|
Titel
1
|
Begrebshistorie og køn
Begrebshistorie og køn
Forløbet tager udgangspunkt i den historiefaglige metode begrebshistorie med fokus på, hvordan forståelsen af køn, kønsroller og i særdeleshed kvinderollen har ændret betydning over tid. Der arbejdes med begrebernes forskellige betydningslag og samspillet mellem menneskets erfaringsrum og forventningshorisont. Forløbet trækker lange linjer fra middelalderens slægtssamfund og husstanden som produktionsenhed over oplysningstidens krav om rettigheder til industrialiseringen og velfærdsstatens nye familiemønstre. Forløbet perspektiverer til nutidige debatter om sprog, identitet og kønsstereotyper.
Særlige fokuspunkter:
• Hvordan arbejder man med begrebshistorie som historiefaglig metode, og hvordan skabes historiske begrebers betydningslag i samspillet mellem fortid og fremtid? Hvordan debatteres kønnede ord i dag, og hvad fortæller det om vores nutidige kønssyn og identitetsforståelse?
• Hvilken rolle spillede slægten for samfundets organisering i middelalderen? Hvordan afspejles synet på kønsmoral, kvindens retsstilling og ægteskabsbrud i landskabslovene samt i historieskrivningen?
• Hvad var 'husstanden', og hvorfor udgjorde den samfundets økonomiske og sociale grundenhed op gennem 1700- og 1800-tallet? Hvordan var arbejdsdelingen, kønsrollerne og livsvilkårene fordelt i datidens fornuftsægteskaber på landet og i byen?
• Hvordan påvirkede oplysningstidens og de politiske revolutioners tanker synet på opdragelse og kvinders rettigheder?
• Hvordan ændrede industrialiseringen kvindens og familiens plads i samfundet fra hjemmeproduktion til lønarbejde i byerne? Hvilke argumenter blev brugt for og imod kvinders demokratiske rettigheder frem mod grundlovsændringen og Kvindeoptoget i 1915?
• Hvordan ændrede velfærdsstaten og nye teknologier i hjemmet familiestrukturen fra 1950'erne og frem?
Kronologisk spredning: Fokus på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500 (Middelalderen), ca. 1500-1900 (Oplysningstid, revolutioner og tidlig industrialisering) samt tiden efter ca. 1900 (Kvinders valgret, velfærdsstatens fremvækst og nutidig identitetsdebat).
Geografisk spredning: Europa og den vestlige verden
Kernestof til inddragelse:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
• Politiske og sociale revolutioner.
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
• Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål til opfyldelse:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie.
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet afsluttes med følgende DHO opgaver - vælg én af disse tre opgaveformuleringer:
Oplysningstiden:
Overordnet spørgsmål: Hvordan havde oplysningstiden betydning for opfattelsen af kvindens stilling i samfundet?
Redegør for kvindens stilling i samfundet i perioden fra 1770-1850. Kom herunder ind på oplysningstiden, den tidlige internationale kvindesag og de danske kvinders stilling.
Analysér med historiefaglige metode Olympe de Gouges: Erklæring om kvindernes rettigheder, 1791 (bilag 1) med fokus på køn.
Analysér uddraget af Niels Klim af Ludvig Holberg med fokus på fremstillingen af køn og sproglige virkemidler.
Diskutér oplysningstidens forskellige syn på køn. Inddrag i den forbindelse viden fra redegørelsen samt den historie- og danskfaglige analyse. Inddrag desuden synspunkter om kvindens stilling fra en eller flere andre tidsperioder, som vi har beskæftiget os med i dansk- og/eller historieundervisningen.
Det moderne gennembrud:
Overordnet spørgsmål: Hvordan havde det moderne gennembrud og kampen for kvinders stemmeret betydning for opfattelsen af kvindens stilling i samfundet?
Redegør for kvindens stilling i samfundet i perioden fra 1850-1915. Kom herunder ind på det moderne gennembrud, kvindens stilling og kampen om stemmeretten.
Analysér med historiefaglige metode kilden: Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913 (bilag 1) med fokus på køn.
Analysér og fortolk uddraget af Forrådt af Amalie Skram fra 1892 med fokus på en karakteristik af Aurora, hendes forhold til Riber og hendes tanker om sin egen situation.
Diskutér herefter forskellige syn på køn i perioden fra 1850-1915. Inddrag i den forbindelse viden fra redegørelsen samt den historie- og danskfaglige analyse. Inddrag desuden synspunkter om kvindens stilling fra en eller flere andre tidsperioder, som vi har beskæftiget os med i dansk- og/eller historieundervisningen.
Efterkrigstiden:
Overordnet spørgsmål: Hvordan havde efterkrigstidens udvikling i familielivet betydning for opfattelsen af kvindens stilling i samfundet?
Redegør for familielivet fra 1950-1980’erne. Kom herunder ind på kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, husmoderrollen og prævention.
Analysér med historiefaglige metode kilden: Ægteskab i 1980 (bilag 1) med fokus på køn.
Analysér og fortolk digtene “Fredag”, “Lørdag” og “Søndag” ELLER digtet “Lænken om min hals”(1977) fra Tryghedsnarkomaner af Vita Andersen .
Diskutér forskellige syn på køn i perioden fra 1950-1980’erne. Inddrag i den forbindelse viden fra redegørelsen samt den historie- og danskfaglige analyse. Inddrag desuden synspunkter om kvindens stilling fra en eller flere andre tidsperioder, som vi har beskæftiget os med i dansk- og/eller historieundervisningen.
|