Holdet 1v saC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rungsted Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Maria Sigetty
Hold 2025 saC/v (1v saC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, demokrati, magt & medier
Titel 2 Unge i det senmoderne Danmark
Titel 3 Økonomi og klimakrise
Titel 4 Forberedelse, eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, demokrati, magt & medier

Faglige mål i særligt fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag: Projekt om politisk kommunikation med dansk
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At kunne reflektere over ideologiernes betydning for forestillinger om det gode samfund
- At få overblik over de danske parties udvikling og politiske placering i dansk politik i dag
- At kunne strukturere og lave en præcis fremlæggelse af udvalgt viden
- At få forståelse for betydningen af og anvendelsesmuligheder med teori
- At kunne anvende relevant samfundsfaglig teori på aktuelt materiale
- At kunne undersøge samfundsfagligt materiale med henblik på at kunne sammenkæde og forklare tendenser i det.
- At kunne påvise præcist i kvantitativ data
- At få overblik over forskellige demokratiformer og demokratiets udvikling i verden i dag
- At få forståelse for hvor den politiske magt ligger i Danmark og hvordan den afklares og afbalanceres
- At få overblik over lovgivningsvejen ved at se på tilblivelsen af en konkret lov
- At kunne anvende relevante begreber og teori på såvel internationale som helt lokale forhold
- At kunne bruge teori om både medier, politisk kommunikation og partiadfærd på en konkret politisk case udspillet i forskellige medier
- At kunne argumentere samfundsfagligt
- At kunne identificere demokratiske problemer og opstille konkrete løsninger på det
- At kunne besvare relevante samfundsfaglige problemstillinger

Emner og fokuspunkter:

Introduktion til samfundsfag og forestillinger om det ideelle samfund

De politiske ideologier:
- Liberalisme: klassisk, neo- og socialliberalisme
- Konservatisme samt national- og socialkonservatisme
- Socialisme: revolutionær og demokratisk (socialdemokratisme)

Partier:
- Typer: Klassepartier, , markedspartier og catch-all-partier
- Generelt om de danske partiers overordnede historie udvikling og ståsted i dansk politik i dag

Værdi- og fordelingspolitik:
- Politik ud fra Eastons model
- Afklaring af de to slags politik
- De danske partiers placering på de to skalaer

Partiadfærd:
- Medianvælgermodellen
- Strøms model
- Molins Model
- Brug af det på Det konservative Folkepartis adfærd

Vælgere og vælgeradfærd:
- Vælgertyper: Kernevælgere, marginalvælgere og issuevoters
- Downs model
- Rational Choice-modellen
- Issuevoting: Nærheds- og retningsmodellen

Demokrati – former, opfattelser og medborgerskab:
- Dahls kendetegn for demokrati
- Repræsentativt vs. direkte demokrati
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Modsætningerne: Autokrati og teokrati
- Medborgerskab og modborgerskab

Den parlamentariske styringskæde i Danmark:
- Vælgere, Folketing, regering og domstole
- Regeringsdannelse i Danmark
- Negativ og positiv parlamentarisme
- Magtens tredeling i lovgivende, udøvende og dømmende magt

Lovgivning og lovgivningsaktører:
- Lovgivningsprocessen i Danmark
- Tilblivelsen af en konkret lov – her ”Koranloven” – med blik på anledning/input, høring, debat og vedtagelse/output
- EU og græsrodsorganisationer og deres rolle i forhold til lovgivningen

Magt:
- Direkte og indirekte
- Diskursiv eller symbolsk magt
- institutionel/strukturel magt

Medier i politik:
- De klassiske medier
- Nyhedskriterier
- Priming, framing og spin
- Politik og sociale medier

Demokratiske udfordringer og løsninger på det:
- Faldende deltagelse, bl.a. hos unge
- Færre i partier
- Mindre tillid til politikere og det politiske system
- Polarisering
- Populisme
- Undermineringen af traditionelle medier ved øget brug af sociale medier
- Løsninger ved øget deltagelse i demokrati og styrket digital dannelse

Afslutning om sociale medier og deres rolle og mulige trussel eller mulighed for demokratiet
- Unges nyhedsforbrug via sociale medier
- Mobilisering af unge via sociale medier
- Big Tech og AI som mulig trussel mod sociale medier
- Ekkokamre og dårlige tone i debatten på sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge i det senmoderne Danmark

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region.

Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier: Sociale mediers rolle i identitetsdannelse, rolleudvikling og unges mistrivsel
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd: Politiske syn på forklaringer, og hvad der kan gøres ved danske unges stigende mistrivsel
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At få overblik over den grundlæggende samfundsudvikling i et historisk perspektiv
- At kunne reflektere over egen identitetsdannelse i lyset af forskellige sociale arenaer og identitetsformer
- At aflæse forskelligartet kvantitativt materiale
- At eleverne får reflekteret over, hvilke roller de selv indtager, og hvordan de befinder sig på forskellige scener.
- At kunne anvende sociologisk teori på relevante tendenser blandt unge i det senmoderne samfund
- At kunne koble eget liv til senmoderne tendenser som accelerereret livstempo
- At kunne anvende sociologisk teori på relevante tendenser blandt unge i det senmoderne samfund
- At få overblik over forskelligartet teori om livet i det senmoderne samfund
- At kunne anvende sociologisk teori på relevante tendenser blandt unge i det senmoderne samfund
- At få indblik i forskellige politiske syn på unges liv og trivsel i dag – med ideologisk vinkling
- At kunne foretage en mindre samfundsfaglig sammenligning
- At kunne forholde sig til forskellige løsninger på unges udfordringer med blik for forskellige politiske syn på det
- At kunne anvende forskelligartet materiale kritisk og metodisk reflekteret til at svare på samfundsfaglige problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer

Emner og fokuspunkter:

Socialisering:
- Primær
- Sekundær
- Tertiær

Roller og normer (formelle og uformelle

De tre grundlæggende samfundstyper:
- Det traditionelle samfund – bondesamfundet
- Det moderne samfund: Industri- og klassesamfundet
- Det senmoderne samfund – videnssamfundet

Identitetsdannelse:
- Jeg-identitet
- Personlig identitet
- Social identitet
- Kollektiv identitet

Frontstage, Backstage og Middel region:
- Goffmann om Frontstage og Backstage
- Meyrowitz om Middel region

Minervamodellen

Teori om liv og identitetsdannelse i det senmoderne samfund:
- Giddens teori og begreber: Aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, refleksivitet og selvrefleksion
- Ziehe om kulturel frisættelse og formbarhed (genopfriskning fra grundforløbet)

Rosas teori om højhastighedssamfundet:
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af social forandring
- Acceleration af livstempo og
- Oaser og behovet for resonans

Honneths teori om anerkendelse:
- I den private sfære
- I den retslige sfære
- I den solidariske sfære

Byung-Chul Han om præstationssamfund og perfekthedskultur

Politiske syn på unges trivselsudfordringer og ideologiers syn på unges mistrivsel og forskellige syn på løsninger – med vinkling til velfærdstrekanten

Eksamenslignende eksamensopgave om unges trivselsudfordringer og de metodiske aspekter af at undersøge det
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og klimakrise

Formål:

I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål:

- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof

- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Mere konkrete mål og kompetencer:
- At kunne reflektere over egen CO2 udledning og løsninger til at mindske den
- At få eleverne til at danne egne holdninger til forbrug og CO2-udledning
- At få indsigt i den fundamentale sammenhæng mellem økonomi og klimaudfordringerne
- At få indsigt i økonomi set ud fra det økonomiske kredsløb samt mikro- og makroøkonomisk perspektiv
- At forstå økonomiske sammenhænge i samfundsøkonomien
- At forstå klimaforandringernes påvirkning af samfundsøkonomien.
- At opnå kendskab til markedet og markedsmekanismen (udbud, efterspørgsel,
markedsligevægt)
- At lærer om Homo Economicus, og hvordan økonomisk tanke og adfærd
ikke er det samme, og ikke altid er bestemt af rationalitet
- At få en forståelse for betydning af offeromkostninger og afgifter i markedet og for de involverede aktører
- At få forståelse
for, at markedet begår fejl (fx negativ eksternalitet)
- At få viden om de tre grundlæggende økonomiske systemer
- At få kendskab til, at markedet begår fejl, fx negativ eksternalitet (forurening).
- At få viden om de klassiske økonomiske mål
- At få indsigt i udfordringerne ved at nå mange økonomiske mål på én gang, særligt udfordringen med have en bæredygtig vækst uden at ramme andre mål.
- At viden om klassisk teori om de økonomiske konjunkturer
- At kunne vurdere status på dansk økonomi set i forhold til teori om økonomiske mål og konjunkturer
- At få overblik over økonomisk politik og mulighederne for anvendelse af disse i Danmark
- At kunne vurdere forskellige økonomiske effekter af forskellig økonomisk politik
- At redegøre for, undersøge og diskutere et samfundsfagligt emne

Emner og fokuspunkter:

Den overordnede sammenhæng mellem økonomi og klimakrise:
- Produktion og forbrug som stærkt CO2-udledende
- Stigende velstand som afgørende for mere produktion og forbrug
- Befolkningsvækstens betydning

Økonomiske nøglebegreber og det økonomiske kredsløb:
- Mikro- og makroøkonomi
- Varer og tjenester
- Husholdninger, virksomheder, det offentlige, banker og udlandet i økonomien

Markedsmekanismen og forsøg på regulering af den via afgifter:
- Udbud og efterspørgsel samt prisdannelsen ud fra det
- Afgifter som økonomisk instrument

Markedsfejl og eksternaliteter (her negative)

De tre klassiske økonomiske systemer:
- Planøkonomi
- Markedsøkonomi
- Blandingsøkonomi

Økonomiske mål:
- Økonomisk vækst
- Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Lav inflation
- Balance på statsbudgettet
- Rimelig fordeling af goderne/begrænset ulighed
- Bæredygtig vækst

Konjunkturteori:
- Opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur
- Status på dansk økonomi i 2024-2025

Økonomisk politik og økonomiske styringsinstrumenter:
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Strukturpolitik i form af stramnings- og opkvalificeringsstrategi

Materiale:

Kernestof – grundbogsmateriale:
- Brøndum, Peter, & Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Columbus 2024, s. 173-216
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer