Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
NEG
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Asta Borg Larsen
|
|
Hold
|
co_2024 2fp1 ps (co_2fp1 ps)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvad er psykologi?
Formålet med dette første forløb er en introduktion til den videnskabelige psykologi. Der fokus på, at kunne komme væk fra hverdagspsykologiske betragtninger og i højere grad komme tættere på den videnskabelige forklaringsmodeller. I dette forløb vil metode i forhold til undersøgelse af psykologiske fænomener og så indledningsvist blive præsenteret.
Da dette forløb har en introducerende karakter, vil der ikke blive opgivet selvstændige eksamensspørgsmål til dette tema, men den præsenterede viden fra dette forløb anvendes i de fortløbende temaer.
Forløbets spørgsmål:
- Hvad er forskellen på hverdagspsykologi og videnskabelige psykologi?
- Hvad er de videnskabelige traditioner inden for psykologi?
- Hvordan laver man en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse med fokus på eksperiment -observationsundersøgelse og interview?
Faglige mål:
• Demonstrere et beredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
• Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
• Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.
• Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
• Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Supplerende:
o Det praksis- og anvendelsesorienterede.
o Arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver.
o Videnskabelige og metodiske forhold
Kernelitteratur:
Kapitel 1: Sådan arbejder man i psykologi på C-niveau: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=133
1.1 Psykologifagets identitet og mål: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=140
1.2 Indhold i faget: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=141
1.3 Arbejdet med psykologisk viden i forhold til aktuelt stof: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=142
1.4 Kompleksitetsniveauer i arbejdet med problemstillinger: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=143
1.5 Træning af de psykologifaglige kompetencer: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=139
Eksperiment: https://psykveje.systime.dk/?id=5862
Observationsundersøgelse: https://psykveje.systime.dk/?id=5861
Spørgeskemaundersøgelse: https://psykveje.systime.dk/?id=5860
Interview: https://psykveje.systime.dk/?id=5855
I alt læst: 18,8 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Pædagogen og socialrådgiveren
Forløb: Pædagogen og socialrådgiveren
Forløbets formål er at introducere, hvilken betydning barndommen har for individet og dets udvikling. Vi starter med at undersøge den tidlige start på livet med udgangspunkt i vigtigheden af omsorg og tryg tilknytning.
Dernæst undersøges de sociale og kognitive konsekvenser af omsorgssvigt med fokus på det omsorgssvigtede barn i vuggestuen/børnehaven. Dette danner tilsammen rammen for at analysere, hvilken betydning den senmoderne families kendetegn og opdragelsesstil har for individets personligheds-dannelse og selvforståelse.
For hvor stor en del af vores fremtid er egentlig bestemt af vores barndom?
Forløbet er tænkt som et led i elevernes fremtidige uddannelsesretning, således at eleverne får øjnene op for alle de tidspunkter, hvor psykologien bliver relevant for deres fremtidligere uddannelsesvalg. Og hvordan man i fremtiden kan arbejde med psykologien i forskellige velfærdsprofessioner, som HF er rettet mod.
Faglige mål:
• Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
• Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
• Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
• Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
• Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
• Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Kernestof:
Socialpsykologi:
o Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
o Kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier
Udviklingspsykologi:
o Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø og kultur
o Tilknytning, sårbarhed og resiliens”
• Kognition og læring:
o Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
o Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
• Personlighed og identitet
o Identitet og personlighed
Supplerende:
o Det praksis- og anvendelsesorienterede.
o Arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver.
o Videnskabelige og metodiske forhold.
Kernelitteratur:
Udviklingspsykologi: https://psykveje.systime.dk/?id=4966 = 0.3
Erik Erikson: https://psykveje.systime.dk/?id=p5052 = 2.4
Den gode omsorg: Ravn, A.P. Flemming & Wolf, Troels Psykologi fra celle til selfie. s. 11 - 12
Kritik af faseteorierne: https://psykveje.systime.dk/?id=5050 = 3.4
Daniel Stern: https://psykveje.systime.dk/?id=5044 = 0.6
Det begyndende selv: https://psykveje.systime.dk/?id=5049 = 3, 1
Kerneselv: https://psykveje.systime.dk/?id=5048 = 4.9
John Bowlby: https://psykveje.systime.dk/?id=5043 = 7.3
3.3 De nære relationer i barndommen: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=162 = 0,5
Omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/?id=5129 = 1,9
Børns reaktioner på omsorgssvigt: https://psykveje.systime.dk/?id=5128 = 3.7
3.7.1 Resiliens: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=188#c416 = 3,7
3.7.2 Resiliensskabelse på individplan: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=189 = 1,1
3.7.3 Resiliensskabelse på socialt plan: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=190 =1,7
3.2.3 Femfaktormodellen - OCEAN: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=170 = 3,0
Risiko og resiliens: https://psykveje.systime.dk/?id=5123 = 7,8
Daginstitutionen: https://psykveje.systime.dk/?id=5186 = 2,5
Fire opdragelsesstile: https://psykveje.systime.dk/?id=5188. = 3,1
Kritisk vurdering af undersøgelser: https://psykveje.systime.dk/?id=5853 = 3,5
I dag: 56 normalside
Supplerende litteratur: (Cases, YouTube, dokumentarer mm.):
Brug din viden Anne: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=174#c360
Dokumentar: Er du mors lille dreng? (1998). TV2. 41 min. 10.25
Eksperiment: The Strange Situation, Mary Ainsworth, 1969.https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU. (3.14 min) = 0,7.
Tronick's Still Face Experiment https://www.youtube.com/watch?v=f1Jw0-LExyc (2.49 min) = 0,6
Harlow's experiment: https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I. (6.01 min) = 1,5 En pige af stål = 5,0 Lena er vokset op med alkohol = 1,8 Personlighedstest: https://www.pjkp.dk/tests/personlighedstest-voksne/
Læreproduceret materiale: Erikson til udfyldning Observationsøvelse Er du mors lille dreng.docx
I alt: ca. 74 normalsider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Politibetjenten
Forløbsplan: Politibetjenten
Forløbets fokus er den teoretiske diskussion mellem, hvorvidt onde handlinger skyldes den enkelte persons indhold (den onde personlighed) eller den enkelte situation, der skaber grobund for onde handlinger.
Gennem forskellige cases diskuteres det, hvorvidt de involverede personer er onde mennesker eller almindelige mennesker, der er presset ud i at begå onde handlinger - og hvorvidt det overhovedet er muligt altid at lave denne skelnen? Og hvordan retfærdiggør individer over for sig selv, at de har begået onde handlinger? Hvad betyder sociale processer og magtforhold for udførelsen af onde handlinger? Derudover fokuserer forløbet på kulturmødet, fordomme og magt. For alt dette for at forstå, hvilken rolle fordomme og kulturmødet har med politiets arbejde.
Forløbet trækker derfor på viden fra forløbet om pædagogen og socialrådgiveren for skabelsen af en stabil personlighed og identitet.
Dette forløb er ligeledes en del af karrierelæringen af elevernes uddannelsesforløb. Nærværende forløb "Politibetjenten" trækker på viden om psykologisk viden er relevant viden for arbejdet som politibetjent.
Forløbets spørgsmål:
● Hvordan kan ondskab forstås ud fra Lars Svendsens definition?
● Hvordan håndterer individer at have begået onde handlinger?
● Hvad er en ond person og hvorfor bliver nogle mennesker onde?
● Hvilken betydning har autoriteter for at begå onde handlinger (Milgram)?
● Hvilken betydning har rolleforventninger, deindividuation, dehumanisering og gruppepsykologiske processer for onde handlinger?
● Kan vi stole på Milgram resultater?
Faglige mål:
● Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
● Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykolo-gisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
● Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
Kernestof:
• Socialpsykologi
o Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
o Stereotyper, fordomme og diskrimination
o Kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier
• Udviklingspsykologi
o Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
• Kognition og læring
o Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse”
o Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
• Personlighed og idensitet
o Identitet og personlighed
o Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
• Supplerende:
o Det praksis- og anvendelsesorienterede.
o Arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver.
o Videnskabelige og metodiske forhold.
Anvendt materiale:
• Det onde, som frihed: https://psykveje.systime.dk/?id=5627
• Hvad er en gruppe: https://psykveje.systime.dk/?id=5536 (læs til og med primær og sekundær grupper)
• Ind- og ud grupper: https://psykveje.systime.dk/?id=5536#c12437
• Robbers Cave: https://psykveje.systime.dk/?id=5665#c13135
• Minoriteter og majoriteter: https://psykveje.systime.dk/?id=5556#c12494
• Fordomme og sterotyper: https://psykveje.systime.dk/?id=5556#c12491
• Kulturelle konflikter: https://psykveje.systime.dk/?id=5555
• Køn og kriminalitet: https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=327 • Hormonelle forskelle: https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=341 • Milgrims lydighedsforsøg: https://psykveje.systime.dk/?id=5630
• Moralsk frakobling: https://psykveje.systime.dk/?id=5628
•Gruppepres og social kontrol: https://psykveje.systime.dk/?id=5535 (Indtil ”Filterbobler og ekkokamre”) • Etiske principper ved eksperimenter: https://metodeguiden.au.dk/etiske-principper-ved-eksperimenter • Aggressionens natur: https://psykveje.systime.dk/?id=5634 • Den forsigtige og den risikovillige type: https://psykveje.systime.dk/?id=4852 • 6.5 Reduktion af fordomme – kontaktteorien: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=248 • 6.5.1 Ikke alle kontaktformer er lige gode: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=259 • 6.3 Kilderne til vores fordomme og konsekvenserne af dem: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=246 • 6.3.1 Den evolutionspsykologiske forklaring på fordomme: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=254 • 6.3.3 Den social-kognitive forklaring på fordomme: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=256
• 6.3.4 Den mediemæssige forklaring på fordomme https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=257
Supplerende litteratur (Cases, dokumentare, Yotube osv):
• Britta Nielsen: https://da.wikipedia.org/wiki/Britta_Nielsen
•Abu Ghraib-fængslet: https://politiken.dk/internationalt/art4898648/Lynndie-England-Jeg-fik-ordre-til-det
•Jeffrey Lionel Dahmer: https://da.wikipedia.org/wiki/Jeffrey_Dahmer
•Terrorangrebet på World Trade Center: https://psykveje.systime.dk/?id=5627#c12717
•Brøndby- og FCK-fans i voldsomme optøjer på fynsk rasteplads: https://jyllands-posten.dk/sport/fodbold/ECE14415372/broendby-og-fckfans-i-voldsomme-optoejer-paa-fynsk-rasteplads/
•Utøya - Massakren i Norge. https://faktalink.dk/emner/utoya-massakren-i-norge#baggrund
•Med tørklædet på scenen: https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-mig_-med-toerklaede-paa-scenen_146700
Læreproduceret materiale:
• Hvordan laver jeg en kritisk vurdering.pdf
• HVILKEN TYPE PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE OG UNDERSØGELSE DET ER.
• Identificer bilagenes psykologiske problemstillinger.
• Begrebsark: politibetjenten.
Læst i alt: 59,1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Læren og livet som gymnasieelev
Dette forløb har et dobbelt fokus. Det første er elevernes egen livsverden og deres egene erfaringer med at være elever. Den anden side af forløbet handler om, hvilken viden der er relevant at vide om, som folkeskole lære. Fokus er dermed at undersøge de forskellige elementer af at være elever dels fra deres folkeskole tid, mens også i deres nuværende hverdag, som gymnasieelever på en ungdomsuddannelse. Forløbet dykker dermed ned i elevernes livsverden.
Nogle centrale spørgsmål, som forløbet ser nærmere på er:
- For hvad vil det egentlig sige at være elev det senmoderne samfund. Presset til at præstere er vokset og arenaerne til at præstere på er flere. Hvilken betydning har det for elevers liv og identitetsdannelse?
- Hvilken betydning har stress i elevernes hverdag og hvordan håndtere de med det?
- Hvilken rolle spiller motivation for elevernes læring, og hvilke erfaringer har de med motivation eller mangel der på?
- Mobning i en både fysik og digital kontekst, hvilken betydning har det for elevernes hverdag?
- Hvilken betydning har mobilen og det digitale liv for hukommelsen?
Forløbet veksler bevidst mellem induktive og deduktive elementer og eleverne skal arbejde med empiri i hvert modul for, at træne deres analytiske sans både i forhold til deres caseanalyse og kritisk vurderingsevne, hvilket der særligt lægges vægt på i dette forløb, da det er det sidste op til eksamen. Endelig anvender dette forløb det kollabrative læringsrum, hvor eleverne producerer viden sammen inspireret efter Dalsgaard og Ryberg (Dalsgaard & Ryberg: 2022).
Faglige mål:
• Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
• Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelse
• Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
• Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
• Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
• Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
• Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Kernestof:
• Socialpsykologi
o Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
o Kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier
• Udviklingspsykologi
o Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
• Kognition og læring
o Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
• Personlighed og idensitet
o Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Supplerende:
o Det praksis- og anvendelsesorienterede.
o Arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver.
o Videnskabelige og metodiske forhold.
Kernelitteratur:
Tvangen til at vælge: https://psykveje.systime.dk/?id=5424 Unge i konkurrencestaten: https://psykveje.systime.dk/?id=5414 Akut og kronisk stress: https://psykveje.systime.dk/?id=5574 Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer: https://psykveje.systime.dk/?id=5573 Coping: https://psykveje.systime.dk/?id=5806 Social-kognitiv læringsteori: https://psykveje.systime.dk/?id=5809#c14109 Indlært hjælpeløshed: https://psykveje.systime.dk/?id=5717 Zonen for nærmeste udvikling: https://psykveje.systime.dk/?id=5291#c11708 Uformelle roller: https://psykveje.systime.dk/?id=5534#c12408 Eriksons psyko-sociale faser: 3.5 Gruppetilhørsforhold og venskaber: https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=164#c384 Sensorisk hukommelse: https://psykveje.systime.dk/?id=5236#c11557 Korttidshukommelse: https://psykveje.systime.dk/?id=5236#c11556 Langtidshukommelse: https://psykveje.systime.dk/?id=5236#c11555 Genkaldelse: https://psykveje.systime.dk/?id=5236#c11548 Selektiv opmærksomhed: https://psykveje.systime.dk/?id=5238#c13119 Delt opmærksomhed: https://psykveje.systime.dk/?id=5238#c13121
I alt: 26,3 normalsider
Supplerende litteratur (Cases, dokumentarer, youtube osv.. ):
Undersøgelse: https://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/E-
boeger/Stress_i_gymnasiet_-_PIXI.pdf (s.5-6) Case: https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/alexander-besvimede-af-stress-mens-han-boerstede-taender-jeg-stillede-store-krav-til Verdens dejligste møgunger: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000123439&cfuid=5 (29 min) Undersøgelse: https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-bliver-elever-motiveret-i-skolen/ Case: https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/jennifer-tager-kampen-op-efter-et-liv-med-mobning-jeg-vil-se-min-mobber-i-oejnene-og Vil du læse teksten op?: https://www.youtube.com/watch?v=t8n9RQiTyqo Digital mobning og uønskede oplevelser online: https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2023/03/Temarapport-2023-Digital-mobning-og-uoenskede-oplevelser-online_enkeltsider.pdf (s. 17 -18) Øvelser fra kreativ psykologi: https://kreativpsykologi.systime.dk/?id=203 Øvelser fra kreativ psykologi: https://kreativpsykologi.systime.dk/?id=201
I alt: 26,3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/765/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331388",
"T": "/lectio/765/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331388",
"H": "/lectio/765/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331388"
}