Holdet 3v SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gribskov Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Asger Habekost Nielsen
Hold 2023 SA/v (1v SA, 2v SA, 3v SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1b. Generation Fucked Up?
Titel 2 2a. Hvorfor fikser vi ikke bare klimaet?
Titel 3 3a. Har vi et demokrati i Danmark?
Titel 4 2b. Valg & vælgere II - Præsidentvalg i USA
Titel 5 4a Økonomi I: Har vi penge nok til velfærdsstaten?
Titel 6 5. Virker den danske velfærdsstat?
Titel 7 6a. International politik I: EU som ny supermagt?
Titel 8 3b. Demo & p. II: Demokrati i krise i Ungarn?
Titel 9 2c. Valg & vælgere III: Valg i Gribskov Kommune
Titel 10 6b. International politik II: Lille Danmark alene?
Titel 11 4b. Økonomi II: Danmark - verdens rigeste land?
Titel 12 Repetition og eksamensforberedelse
Titel 13 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1b. Generation Fucked Up?

Generation Fucked Up? Hvorfor mistrives de danske unge?

28 moduler / 14 blokke

Formål:
Ligesom at alkoholforbud for unge under 18 år er en relevant problemstilling for elever på grundforløbet, tager dette forløb også udgangspunkt i en problemstilling, der ligger tæt på eleverne selv: Danske unges mistrivsel.

Forløbets formål er at bygge videre på de sociologiske teorier og begreber fra grundforløbet i en relateret problemstilling - unges mistrivsel. Grundforløbets teorier og begreber går især på de samfundsmæssige strukturer og forandringer, hvor dette forløb også ser på teorier og begreber relateret til aktørerne selv.

Modsat grundforløbet, bygger dette forløb på data fra eksisterende undersøgelser og ikke på elevernes egne empiriske undersøgelser.

Indhold:
- Det senmoderne samfunds kendetegn
- Data om at vokse op i det senmoderne samfund (i Danmark)
- Ulige opvækstsvilkår - Bourdieu, livsformer og socialklasser
- De danske unges eget liv - identitetsdannelse og anerkendelse - Mead, Goffmann, Meyrowitz, Honneth.

Forløbsspørgsmål:
- Hvordan har danske unges trivsel udviklet sig de sidste 10 år?
- Hvilke udviklinger i samfundet generelt kan forklare udviklingen i unges mistrivsel - især relateret til udviklingen i det senmoderne samfund?
- Har du eksempler på sociale forskelle ift. danske unges trivsel i dag?
- Hvordan kan identitetsdannelsen og brugen af sociale medier hænge sammen?
- Hvilke forklaringer har du på danske unges mistrivsel?

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Udvalgte faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller og diagrammer

Udadvendte aktiviteter:
- Kapitalspillet om Bourdieus kapitalteori

(ca. 58 s.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1vSA1 - Undersøgelse 14-11-2023
Selvevaluering af 1vSA1-opgaven 15-11-2023
2vSA1 - Unges mistrivsel 08-09-2024
2vSA1 - Feedback 09-09-2024
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2a. Hvorfor fikser vi ikke bare klimaet?

2a: Politik, valg og vælgere I. Hvem skal fikse klimaet?
32 moduler / 16 blokke, heraf 11 moduler til TF1 med naturgeografi C.

Forløbets formål:
Uanset om du selv ønsker mere eller mindre handling på klimaområdet i Danmark - eller er ligeglad, kan man godt undre sig over, at der bliver talt så meget om klimaet og gjort relativt lidt - og alligevel sker der faktisk en del, bare mere i det skjulte. Derfor stiller dette forløb hovedspørgsmålet - hvem har egentlig ansvaret for at gøre noget ved klimaet - og hvad skal man gøre?

Vi undersøger først ideologierne  Forløbet fortsættes i 2. og 3.g i to grene med mere valgkampsrettede politik og vælgeradfærdsforløb, samt forløb med fokus på demokrati i Danmark og Europa.

Forløbets spørgsmål:
1. Hvilke ideologier og partier vil være positive overfor at føre en aktiv klimapolitik?
2. Hvordan vil beslutninger om klimaet - klimapolitik blive vedtaget i Danmark?
3. Hvorfor klimapolitik (f.eks. vindmøller) møde modstand lokalt?
4. Hvad vil EU gøre for klimaet - og hvordan kan det påvirke Danmark?
5. Handler EU-parlamentsvalget 2024 om klimaet?

Indhold:
- Ideologier og Folketingets partier med fokus på mærkesager og især forhold til klimapolitik.
- Intro til det danske politiske system fra kommuner til Folketing, samt EU's indflydelse herpå.
- Intro til EU og EU-parlamentsvalget
- Opbakning og modstand mod klimapolitikken lokalt, nationalt og på EU-plan

Kernestof:
Politik:
- Politiske ideologier og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Økonomi:
- Bæredygtig udvikling

Metode:
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Udvalgte faglige mål:
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metode

Udadvendte aktiviteter:
TF1 (tværfagligt forløb) med naturgeografi C om placeringen og holdningen til at bygge vindmøller i lokalområdet.
Besøg i Europa-Huset (oplæg om EU's klimapolitik samt EU-byvandring).

ca. 54 s.
I 1.g i alt 58+54 s. = 112 s. + 54 s. fra grundforløbet = 166 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 38,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3a. Har vi et demokrati i Danmark?

15 blokke / 30 moduler

Demokrati og politiske systemer I: Har vi et demokrati i Danmark?

Formål:
Dette delforløb er første del af et forløb om demokrati og politiske styreformer, og forløbet fortsættes i starten af 3.g. med mere internationale perspektiver på demokratiet. I denne del af forløbet fokuserer vi på danske forhold, hvor vi starter med at se på om vi har et demokrati i Danmark. Det lyder måske tåbeligt - men der findes borgere, som vil mene, at staten undertrykker dem, fejl og mangler i vores demokrati - og så er der kvinderne, der måske ikke helt har fået ligestilling endnu. Er det nok til at sige, at vi ikke er et demokrati?

Kort sagt, forløbet skal altså undersøge demokratiets tilstand i Danmark, set ud fra forskellige demokratiidealer, kravene til borgerne i et demokrati og kvindernes vilkår i Danmark som case og test af om demokratiet omfatter alle i landet.

Kernebegreber / teorier:
- Rettigheder og pligter i et demokrati, Marshalls medborgerskabsbegreb, modborger.
- Demokratiidealer - konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati, direkte vs. indirekte demokrati, præsidentialisme vs. parlamentarisme.
- Dahls kriterier for et demokrati
- Hvem skal demokratiet omfatte - nation vs. stat, all subjected vs. all affected?
- Magtbegreber - direkte og indirekte magt, herunder diskursiv og institutionel magt.
- Ideologiske vinkler på feminisme - liberalfeminisme, kønskonservatisme og socialistisk feminisme.

Forløbets specifikke spørgsmål:
1. Hvilke krav skal man stille til borgerne i et demokrati?
2. Hvilke demokratiske problemer har vi i Danmark?
3. Er kvinderne i Danmark undertrykte?

Kernestof:
(især):

Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Sociologi
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Udvalgte faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Udadvendte aktiviteter:
Deltagelse i Ungdommens Folkemøde 2024.

Kapitel 11+12 i Politikkens Kernestof + pdf-filer i undervisningsbeskrivelsen (45 s.).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2vSA2 - Køn og ligestilling 30-09-2024
2vSA2 - feedback 01-10-2024
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2b. Valg & vælgere II - Præsidentvalg i USA

Valg og vælgere II - Præsidentvalg i USA - hvem vinder?

Dette forløb er anden del af et forløb om politik og vælgere, fortsat fra 1.g., hvor hovedvægten lå på de grundlæggende ideologier, og som tages op igen i forbindelse med kommunalvalget i Danmark i 2025.

Formål:
Dette forløb skal undersøge, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg - og hvorfor der reelt kun er to valgmuligheder. I samme undersøgelse ser vi på, hvorfor de amerikanske vælgere er så polariserede eller opdelte. Til det skal vi især undersøge forskellene mellem det danske og det amerikanske politiske system, og hvad det betyder for både vælgernes og partiernes adfærd. Desuden undersøges de amerikanske vælgere nøjere for at identificere de vigtigste politiske skillelinjer, altså hvorvidt de amerikanske vælgere kan adskilles ud fra deres race, bopæl, indkomst osv.

Indhold:
- Forholdstalsvalg vs. flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Duvergers Lov
- Magtens tredeling anvendt på det amerikanske politiske system
- Vælgeradfærdsteorier
- Politiske skillelinjer
- Partiadfærdsteorier
- Populisme
- Meningsmålinger og statistisk usikkerhed

Forløbets spørgsmål:
1. Hvordan påvirker det amerikanske politiske system præsidentvalget?
2. Hvorfor er vælgerne så opdelte?
3. Hvem vinder valget?

Kernestof:

Politik
- Skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode:
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Udvalgte faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Udadvendte aktiviteter:
Deltagelse i Systimes event ‘Det amerikanske valg’, livestreaming fra Virum Gymnasium med oplæg om valgets indenrigs- og udenrigspolitiske betydning.

26,5 s. + kapitel 14 i Politikkens Kernestof (14 s.) = 40,5 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2vSA3 - USA's vælgere 20-11-2024
2vSA3 - feedback 21-11-2024
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4a Økonomi I: Har vi penge nok til velfærdsstaten?

27 moduler / 13,5 blokke.

4a. Økonomi I: Har vi penge nok til velfærdsstaten?

Formål:
Dette kortere forløb skal introducere økonomi-delen af samfundsfag med udgangspunkt i den offentlige sektors økonomi, men er også oplæg til det efterfølgende forløb om velfærdsstaternes effekt i Danmark og USA. Vi starter med at se på, hvad den danske offentlige sektor bruger penge på, hvor pengene kommer fra, og hvad der er af ønsker til indtægter og udgifter ved finanslovsforhandlingerne i 2024. Herudover ser vi på, hvordan staten kan styre sine indtægter og udgifter, og om økonomien er bæredygtig, både på kort og længere sigt.

Kernebegreber:
- Velfærdsstat (definition)
- Velfærdsmodeller
- Statens indtægter og udgifter
- Finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik
- Strukturpolitik
- Klemmer på velfærdsstaten

Forløbsspørgsmål:
1. Hvorfor kan vi kalde den danske offentlige sektors arbejde for en universel velfærdsstat?
2. Hvilke klemmer er der på den danske velfærdsstat?
3. Hvorfor er den danske velfærdsstat blevet kritiseret, når den generelt er meget populær blandet borgerne?
4. Hvordan kan staten styre velfærdsstatens økonomi - og hvilke styringsværktøjer er de mest almindelige?

Kernestof:
Økonomi –
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt.

Udvalgte faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Udadvendte aktiviteter:
Velfærdsspillet (Velfærdskommissionen, 2004; opdateret 2024).

Kapitel 9, 10 og 11 i Økonomiens Kernestof (i alt 38 s.)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2vSA4 - Velfærdsstatens udfordringer 23-01-2025
2vSA4 - feedback 23-01-2025
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Virker den danske velfærdsstat?

17 blokke / 34 moduler

Forløb 5: Virker den danske velfærdsstat bedre end den amerikanske?

Formål: I Danmark har vi en stor (og dyr) velfærdsstat - men virker den egentlig? Har vi bedre levevilkår, mindre ulighed og bedre chancer for gode liv end i USA? Vi fokuserer ud over ulighed også på kriminalitet som case på, om velfærdsstaterne fungerer efter hensigten.

Kernebegreber
- Velfærdsstat og velfærdsmodeller
- Ideologiske holdninger til ulighed og velfærdsstaten
- Teorier om ulighed / teoretiske forklaringer på ulighed
- Økonomisk ulighed og mål for økonomisk ulighed
- Ulighed på andre måder end økonomi
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Kriminalitetsteorier

Forløbets specifikke spørgsmål:
- Hvorfor straffer vi kriminelle, selvom det ikke virker?
- Hvordan er social ulighed og kriminalitet forbundet?
- Hvad er social arv og social mobilitet - og er der forskelle i den sociale mobilitet mellem Danmark og USA?
- Er ulighed generelt et problem i Danmark?

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
- politiske ideologier

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Metode
- Komparativ metode og casestudier

Udvalgte faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Udadvendte aktiviteter:
- SRO med engelsk A om social mobilitet og ulighed i USA.

(ca. 83 s.)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2vSA5 - Fattigdom i Danmark 21-04-2025
2vSA5 - feedback 22-04-2025
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6a. International politik I: EU som ny supermagt?

15 blokke / 30 moduler

6a. International politik I: EU som ny supermagt?

Forløbets formål:
Vi bygger videre på det EU-relaterede forløb sidst i 1.g, og ser på EU som international politisk aktør - hvad gør EU stærkt, og hvad svækker EU i forhold de andre store aktører ude i verden, såsom USA, Rusland og Kina? Hvad binder EU sammen, og hvad splitter EU? Hvad betyder det for EU at optage nye (fattige) sydøsteuropæiske lande? Kan EU overhovedet blive en supermagt som USA?

Forløbets hovedspørgsmål:
1. Er EU en aktør eller en arena?
2. Hvad binder EU sammen, og hvad splitter EU?
3. Hvad betyder det for EU at optage nye (fattige) sydøsteuropæiske lande?
4. Kan EU overhovedet blive en supermagt som USA?

Kernebegreber:
EU-integrationsteorier
Aktører i international politik
Magtfordeling i international politik, verdensorden
IP-teorier, især realisme og idealisme/IP-liberalisme

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i EU.

Udvalgte faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Udadvendte aktiviteter:
Langt fra Bruxelles (DR2, 2013), afsnit om Rumænien og Tyrkiet (2x 40 min).

Politikkens Kernestof, kapitel 15 + 16.
International Politiks Kernestof, s. 8-21, 36-42 + afsnit 5.1, 5.5 og 9.4.
Det Politiske Europa, 3. udg. (pdf i Lectio) – s. 67-76.
I alt 68 s. + supplerende stof

For alle forløb i 2.g: 274,5 s., samlet for 1.g og 2.g: 440,5 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2vSA6 - Integration i EU 20-05-2025
2vSA6 - feedback 21-05-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 3b. Demo & p. II: Demokrati i krise i Ungarn?

Forløb 3b - Demokrati og politiske systemer, del 2:
Er demokratiet i krise i Ungarn?

22 blokke / 44 moduler, heraf 7,5 blokke/15 moduler på studierejsen.

Forløbets formål:
Forløbet er anden og sidste del af et forløb om demokrati og politiske systemer, denne gang med fokus på demokratiets tilstand i Ungarn og i Danmark, og hvad EU kan gøre ved demokratiske mangler i EU-landene. Både EU og demokrati har indgået i tidligere forløb, men her kombineres de to emner med særlig fokus på Ungarn (studierejsemål). Desuden indgår der et fokus på, hvad en retsstat er som del af et demokrati, hvordan den fungerer i Danmark og hvorfor den ikke fungerer så godt i Ungarn. I forløbet introduceres synopsisopgaverne mhp. den mundtlige eksamen også, herunder med data og bilag med relevans for forløbets tema.

Forløbets spørgsmål:

1. Hvad er et demokrati?
2. Hvad er en retsstat?
3. Hvordan sikres en tiltats rettigheder i en dansk retssag?
4. Hvordan forsøger EU at sikre demokrati i medlemslandene?
5. Er Ungarn stadig et demokrati? Eller en retsstat?
6. Hvorfor er Ungarn blevet mindre demokratisk siden 1989?

Indhold:
- Demokratityper og andre styreformer
- Krav til et demokrati og forskellige niveauer af demokrati
- Retsstaten - hvad er det, og hvorfor er den udfordret i bl.a. Ungarn?
- EU's krav til nye medlemslande (Københavnerkriterierne) og krav til demokratiet i eksisterende medlemslande (retsstatsmekanismen).

Kernestof:
Sociologi
- Kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politik
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode:
- Komparativ metode og casestudier

Udvalgte faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Udadvendte aktiviteter:
- Besøg i Retten i Helsingør med særlig fokus på rettens beskyttelse af tiltaltes rettigheder.
- Skål for Europa - Ungarn (DR, 2019). 29 min.
- Studierejse til Budapest med særlig fokus på landets demokrati, og hvordan Ungarns nyere historie kan bruges (og misbruges) til at retfærdiggøre en mindre demokratisk retning.

(ca. 32 sider)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve - reloaded 27-08-2025
3vSA1 - EU 07-09-2025
Feedback på 3vSA1-opgaven 08-09-2025
Erstatningsopgave 03-10-2025
Synopsis 1 - Demokrati i Ungarn 09-10-2025
Omfang Estimeret: 43,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 2c. Valg & vælgere III: Valg i Gribskov Kommune

12 blokke / 24 moduler

Valg og vælgere II: Valggyser i Gribskov Kommune

Forløbet er en fortsættelse af to forløb om vælgere, parti- og vælgeradfærd, bare denne gang med fokus på kommunalvalget 2025 i Gribskov Kommune.

Formål:
Formålet med forløbet er at benytte elevernes interesse i kommunalvalget til at arbejde med samfundsfaglige metoder med særlig fokus på kvantitative undersøgelser. Herudover skal forløbet også belyse kommunens rolle i den danske offentlige sektor og repetere vælgeradfærdsteori for at kunne forklare egne undersøgelsers og valgresultatets udfald.

Indhold:
1. Hvad laver kommunen og hvordan fungerer den politisk?
2. Meningsmålinger for Gribskov Kommune
3. Fra stemme til borgmester - valgmetode og konstituering
4. Analyse af valget - vælgeradfærd

Forløbets specifikke spørgsmål:
1. Hvad får du indflydelse på, når du stemmer ved kommunalvalget?
2. Hvilke emner splitter befolkningen i kommunen?
3. Hvordan kan vi forklare udfaldet af valget teoretisk?

Kernestof:
Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Udvalgte faglige mål:
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Udadvendte aktiviteter:
- Valgmøde med kandidater fra de opstillede partier i Gribskov Kommune.
- Oplæg og spørgsmål til Martin Lidegaard, gruppeformand for Radikale Venstre.
- Tværfagligt forløb (TF3) med dansk om Socialdemokratiets valgkampagne i Københavns Kommune ved kommunalvalget 2025.

Ca. 28 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3vSA2 - Vælger og partiadfærd 09-11-2025
Feedback på 3vSA2-opgaven 10-11-2025
3vSA3 - Holdninger til klimaet 30-11-2025
Feedback på 3vSA3-opgaven 01-12-2025
Synopsis til TF3 04-12-2025
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 6b. International politik II: Lille Danmark alene?

12 blokke / 24 moduler
International politik II: Lille Danmark alene i en stor verden?

Formål: At undersøge Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder i en verden, hvor verdensordenen og trusselbilledet skifter hurtigt.

Indhold:
- Ændret verdensorden og IP-teoriintro
- Trusler mod Danmark.
- Sikkerhedspolitik, og vurdering af truslerne i forhold til bred/snæver sikkerhedspolitik.
- Udenrigspolitiske mål og muligheder for Danmark - mål, muligheder (determinanter, kapabiliteter og instrumenter).
- Hvilken dansk udenrigspolitik skal vi føre - tilpasning eller aktivisme?
- Partnere/arenaer for Danmark i international politik.

Forløbets spørgsmål:
1. Hvilke mål har Danmark for udenrigspolitikken?
2. Hvilke sikkerhedspolitiske trusler (snævre + brede) står Danmark overfor?
3. Hvilke midler (kapabiliteter, determinanter, instrumenter) har Danmark til rådighed?
4. Hvilke partnere/aktører/arenaer satser Danmark pt. på (EU, Norden, NATO og/eller FN)?
5. Hvordan ser fremtiden for dansk udenrigspolitik ud?

Kernestof:
International politik -
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Udvalgte faglige mål:
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Udadvendte aktiviteter:
"Diplomaterne", afsnit 2. DR, 2021 (47 min).
DR Explainer - "Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?". DR, 2023.
P3 Essensen - "Skal Danmark snart i krig?". DR, 2025.
"Armadillo", TV-udgave. TV2, 2011.
Notat-øvelsesrollespil om anbefalinger til udenrigsministeren på 10 udenrigspolitiske fiktive kriser.

I alt 43 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3vSA4 - FN og den nye verdensorden 16-01-2026
Feedback på 3vSA4-opgaven 19-01-2026
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 4b. Økonomi II: Danmark - verdens rigeste land?

Verden er måske udfordrende for småstater som Danmark, men det går jo meget godt med økonomien herhjemme alligevel - finansministeren finder hele tiden ekstra milliarder, der havde forputtet sig, og vi kan næsten ikke finde nok danskere til alle de nye jobs. Hvorfor vælter vi os så ikke i skattelettelser eller fjerner den der moms, hvis vi synes, at priserne er så høje? Eller går det i virkeligheden ikke så godt alligevel? Det ser vi på i dette sidste, store forløb.

13 blokke / 26 moduler

Formål: At undersøge Danmarks økonomi ud fra de samfundsøkonomiske mål, og se på forskellige holdninger til økonomien ud fra forskellige ideologiske standpunkter og økonomiske skoler. Samtidig ser vi også på, hvad politikerne egentlig kan gøre ved økonomien, og hvor de er bundet af f.eks. EU-aftaler og fastkurspolitikken med Euroen.

Indhold:
- Samfundsøkonomiske mål
- Finans- og pengepolitik og multiplikatoreffekten
- Økonomiske skoler - keynesianisme og monetarisme
- Klassisk prisdannelsesteori - udbud, efterspørgsel og markedsfejl
- Fokus på to økonomiske temaer: bæredygtighed vs. økonomisk vækst og konkurrenceevnen.

Forløbets spørgsmål:
1. Hvilke økonomiske mål peger på, at Danmark er inde i en stærk økonomisk udvikling?
2. Hvilke økonomiske mål peger på en mere tvivlsom økonomisk udvikling?
3. Hvorfor giver regeringen ikke bare massive skattelettelser?
4. Hvilken konkurrenceevne er stærkest i Danmark - priskonkurrenceevnen eller den strukturelle konkurrenceevne?
5. Hvorfor er det begrænset, hvad danske politikere kan gøre for at styre den danske økonomi?

Kernestof:
Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik:
- globalisering

Udvalgte faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Udadvendte aktiviteter:
"Økonomi for Dummies", udvalgte dele. (DR, 2012).

66 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 3v SA 04-02-2026
3vSA5 - Skattelettelser eller velfærd 05-03-2026
Feedback på 3vSA5-opgaven 05-03-2026
Synopsis 2 - Økonomi 10-04-2026
3vSA6 - Indledende opgaver 16-04-2026
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetition og eksamensforberedelse

9 blokke / 18 moduler.

Dette forløb er et kort, repeterende forløb, som især skal bringe det sociologiske kernestof fra 1.g's grundforløb frem igen, og få eleverne til at anvende det på et bilagsmateriale om unges liv i Danmark i dag. Hertil indeholder forløbet repetition af forløb, teorier og begreber, samt eksamensforberedelse.

Udvalgte faglige mål:
- Formulere præcise faglige problemstillinger
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets termonologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

I alt i 3.g.: 169 s. For 1., 2. og 3.g. i alt 609,5 sider, hertil arbejdsmapper på ca. 150 sider og yderligere supplerende stof.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feedback på 3vSA6-opgaven 15-04-2026
3vSA7 - Stedprøve 22-04-2026
3vSA7 - Stedprøve - anden runde 23-04-2026
Synopsis 3 - Børn af konkurrencestaten 06-05-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Tilladte hjælpemidler til eksamen:
- De udleverede bøger (de 4 Kernestof-bøger)
- Mapperne
- Håndbogen
- Alt materiale, der findes på 3vSA's Teams klassemateriale-mappe under Eksamen og Terminsprøve (skal downloades til egen computer inden prøvestart).
- Gamle opgaver, feedback og eksemplariske opgaver (skal downloades til egen computer inden prøvestart).
- Egne noter fra undervisningen og eksamensforberedelsen i OneNote eller Word.

Ikke-tilladte hjælpemidler til eksamen:
- AI i alle former, som Co-pilot eller chatGPT, også de agenter, der er lavet til undervisningen.
- Noter, du ikke selv har skrevet (f.eks. fra Studienet el. AI-skabte).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer