Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ulla Falcon Nielsen
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed
Titel 2 Aktuel samfundsfag - intro
Titel 3 Køn - har vi ligestilling?
Titel 4 FF1: den amerikanske drøm
Titel 5 Ung i det senmoderne
Titel 6 Magt og demokrati
Titel 7 Velfærdsstaten under pres
Titel 8 Vælgeradfærd og regression (FF3)
Titel 9 IP- En verden i opbrud
Titel 10 Globalisering og EU
Titel 11 USA – sammenhæng og splittelse
Titel 12 Arbejdsmarkedet og international økonomi.
Titel 13 Bæredygtig vækst og trepart
Titel 14 Fællesskaber i det senmoderne
Titel 15 Samarbejde eller konflikt - IP 2
Titel 16 links og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed

Grundforløb i samfundsfag – Ulighed og fattigdom

Kernestof:
Sociologi:
- Sociale og kulturelle forskelle
Politik
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet
Metode
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, s. 101-107, 108-118, 174-181, 201-208
Oliver Boserup Skov m.fl. : Samf på B, 60-64
https://www.bt.dk/samfund/dina-har-vaeret-paa-kontanthjaelp-i-ti-aar-her-er-hendes-budget-jeg-har-ikke-et
Bilag:KRAM-faktorer, Danskernes Sundhed
Bilag: diverse statistikker

Film:
https://www.dr.dk/drtv/se/superrig-i-slummen_51102
https://www.dr.dk/drtv/episode/en-syg-forskel_103170
https://www.dr.dk/drtv/se/den-rigeste-procent_51577
https://www.youtube.com/watch?v=ULmsYftnHVs (Jimmi på kontanthjælp)

Fokus: P. Bourdieu (kapitaler, felter og habitus), social arv, social mobilitet, mønsterbryder, relativ og absolut fattigdom, social marginalisering, politiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme samt forgreninger), politiske partier, Maslows behovspyramide, stat, marked og civilsamfund, velfærdsmodeller (universal, residual, selektiv).
  
Sider i alt: 55
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Aktuel samfundsfag - intro

Fagligt mål og særlige krav: Vi ser på de aktuelle store begivenheder - Midtvejsvalg i USA, regeringsdannelse i DK og VM i Qatar. Formålet er at komme godt i gang med samfundsfagets begrebsanvendelse.

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Demokraterne og republikanerne i USA, Kongressen, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Positiv og negativ parlamentarisme, præsidentialisme, et- og tokammersystemer. Regeringsdannelse og regeringstyper.
Eastons politikdefinition, sportens politiske historie, partier om sport, VM i Qatar-diskussion, forskellige styreformer (demokrati, diktatur, anarki, teokrati), demokratiformer, demokratiopfattelser

Lærebogssider (kernestof):
https://politik-nu.systime.dk/?id=463%C2%A0%20%C2%A0 – parlamentarisme
https://politik-nu.systime.dk/?id=481  -regeringsdannelse
https://sportenisamfundet.systime.dk/?id=129 kap. 5    Sport og politik
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1210   kap 4     styreformer og demokrati

Artikler mm (supplerende stof):
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-dronningerunde_346273
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-bred-regering_342975
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
TV2: Hvordan startede balladen om VM i Qatar, og hvorfor tog den til?, 13. okt 2021
Politiken 13/10-22: Splittede danske fans: Bør vi boykotte VM i Qatar?

Samlet sidetal: 40
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udkast - VM 28-11-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn - har vi ligestilling?

Vi ser på hvad ligestilling er og og hvad der står i vejen for at få den. Primært i Dk, men også i andre lande.


Kernestof:
Sociologi og politik
-identitetsdannelse og socialisering.
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Vigtige begreber som eleven skal kende og kunne anvende:
Formel -, chance- og resultatlighed, struktur-aktør, formelle og uformelle barrierer.
Traditionel, moderne og senmoderne samfund, formelle og uformelle normer, positive og negative sanktioner, roller, rollekonflikter, social kontrol, primær, sekundær, tertiær og dobbeltsocialisering. Kønssocialisering, kønsneutral pædagogik. Kernefamilie, dobbeltforsørgerfamilie, serielt monogami, regnbuefamilie, rene forhold, involveret faderskab, social institution, habitus, funktionalisme, marxistisk feminisme.
Biologisk determinisme, socialt køn (Simone de Beauvoir), konstrueret diskursivt køn (Butler), patriarkatsteori, det valgfrie køn.
Horisontal og vertikal arbejdsdeling, produktivt og reproduktivt arbejde, rekruttering, rip,rap og rup-effekt, kønskvotering, glasloftet, valg eller struktur, løngab, øremærket barsel, tjenestemandsreformen 1969.
Ligestilling, frigørelse, feminisme – liberalfeminisme, kønskonservatisme og socialistisk feminisme.

Lærebogssider (kernestof):
Storr-Hansen m.fl: Køn og ligestilling, i-bog
Afsnit: Introduktion til 1, 1.1, 1.2, 1.3, 1.7, 2.1, 2.2, 3.4

Artikler mm. (supplerende stof):
DR 20/4-23: En transkønnet influencer og et kendt ølmærke er blevet centrum i en af USA's mest betændte diskussioner        
DR 20/4-23: Overborgmester opfordrer kollega i amerikansk ”danskerby” til mere LGBT-støtte         
Kvindefag i historisk skruetvinge,
Nye regler skal forbyde bestemte spørgsmål til jobsamtaler,  https://kommunikationogsprog.dk/nyheder/nye-regler-skal-forbyde-bestemte-spoergsmaal-til-jobsamtaler
Diverse reklamer    

Ialt 42 s
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
VM - færdig 03-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FF1: den amerikanske drøm

FF1 med engelsk om den amerikanske drøm - velfærdsmodeller og social mobilitet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ung i det senmoderne

Vi ser på hvad der i særlig grad udfordrer de unge i det senmoderne og hvordan man kan komme overens med disse udfordringer.

Fagligt mål og særlige krav:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof: Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Senmodernitet – Gidddens, adskillelse af tid og rum, aftraditionalisering, individualisering, valg, rene forhold, refleksivitet, ekspertsystemer, udlejring af sociale relationer
Rosa: højhastighed og acceleration – teknologisk, af sociale forandringsprocesser og livstempoet. Frihed med præstationspres og konkurrence, fremmedgørelse. Løsning: det formålsløse – resonans.
Beck: risikosamfundet. Utryghed, institutionaliseret individualisering – krav om valg og stillingtagen
Det beskrivende kulturbegreb, det koplekse kulturbegreb, National kultur, subkulturer, mainstream og modkultur, forestillede fællesskaber.
Honneth – anerkendelse, privat, solidarisk og retslig sfære
Ungdomskultur, stilfællesskaber
Ziehe: kulturel frisættelse, ontologisering, potensering, subjektivisering
SoMe, FOMO
Goffman: face. impression-management, frontstage og backstage
Meyrowitz: middle region, deep backstage og forward frontstage

Lærebogssider (kernestof):
Beyer, Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C, Systime 2022

8.4 Socialisering og identitet i det senmoderne samfund
Anthony Giddens og senmoderniteten
Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet
Ulrich Beck og risici
7. Hvorfor er mine præstationer vigtige for min identitet?
9.1 National kultur
9.2 Subkulturer
Anerkendelse og subkulturer
9.3 Ungdomskultur
Kulturel frisættelse
Kapitel 4: SoMe
4.4: Meyrowitz - et kig backstage!
4.3: Identitet på de sociale medier - frontstage og backstage


Artikler mm (supplerende stof):
Kvantitativ undersøgelse af trivsel hos skolens elever
Hurtig hjælp virker: Unge får mindre angst, stress og depression, DR 2/3 2023
Forsker: Nutidens unge lider under præstationspres. Især én gruppe er hårdt ramt, Kristeligt Dagblad 8/2 2022
Elever dumper forslag om at tidsbegrænse sociale medier: 'Det vil være irriterende', DR 18/4 2023

Samlet sidetal: 77 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Magt og demokrati

Vi undersøger hvad demokrati er og forskellige syn på demokratiets tilstand især i Danmark.

Fagligt mål og særlige krav:
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
Politik
-magt- og demokratiopfattelser


Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Direkte og indirekte demokrati
Folkeafstemninger og repræsentativt demokrati
Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati
Dahls 8 kriterier for det liberale demokrati
Magtens tredeling, magt som ressource, institutionel magt. Relationel magt
Direkte, indirekte, skjult og symbolsk magt
Magtopfattelser: Marxistisk, demokratisk, pluralistisk, korporatistisk og elitistisk

Ialt 34 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demokrati 07-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstaten under pres

Vi undersøger velfærdsstaten og forskellige bud på dens udfordringers årsager og løsninger.

Fagligt mål og særlige krav:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
Økonomi
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
-samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Maslows behovspyramide
BNP pr. indbygger, vækst, bobler
Økonomiske mål – makroøkonomiske nøgletal
Beskæftigelse, arbejdsstyrke, arbejdsløshed, mismatch
Konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed og friktionsarbejdsløshed
Betalingsbalance, udlandsgæld
Det økonomiske kredsløb
Styrker og svagheder ved markeds-, plan-, og blandingsøkonomi
Konjunktursvingninger, produktivitet
Kontraktiv og ekspansiv finans- og pengepolitik, målkonflikt. Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer
Den offentlige sektor og dens opgaver
Den offentlige sektors indtægter – skatter, direkte og indirekte, marginal og gennemsnitlig skatteprocent
Topskat, bundskat, skatteloft
Progressiv, proportional og degressiv beskatning
Lafferkurve
Moms og punktafgifter
Velfærdsstatens interne udfordringer: demografisk/ældrebyrden, forventningspres,
Eksterne udfordringer: globalisering, socialdumping
Løsninger: nedskæringsstrategien: privatisering, brugerbetaling, udlicitering, enpowerment
Udvidelsesstrategi: arbejdsudbud; fremdrift, immigration og arbejdstid
Velfærdsmodeller: selektiv, residual og universel
Overførselsindkomster
Serviceydelser, gratis, delvis og fuld brugerbetaling

Ialt 101 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Magt 17-09-2023
Quiz Tarsia 28-09-2023
Partiernes økonomiske prioritet . 16-10-2023
Økonomi og finanspolitik 12-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vælgeradfærd og regression (FF3)

FF3 med matematik

Vi undersøger vælgeradfærd og sammenhænge gennem egne beregninger med tal fra surveybanken

Fagligt mål og særlige krav:
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Politik
- skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
-statistiske mål, herunder lineær regression

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Højborge, Klasse- og issuevælgeren
Homo economicus og homo sociologicus
Værdi- og fordelingspolitik, politiske skillelinjer
Sociodemografiske faktorer, køn, alder, uddannelse, klasse, indkomst, formue, offentlig/privat ansat, forældrenes betydning
Partiidentifikation, Michiganmodellen, langtids- og korttidsfaktorer
Lineær regression

Ialt 35 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sociodemografiske faktorer 20-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 IP- En verden i opbrud

Vi ser på den nye verdensorden og Danmarks placering i denne.

Fagligt mål og særlige krav:
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Globaliseringen og dens positive og negative konsekvenser
Globaliserings -Optimister, -pessimister og skeptikere – ideologier
Protektionisme og afglobalisering
Unipolært, bipolært og multipolært system
Supermagt, stormagt, regional stormagt, småstat, mikrostat
Stigende og faldende stormagter
IP-Teori: realisme: anarki, stater, magtfordeling og magtbalance
Magt gennem alliancer-institutionel magt, økonomi og militær
Blød og hård balancering, Sikkerhedsdilemma
Liberalismen: stærk og svag – transformeret eller modereret anarki, internationale eller overstatslige organisationer
Gensidig afhængighed/interdependens og demokratisk fredstese
Ikke-statslige aktører
Konfliktdimensioner i Mellemøsten
Normer i international politik
FN, menneskerettigheder
Danmark som småstat
Neutral og aktivistisk udenrigspolitik
Blød og hård magt  
Determinanter, kapabiliteter og instrumenter (se GlobalPolitik_figur5.5.jpg)
Udenrigspolitik -sikkerhed, økonomi og værdipolitik
Alsidig og snæver sikkerhedspolitik, høj og lavpolitik
Unilateral, bilateral, multilateral
Arenaer i dansk udenrigspolitik: FN, EU, NATO, Norden og Arktis Råd
Atlantpagten, artikel 5, regionale sikkerhedskomplekser
Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik
Aktiv internationalisme og international aktivisme
Balanceret aktivisme og pragmatisk idealisme
Eksterne udfordringer og nye rammebetingelser for dansk udenrigspolitik
Indenrigspolitiske udfordringer og modsætninger – teoretiske syn på Danmarks muligheder

Ialt 85 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
tilmelding USA 24-01-2024
Magt og orden 03-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Globalisering og EU

Vi ser på globalisering, byens rum og EU fordi vi skal til Prag

Fagligt mål og særlige krav:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
MultiNationaleSelskaber, værdikæder, stordriftsfordele, outsourcing, FDI
Skatteparadis, transferpricing
Marxistisk og neoliberalistisk syn på MNS´er – besøg på Skoda

Albertis demokratiske by, Le Corbusiers zoneopdelte by, Jan Gehls bird shit arkitektur
Habermas – system og kolonisering af livsverdenen i det offentlige rum,
Bourdieu; økonomisk, social og kulturel kapital, habitus og felter, økonomisk og kulturel ghettoisering

EU
Supranational, overstatslig, mellemstatslig, formel og reel suverænitet, integration i bredden og dybden
Toldunion, indre marked, ØMU, landbrug
De 4 forbehold
Det Europæiske Råd, kommissionen, EU-Parlamentet, Ministerråd, EU-domstolen
Den danske og den europæiske lovgivningsproces
EU-Parlamentsvalget
Koalitioner og samarbejdsmønstre bland EU-landene
De danske partiers og europæernes syn på EU
Syn på globalisering: optimister, pessimister og skeptikere

Ialt 37 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fællesdel 19-03-2024
Obl, sammenlign eller undersøg 05-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 USA – sammenhæng og splittelse

I forbindelse med præsidentvalget undersøger vi, hvad der binder USA sammen og hvad der splitter nationen kulturelt og politisk.
Forløbet knytter an til et samarbejde med engelsk og historie

Fagligt mål og særlige krav:
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande (USA)
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Rust- og bibelbæltet
De 4 indvandringsbølger
Integration – smeltedigel og salatskål, pluralististisk  integration, assimilation og segregation
Hofstedes 6 kulturfaktorer og løgmodellen
James H. McElroys historisk-sociologiske analyse af American beliefs (værdiforestillinger)
'The Frontier Myth' og amerikansk exceptionalisme
”the shining city upon a hill”
Den amerikanske drøm, forfatningen og bill of rights, the founding fathers
National identitet
Føderation og præsidentialisme, magtens 3-deling
Eastons model over det repræsentative politiske system
konkurrence- og deltagelsesdemokrati, elitær og pluralistisk demokratiopfattelse
Lobbyisme og super-PAC´s
”flertalsvalg i enkeltmandskredse” (winner takes all), gerrymandering
Republikanerne og demokraterne, fordelings- og værdipolitisk placering, identitetspolitik
Sikre stater, svingstater
Polarisering, negative campaigning, negative partisanship
Mainstream medier, SoMe, biased, Fastholdelses- og erobringskommunikation
Sociodemografiske faktorer
Kernevælgere, marginalvælgere, issuevoters
Downs medianvælgerteori
Downs rational choice-model
Michiganmodellen (homo sociologicus fremfor homo economicus)
Vælgermobilisering
Statistisk usikkerhed
Kvalitativ og kvantitativ metode

Lærebogssider (kernestof):

USA´s udfordringer, Brøndum og Rasmussen, Columbus, gammel udgave,  kap 1
USA´s udfordringer, Brøndum og Rasmussen, Columbus, nyeste udgave, kap 2, især 2.2.3, 2.4.3 og 2.5-2.7.
Excel i samfundsfag - Lektion 8: Statistisk usikkerhed
2.1: Hvad er kvantitativ metode? | METODEBOGEN
3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? | METODEBOGEN

Artikler mm (supplerende stof):
The Living Room Candidate - Commercials - 2020 - "It Is What It Is"
'Whose Vote Counts: Explained' (2020), Netflix
Politiske partiers placering.docx (danske og amerikanske partiers placering værdi- og fordelingspolitisk)
Harris bruger Trumps tidligere nøglemedarbejdere i ny drillende kampagne, DR 9/9 2024  
ANALYSE: Amerikanerne føler sig økonomisk pressede - og det kan afgøre valget, DR 15. sep  
Ny fremtidspagt vedtaget af FN: 'De første afgørende skridt mod at opdatere og reformere det internationale samarbejde', DR 22/9 2024
Samfundsfag og engelsk - Forlaget Columbus – inspiration til formulering af problemstillinger: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/usas-udfordringer/3-udgave/srp-opgaver/samfundsfag-og-engelsk
Opgave til statistisk usikkerhed.docx
A United States? Elevkonkurrence 2024 - Forlaget Columbus hvortil klassen har udarbejdet valgfilm
Diverse workshops i forbindelse med Amerikansk valgmorgen
Klassen har været i New York og Washington, hvor de har besøgt Ellis Island, Frihedsgudinden og Tenement museum (indvandring), 9/11-mindesmærket, kvartersanalyse (med vægt på modsætninger), FN-bygningen, Danske Invest, Kongressen – senatet og rep. Hus, Arlington, National museum of African American History and Culture

Samlet sidetal: 120 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP - oplæg om USA 22-08-2024
USA- forskel 27-09-2024
Aflever her: valgkampagne 04-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Arbejdsmarkedet og international økonomi.

Arbejdsmarkedet og international økonomi.

Vi undersøger hvordan arbejdsmarkedet fungerer i DK og internationalt - udfordres den danske model af globaliseringen?

Fagligt mål og særlige krav
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.



Kernestof
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Statsunderskud – finansiering deraf og EU´s budgetregler
Økonomiske teorier: Klassisk merkantilisme, Adam Smith/klassisk økonomisk liberalisme og klassisk marxisme
Syn på globaliseringen – neomerkantilisme, neoliberalisme og marxisme
Opsplitning af værdikæden, vindere og tabere: Triaden, BRIKS-landene, NIC og u-lande
Mønstre i verdenshandlen
Handelsteorier: Smith, Ricardo, Krugmann. absolutte, komparative og stordriftsfordele
Protektionisme- told, importkvoter, tekniske handelshindringer og statsstøtte
MNS´er, outsourcing, skat og transferpricing. Neoliberalisters og marxisters syn på MNS´er.
Konkurrencestat, Fra wellfare til workfare
Priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne/institutionel konkurrenceevne, løn, produktivitet og valutakurs
Arbejdsmarkedets parter, løndannelse, kollektive overenskomster, den danske model
Arbejdsløshed (repetition), naturlig arbejdsløshed, Phillipskurven
Arbejdsmarkedspolitik, aktiv og passiv, stramning og opkvalificering, strukturpolitik, flexicurity
Velfærdsstatens udfordringer incl. social dumping
Ravenstein: push og pull-faktorer, aktør og strukturforklaringer
Bauman: turisten og vagabonden, center og periferi, udbytning
Guy Standing: prekariatet, fleksible ansættelsesformer, platformsvirksomheder



Lærebogssider (kernestof):
Kernestof:
• 2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen) | ØKONOMIENS KERNESTOF
• Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger | ØKONOMIENS KERNESTOF 6.1-6.3
• Kapitel 15: | ØKONOMIENS KERNESTOF   
• Konkurrencestat - Samfundsfag
• 14.5: Konkurrenceevnen: En opsamling | ØKONOMIENS KERNESTOF
• Kapitel 8: Beskæftigelse og arbejdsmarked | ØKONOMIENS KERNESTOF
• 11.5: Velfærdsstatens udfordringer | ØKONOMIENS KERNESTOF
• 4.2.2: Hvorfor sker der en øget mobilitet af arbejdskraft? | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
• 3.3.2: Nye beskæftigelsesformer – radikal fleksibilitet – prekariatet | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED


Artikler mm (supplerende stof)
Fem skarpe om gældsloftet, PFA 17/5 2023
Kina afviser alt, og tyskerne frygter handelskrig. Men EU holder fast og indfører straftold på kinesiske elbiler, DR 29/10 2024
Danskernes fremtid bliver dyrere og mere usikker – og det sker, uanset om Trump eller Harris vinder valget, DR 3/11 2024
Tabeller om udviklingen og mønstrene i den faglige organisering i Danmark. Fra: https://himgym.dk/elektroniske_opgaver/sa/SamfA20220523Del2/index.html#
Tesla nægter at anerkende fagforeninger: Europa kræver handling fra Elon Musk, FH 11/11 2024
Breder sig til Danmark: Forstå Tesla-strejken, som Elon Musk kalder sindssyg, DR 5/12 2023
Danske lønninger er tæt på toppen blandt EU-lande, Fagbladet 25/7 2024:
Den danske model har betydning for alle danskere, Dansk Arbejdsgiverforening. 6.1.2020.
TV-indslag om arbejdsulykke: https://www.dr.dk/nyheder/indland/alvorlig-arbejdsulykke-paa-fynsk-biogasanlaeg, 26/11 2024

Samlet sidetal: 75
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fagforeninger og konkurrenceevne 24-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Bæredygtig vækst og trepart

Bæredygtig vækst – Trepart og partiadfærd
Et forløb med fokus på bæredygtig vækst og politikkens betydning for denne - Er bæredygtig vækst en mulig løsning på klimaudfordringen og hvad siger de danske partier?

Fagligt mål og særlige krav:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
De 3 B´er
Bæredygtig vækst
Forurening – regionale, nationale og globale problemer
Free riders
Miljøpolitik – markedsmekanismen, markedssvigt og eksternaliteter
Afgifter, tilskud, kvoter, forbud
Konkurrenceevne og green tech/højrefløj- og venstrefløjsløsninger
Afkobling af økonomisk vækst og energiforbrugssammenhængen
IPAT-ligningen
Paris-aftalen og interessemodsætninger
Socialistisk contra borgerlig-liberal holdning til klimaforandringer og klimapolitik
Doughnutmodellen
Teorier om partiadfærd –medianvælger, Strøm og Molins model

Lærebogssider (kernestof):
• kapitel 13: Bæredygtig vækst: Økonomi og natur | ØKONOMIENS KERNESTOF
• 13.4: Miljøpolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
• Strøms teori | POLITIKKENS KERNESTOF
• Molins model | POLITIKKENS KERNESTOF
• 13.5: Klimaforandringer | ØKONOMIENS KERNESTOF
• 13.6: Klimapolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF


Artikler mm (supplerende stof):
• Den grønne trepartsaftale er landet: Få overblikket her, Altinget18/11 2024
• Dødvande i grønt trepartsdrama.docx, Information 1/11 2024
• Tirsdagsanalysen/Mogensen og Kristiansen, tv2 19/11 2024
• Div. selvfundet materiale til PP om de forskellige partiers holdning til trepartsaftale
• Klima og politik.docx: opgavebeskrivelse til fremlæggelse af partistandpunkt

Samlet sidetal: 48
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP til partifremlæggelse 12-12-2024
Diskuter eller obl. 20-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Fællesskaber i det senmoderne

Vi undersøger fællesskaber under påvirkning af det senmoderne – fra det første til det største, fra familien til det globale

Fagligt mål og særlige krav:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Aftraditionaliserede eller retraditionaliserede fællesskaber
Givent fællesskab, rene forhold,venskab, interessefællesskaber, forestillede fællesskaber
Radikalisering
Digitale og fysiske fællesskaber
Minervamodellen – livsstile
Tönnies Gemeinschaft und Gesellschaft
Simmel, det frigørende ved storbylivet, modernitet og tradition
De store fortællinger, ideologi og religion
Durkheim: mekanisk og organisk solidaritet, anomi, samfundsmæssig sammenhængskraft
Maffesoli: Aftraditionalisering eller retraditionalisering, neostammer, vi-følelse, virtuelle neostammer, neotribale fællesskaber, overinstitutionalisering
Castells: netværk, internetbaseret socialisering, online-jeg, offlineidentitet, Den netværksbaserede individualisme, personliggjorte fællesskaber
Sherry Turkle: alene sammen, FOMO
Habermas: familien mellem livs- og systemverden, kolonisering
Medborgerskab, deltagelsesdemokrati, rettigheder og pligter, identitet og tilhørsforhold
Sociale bevægelser, civilsamfund, buttom-up, tillidskrise, højrepopulisme
Social kontrakt, inklusion, parallelsamfund, ghetto(listen), eksklusion, modborgerskab, social kontrol
Honneth: emotionel, retlig, solidarisk anerkendelse, usynlighed
Vrede unge mænd, permanent modborgerskab, diskrimination, social overdrivelse, selvopfyldende profeti
Etnocentrisme, fordomme, stereotyper, stigmatisering
Strukturel racisme, symbolsk magt, formel-, chance- og resultatlighed (fra Køn og ligestilling)
Liberalismen i International Politik – den demokratiske fredstese, det internationale samfund

Iat 85 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Notat 26-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Samarbejde eller konflikt - IP 2

Et forløb med fokus på samarbejde og konflikt i et globalt perspektiv

Fagligt mål og særlige krav:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
International politik
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Vigtige begreber, som eleven skal kunne anvende:
Medier, dagsorden, issue-ejerskab, medialisering, offensivt og defensivt spin, priming og framing, klassiske og Sociale medier, fake news, shitstorm, misinformation, meningsdannelse
Liberalisme- stærk og svag, gensidig afhængighed/interdependens, internationale organisationer, udbredelsen af demokrati/fredstesen.
Klassisk realisme, neorealisme, anarki, magtressourcer, polstruktur (uni-,bi-, multi) magtbalance, sikkerhedsdilemma
Konstrruktivisme, italesættelse, framing, perception, venne-fjendebillede, interaktion, sikkerhedsliggørelse
Hård og blød magt, determinanter, kapabiliteter, instrumenter
Geopolitik, regionale sikkerhedskomplekser, Sikkerhedspolitiske dimensioner, trusler
IGO´er, MNS`er
Nato, magtbalance, kollektiv sikkerhed, musketereden/artikel 5
EU, formel, reel suverænitet , integration i bredden og dybden, funktionalisme, føderalisme, neofunktionalisme, spill-over, mellemstatslig, overstatslig
Global ulighed, elefantkurven, inequality turn, HDI, fattigdomsfælden, udviklingsteorier og strategier, importsubstitution, Wallerstins verdenssystemteori. Eksportfremme, IMF, Verdensbanken, Rostows faseteori, Dougnut-modellen
Bilateral og multilateral bistand, god regeringsførelse
Migration, flygtninge, push-pullfaktorer, remitter, integrationsformer.

Lærebogssider (kernestof):
• 2.2 Liberalismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
• 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund | VORES SAMFUND
• 1.1: Den klassiske realisme | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 1.2: Neorealismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 1.6: Teoriudviklingen inden for IP | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 1.3: Liberalismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 1.4: Konstruktivismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 4.1: Sikkerhed og trusler | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 4.2: Krige | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 4.3: Hvorfor opstår krige? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 5.1: Typer af IGO"er og teoretiske synsvinkler på dem | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 5.4: Uformelle koordinerende økonomiske IGO"er | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 5.6: NATO - demokratiernes forsvar | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 3.4: Alternative sikkerhedsordninger | GLOBAL POLITIK
• 5.5: Den Europæiske Union (EU): Økonomisk kæmpe og udenrigspolitisk dværg? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• Kap. 7: IPØ og den fattige verden | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 7.6: Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin? | IP-BOGEN
• 7.5: Udviklingsbistand: Til fordel for hvem? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 7.2: Udviklingsteori og afhængighedsteori | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
• 7.4: Migration | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF


Artikler mm (supplerende stof):
• Minister anerkender problem: Sådan skal racisme mod grønlændere bekæmpes, DR 27/1 2025
• DRTV - Deadline: Er Vesten i opløsning?
• Vestens dæmonisering af Rusland og Kina bygger på en falsk fortælling om verdensordenen.docx, Information 29. august 2022
• Åbningsfilm splitter Ekkos kritikerpanel  Ekko 21/3 2025
• Facing War - CPH:DOX Dokumentarfilm om Nato/Stoltenbergs sidste år som generalsekretær
• Trump er klar til at ramme Europa med sin toldhammer. Men hvorfor kan USA's præsident ikke fordrage EU? DR 30/3 2025
• Country Comparisons - A Good Life For All Within Planetary Boundaries
• Tal og metode i samfundsfag.docx
• index.html

Ialt 92 s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Visionsopgave 07-02-2025
Terminsprøve 11-02-2025
3b SA skr. prøve Victor 12-02-2025
Træning-test 02-04-2025
Tilrettet opgave 03-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 links og eksamenstræning

-demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
-med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
https://samfundsfag.dk/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis 09-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer