Holdet 3c idC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Frederik Seistrup Jakobsen, Jonas Bo Hansen
Hold 2023 idC/c (1c idC, 2c idC, 3c idC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Baksketball og Basal fysiologi
Titel 2 Rytmisk opvarmning og Opvarmningens effekt
Titel 3 Pickleball
Titel 4 Forløb #4: Spikeball og unges idrætsvaner
Titel 5 Forløb#5: Volley og Idrætsskader
Titel 6 Forløb #6: Disko & Discoens historie
Titel 7 Forløb#7: Gulvgymnastik & Akroyoga
Titel 8 Forløb# 8 Ultimate og træningsfysiologi
Titel 9 Kickboksning - Arbejdskrav og energiomsætning
Titel 10 Salsa og Befolkningens idrætsvaner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Baksketball og Basal fysiologi

Afleveringer: Afleveringsformerne 2-hånds-brystaflevering, studsaflevering.

Driblinger: Med begge hænder og skal kunne se op, mens man dribler.
Retningsskift-driblinger: cross-over,
Introduceret til bag-om-ryggen eller mellem-benene dribling, men ikke et læringsmål. Eleven skal vælge en af de sidste tre, som denne ønsker at træne mest og forevise til den tekniske prøve.

Skud og lay-up: Teknisk korrekt udført en-hånds-skud og et lay-up med elevens bedste hånd fra stående og med indløb.

De mest almindelige regler i basketball med henblik på at kunne lede en kamp. Taktiske kompetencer: Boldspils-teoretiske principper såsom anvendelse af dybde og bredde. Placeringsevne både offensivt og defensivt. Der er arbejdet med pick and roll, som skal kunne forevises.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Pickleball

Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Battets svingbane hedder (ligesom i tennis): Op (tilbagesving) – ned (træfpunkt) – op (gennemsving). Dette bruges ved serv og returnering, der spilles med neutral batvinkel (ved slice dog åben)

Serv: Siden til, vægtoverførsel, ram bolden foran kroppen, gennemsving

Returnering – forhånd: Åben benstilling, vægtoverførsel, ram bolden foran kroppen, gennemsving

Returnering – baghånd: Lukket benstilling, ned i knæ, ram bolden foran kroppen, gennemsving

Drop: Fokuspunkter som ved returnering, men ’før’ bolden over dvs. ikke gennemsving

Flugtning: Let åben batvinkel, ram bold foran krop, ’skub’ og ikke slå

Dink: Åben batvinkel, ned i knæ, ram bolden foran kroppen, ’skub’ bolden over

Lob: Samme som ved dink (åben batvinkel, ned i knæ) men med mere power

Slagserie 1
Serv + returnering

Slagserie 2
Serv + returnering + dropshot (med fremløb fra den returnerende spiller)

Slagserie 3
Dink-dink-dink-lob-drop-dink-dink-dink-lob-drop

Teoretisk indhold:
Eleverne skal kunne redegøre for bevægeapparatets opbygning og funktion, herunder sammenspil mellem muskler, sener, knogler og led.
I forlængelse af denne viden, skal eleverne kende til riscisi for typer af skader i disse væv og specifikt hvilke skader der er kendetegn for ketsjersport.
Eleverne skal kende til akut skadesbehandling og hvilke mekanismer der ligger til grund for POLICE-princippet og hvorfor man er gået væk fra RICE-princippet. De enkelte delelementer i skadesbehnadlingen skal kunne uddybes og derudover skal de have kendskab til skadesforebyggende træning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb #4: Spikeball og unges idrætsvaner

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Video af spikeball 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Volley og Idrætsskader

I forløbet introduceres eleverne først og fremmet til volleyball som holdsport, dets regler, positioner, taktik og taktisk forståelse, og sideløbende undervises eleverne i idrætsskader forsøgt koblet til sporten, men også i mere generel forstand.

Jeg har i forhold til de praktiske læringsmål valgt at to primære fokusområder: Fingerslag og kommunikation. I forhold til fingerslaget, da min oplevelse ofte er, at eleverne afholder sig fra at bruge det, om end slaget for de fleste vil være lette at anvende, og endnu vigtigere, at kontrollere, end et det andet grundslag 'baggerslag'. Eleverne introduceres, instrueres og øver sig selvfølgelig i sidstnævnte, men de fleste spiløvelser og lege har fingerslaget som omdrejningspunkt for at sikre størst muligt succes og mulighed for spilkombinationer, når det kommer til kamp. Kommunikation har som sagt også været et gennemgående tema. Volleyball er et spil, der kræver store kommunikative evner i forhold til at opnå succes, hvorfor eleverne fra første modul er blevet opmuntret til at kommunikere klart og tydeligt i forbindelse med spiløvelser og kamp.

Læringsmål:
- Fingerslag samt hævning dermed
- Baggerslag
- Underhåndsserv
- Kommunikation (verbal + nonverbal)
- Smash
- Positionering
- Taktisk forståelse
- Defensiv og offensive formationer

- Den akutte skade og behandling deraf
- Overbelastningsskade og behandling deraf
- Forebyggelse
- Typiske skader ifm. volleyball

Pensum:
- Grundbog i Idræt C, 2018 Gyldendal
    - 3.2.4. Taktik (2s)
    - 3.2.5: Fysiologi (1s)
    - 14. Idrætsskader (3s)

https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=ayylc4Hk8gU (2s)

Antal sider: 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb #6: Disko & Discoens historie

Eleverne skal i forbindelse med den praktiske del af forløbet stifte bekendtskab med basale diskotrin, taktforståelse, kropsudtryk. Den teoretiske dimensionen, der foruden førnævnte elementer, dykker ned i discoens historie, formål og tidlige udvikling, og repræsenterer således idrætshistorie.

Forløbet har været primært induktivt, hvor eleverne har haft god tid og mulighed for at arbejde i forskellige gruppekonstellationer, og heri udforske forskellige koreografier, moves og selvfølgelig rummet. Eleverne er blevet introduceret til en lærerkoreografi indledningsvist, der har udgjort deres faglige udgangspunkt ift. moves og udtryk. Eleverne har efterfølgende selv skulle udvikle koreografier i forskellige grupper - først i drenge og pige grupper og slutteligt i blandede grupper. Pensum har defor også været begrænset og eleverne er blevet opfordret til selv at hente inspiration til moves og koreografi. Eleverne har i forbindelse med deres afsluttende koreografi fået til opgave at anvende Labans bevægelseslære i forbindelse med sammensætningen af deres koreografi.

Materiale:

- Idræt C - teori i praksis
  - Dans som en del af samfundet - DISKO (2 s)

Artikler:
- https://www.dr.dk/musik/du-lytter-til-det-hele-tiden-uden-vide-det-disco-er-umulig-slaa-ihjel (4 s.)

Video, trin:
- https://www.youtube.com/watch?v=DhDiWkdnMbQ (1 s)
- https://www.youtube.com/watch?v=MshRhyjK-4s ( 2 s)
- https://www.youtube.com/watch?v=PqwgCpwLZBs (2 s)

Dokumentar:
- https://www.dr.dk/drtv/se/discofeber_-revolution_443019 (10s)

Antal sider: 22 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7: Gulvgymnastik & Akroyoga

Forløbet primære didaktiske og pædagogiske formål er at mindske både den fysiske og psykiske afstand mellem eleverne. Hensigten er således at udfordre eleverne ift. kommunikation og tillid forbundet med fysisk krævende øvelser. Langt størstedelen af 'det fysiske pensum' sætter således store krav til elevernes kommunikative evner, empati og fysiske kapacitet.

Eleverne skal således arbejde med kropsforståelse og -bevidsthed på både intra- og intrarelationelt plan centreret omkring en ikke øvelser, der ikke lader sig gøre uden at man samarbejder, og som i sidste ende forhåbentlig kan mindske noget af den kropsforskrækkethed, der præger nutidens elevgruppe.

Faglige mål
- Opnå kropsbevidsthed gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet
- Kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Praktisk pensum

- Gulvgymnastik:
  - Håndstand
  - Forlæns rulle
  - (Der er desuden blevet forevist håndstand-rulle, men det er ikke et krav)
  - Vejrmølle
  - Modtagning

- Akroyoga positurer: (7 s)
  - Flying whale (https://www.youtube.com/watch?v=zCdMbcLuvaQ)
  - Bird (https://www.youtube.com/watch?v=B_GGxkXMV5Q)
  - Folded leaf (https://www.youtube.com/watch?v=dVYVFjiBf30)
  - Foot to shin (https://www.youtube.com/watch?v=eaBVtviy5sU)
  - Straddle throne (https://www.youtube.com/watch?v=F-UyFc-y0U0)
  - Candle stick (https://www.youtube.com/watch?v=QTozdS5-7BM)
  - (POP = Eleverne er blevet introduceret til POP, som er betegnelsen for et skift mellem to positurer muliggjort af et såkaldt pop (skub, spark)) [Eget videomateriale]
  - Spotting

Eleverne forventes ikke at mestre samtlige af ovenstående, men derimod arbejde grundigt med enkelte.

Teoretisk pensum:
- Akroyoga i gymnasiet, uddrag [https://gym-idraet.dk/app/uploads/2021/10/Akroyoga-i-Gymnasiet-4.-udgave.pdf], (10 s)
- Gymnastik & Opdragelse, Trangbæk (1987) (2 s)
- 'Gymnastiske elementer' i "Grundbog i Idræt C" (3 s)

Antal sider i alt:
20 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb# 8 Ultimate og træningsfysiologi

I dette forløb har eleverne gennemført et selvstændigt træningsprojekt, mens der sideløbende har været undervisning i ultimate, hvor eleverne er blevet introduceret for grundlæggende tekniske såvel som taktiske færdigheder i ultimate.
Teknisk Indhold:
- Grundlæggende kasteteknikker: Baghånd, Forhånd og Hammer/up-sidedown.
- Gribeteknikker: 2 hånds, lavt, højt og pandekage og 1 hånds.

Bevægelsesmønstre og taktisk indhold:
- Spilbarhed: modløb og dybdeløb
- Cut
- Pivotering
- Mandsopdækning

Læringsmål for forløbet:
Grundlæggende kaste- og gribetekniske færdigheder
Grundlæggende løbemønstre
Viden om basale taktiske elementer

Teoretisk er der i forløbet fokus på træningsfysiologi og energiomsætning. Eleven skal kunne redegøre for aerob energiomsætning, samt kredsløbets opbygning og funktion. Fokus har været på træning og fysiologiske adaptationer ved træning for at fremme konditionen. Der er afleveret en rapport over træningsprojektet, hvor eleverne har gennemført egen træning og udført cooper-test før og efter træningsforløbet for at måle deres fremgang i kondition.   
Der inkluderes tests og arbejde med selvindsamlet data.

Teorien i almen fysiologi og arbejdsfysiologi bliver koblet til træninglæring.   

Faglige mål:
Eleven skal have en grundlæggende viden om energiomsætning, centralt alment fysiologisk og arbejdsfysiologisk stof, således at eleven er i stand til at reflektere over egen træning for at optimere konditallet. Eleven skal kunne sammensætte et træningsprogram der fremmer den aerobe arbejdsevne (kondition).
I forløbet har der været fokus på aerob træning i forbindelse med ultimate-spillet og det sideløbende træningsprojekt. Eleverne skal kunne redegøre for følgende fagstof der har været arbejdet med i forløbet:
Aerob træning
Træningslære: Kontinuert træning og intervaltræning
Træningsintensitet: Pulszoner, lav, moderat og højintens træning Intensitetszoner er baseret på puls ved test og selvvurdering.
Superkompensation
Kredsløbskondition
- Mål: Maksimal iltoptagelse, kondital (Skal kunne definere VO2 maks og kondital)
Stofskiftekondtition
- Mål: tid til udmattelse ved submaksimal intensitet
Fysiologiske tilpasninger til træningen:
- centrale tilpasninger (i kredsløbet)
- perifere tilpasninger (i muskulatur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kickboksning - Arbejdskrav og energiomsætning

Kickboksning - Der er arbejdet med kropsposition, slag og undvigelser. Der er desuden arbejdet med slagkombinationer, hvor eleverne selv har sammensat deres egene kombinationer ud fra slag og undvigelser. Til forløbet er der koblet teori omkring kroppens energiomsætning, både anaerobe og aerobe energiprocessor.

Kropsposition - Eleven skal hele tiden forsøge at finde tilbage til udgangspunkt og beskytte sig selv, når de laver kickbokser. Det gælder for alle slag og spark.
Udgangsposition:
- Samlet albuer
- Hænderne beskytter kæbepartiet
- Det ene ben foran det andet (højrehåndsbokser har venstre ben forrest)
- Vægten fremme på fødderne
- Spændt krop


Slagene der er arbejdet med er Jab, kryds, hook og uppercut.

Jab
- Kommer fra den korrekte udgangsposition – dvs. hænderne beskytter hagen.
- Hurtig afvikling både frem og tilbage til udgangspositionen
- Lille vægtoverførsel frem og tilbage
- Rotation i underarmen, så håndfladen peger ned mod jorden ved strakt arm. Roterer tilbage på tilbageførslen.

Kryds
- Samme elementer som i jab
- Derudover større vægtoverførsel og rotation, så man kommer langt frem på bagerste ben ved strakt højre arm.

Hook
- Indad rotation af forreste ben
- Hooket rammer ind fra siden i en vinkel, der nærmer sig 90 grader på modstanderen
- Umiddelbart efter ”hit” føres armen den korteste vej tilbage.

Uppercut:
- Lidt det samme som flere af de andre slag
- Højre hånds uppercut med venstre ben forrest.
- Hurtig afvikling – både frem og tilbage
- Armen skal forblive i bøjet position, når man rammer modstanderen og føres ikke længere op end kæbehøjde

Forsvar:
- Undvigelse (slip) - Hovedet flyttes til en af siderne for at undvige en modstanders slag. Vægten skal forskydes og man skal bøje i knæene.
- Rul (Roll) - Bøje i knæene mere end i ryggen, som holdes ret. Ved et salg fra ens højre side går man først mod venstre, hvorefter man ruller under slaget tilbage mod højre.

Sparketeknik:
Cirkelspark
- 45-90 grader udad rotation på forreste ben
- Vægten helt oppe på forfoden
- Sparket udføres med nederste ben af skinnebenet

Frontkick:
- Knæet føres op inden sparkebenet strækkes ud
- Kontaktpunkt med undersiden af forfoden med sparkebenet
- I sparket skubber man makkeren bagud  

Teoretisk indhold:
I forløbet er der koblet teori omkring træningsfysiologi med fokus på arbejdskrav og energiomsætning ved kickboksning.
Teoretisk skal elverne kunne koble thaiboksning til teori omkring kroppens energiomsætnings under arbejde. Eleverne skal kunne:
- redegøre for forskellen på aerob og anaerob energiomsætning
- redegøre for de aerobe og anerobe energiomsætningsprocesser og koble det til arbejdskravene ved thaiboksning
- redegøre for muskelfibertyper, hvilke egenskaber de har og hvordan det kan have fordele i kickboksning.
- særligt skal eleven kunne koble de anarobe begreber, anaerob effekt og anaerob kapacitet til arbejdskravene ved thaiboksning
- redegøre for iltoptagelse og kondital og betydningen for en thaibokser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Salsa og Befolkningens idrætsvaner

Formålet med forløbet er, at eleverne skal kunne koble de grundlæggende bevægelser indenfor den latinamerikanske dans Salsa til musik. Eleverne er blevet introduceret til musiktælling samt grundlæggende dansetrin, herunder åben og lukket dansefatning og positurer. Trinene er blevet sammensat til en lærerstyret koreografi. Endvidere har eleverne lavet deres egen koreografi, som skulle sammensættes ud fra tillærte trin og med mulighed for at tilføje egne trin inspireret af netbaserede videokilder. Eleverne skulle forevise egen koreografi.

Eleverne skal kunne:

Tekniske færdigheder:
Grundtrin
- Forlæns/baglæns
- Grundtrinsvariationer: sidelæns (Curarachas) og bagud (Cumbia/New Yorker)

Ekstra dansetrin:
- Dansevariation 1: Right Turn (under mandens venstre arm)
- Dansevariation 2: Cross body lead
- Dansevariation 3: The Cradle

- Beherske åben dansefatning
- Beherske lukket dansefatning
- Beherske korrekt kropsholdning
- Føre en partner/blive ført af en partner.
- Beherske en kortere lærersammensat koreografi (de tillærte grundtrin, grundtrinsvariationerne og dansevariationerne).
- Sammensætte egen koreografi ud fra tillærte grundtrin, grundtrinsvariationer, dansevariationerne og evt. egne dansevariationer (inspiration fra netbaserede videomateriale) sammen til deres egen koreografi.

Teori indhold:
Eleverne skal kunne redegøre for hvad dans er og for dansens udvikling i Danmark med fokus på selskabsdans. Herudover skal eleverne kunne inddele dans i kategorier ud fra forskellige dansetyper, scenedans, social dans/selskabsdans, rituel dans og dans som motion og specificere hvor Jive og Salsa hører ind under.
I forløbet er der også fokus på hvordan kultur har haft indflydelse på dans i forskellige dele af verdenen.

Derudover skal eleverne kunne redegøre for den generelle udvikling i idrætsdeltagelse og danskernes idrætsvaner.
Teoretisk indhold:
- Redegøre for generelle udviklingstendenser i den danske befolknings idrætsdeltagelse, herunder mere specifikt børns og voksnes idrætsvaner samt forskel mellem kønnene.
- Forklare forskellen mellem den organiserede og uorganiserede idræt, herunder hvordan disse kommer til udtryk i idrætsdeltagelsen og vanerne.
- Redegøre for de tre overordnede teser (livsfasetesen, generationstesen og tidsåndseffekter) i forhold til at forklare udviklingen i danskernes idrætsdeltagelse og -vaner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer