Holdet 3i HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Steen Ingemann Jørgensen
Hold 2023 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Begrebshistorie og køn
Titel 2 Hvad er demokrati?
Titel 3 Holocaust og andre folkedrab
Titel 4 Fra fattighjælp til velfærd
Titel 5 Kinas historie efter 1949
Titel 6 Sport og politik i antikken
Titel 7 OL og politik 1936 og 2008
Titel 8 Middelalder til renæssance
Titel 9 Tilladte hjælpemidler til prøve

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Begrebshistorie og køn

Begrebshistorie og køn
Forløbet tager udgangspunkt i den historiefaglige metode begrebshistorie med fokus på, hvordan forståelsen af køn, kønsroller og i særdeleshed kvinderollen har ændret betydning over tid. Der arbejdes med begrebernes forskellige betydningslag og samspillet mellem menneskets erfaringsrum og forventningshorisont. Forløbet trækker lange linjer fra middelalderens slægtssamfund og husstanden som produktionsenhed over oplysningstidens krav om rettigheder til industrialiseringen og velfærdsstatens nye familiemønstre. Forløbet perspektiverer til nutidige debatter om sprog, identitet og kønsstereotyper.

Særlige fokuspunkter:
• Hvordan arbejder man med begrebshistorie som historiefaglig metode, og hvordan skabes historiske begrebers betydningslag i samspillet mellem fortid og fremtid? Hvordan debatteres kønnede ord i dag, og hvad fortæller det om vores nutidige kønssyn og identitetsforståelse?
• Hvilken rolle spillede slægten for samfundets organisering i middelalderen? Hvordan afspejles synet på kønsmoral, kvindens retsstilling og ægteskabsbrud i landskabslovene samt i historieskrivningen?
• Hvad var 'husstanden', og hvorfor udgjorde den samfundets økonomiske og sociale grundenhed op gennem 1700- og 1800-tallet? Hvordan var arbejdsdelingen, kønsrollerne og livsvilkårene fordelt i datidens fornuftsægteskaber på landet og i byen?
• Hvordan påvirkede oplysningstidens og de politiske revolutioners tanker synet på opdragelse og kvinders rettigheder?
• Hvordan ændrede industrialiseringen kvindens og familiens plads i samfundet fra hjemmeproduktion til lønarbejde i byerne? Hvilke argumenter blev brugt for og imod kvinders demokratiske rettigheder frem mod grundlovsændringen og Kvindeoptoget i 1915?
• Hvordan ændrede velfærdsstaten og nye teknologier i hjemmet familiestrukturen fra 1950'erne og frem?
Kronologisk spredning: Fokus på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 (Middelalderen), ca. 1500-1900 (Oplysningstid, revolutioner og tidlig industrialisering) samt tiden efter ca. 1900 (Kvinders valgret, velfærdsstatens fremvækst og nutidig identitetsdebat).

Geografisk spredning: Europa og den vestlige verden

Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• Politiske og sociale revolutioner.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie.
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet afsluttes med følgende DHO opgaver - vælg én af disse tre opgaveformuleringer:

Oplysningstiden:
Overordnet spørgsmål: Hvordan havde oplysningstiden betydning for opfattelsen af kvindens stilling i samfundet?
Redegør for kvindens stilling i samfundet i perioden fra 1770-1850. Kom herunder ind på oplysningstiden, den tidlige internationale kvindesag og de danske kvinders stilling.
Analysér med historiefaglige metode Olympe de Gouges: Erklæring om kvindernes rettigheder, 1791 (bilag 1) med fokus på køn.
Analysér uddraget af Niels Klim af Ludvig Holberg med fokus på fremstillingen af køn og sproglige virkemidler.
Diskutér oplysningstidens forskellige syn på køn. Inddrag i den forbindelse viden fra redegørelsen samt den historie- og danskfaglige analyse. Inddrag desuden synspunkter om kvindens stilling fra en eller flere andre tidsperioder, som vi har beskæftiget os med i dansk- og/eller historieundervisningen.

Det moderne gennembrud:
Overordnet spørgsmål: Hvordan havde det moderne gennembrud og kampen for kvinders stemmeret betydning for opfattelsen af kvindens stilling i samfundet?
Redegør for kvindens stilling i samfundet i perioden fra 1850-1915. Kom herunder ind på det moderne gennembrud, kvindens stilling og kampen om stemmeretten.
Analysér med historiefaglige metode kilden: Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913 (bilag 1) med fokus på køn.
Analysér og fortolk uddraget af Forrådt af Amalie Skram fra 1892 med fokus på en karakteristik af Aurora, hendes forhold til Riber og hendes tanker om sin egen situation.
Diskutér herefter forskellige syn på køn i perioden fra 1850-1915. Inddrag i den forbindelse viden fra redegørelsen samt den historie- og danskfaglige analyse. Inddrag desuden synspunkter om kvindens stilling fra en eller flere andre tidsperioder, som vi har beskæftiget os med i dansk- og/eller historieundervisningen.

Efterkrigstiden:
Overordnet spørgsmål: Hvordan havde efterkrigstidens udvikling i familielivet betydning for opfattelsen af kvindens stilling i samfundet?
Redegør for familielivet fra 1950-1980’erne. Kom herunder ind på kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, husmoderrollen og prævention.
Analysér med historiefaglige metode kilden: Ægteskab i 1980 (bilag 1) med fokus på køn.
Analysér og fortolk digtene “Fredag”, “Lørdag” og “Søndag” ELLER digtet “Lænken om min hals”(1977) fra Tryghedsnarkomaner af Vita Andersen .
Diskutér forskellige syn på køn i perioden fra 1950-1980’erne. Inddrag i den forbindelse viden fra redegørelsen samt den historie- og danskfaglige analyse. Inddrag desuden synspunkter om kvindens stilling fra en eller flere andre tidsperioder, som vi har beskæftiget os med i dansk- og/eller historieundervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er demokrati?

Forløbet tager udgangspunkt i begrebshistorie med fokus på, hvordan demokrati-begrebet har ændret betydning fra antikkens Athen over Oplysningstidens revolutioner til nutidens forståelse. Der arbejdes med brudflader og kontinuitet i synet på medbestemmelse, frihedsrettigheder og statsdannelse. Forløbet perspektiverer til nutidige konflikter og demokratiseringsprocesser gennem arbejdet med Det Arabiske Forår og diskussioner om direkte vs. repræsentativt demokrati.

Særlige fokuspunkter:
• Hvad betød demokrati i oldtidens Athen, og hvem var "folket" (demos)? Hvordan defineres og vægtes begrebet "demokrati" forskelligt af henholdsvis Perikles (som ideal) og "Den gamle oligark" (som pøbelvælde)?
• Hvorfor var samtidens tænkere (som "Den gamle oligark") kritiske over for demokratiet? Hvordan beskriver "Den gamle oligark" begrebet "demos" (folket), og hvad siger hans beskrivelse om demokratiets status som et negativt begreb i samtiden?
• Hvordan ændrede oplysningstiden og de politiske revolutioner (den amerikanske og franske) synet på demokrati og menneskerettigheder? Hvordan ændrede forståelsen af demokrati sig fra antikkens direkte "bystats-styre" til et repræsentativt ideal for den moderne "territorialstat" under Oplysningstiden?
• Hvordan afspejler Junigrundloven 1849 oplysningstidens tanker? Hvordan blev "folket" afgrænset og defineret i Junigrundloven af 1849, og hvad fortæller udelukkelsen af bestemte grupper (de 7 F'er) om datidens demokratiforståelse?
• Hvorfor førte Det Arabiske Forår til kaos frem for stabilt demokrati i mange mellemøstlige lande?, Hvordan kan historiske grænsedragninger og manglende institutioner forklare nutidige konflikter i Mellemøsten? Hvilke forventninger knyttede demonstranterne til begrebet "demokrati" under Det Arabiske Forår (fx sloganet "folket ønsker at vælte styret"), og hvordan stødte disse forventninger sammen med de institutionelle erfaringer i regionen?
• Er direkte demokrati muligt eller ønskeligt i dagens samfund? Hvordan aktualiseres det antikke begreb om "direkte demokrati" i nutidens debat om digitale afstemninger, og er der behov for at "genopfinde" demokratiet på ny i en globaliseret verden?

Kronologisk spredning: Fokus på tiden før 500 (Antikken), 1500-1900 (Revolutioner og Grundloven) samt tiden efter 1900 (Det Arabiske Forår og moderne demokratiteori),,.

Geografisk spredning: Europa (Grækenland, Frankrig, Danmark) og Verden (Mellemøsten/Tunesien, USA).

Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• Politiske og sociale revolutioner.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Historiefaglige teorier og metoder (herunder begrebshistorie).,
• Nationale, regionale og globale konflikter.

Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holocaust og andre folkedrab

Holocaust og andre folkedrab

Forløbet tager afsæt i nutiden ved at undersøge Sydafrikas anklager mod Israel for folkedrab ved Den Internationale Domstol (ICJ), for herigennem at aktivere folkedrabskonventionen og begrebet i en højaktuel kontekst. Herefter trækkes tråde tilbage i historien med forløbets egentlige fokus på Holocaust for at undersøge, hvordan folkedrab som fænomen kan opstå og udvikle sig. Der arbejdes med FN's folkedrabskonvention, psykologiske og samfundsmæssige teorier om folkedrabets faser samt aktørernes forskellige roller (gerningsmænd, ofre, tilskuere og beskyttere). Forløbet perspektiverer endvidere til retsopgøret efter 2. Verdenskrig, FN’s Menneskerettighedserklæring, samt hvordan viden om historiske folkedrab kan bruges til at forstå og forebygge fremtidige forbrydelser mod menneskeheden.

Særlige fokuspunkter:
• Hvad er et folkedrab, og hvilke udfordringer er der forbundet med at bevise "hensigten" til folkedrab?
• Hvordan kan teorier, som Gregory Stantons 10 stadier eller Ervin Staubs psykologiske træk, forklare, hvordan folkedrab kan opstå?
• Hvad skete der under Holocaust? Hvordan blev udryddelsen industrialiseret gennem deportationer og udryddelseslejre?
• Hvad ledte frem til Holocaust? Hvad er antisemitisme, og på hvilken måde hang antisemitismen i Tyskland sammen med datidens racelære. Hvordan blev jøder systematisk diskrimineret og ekskluderet i Tyskland gennem lovgivning som Nürnberglovene af 1935, og hvilke historiske fordomme byggede dette had på?
• Hvad var det internationale samfunds reaktion på Holocaust? Hvordan etablerede Nürnbergprocessen en ny folkeretlig standard for krigsforbrydelser, og hvordan var Holocaust medvirkende til vedtagelsen af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne i 1948?
• Hvordan adskiller Holocaust sig fra Sydafrikas anklage om folkedrab mod Israel i 2024?

Kronologisk spredning: Fokus på tiden efter 1900, samt helt aktuelle konflikter i dag.

Geografisk spredning: Europa og Verden

Kernestof:
• Holocaust og andre folkedrab.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra fattighjælp til velfærd

Fra fattighjælp til velfærdsstat
Forløbet tager udgangspunkt i velfærdsstatens historiske udvikling fra 1800-tallets fattighjælp til det 21. århundredes moderne konkurrencestat. Der arbejdes med brud og kontinuitet i synet på statens rolle, borgernes rettigheder og det sociale ansvar med udgangspunkt i følgende emner: Hvad er en velfærdsstat? Hvem har 'opfundet' den? Hvad kendetegner specielt den danske model? Kan velfærdsstaten overleve i fremtiden? Hvordan har store samfundsmæssige forandringer i løbet af de seneste hundrede år har sat nye sociale problemstillinger på den politiske dagsorden; fra 'arbejderspørgsmålet' i slutningen af 1800-tallet til vore dages nutidige ideologiske debatter om velfærdsstatens fremtid, herunder globaliseringens udfordringer, nødvendighedens politik og overgangen fra en passiv forsørgelsesmodel til en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Særlige fokuspunkter:
• Hvordan var levevilkårene for samfundets bund i slutningen af 1800-tallet, og hvordan kom arbejderklassens politiske kamp til udtryk?
• Hvordan ændrede socialpolitikken sig fra at være baseret på almisse og skøn til at blive en rettighed baseret på retsprincippet?
• Hvilke ideologiske argumenter for og imod velfærdsstaten prægede debatten i efterkrigstiden, og hvordan adskiller den universelle velfærdsmodel sig fra andre velfærdsmodeller?
• Hvordan blev velfærdsstaten og middelklassen italesat visuelt i efterkrigstiden?
• Hvordan har synet på statens rolle og ulighed forandret sig i nyere tid, hvor social sikkerhed kombineres med et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked?
• Hvad forstås ved overgangen til "konkurrencestaten", hvor velfærdsstaten skal beskytte menneskene i den globale økonomis frie konkurrence gennem en stærk, aktiv stat?

Kronologisk spredning: Fokus på tiden mellem ca. 1800 og 1900 (1800-tallets fattigvæsen og arbejderbevægelsens opståen) samt tiden efter ca. 1900 (1930'ernes socialreform, efterkrigstidens velfærdsstat, 00'ernes nyorientering og nutidens konkurrencestat).

Geografisk spredning: Danmark (fokus på den danske velfærdsmodel) og verden (globaliseringens og den globale konkurrenceøkonomis pres på nationalstaten).

Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• Globalisering.
• Historiefaglige teorier og metoder (herunder kildekritik og funktionelt kildebegreb).

Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kinas historie efter 1949

Kina efter 1949

Forløbet tager udgangspunkt i Kinas historiske udvikling fra etableringen af den kinesiske republik i 1912 og borgerkrigens tid frem mod Folkerepublikken Kinas oprettelse i 1949 under ledelse af Mao Zedong. Forløbet har fokus på, hvordan Kinas samfundsorganisering, økonomi og ideologi har undergået drastiske forandringer fra Maos folkekommuner og katastrofale massekampagner som "Det Store Spring Fremad" (1958) og "Kulturrevolutionen" (1966-1976), til Deng Xiaopings indførelse af økonomiske reformer og en "socialistisk markedsøkonomi", der har gjort Kina til en integreret del af den globaliserede verden. Forløbet perspektiverer til Kinas ageren i det globale magtspil under den kolde krig samt nutidige problemstillinger vedrørende social ulighed, statens kontrol over individet, og fraværet af demokratiske rettigheder, belyst gennem studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Særlige fokuspunkter:
• Hvilke årsager lå til grund for den kommunistiske revolution i 1949?
• Hvilke konsekvenser fik Maos ideologiske massekampagner, herunder "Det Store Spring Fremad" og "Kulturrevolutionen", for den kinesiske befolkning og Kinas samfundsøkonomiske udvikling?
• Hvordan havde den kolde krig betydning for Kina? Og hvordan udviklede forholdet sig til henholdsvis Sovjetunionen og USA?
• Hvad indebar Deng Xiaopings økonomiske reformer fra 1978, og hvordan påvirkede de økonomiske frizoner og den frie markedsøkonomi den sociale ulighed og Kinas globale integration?
• Hvordan har den kinesiske stat reguleret og udøvet kontrol over det enkelte individs liv, og hvilket syn på menneske og stat kommer her til udtryk?
• Hvad var baggrunden for studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989, hvordan blev det slået ned af styret?
• Hvordan påvirker Kina vores hverdag i nutiden, og hvilken betydning har Kina som global stormagt i verden i dag?

Kronologisk spredning: Fokus på tiden efter 1900.

Geografisk spredning: Samfund og kulturer uden for Europa og USA (Absolut hovedfokus på Kina og Østasien, med perspektiveringer til Kinas relationer til bl.a. USA og Sovjetunionen under den kolde krig).


Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag.
• Stats- og nationsdannelser.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
• Politiske og sociale revolutioner.
• Politiske ideologier.
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Globalisering.
• Historiefaglige teorier og metoder, samt historiebrug og -formidling.

Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie og for sammenhænge mellem den nationale, regionale og globale udvikling.
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer.
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sport og politik i antikken

Forløbet undersøger sammenhængen mellem sport, religion og politik i det antikke Grækenland og perspektiverer dette til moderne tid, særligt med fokus på de olympiske lege i Berlin 1936 og nutidig "sportswashing". Gennem arbejdet med både skriftlige kilder og materielle levn analyseres sportens funktion som politisk og religiøst instrument. Der arbejdes med historisk metode.

Særlige fokuspunkter:
• Hvad er forskellen på historiske og sociologiske metoder, og hvad dækker det funktionelle kildebegreb over?
• Hvad er forskellen på kilder og fremstillinger i historiefaget?
• Hvordan kan begrebet "sportswashing" anvendes på både antikkens bystater og nutidige stater (fx Qatar)?
• Hvem kunne deltage i antikkens lege, og hvilken betydning havde konkurrence (agon) og præmier i det antikke samfund?
• Hvilken rolle spillede religionen (Zeus, ofringer, hero-kult) for de antikke sportsbegivenheder, og hvordan adskiller det sig fra nutidens sport?
• Hvad ligger der i begrebet kalokagathia, og hvilken funktion havde nøgenhed og kropsidealer for grækerne?
• Hvad vil det sige at være et zoon politicon kontra en idiotes, og hvordan hang demokrati og meritokrati sammen med sporten i Athen?
• Hvordan kan teorien om "Soft Power" (blød magt) bruges til at analysere både antikkens og nutidens brug af olympiske lege?
• Hvilken rolle spillede kroppen, racen og æstetikken i den nazistiske ideologi, og hvorfor satsede nazisterne enormt på OL i 1936?
• Hvordan forholdt Danmark (DIF og pressen) sig til det nazistiske Tysklands sportspropaganda og OL i Berlin?
• Hvilke ligheder og forskelle er der på anvendelsen af blød magt ved OL i antikken sammenlignet med OL i Berlin 1936?

Kronologisk spredning: Hovedvægt på tiden før ca. 500 (antikken) med perspektivering til tiden efter 1900 (1936 og nutiden).

Geografisk spredning: Europa (Grækenland og Tyskland).

Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Bystaten/polis vs. totalitært diktatur).
• Politiske ideologier (Demokrati, Nazisme).
• Historiebrug og -formidling (Nazisternes brug af antikken, sportswashing).
• Historiefaglige teorier og metoder (Det funktionelle kildebegreb, Soft Power).
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.

Faglige mål til opfyldelse:
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 OL og politik 1936 og 2008

OL og politik 1936 og 2008
Forløbet tager udgangspunkt i forholdet mellem sport og politik, med et særligt historisk fokus på de olympiske lege i Berlin i 1936 og i Beijing i 2008. Der arbejdes med, hvordan autoritære regimer som Nazityskland og etpartistaten Kina har anvendt sport og store megaevents som national propaganda og som middel til at opbygge international "blød magt" (soft power). Forløbet undersøger nazismens ideologiske iscenesættelse af krop og race, det tætte dansk-tyske idrætssamarbejde med fokus på figurer som Niels Bukh og Jenny Kammersgaard, samt de danske reaktioner og boykot-debatter repræsenteret ved bl.a. avisen Socialdemokraten, gesandt Herluf Zahle og Christmas Møller. Endvidere perspektiveres der til Kinas nyere historie fra Mao-tidens "pingpongdiplomati" til landets udvikling af et benhårdt elitesportssystem, hvor OL 2008 blev brugt til at fremvise en moderne supermagt – alt imens legene skabte international debat om landets krænkelser af menneskerettighederne og konflikten i Tibet. Endelig holdes den politiserede virkelighed op imod Pierre de Coubertins oprindelige olympiske og apolitiske idealer fra 1894.

Særlige fokuspunkter:
• Hvad er propaganda og blød magt?
• Hvilken betydning havde raceopfattelsen, kropsdyrkelsen og æstetikken i den nazistiske ideologi?
• Hvorfor udgjorde danske idrætsfolk som Niels Bukh og Jenny Kammersgaard en ideel propagandamulighed for de tyske magthavere?
• Hvordan forholdt den danske presse og fremtrædende politikere sig til afholdelsen af OL i Berlin?
• Hvordan var sport og politik sammenblandet i ved OL i Kina i 2008?
• Hvordan håndterede de kinesiske myndigheder og IOC den internationale kritik i forbindelse med OL i 2008?
• Hvordan kan Pierre de Coubertins olympiske idealer fra 1894 sættes i relation til OL i både 1936 og 2008?

Kronologisk spredning: Fokus på 1930'erne og 2000'erne, med tråde tilbage til antikkens olympiske lege og 1800-tallet (genoplivelsen af OL i 1894).
Geografisk spredning: Europa (Tyskland og Danmark) og Verden (Kina).

Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (demokratier stillet over for totalitære regimer som Nazityskland og etpartistaten Kina).
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (herunder Kinas udfordringer med menneskerettigheder).
• Historiebrug og -formidling (bl.a. Leni Riefenstahls Olympia-film og iscenesættelsen af nationale åbningsceremonier).
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (diplomati, Tibet-konflikten).
• Historiefaglige teorier og metoder (kildekritik, billedanalyse og dokumentaranalyse).

Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale (billeder, officielle taler, breve, debatindlæg m.m.), herunder eksempler på brug af historie.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (herunder evnen til at opstille analyserende og diskuterende spørgsmål med anvendelse af fagbegreber).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Middelalder til renæssance

Forløbet tager udgangspunkt i overgangen fra middelalderen til renæssancen og reformationen. Formålet med dette forløb er at undersøge det ændrede menneskesyn, der opstår under renæssancen, hvor mennesket sættes i centrum. Der arbejdes med brudflader og kontinuitet i synet på religion, samfundsstruktur og individets plads i verden. Hvad var kirkens rolle i middelalderen, og hvordan ændrer det sig med renæssancen og reformationen? Vi undersøger desuden videnskabens rolle og den "videnskabelige revolution" som påbegyndtes under renæssancen, hvor man begyndte at arbejde empirisk (databaseret) og søgte svarene i naturen i stedet for udelukkende i Biblen.

Særlige fokuspunkter:
• Hvordan var magten fordelt i middelalderens feudale stændersamfund, og hvilken rolle spillede kirken som både religiøs og politisk autoritet i menneskers liv?
• Hvordan afspejles forholdet til autoriteter forskelligt i middelalderen i forhold til renæssancens humanisme, hvor menneskets egen frie vilje hyldes?
• Hvordan ændrede renæssancen synet på mennesket s potentiale og hvordan bryder det med middelalderens tankegang?
• Hvordan udtrykkes renæssancens brud med middelalderen visuelt i kunsten?
• Hvordan udfordrede Martin Luther den katolske kirkes magt, og hvad lå der i reformationens nye lære om, at mennesket kun frelses ved tro?
• Hvordan kan både Picos humanisme og Luthers protestantisme ses som et udtryk for stigende individualisme?
• Hvordan ændrede reformationen magtforholdene i Danmark?
• Hvordan fungerer periodisering som historisk konstruktion? Hvilke fordele og ulemper er der ved at anvende værdiladede udtryk som "den mørke middelalder" og "renæssancen" (genfødslen)?

Kronologisk spredning: Fokus på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 (middelalderen) samt tiden mellem ca. 1500 og 1660 (renæssancen og reformationen frem mod enevældens indførelse i 1660).

Geografisk spredning: Europa og Danmark.

Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (overgangen fra middelalder til renæssancen og reformationen).
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (f.eks. overgangen til pengeøkonomi, byernes vækst og bogtrykkerkunsten).
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme, stændersamfund).
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (kongemagtens styrkelse og overtagelse af kirkegods).
• Politiske og sociale revolutioner (Reformationen som historisk brud).
• Historiebrug og -formidling (periodiseringsbegreber).
• Historiefaglige teorier og metoder (det funktionelle kildebegreb, kildekritik og billedanalyse).

Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie (kirkens magt og statsudvikling).
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne (menneskers forestillingsverden).
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tilladte hjælpemidler til prøve

Der er som udgangspunkt ikke adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel ved prøven.

I skal derfor have hentet egne notater, undervisningsmaterialer, faglige hjælpemidler og skriftlige afleveringer ned på jeres computere forud for prøven.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer