Holdet 2024 2h Sa1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Signe Lundøer Laursen
Hold 2024 2h Sa1 (2h Sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medier og magten
Titel 2 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 3 Social arv (PP3)
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Farvel til blokpolitik
Titel 6 Hvad er demokrati?
Titel 7 Dansk økonomi - midt i handelskrig og oprustning
Titel 8 Repetition og metode
Titel 9 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medier og magten

Medierne har en afgørende betydning for den politiske meningdannelse. Vi skal i dette forløb undersøge, hvilken rolle medierne spiller i et demokrati som det danske. Med en forståelse af, hvad medier er, og hvilken betydning de har, kan vi gå videre til teorier om, hvordan medierne påvirker vores meninger (kanyleteorien, opinionslederteorien og markedsmodellen). Vi ser på prioriteringen af nyhedskriterier, samt hvilke forskelle der er på mediernes-, politikernes- og borgernes dagsorden.
Vi skal desuden arbejde med framing og magtbegreber.
Til slut ser vi på, hvordan kønnene fremstilles i politik.


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- magtbegreber
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- identitetsdannelse
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Supplerende stof:
D. 16. januar 2025 var vi i DR-byen og overvære Debatten: Har tech taget magten? Den udsendelse knyttes an til dette forløb. https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-har-tech-taget-magten_500538

Vigtige begreber fra forløbet:

massemedier
sociale medier
forholdet mellem afsender og modtager
nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt)
den fjerde statsmagt
meningsdannelse
medialisering
medieteorier: kanyleteorien, opinionslederteorien og markedsteorien
personificering
spin
framing
direkte magt
indirekte magt
dagsordensættende magt
diskursiv magt
strukturel magt
identitet
den politiske dagsorden
gatekeeper
kønsstereotyper

kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
kurvediagram
søjlediagram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det amerikanske præsidentvalg

I dette forløb undersøger vi som optakt til det amerikanske præsidentvalg, hvordan det amerikanske valgsystem fungerer. Vi skal undersøge, hvad valgsystemet betyder for partierne og kandidaternes måde at føre valgkamp på. Her overvejer vi komparativt, hvordan det amerikanske og det danske valgsystem har betydning for fx antallet af partier i de to landes parlamenter.
Vi undersøger det amerikanske samfund socialt, religiøst og kulturelt, ligesom vi overvejer, hvor meget USA påvirker os danskere fx kulturelt. Vi skal se på partisystemet samt de to store partier Demokraternes og Republikanernes kerneværdier og vælgergrupper samt de politiske skillelinjer i USA.
Til sidst ser vi på valgresultatet og diskuterer, hvorfor Donald Trump vandt valget.

Faglige mål:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- komparativ metode (berøres kort)

Vigtige begreber fra froløbet:
Valgsystem: flertalsvalg i enkeltmandskredse (first by the post) og forholdstalsvalg
valgdeltagelse
vælgeradfærd
Downs model
marginalvælger
kernevælger
issuevoter
egotropisk vælger
sociotropisk vælger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Social arv (PP3)

I projektpraktik 3 arbejdede vi tværfagligt med psykologi.
Vi arbejdede med problemstillingen: Hvad er social arv og skader begrebet mere end det gavner?
Vi besøgte Københavns Professionshøjskole og blev klogere på pædagog- og lærerfaget, hvor I stillede spørgsmål til deres arbejde med chanceulighed og social arv.
I var også på byvandring, hvor I skulle observere, om I kunne se forskel på, hvordan klasserne bor.
Ugen blev afsluttet med gruppefremlæggelser ud fra plancher, som viste jeres undersøgelse af den sociale arv i DK med nedslag i forskellig empiri: jeres eget familietræ med professioner på, en analyse af ”Barndom på bistand” med brug af Bourdieus kapitaler mm.

Se PP-aktiviteterne d. 18.-22. november i skemaet for at se lærebogsmaterialet!
I kan se jeres gruppers plancher på Lectio under opgaven "Evalueringsopgave PP3 om social arv". Den findes under psykologi C.

Kernestof og supplerende stof:
Sociologisk Set, Hvad er social arv? (kap. 8 til og med afsnit 8.3)
Den teoretiske vinkel på social arv (kap. 8.4)
Hjernekassen på P1: Social arv (DR 2017)
øvelser og orientering på klassesamfund.dk

Faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Vigtige begreber fra forløbet:
social arv
positiv social arv
negativ social arv
mønsterbryder
social mobilitet
Morten Ejrnæs’ kritik af social arv
chanceulighed
Pierre Bourdieu
habitus
social kapital
kulturel kapital
økonomisk kapital
De fem socialklasser: overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse (fra AE’s klassesamfund.dk)
over- og underrepræsentation
livsstil
social markør
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet

I dette forløb skal vi arbejde med kriminalitet.
Vi skal undersøge, hvordan kriminaliteten har udviklet sig i Dk både hvad angår omfang og typer.
Dernæst skal vi arbejde med forskellige formål med at straffe, og vi skal blive klogere på tre forskellige kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland og Hirschis teorier.
Vi skal overvære en retssag i Københavns Byret og I skal skrive en aflevering, hvor I kobler begreber fra forløbet på jeres case.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Vigtige begreber fra forløbet:
Definition på kriminalitet
mørketal
to formål med at straffe: det præventive og retsfølelsen
typer af straf: betinget og ubetinget
Montesquieus magtdeling
to-instansprincippet
byretter, landsretter og højesteret
præcedens
Kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland og Hirschis teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Farvel til blokpolitik

Vores nuværende regering er blevet kaldt en umage trio. Det er sjældent, vi ser en regering hen over midten i dansk politik. I dette forløb skal vi se på, hvordan det går med regeringen, som har siddet ved magten i ca. to år.
Hvilke fordele og ulemper er der ved at være en bred regering henover midten?

I dette forløb bliver I introduceret til partierne, idet I skal holde gruppefremlæggelser om forskellige partier, der blev valgt til FT 2022.
Vi skal desuden arbejde med inddeling af partierne i fordelings- og værdipolitik, partiadfærd (Kaare Strøm og Molin), vælgeradfærd, regeringsdannelse mm.
Forløbet afsluttes med en multiple-choice-test uden hjælpemidler.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

politiske ideologier
socialisme
liberalisme
konservatisme
de tre ideologiers syn på stat, marked, civilsamfund og mennesket
partierne i Folketinget
de fire gamle partier (Socialdemokratiet, Venstre, Konservativt folkeparti og Radikale Venstre)
klasseparti
masseparti
catch all-parti
fordelingspolitik
værdipolitik
Folketinget, antal pladser
regering
Folketinget og regeringens kontrolmidler
ministre
midterregering
bred regering
blokpolitik
mindretalsregering
flertalsregering
etpartisregering
koalitionsregering
Kaare Strøms model over partiadfærd
Molins model over partiadfærd
lovgivningsprocessen
issue-ownership

procentvis andel
procent
procentpoint
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad er demokrati?

Vi starter med at diskutere, om vi har ytringsfrihed i Danmark.
Vi skal desuden arbejde med Robert A. Dahls kriterier for demokrati.
Dernæst skal vi blive klogere på de to demokratiopfattelser: Deltagelses- og konkurrencedemokrati.

Vi ser på udvalgte andre lande og anvender den komparative metode, når vi sammenligner landene. Vi undersøger deres plads på demokratiindekset fra "The Economist" og ser på, hvordan indekset beregnes og ud fra hvilke kategorier. Til slut diskuterer vi, hvordan det går med demokratiet i Danmark. Her inddrager vi Demokratianalysen fra DUF og en kronik af Jacob Andersen (formand for Demokratiskolen), som påpeger, at danske unge skraber bunden hvad angår det at kunne se sig selv deltage i politik.

Faglige mål:
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof
- (magtbegreber og) demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Vigtige begreber:

Styreformer: diktatur/teokrati, anarki og demokrati
Direkte demokrati
Indirekte/repræsentativt demokrati
folkeafstemninger
valg
valgdeltagelse
deltagelsesdemokrati (Hal Koch)
konkurrencedemokrati (Alf Ross)
demokratiindeks
politisk deltagelse: kollektive deltagelseskanaler og individuelle deltagelseskanaler
borgerrettigheder: fx ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed

kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk økonomi - midt i handelskrig og oprustning

I dette forløb skal vi arbejde med grundlæggende begreber inden for økonomi: Udbud og efterspørgsel, det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik. Vi vil undersøge nøgletal i dansk økonomi og se på, hvordan det går med dansk økonomi.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Vigtige begreber:
udbud og efterspørgsel
markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi
det økonomiske kredsløb
højkonjunktur, opgangskonjunktur, lavkonjunktur og nedgangskonjunktur
produktivitet
de syv samfundsøkonomiske mål: (økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, lav arbejdsløshed,
balance på de offentlige finanser, lige fordeling af indkomsterne, stabil inflation og balance på betalingsbalancen)
målkonflikter
årsager til inflation: flaskehalsproblemer, løn-pris-spiral, demand-pull-inflation, cost-push-inflation
gini-koefficient
finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv)
pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
EU's betydning for DK's mulighed for at føre pengepolitik
fastkurssamarbejde
realløn og realvækst
de offentlige indtægter og udgifter
velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
forbrugertillid
konkurrenceevne
økonmisk globalisering
protektionisme
handelsbarrierer
frihandel

kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Repetition og metode


Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Vigtige begreber
tabel
uafhængig og afhængig variabel
sammenhæng
kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer