har defor også været begrænset og eleverne er blevet opfordret til selv at hente inspiration til moves og koreografi. Eleverne har i forbindelse med deres afsluttende koreografi fået til opgave at anvende Labans bevægelseslære i forbindelse med sammensætningen af deres koreografi.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52523644632",
"T": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52523644632",
"H": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52523644632"
}