|
Titel
5
|
Ulighed og velfærd i Danmark i en globaliseret tid
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde – her velfærdspolitik som sundhed og ældrepleje - herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer – her i forhold til økonomiske udfordringer for den universelle danske velfærdsstat
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (her i samspil med engelsk i forhold til velfærd og ulighed i USA)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf: Forskellige velfærdsmodeller med vægt på den universelle i Danmark samt økonomiens betydning for et dansk velfærdssamfund i et internationalt perspektiv
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold; betydningen af outsourcing og migranter for velfærdssamfundet og arbejdsmarkedet i Danmark
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt: Betydningen af økonomiske mål for det danske velfærdssamfund med vægt på mål for økonomisk ulighed
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data: Brug af begge typer materialer i belysning af det danske velfærdssamfund
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd: Ideologiske syn på og danske vælgeres syn på velfærd og den danske velfærdsstat
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur: Velfærdssamfundets udvikling i lyset af et accelererende senmoderne samfund
- Komparativ metode og casestudier. Arbejde med denne metode i forbindelse med undersøgelse af velfærdsstaten og den sociale mobilitet i Danmark og USA
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed: Indsigt i tolkning og brug af lineær regression
Mere konkrete mål og kompetencer:
Afklaring af lighed/ulighed og fattigdom (hvordan er ulighed og fattigdom i dag):
- Refleksion over ulighed og fattigdom i Danmark
- Forskellig tilgange til lighed: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Absolut og relativ fattigdom
Økonomisk ulighed:
- Ginikoefficienten
- Ginikoefficienten sammenlignet med andre vestlige lande
- Den stærke sammenhæng mellem udviklingen af ginikoefficienten og BNP i Danmark
Den ”nye” ulighed set ud fra disse parametre (Er ulighed kun et spørgsmål om ideologi – og er det en god ting+):
- Arbejdsmarkedstilknytning
- Kulturelle resurser
- Ulighed i netværk
- Ulighed i familierelationer
- Ulighed i helbred og sundhed
De klassiske ideologier og deres syn på ulighed
Ulighed set i lys af teori af Pierre Bourdieu:
- Habitus
- Kapitalerne: Økonomisk, social, kulturel og symbolsk
- Felt og doxa
- Symbolsk vold
Socialklasser, social arv og social mobilitet:
- De fem socialklasser
- Negativ og positiv social arv
- Karriere- og generationsmobilitet
- Mønsterbrydning
Velfærdsmodeller:
- Velfærdstrekanten: stat, marked og civilsamfund
- Den residuale, universelle og den selektive
- Omfordeling og offentlig service i den universelle danske velfærdsstat
- Ideologiske syn på velfærd og velfærdsstaten i Danmark
Finansiering af den danske velfærdsstat:
- Det progressive skattesystem
- Grundlæggende skatter i Danmark
Indkomstulighed og forklaringer på den i Kina og USA i et komparativt lys – med vis vinkling til Danmark:
- Ulighed i den residuale amerikanske velfærdsstat i USA
- Ulighed i den universelle danske velfærdsstat
- Brug af komparativ metode som most different system design for at forklare den relativt ens indkomstulighed i Kina og USA
Udfordringer for den universelle danske velfærdsstat:
- Den demografiske udfordring
- Forventningspresset
- Forandringer: stramninger, udlicitering og brugerbetaling
- EU-udfordringen
Globaliseringen i et velfærds- og ulighedsperspektiv:
- Dimensioner. Politisk, økonomisk, kulturel og miljømæssig
- Optimistisk, pessimistisk eller skeptisk tilgang til globaliseringen
- Danmarks fordele og ulemper i globaliseringen
- Sammenhængen mellem globalisering og velfærd
- Globaliseringen som ulighedsskabende: Glokalisering ifølge Baumann
Velfærdsstatens fremtid og behov for velfærdsreformer:
- Opkvalificerings- og udvidelsesstrategien
- Vækstvejen
- ”Spare-vejen”: udlicitering, privatisering, brugerbetaling
- Empowerment
- Nulvækst
- Effektivisering af den offentlige sektor
Konkurrencestaten:
- Forskelle og ligheder mellem konkurrencestaten og den klassiske velfærdsstat
- Velfærdsstatens arvtager?
- Konkurrence og arbejdsliv – basis for velfærdssamfundet i dag
Nutidige ulighedsproblemer i Danmark
- Geografisk ulighed: land vs. by, større byer vs. provins
- Generationsulighed: De formuende ældre og det svære boligmarked for unge
- Formueindtægter og stigende rigdom som baggrund for stigende indkomstulighed
Materiale:
Kernestof – grundbogsmateriale:
- Brøndum, Peter, & Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus 2024, s. 12-14 og 58-68
- Bjørnstrup, Victor, m.fl.: Velfærdsstaten under pres. Columbus 2. udgave 2019, s. 180-186, 219-225
- Brøndum, Peter, & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2017, 3. udgave, s. 201-205
- Brøndum, Peter, & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2021 (i-bog). Følgende kapitler: ”Levevilkår” & ”Social mobilitet, social arv og ulighed”
- Brøndum, Peter, & Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter. Columbus 2021 (i-bog). Følgende kapitler: ”Den kulturelle resursebeholder”, ”Arbejdsmarkedstilknytning”, ”Ulighed i netværksmæssige ressourcer”, ”Ulighed i familiestabilitet”, ”Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed”, ”Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed”, ”Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed”
- Graves Sørensen, Jacob: Økonomiens kernestof. Columbus 2021, s. 139, 141-148
- Hansen, Thor Banke, og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2024 (i-bog). Kapitlerne: ”Ulighed og fattigdom i USA”, ”De fattigste amerikanere og deres oprindelse”, ”Velfærd i USA, Danmark og Kina”, ”Velfærdsmodeller i USA, Kina og Danmark”, ”Komparativ analyse af økonomisk ulighed i USA, Kina og Danmark” og ”
- Sinding Skött, Jacob, & Lene Nibuhr Andersen: Økonomibogen. Columbus 2018 (2. udgave), s. 185-196
- Thorndal, Morten Hansen: Sociologiens kernestof. Columbus 2021, s. 146-150, 153-156, 162-170
Supplerende materiale:
Artikler, film m.m.:
- DR-dokumentaren ”Ik’ så mange penge” (28 min), DR 2023, https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404
- ”Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark”. Alex Vanopslagh, 7. november 2019, altinget.dk, https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis
- ”Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene”, Mads Lundby Hansen, 8. marts 2021, cepos.dk, https://cepos.dk/abcepos-artikler/0004-danmark-har-den-7-laveste-ulighed-blandt-oecd-landene/
- ”En syg Forskel” (1. afsnit), DR-dokumentar fra 2016, https://www.dr.dk/drtv/se/en-syg-forskel_103170
- ”Blok på bistand”, afsnit 1 og 2. DR-dokumentar fra 2014
- ”Globaliseringens ulighedsskabende konsekvenser”. Fra: Juul, Søren, Jørgen Elm Larsen & Jytte Kristensen: Sociologibogen. Columbus 2021 (i-bog)
- ”Klemmer på den universelle velfærdsstat”. Model af Gregers Friisberg, gf.dk, http://gf.dk/poloek/velf.html
Statistik:
- ”Gini-koefficientens udvikling i Danmark 1988-2022”. Danmarks Statistik, dst.dk, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed
- ”Danmark har den 8. laveste ulighed blandt OECD-landene”. Cepos, 15. August 2024, https://cepos.dk/artikler/0004-danmark-har-den-8-laveste-ulighed-blandt-oecd-landene/
- ”Tabel 1 – udvikling af BNP og ginikoefficient i Danmark 1987-2012”. Statistikbanken 2024.
- ”Tabel U - status for uddannelsesgennemførsel set ud fra forældres uddannelse i 2021”. Statistikbanken
- ”Tabel S - Partivalg, indkomst, ansættelse, køn og syn på afskaffelse af topskat”. Fra ”Valgundersøgelsen 2022”, hentet fra Surveybanken, Aalborg Universitet
- ”Uddannelsesniveau for 35-39-årige i 2016 og forældres uddannelsesniveau, fordeling i %”. Fra: ”Afkast af uddannelse”, rapport fra Rockwoolfonden, https://www.rockwoolfonden.dk/publikationer/afkast-af-uddannelse/
- ”Social arv i uddannelse i uddannelse i Danmark og USA i det 20. århundrede”. Fra: ”Den sociale arv i uddannelse er steget markant gennem de sidste 20 år”, Rockwoolfonden, februar 2021, https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2021/02/RFF-NYT-Social-arv-i-uddannelse-er-steget-markant_februar-2021.pdf
- ”Befolkningsfremskrivninger 2017-2060”, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=24085
- ”Rekordmange offentligt ansatte”. Berlingske, 21. september 2024
- ”Indkomstoverførsler fra det offentlige 1990-2023”. Fra. Asmussen, Balder, m.fl.: Samfundsstatistik 2023, Columbus 2024 (i-bog).
- ”Den offentlige sektors udgifter 1995-2023” Fra. Asmussen, Balder, m.fl.: Samfundsstatistik 2023, Columbus 2024 (i-bog).
Materiale til ”Eksamenslignende materialesæt om ulighed og velfærd”:
- ”Forhold bag indkomstuligheden i tal”. Statistik fra rapporten ”Ulige formueindkomster er motoren bag stigende ulighed”, Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 28. maj 2024
- ”Forskel i disponibel indkomst mellem landets kommuner”. Fra rapporten ”Ulige formueindkomster er motoren bag stigende ulighed”, Sune Caspersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 28. maj 2024. Følg dette link for at aflæse kortet mere præcist: https://www.ae.dk/tema/2024-05-ulige-formueindkomster-er-motoren-bag-stigende-ulighed
- ”Den geografiske ulighed i Danmark vokser stadig. Vi taler bare ikke om det længere”. Lars Olsen, 7. marts 2023, altinget.dk
- ”Geografisk ulighed i velfærd er mindre end ulighed i velstand”. Peter Risager & Oliver Gantriis, 31. maj 2023, NB-økonomi.
- ”Er der et generationstyveri?: »Vi ser en klar forskydning af formuer mellem generationerne, som kan skabe stor ulighed« (uddrag)”. Mikkel Østrup-Jeppesen, 31. august 2024, politiken.dk
Materiale ca. 70 sider
|