Holdet 3q SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henriette Bisgaard Dittmer, Lars Frederiksen, Malene Brønd, Mette Louise Thomsen, Stephanie Goldstrand Lauridsen, Tony Kabongo-Bentzen
Hold 2023 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb 2023: Ulighed i Danmark
Titel 2 Ideologier, vælgere og partier
Titel 3 EU-Parlamentsvalg juni 2024
Titel 4 Hjælpemidler
Titel 5 Opsamlingsforløb 1g politik
Titel 6 Kampe om ligestilling
Titel 7 SRO-forløb med matematik og samfundsfag
Titel 8 Økonomi og økonomisk politik
Titel 9 Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Titel 10 Tilladte digitale hjælpemidler
Titel 11 International Politik
Titel 12 EU's udfordringer
Titel 13 Globaliseringens udfordringer
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb 2023: Ulighed i Danmark

Grundforløbet i samfundsfag handler om ulighed i Danmark. Gennem forløbet vil du opnå en mangefacetteret forståelse af ulighed i danmark, da vi både betragter ulighed med udgangspunkt i ideologi, sociologi og økonomni.
Igennem grundforløbet arbejder vi også med at du opnår kendskab til samfundsfag i gymnasiet. Herunder hvordan vi arbejder fagligt. Eksempelvis vil du opleve at vi belyser problemstillinger med begreber og forskellige former for empiri (tal og tekst).
Forløbet indeholder også en samarbejdsfalde med dansk, hvor du vil skulle udvikle en policy slam der belyser ulighed.

Læringsmål
-- Forklare de tre store ideologier samt deres underideologier (forgreninger)
-- Anvende ideologierne til at kunne identificere ideologiske standpunkter i forskellige materialer, fx tekst/billede/film
-- Opnå kendskab til fordelings- og værdipolitik samt kunne definere yderpolerne på de to akser.
-- opnå kendskab til rød og blå blok i dansk politik
-- Kunne placere politiske partiers standpunkter i forhold til henholdsvis værdi- og fordelingspolitik
-- Opnå en grundlæggende forståelse for relationen mellem ulighed og begrebet social arv
-- Opnå kendskab til begreberne social arv (positiv og negativ), chance ulighed, social mobilitet og mønsterbryder
-- Anvende disse begreber på forskellig samfundsfaglig empiri - bla. uddrag af dokumentarserien “En vej - to verdener”
-- Opnå en forståelse af Bourdieus begreber i relation til social arv og ulighed.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller)
-- Opnå kendskab til kvantitativ og kvalitativ metode og empiri.
-- Anvende Bourdieus begreber til at forstå kvantitativ empiri (tabeller) og kvalitativ empiri (artikel)
-- Kunne redegøre for hvad der kendetegner de tre sfærer: markedet, civilsamfundet og staten.
-- Opnå et grundlæggende kendskab til velfærdsmodellerne (skal bruges næste modul
-- At kunne redegøre for de tre velfærdsmodeller
-- At kunne vurdere hvordan forskellige situationer håndteres i de tre velfærdsmodeller og dermed kunne se styrker og svagheder ved modellerne
-- Kan forklare udvalgte dele af velfærdsstatens udfordringer

Begrebsliste
Ideologi (syn på menneske, syn på samfundet,syn på statens rolle),
liberalisme (personlig frihed, minimal stat, privat ejendomsret, frit marked, kapitalisme,usynlig hånd), socialliberalisme, konservatisme (bevarelse af værdier,
organisme, hierarki, sammenhængskraft), socialkonservatisme, nationalkonservatisme, Socialisme (marxisme, solidaritet, profit, klassekamp, lighed, fælleseje, kommunisme) socialdemokratisme, revolutionær socialisme, Social arv (positiv og negativ), chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, Habitus, kapitalformer (økonomisk, kulturel, social), felt, mønsterbrud, symbolsk vold, dominerende klasser, Kvalitativ og kvantitativ metode, Liberal velfærdsmodel, konservativ velfærdsmodel, socialdemokratisk velfærdsmodel, Brugerbetaling,udlicitering,privatisering, velfærdsværnepligt, arbejdsudbud

Faglige mål
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
-- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af  digitale hjælpemidler
-- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Sociologi
-- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
-- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
-- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
-- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier, vælgere og partier

Forløbet introducerer de tre klassiske ideologier liberalismen, konservatismen og socialismen, samt ideologiske forgreninger af disse. I forlængelse heraf beskæftiger forløbet sig med politiske skillelinier og de politiske partier i DK - hvad er et parti? hvilke har vi og hvorfor gør de som de gør? Inkl. partityper og partihistorie
Herefter er forløbets fokus på partiernes vælgere: Hvem er de og hvorfor gør de som de gør? Som afslutning på dette fokuseres ind på højrepopulismens fremgang i Europa og USA som optakt til EU-Parlamentsvalget og de tendenser der ses på europæisk plan i foråret 2024.

Der er gennemgået teorier om partiadfærd (Molin, Downs, Strøm), vælgeradfærd (sociologiske, michiganmodel, rational choice og issuevoting) højrepopulisme og dens årsager (Rodrik + Pippa&Norris)

Kernestof i fokus:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode: kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data  - fokus på kvantitativ data primært.
Der er arbejdet med den samfundsvidenskabelige regnemaskine og procentberegninger
Desuden er eleverne introduceret til Surveybanken og variable og har arbejdet med selv at udarbejde krydstabeller.

Som del af forløbet arbejdes med skriftlighed:
Undersøgelse, sammenligning, hypoteser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU-Parlamentsvalg juni 2024

i forbindelse med EU-parlamentsvalget i juni 2024 introduceres EU med særlig fokus på parlamentet og dets rolle samt på kandidater der stiller op i DK og resten af Europa.
Der kobles til det netop overståede forløb om partier og vælgere, og vi kigger på  hvilke tendenser, der gør sig gældende hos de europæiske vælgere lige nu vha. kvanatitativ data.

Særlige faglige mål i fokus:
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof berørt:
vælgeradfærd (fortsat)
politiske systemer i Danmark og EU.
EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Materiale: EU-oplysningens udgivelse "EU På Kryds og Tværs" s. 40 + 46-59. (er vedhæftet modul 7.5)
dr.dk: "Her er ti ting du skal vide om EU valget" https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/her-er-ti-ting-du-skal-vide-om-eu-valget
Kandidattest fra Altinget og Dr.dk


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hjælpemidler

Holdet har arbejdet med følgende digitale hjælpemidler i 1g:
Den Samfundsvidenskabelige Regnemaskine
Surveybanken (ikke tilladt ved skriftlig prøve)
Infomedia (ikke tilladt ved skr. prøve)
lommeregner
høretelefoner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Kampe om ligestilling

Vi skal med forløbet repetere og bygge videre på vores viden om sociologi fra grundforløbet. Hertil hører centrale begreber som identitet, normer og socialisering i det senmoderne samfund, som vi skal anvende til at blive klogere på aktuelle diskussioner af køn, kulturelle mønstre og ligestilling i dagens Danmark.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg 6 Undersøgelse - Venstres splittelse 27-08-2024
Opg 8. Ligestilling i børnehøjde (diskussion) 08-10-2024
Opg 9 - Integration i Danmark 06-11-2024
Opg 10. Lineær regression og hypoteser 27-11-2024
Opg 19. Fællesdel + undersøgelse m. metode 02-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SRO-forløb med matematik og samfundsfag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi og økonomisk politik

“It’s the economy, stupid!”
- James Carville, kampagneleder for demokraten Bill Clinton, der vandt den amerikanske præsidentpost fra republikaneren George Bush i 1992.

Introduktion:

Økonomi er sammensat af de græske ord ’oikos’, der betyder ’hus’ og ’nomi’, der betyder ’styring’. Økonomi handler altså om husholdning og om hvordan staten sikrer sig indtægter og prioriterer sine udgifter, så der er råd til offentlig velfærd. Forløbet er todelt, idet vi først skal blive klogere på økonomiske grundbegreber og sammenhænge, førend vi bevæger os over i økonomisk politik og ser på anbefalinger fra forskellige økonomiske skoler.

Forløbets læringsmål:
1) At kunne redegøre for BNP som mål for økonomisk vækst og begrebets sammenhæng med økonomiske konjunkturer
2) At kunne redegøre for forsyningsbalancen og multiplikatorvirkningen samt diskutere påvirkningen af fx skattelettelser og offentlige investeringer på multiplikatorens effekt
3) At kunne redegøre for betalingsbalancen og diskutere dens betydning for dansk økonomi
4) At kunne redegøre for begreberne ’markedsøkonomi’ og ’donught-økonomi’ samt hvordan der kan ses et modsætningsforhold imellem de to begreber
5) At kunne redegøre for politisk styring og markedsstyring samt hvordan tilskud og afgifter kan bruges til påvirke prisdannelsen
6) At kunne redegøre for forskellige økonomiske mål samt diskutere deres indbyrdes sammenhænge og modsætninger
7) At kunne redegøre for stram og lempelig finanspolitik samt diskutere hvornår disse bør anvendes
8) At kunne redegøre for stram og lempelig pengepolitik samt diskutere hvornår disse bør anvendes
9) At kunne redegøre for devaluering og revaluering samt diskutere hvornår disse bør anvendes
10) At kunne redegøre for kendetegn ved henholdsvis keynesianismen og monetarismen som økonomiske skoler samt opstille og diskutere økonomiske anbefalinger ud fra begge.
11) At kunne forklare baggrunden for eurokrisen i 2010 og diskutere krisens sammenhæng med eurosamarbejdets opbygning
12) At kunne forklare begrebet dynamiske effekter og diskutere fordele og ulemper ved måden de indgår i økonomiske beregninger på


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg 12. Er dansk økonomi udfordret? 05-03-2025
Opg 13. Notat til finansministeren 30-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fra velfærdsstat til konkurrencestat

I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsstat og se på, hvordan den har udviklet sig, samt hvilke udfordringer den står over for i fremtiden. Som et led i at forstå forandringsprocesser i velfærdsstaten skal vi  også se på andre velfærdsmodeller end den danske samt diskutere globaliseringens påvirkninger. En vigtig pointe med forløbet er, at den danske velfærdsmodel er tilpasningsdygtig til globaliseringen, men at grundlæggende principper samtidig er udfordrede og stiller spørgsmålet, om vi er på vej mod en 'konkurrencestat'.


Forløbets læringsmål:
1) At kunne redegøre for kendetegn ved de tre velfærdsmodeller samt diskutere deres fordele og ulemper
2) At kunne redegøre for forskellige strategier, som kan optimere den danske velfærdsstat og give råd til velfærd i fremtiden
3) At kunne redegøre for, hvordan effektivisering af den offentlige sektor sker gennem udlicitering, privatisering og konkurrence mellem offentlige institutioner samt at kunne diskutere fordele og ulemper ved dette
4) At kunne forklare, hvordan lønindkomst og kapitalindkomst beskattes forskelligt samt diskutere fordele og ulemper herved
5) At kunne forklare, hvordan flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet påvirker arbejdsløsheden samt at kunne diskutere muligheder og begrænsninger, når politikerne søger at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed
6) At kunne redegøre for kendetegn ved den danske flexicurity-model samt diskutere, hvordan forskellige tendenser på det danske arbejdsmarked understøtter og udfordrer den danske model
7) Forklare hvordan udenlandsk arbejdskraft kan bruges til at øge arbejdsudbuddet i Danmark som del af en lønspredningsstrategi samt diskutere fordele og ulemper herved
8) At kunne redegøre for aktuelle udviklingstendenser for den danske velfærdsstat mod at blive en konkurrencestat og diskutere fordele og ulemper ved denne udvikling

Tilladte digitale hjælpemidler:
https://ordnet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 14 - fællesdel 06-05-2025
Opg 16. Velfærd og sundhed 06-10-2025
Opg 17. Skattelettelser eller velfærd? 03-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tilladte digitale hjælpemidler

Tilladte digitale hjælpemidler

Opslag på:
Ordnet.dk
Ordbogen.com
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve 03-06-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International Politik

Med forløbet i international politik skal vi se på internationale aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt samt globalisering og samfundsudvikling.

Dermed skal vi forstå Danmarks handlemuligheder som småstat og diskutere, hvordan Danmarks udenrigspolitik skal tegnes i fremtiden.

Forløbet vil have fokus på følgende læringsmål:
1) Du kan forklare, hvordan disciplinen international politik adskiller sig fra fokus i historiefaget
2) Du kan beskrive, anvende og diskutere det realistiske perspektiv på international politik
3) Du kan beskrive, anvende og diskutere det liberalistiske perspektiv på international politik
4) Du kan beskrive, anvende og diskutere det konstruktivistiske perspektiv på international politik
5) Du kan redegøre for FN’s formål og opbygning samt diskutere muligheder og begrænsninger for FN i at varetage sit formål
6) Du kan redegøre for udviklingen i USA’s rolle i verden og diskutere styrker og svagheder ved USA’s nuværende rolle
7) Du kan redegøre for Francis Fukuyamas syn på vestens rolle i verden og diskutere relevansen af hans teori i dag
8) Du kan redegøre for interesserne hos relevante statslige og ikke-statslige aktører i den syriske borgerkrig og fremføre disse interesser i et rollespil
9) Du kan redegøre for begrebet ’svag stat’ og diskutere muligheder og udfordringer omkring det internationale samfunds håndtering af svage stater
10) Du kan redegøre centrale konflikter omkring internationale klimaforhandlinger og fremføre synspunkter fra de centrale aktører i et rollespil
11) Du kan redegøre for hovedlinjer i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik siden 1945 og diskutere fordele og ulemper ved den aktuelle udvikling i retning af en interessebaseret udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En ny verdensorden? 04-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 EU's udfordringer

"Nothing is possible without men, but nothing lasts without institutions.”
- Jacques Delors, Kommissionens formand fra 1985-1995

Fokus og læringsmål for forløbet:
Hvilken rolle skal Danmark spille i fremtidens Europa? Hvilke scenarier er der for EU’s fremtid og hvordan bør Danmarks EU-politik tilpasse sig denne udvikling? For at blive klogere på disse spørgsmål, skal vi med dette forløb arbejde med følgende fokuspunkter:

1) At kunne redegøre for EU’s formål og centrale politikområder ud fra viden om integration i dybden og i bredden
2) At kunne redegøre for EU-institutionernes roller og magt i EU's politiske system
3) At kunne beskrive, hvordan en lov bliver til i EU ud fra viden om EU’s institutioner og deres betydning i beslutningsprocessen
4) At kunne forklare begrebet EU-skepsis og diskutere årsagerne til EU-skepsis hos såvel danskerne som europæerne generelt
5) At kunne diskutere muligheder og begrænsninger for udviklingen demokratiet i EU
6) At kunne redegøre for forskellige teorier om europæisk integration og anvende disse på konkrete beslutningsprocesser i EU
7) At kunne redegøre for scenarier for EU's fremtid samt diskutere Danmarks interesser i forhold til disse

Undervejs vil vi arbejde med aktuelle cases om EU-samarbejdet, der belyser ovenstående fokuspunkter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg 18. Vælgeradfærd i Danmark og Europa 09-12-2025
Terminsprøve feedbackark 09-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Globaliseringens udfordringer

Med forløbet om globaliseringens udfordringer skal vi se på international politisk økonomi, økonomisk og politisk globalisering samt viden om lande på forskellige udviklingstrin. Vi vil arbejde med følgende overordnede læringsmål:

1) Du kan redegøre for forskellige teorier om international handel
2) Du kan redegøre for forskellige kendetegn ved virksomhedernes globalisering og diskutere fordele og ulemper ved disse
3) Du kan forklare hovedtræk ved udviklingen af den neoliberale verdensøkonomi samt diskutere konsekvenserne af denne udvikling
4) Du kan redegøre for forskellige fora for internationalt økonomisk samarbejde
5) Du kan redegøre for liberalistiske og marxistiske teorier om samfundsudvikling
6) Du kan forklare baggrunden for CETA-aftalen mellem EU og Canada samt diskutere fordele og ulemper ved EU’s bestræbelser på at indgå bilaterale handelsaftaler generelt
7) Du kan redegøre for forskellige sociologiske teorier om identitetsdannelsen i globaliseringens tidsalder
8) Du kan redegøre for Rodriks kritik af globaliseringen som et trilemma og diskutere betydningen af dette for globaliseringens udfordringer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 19 skriveøvelse fællesdel 24-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition

Vi samler op på de forløb, vi har været igennem og træner mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppesynopsis til repetitionsforløb 26-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer