Holdet 2023 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Katrine Jørgensen, Keld Toftgaard Jakobsen
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Antikken erindringshistorisk
Titel 3 Dansk demokrati og national identitet
Titel 4 Menneskerettighedernes historie
Titel 5 Vinkler på kolonisering og imperialisme
Titel 6 Første Verdenskrig
Titel 7 Den kolde krig - ideologierns arena
Titel 8 Jan Hus - den tjekkiske reformator
Titel 9 Japan mellem øst og vest
Titel 10 Danmark under besættelsen - erindringshistorisk
Titel 11 Intensiv kronologiforløb - brud og kontinuitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Antikken erindringshistorisk

Antikken erindringshistorisk
  
Med udgangspunkt i det antikke Grækenland fokuseres på de udviklinger og tanker i antikken, der stadig danner fundamentet for det Europa vi kender i dag.

Filmen 300 (Zack Snyder, 2007) danner grundlaget for en erindringshistorisk analyse af et nutidigt syn og brug af historien - her med fokus på det spartanske samfund, slaget ved Thermopylæ og kulturmødet mellem den hellenistisk og persiske kultur.
  
Som teoretisk og analytisk baggrundsviden skal eleverne anvende side 12-22 samt 128-129 i Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen, ”Danmarks historie Mellem erindring og glemsel”, Columbus 2015

Faglige mål:

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid (eleverne skal i deres analytiske arbejde tage udgangspunkt i egne problemstillinger)
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her med europæisk fokus
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - her antikkens demokrati
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - her mødet mellem hellenistisk og persisk kultur
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - her fokus på det tidlige demokrati i den antikke verden
̶ historiebrug og -formidling - her med fokus på erindringshistorik brug af filmen 300
̶ historiefaglige teorier og metoder

Tid: hovedvægt på tiden før ca. 500 samt filmens nutid (21. årh.)

Materiale på engelsk indgår i forløbet.

Omfang fagligt stof ca. 42 sider samt film og diverse opslag på nettet ifm. arbejdsark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk demokrati og national identitet

Dansk-historieforløb - fra enevælde til demokrati

Forløbet er tænkt som optakt til DHO opgaven i samspil med faget dansk. Derfor vil der være vægt på ikke kun en forståelse for den historiske udvikling frem mod indførelsen af demokrati i Danmark, men også på anvendelse af fagets metode.

Forløbet fokuserer på hvad der har haft betydning for indførelsen af dansk demokrati samt en national identitet med særlig fokus på de slesvigske krige. Der trækkes erindringshistoriske tråde til det dansk-tyske forhold i dag.

Forløbet afsluttes med ekskursion til Frederiksborg Slot samt skriftlig opgave med fokus på kildekritikken og opgaveskrivning. Emne: Ejderpolitikken (2 elevtimer).

Forløbet har hovedvægt på Danmark i tiden mellem ca. 1600 og 1900 men med tråde til det 20 og 21. århundrede

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her med fokus på Danmark og Europa
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Berørte emner, bl.a.:
- enevældens indførelse
- oplysningstiden og reformpolitik i Danmark
- demokrati
- slesvigske krige
- nationalisme og national identitet
- erindringshistorie/erindringssteder

Faglige mål:

- at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas (og verdens) historie
- at kunne redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - her med fokus på de slesvigske krige
- at kunne reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - her med fokus på de slesvigske krige og national identitet
- at kunne formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - her med fokus på det dansk-tyske forhold i et erindringshistorisk perspektiv
- at kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- at kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Omfang fagligt stof ca. 46 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Menneskerettighedernes historie


Forløbet tager afsæt i et intensivt diakront blik på menneskerettighedernes historiske/ideologiske baggrund fra renæssancen til i dag, hvorefter forløbet - via et nedslag i historien - vil fokusere på antisemitismen i 1930'erne og 1940'erne, og herudfra bl.a. vurdere Holocausts betydning for 'Verdenserklæringen om Menneskerettigheder' i 1948.

Elevernes egne grænser udfordres gennem cases - hvor går grænsen for menneskerettighederne?

Berørte emner, bl.a.:

-Renæssance-mennesket
-Oplysningstiden
-Den Franske Revolution
-Wannsee konferencen og Holocaust
-Ondskabens banalitet/Hannah Arendt
-Brud på menneskerettighederne i dag - hvor går grænsen?

I forbindelse med forløbet har klassen set filmen "Wannsee konferencen" (Die Wannseekonferenz), instrueret af Matti Geschonneck, 2022 - i arbejdet med filmen har vi set på det kildemæssige grundlag for filmen samt arbejdet erindringshistorisk med baggrund i et interview af filmens instruktør Matti Geschonneck.


Faglige mål - Eleverne skal kunne

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ politiske og sociale revolutioner

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

-Holocaust og andre folkedrab

̶ historiebrug og -formidling (herunder anvendelse af propaganda i Nazi-Tyskland)

̶ historiefaglige teorier og metoder.


Spredning i tid: Hovedvægt mellem ca. 1500-1900 samt i tiden efter ca. 1900

Spredning i geografi: Europa og USA

Omfang fagligt stof ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vinkler på kolonisering og imperialisme

Et modul er på 47 min.

Overordnet arbejdes der med kolonisering og imperialisme set med både danske og afrikanske øjne.

Forløbet har fokus på dansk kolonihistorie i et globalt perspektiv, herunder danskernes tilstedeværelse på Guldkysten, Danmarks Slavehandelsforbud af 1792 samt danskernes rolle i koloniseringen af Fristaten Congo/Belgisk Congo.

Desuden arbejdes med historiesyn og Danmark som kolonimagt i et erindringshistorisk perspektiv, hvor Danmark som tidligere slavehandelsnation problematiseres i et nutidigt perspektiv. Filmen ”Guldkysten” af Daniel Dencik, 2015 inddrages som et indslag i en nutidig debat.

Filmen anvendes desuden som skriftlig opgave (5 elevtimer) med fokus på filmens historiske ”sandhedsværdi” og hvorvidt filmen er et udtryk for erindringspolitik.

Der arbejdes endvidere med nutidige konsekvenser af kulturmødet for Afrika/Congo (DRC) set fra et afrikansk perspektiv.

Begreberne globalisering samt imperialisme inddrages som elementer i den historiske udvikling.

I undervisningen har klassen diskuteret hvorvidt Danmark som stat bør komme med en officiel undskyldning for deres rolle som slavehandelsnation og kolonimagt. Vi har i den forbindelse set dokumentaren "Det sorte kapitel" af Maya Albana, DRKultur 2018

Forløbet er desuden tænkt som optakt til næste forløb " Første verdenskrig", hvor imperialismens betydning for første verdenskrigs udbrud inddrages.


Kernestof:

-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her med fokus på kolonitidens betydning for Afrikas udvikling set med både danske og afrikanske øjne.

-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - her med fokus på Afrika/Congo

-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - her med fokus på konflikten i nutidens Congo (DRC)

-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - fokus slaveriets og imperialismens konsekvenser for Afrikas udvikling

-globalisering - fokus betydningen af begyndende globalisering for imperialismen

-historiebrug og -formidling - her filmen "Guldkysten" i et erindringshistorisk perspektiv

-historiefaglige teorier og metoder - her erindringshistorisk begrebsapparat og analysestrategi ifm. skriftlig opgave


Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - her elevernes arbejde med skriftlig opgave ifm. filmen "Guldkysten"

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - her forståelse for Imperialismens betydning for Congos nuværende situation

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - her filmen "Guldkysten" i et erindringshistorisk perspektiv.


Begreber:

Stereotyper, kulturrelativisme, etnocentrisme, eurocentrisme, historiesyn og erindringshistorie/-politik

Spredning i tid: Hovedvægt mellem ca. 1500-1900 med tråde til tiden efter ca. 1900

Spredning i geografi: Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie med udblik til europæisk- og verdenshistorie

Omfang fagligt stof ca. 68 sider samt film, dokumentar og diverse links.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Første Verdenskrig

Første Verdenskrig:

Gennem kildekritisk anvendelse og analyse af historiske kilder, fremstillinger/oversigtslitteratur, tabeller og teorier fokuseres på optakten, årsager til krigsudbruddet, forløbet, den taktiske udførelse og resultatet af 1. verdenskrig samt de langsigtede konsekvenser. Krigens betydning for Danmarks grænsedragning inddrages.

Vi afslutter forløbet med at se filmen "Slaget ved Passendale" af Paul Gross, 2008, med fokus på krigens menneskelige konsekvenser.

Kernestof:

-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - her med fokus på den krigsteknologisk udviklings betydning for krigens udførelse og menneskelige konsekvenser

-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - her med fokus på overgangen fra kejser- og zarstyre mod demokrati

-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - her med fokus på de store ændringer for Europas landkort som følge af 1. verdenskrig

-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - her fokus på alliancerne

politiske og sociale revolutioner - her den russiske revolutions betydning for krigens forløb

-historiebrug og -formidling

-historiefaglige teorier og metoder herunder Taylors teori om krigsudbruddet som konsekvens af jernbanens betydning for mobiliseringen


Faglige mål - eleverne skal kunne:

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - herunder imperialismens betydning for udbruddet af 1. Verdenskrig

-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - her med fokus på krigens langsigtede konsekvenser for Europas historie med særlig fokus på Italien.

-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - her hvordan en diakron forståelse for krigens udbrud kan medvirke til at undgå nutidige og fremtidige krisesituationer

-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Omfang fagligt stof ca. 55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig - ideologierns arena

Den kolde krig - ideologiernes arena - på vej mod en ny verdensorden?

Forløbet starter i 2g og fortsætter i starten af 3g

Forløbet har fokus på den ideologiske og politiske udvikling fra 2. Verdenskrig til murens fald og østblokkens sammenbrud. Betydningen af "kommunismens sammenbrud" og "det vestlige demokratis sejr" for en ny verdensorden vurderes. Der trækkes tråde til den aktuelle konflikt i Ukraine - er vi på vej mod en ny kold krig?

Som en del af forløbet skal eleverne aflevere en skriftlig opgave (5 elevtimer), hvor der er fokus på almindelig kildekritik med baggrund i elevens egen problemformulering. Følgende to kilder anvendes. Winston Churchill, "Jerntæppet" samt Stalin, "Sovjetunionens ret". Begge kilder fra 1946. Opgaven er tænkt som forberedelse til SRO og SRP - har de styr på formalia og historisk metode?

Berørte emner:

-Danmarks position efter besættelsen (meget kort - kontrafaktisk "Da Danmark var kommunistisk")
-"A Tale of to Citys" - betydningen af A-våben for magtbalancen
-Truman-doktrinen
-Delingen af Tyskland - fokus Berlin
-Marshall-planen
-Terrorbalancen
-Cuba-krisen
-Murens og Østblokkens fald
-Ny verdensorden
-Krigen i Ukraine - en ny kold krig?

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Tid og sted
- Tiden efter 1900
- Europa og USA

Materiale på engelsk indgår i forløbet

Omfang fagligt stof ca. 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Jan Hus - den tjekkiske reformator

Kort forløb om Jan Hus - den tjekkiske reformator.

Forløbet er tænkt som optakt til en del af studieturen til Tjekkiet og Prag.

Forløbet har fokus på den politiske og religiøse forandring i Bøhmen omk. Jan Hus´ samtid (nutidens Tjekkiet) og hvilken betydning hans reformatoriske tanker havde for den senere reformation i Europa.

Berørte emner:

Inspirationen fra John Wycliffe
Forskelle og ligheder mellem Jan Hus og Martin Luther
Luther og reformationen


Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner


Tid og sted
- Tiden mellem ca. 500 - ca. 1500
- Europa og USA

Materiale på engelsk indgår i forløbet

Omfang fagligt stof ca. 20 sider samt dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japan mellem øst og vest

Forløb: Japan mellem øst og vest

Forløbet har fokus på Japans historie fra 1600 tallet til moderne tid - en tid med mange brud i den historiske udvikling, hvor Japan må forholde sig til deres egen identitet mellem øst og vest.

Vi arbejder ud fra følgende fokuspunkter:

- Tokugawashogunatet 1600-1868
- Japans modernisering efter 1868
- Japansk imperialisme 1895-1945
- Japans rolle i 2. Verdenskrig
- Japans demokratisering efter 1945
- Historiebrug – og bevidsthed i Japan efter 1945

I forløbet indgår filmen "The last Samurai", som eleverne arbejder med enten som historisk fremstilling/erindringshistorisk.

Undervejs i forløbet vises små klip i form af musikvideoer mv. som inspiration til moderne Japansk kultur generelt.

Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her fokus på Japans historie fra 1600 tallet til moderne tid
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Forløbets faglige mål: Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Spredning i tid: Hovedvægt på tiden mellem 1500 og 1900 samt efter 1900

Spredning i geografi: Samfund og kulturer uden for Europa og USA.


Omfang fagligt stof ca. 78 sider samt musikvideo, videoklip og dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark under besættelsen - erindringshistorisk

Danmark under besættelsen - i et erindringshistorisk perspektiv

Filmene "9.april" og "Hvidsten gruppen" danner rammen for at arbejde med historie som fiktion. Der arbejdes med øjenvidneberetninger (dokumentaren "De sidste vidner") som holdes op imod filmen Hvidsten gruppens skildring af begivenhederne. Eleverne skal med baggrund i de to film forholde sig til filmmediets muligheder og begrænsninger som kilde, herunder som erindringshistorie.

Eleverne skal kunne forholde sig til faghistoriske begreber som kollektiv erindring, erindringspolitik, erindringssted,  aktualisering og historie som argument og analytisk kunne anvende dem på forskellige typer materiale.

Eleverne skal have indsigt/forståelse for (analytisk niveau):

-Danmarks muligheder som neutral stat i europæisk storpolitik
-Argumentere for/imod samarbejdspolitikken
-Modstandsbevægelsens rolle
-Retsopgøret

Eleverne skal kunne vurdere og perspektivere:

-Historien som fiktion - forstå og vurdere filmmediets fremstillinger af besættelsestiden
-Forstå og diskutere brugen af besættelsestiden i dag i et erindringshistorisk perspektiv


Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - her fokus på Danmark under besættelsen set med nutidens øjne gennem populærhistoriske fremstillinger (filmene "9. april" og "Hvidsten Gruppen")

-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - vi arbejder med nutidig forståelse og brug af besættelseshistorien i en erindringspolitisk ramme - hvad skal glemmes, hvad skal huskes

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - her erindringshistorisk teori, metode og begreber

̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - her fokus på Danmark

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - her fokus på Danmarks rolle op til, under og efter besættelsen - Neutralitetspolitikken, samarbejdspolitik, modstandsbevægelsen og retsopgøret

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

̶ historiebrug og -formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder.


Hovedvægten på tiden efter ca. 1900

Geografisk tager forløbet udgangspunkt i Danmarks historie

Omfang fagligt stof ca. 37 sider samt film og dokumentar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Intensiv kronologiforløb - brud og kontinuitet

Intensivt kronologiforløb - fra antikken til det 21. århundrede

Forløbet er tænkt som et repetitionsforløb, hvor vi kronologisk arbejder med det samlede treårige forløb med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling

- Udgangspunktet er forløbene som beskrevet i undervisningsbeskrivelsen i lectio

Det er elevernes opgave:

➢ I grupper at arbejde med en bestemt ”periode” og at udfylde et kronologi-overbliks-skemaet (skemaet er ment som en hjælp og eleverne skal kun inddrage det, som er relevant for netop deres periode/område - skemaet hjælper eleverne til at få styr på, hvad de skal fokusere på i "deres" periode)

➢ at gøre sig nogle tanker om, hvorvidt deres ”periode” udgjorde et historisk brud (store samfundsmæssige forandringer) eller mest var præget af kontinuitet ift. den tidligere ”periode”.

➢ at diskuterer periodiseringsprincipper – hvilke faktorer har man lagt vægt på i opdelingen af historiske epoker – hvad lægger til grund for netop denne periodisering.

Desuden skal eleverne kunne forholde sig til historiesyn som fagterm

Det er IKKE meningen at eleverne skal lave noter til alle behandlede kilder og baggrundsstof eller at de detaljeret skal kunne redegøre for alt i forløbet, men de skal fokuserer på den røde tråd og lave nedslag i ”Historien” hvor det giver mening.

Det afsluttes med fremlæggelser i grupper - tæller med i årskarakteren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer