Holdet 1sv ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1sv ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold	2025 1sv ng (1sv ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Indtroduktion til NgC
Titel 2	Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
Titel 3	Pladetektonik
Titel 4	Er verdens tøjproduktion bæredygtig?
Titel 5	Dinosaurernes uddøen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Indtroduktion til NgC Introduktion til Naturgeografi C, hvor der er fokus på koblingen mellem de naturgivne processer og det omgivne samfund. Der snakkes om forskellige emner og der gives en introduktion til opgaver og eksamensform. Der startes så småt op med det første forløb om "Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen"?
Indhold	Kernestof: Hvad er Arktis.docx description opg_4_2_A_Isens_udbredelse.docx description opg_4_2_B_BILAG_Hvordan_har_isen_aendret_sig_i_Polhavet.xlsx description Birk, Thomas og Vinther, Niels: Geodetektiven, Lindhardt og Ringhof; sider: 61-65 Hej 1sv. Vi starter med en kort introduktion til Naturgeografi C som fag, afleveringer, emner og eksamensform inden vi kaster os ud i det første emne: Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?. Vi skal se på, hvad der er sket med isens udbredel Kapitel 4 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen Copy.pdf description
Omfang	Estimeret: 1,00 modul Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

Definition af Arktis som geografisk område, samt af de arktiske stater - herunder Arktisk Råd. Der er fokuseret på havområdet i Arktis, herunder baggrunden for udviklingen af havisens udbredelse samt tykkelse gennem tid. Der er set nærmere på de arktiske sejlruter, Nordøstpassagen, Nordvestpassagen og Den centralarktske passage, samt de fordele og ulemper, det vil medføre. Der er arbejdet med mulige råstofforekomster i form af olie og gas i Arktis, samt risikoen ved at udvinde disse under de ekstreme arktiske forhold. Katastrofen med olieudslippet ved Deep Water Horizon i Den mexicanske golf er inddraget som eksempel. Der er set nærmere på, hvordan de arktiske stater ved ansøgning til FN's havretskommision kan opnå suverænitet over Nordpolen ved indsamling af data i området i form af dybdemålinger, seismiske undersøgelser samt indsamling af bjergartsmateriale fra Lomonosovryggen. De arktiske staters samt Kinas interesse i det arktiske område er diskuteret, samt Grønland og Canadas nye grænsedragning omkring Hans Ø. Som perspektivering til andre territoriale konflikter er inddraget konflikten i Det sydkinesiske hav, hvor Kina bl.a. opbygger kunstige øer og anlægger militærbaser i andre landes territorialfarvand. Delingen af Nordsøen mellem Norge og Danmark og også inddraget som eksempel på en grænsekonflikt.

Bøger:
Birk, T. og Vinther, N.: Geodetektiven. s. 60-79
20 sider

Artikler:
"Myten om verdens dyreste brandert". 30/6 2012 Morgenavisen JyllandsPosten. 2 sider.
"Nu er striden om Hans Ø endelig slut: Danmark og Canada deler". 14/6 2022 Politiken. 2 sider.
"Denne sten kan være med til at udvide Kongeriget Danmark". 8/11 2017 Videnskab.dk. 12 sider.
"Grønland, Arktis og stormagterne". Samfundsøkonomen 4/2021. 10 sider.
26 sider

Film:
Erobringstogt til Nordpolen 2013
Ingeniørkunstens katastrofer: Deep Water Horizon. 2020.
Den hvide guldfeber i Arktis 2014

Opgaver:
Grønlandspumpen

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Grønlandspumpen	09-12-2025

Omfang

Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Pladetektonik

Eleverne skal opnå viden om Jordens indre opbygning, samt opnå forståelse for polvendinger og de trusler, som de måtte indebære. Der forventes et overblik over udviklingen af teorien om pladetektonik, samt de faktorer der understøttede teorien, frem til dens senere anerkendelse. Indsigt i lithosfærepladerne og baggrunden for deres bevægelse. Eleverne har bestemt spredningshastigheden ved Den midtatlantiske ryg syd for Island ved at korrelere afstand og alder for udvalgte paleomagnetiske områder på havbunden. Eleverne har også bestemt hastigheden af Stillehavspladen ved at opmåle afstanden af udvalgte vulkanske hotspot-øer i Hawaii-ørækken ved brug af Google Earth Pro.
Der er også arbejdet med bjergkædedannelse mht. gamle, modne og unge bjergkæder i Europa og begrebet isostasi, samt forskellige vulkantyper og deres eksplosivitet med inddragelse af bl.a. vulkanform og magmaets viskositet. Eleverne har set filmene "Vulkanen der stoppede verden" om Eyjafjallajökulls udbrud i 2010 samt "Vores vidunderlig vulkaner 2: Vilde Vesuv" med fokus på bl.a. Tobas superudbrud for 70.000 år siden, ofrene i Herculaneum i forbindelse med Vesuvs udbrud i 79 e.Kr., samt om nyere udbrud som Nyiragongos udbrud i 2021 i DR Congo samt Hunga Tonga - Hunga H’apai’s udbrud i 2022. Der fokuseres også på truslerne fra Vesuv og Campi Flegrei nær Napoli i Syditalien.
Der er også set på baggrunden for samt konsekvenserne af jordskælv under brug af fagbegreber som fokus- og epicenter, p-, s- og overfladebølger, seismografer, seismogrammer samt kendskab til naturvidenskabelige redskaber som Mercalli- og Richterskalaen samt Moment of magnitude skalaen. Eleverne har i en øvelse arbejdet med at bestemme epicenterets beliggenhed ud fra forskelle i ankomsttiderne for p- og s-bølgerne samt fastlæggelse af richtertallet ud fra s-bølgens udsving ved brug af et richter-nomogram. San Andreas Forkastningen er inddraget som eksempel på en bevarende pladegrænse. Eleverne har opnået viden om tsunamier, understøttet af et forsøg hvor sammenhængen mellem vanddybde og bølgehastighed samt bølgehøjde og underlagets hældning blev undersøgt. Som et eksempel er der vist en film om jordskælvet og tsunamien ud for Japans kyst i 2011, samt læst en artikel om jordskælvet og tsunamien ud for Sumatras kyst i 2004.
Der er arbejdet med de forskellige pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende samt anvendt digitale kort ved brug af Google Earth Pro samt USGS-hjemmeside for at erkende og bestemme forskellige typer af pladegrænser ud fra beliggenhed og dybde til jordskælvenes fokus/hypocentre.
Til sidst er udviklingen fra et kontinents opsplitning over spredningsfasen til det igen lukkes i form af en Wilson cyklus.

Materiale:
Naturgeografi C, 2011: s. 22-34 = 13 sider

Artikler:
"Når polerne bytter plads". Aktuel Naturvidenskab 2005. 4 sider.
"San Andreas - et opbrudt liv af død og ødelæggelse". Geografisk Orientering nr. 1 2011. 5 sider.
"Tsunami". Videnskabens Univers: Naturens kræfter. 2008. 2 sider.
"Hvordan opstår en tsunami - 4 hovedårsager til katastrofale bølger". GeologiskNyt 1/05. 1 side.
"11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami". Jordskælvet ved Japan 2011. GeoScience. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet. 5 sider.
"Bag om katastrofen: Kæmpebølge fortærer alt på sin vej". Illustreret Videnskab. 2014. 8 sider.
25 sider

Links:
Tromsø Universitet:
plate_tect1_dk (nbvm.no)
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html

http://www.iris.washington.edu/gifs/animations/faults.htm
En af verdens værste katastrofer: I dag for 20 år siden døde en kvart million mennesker | Indland | DR
dr.dk/stories/1288510966/christian-overlevede-den-doedbringende-tsunami-for-20-aar-siden
https://ing.dk/artikel/gigantisk-flodbolge-truer-landsbyer-i-norsk-fjord-127301
http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-10-02-tsunami-voksede-sig-uventet-stor-byen-her-laa-for-enden-af-tragten
http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-12-23-mindst-222-draebt-efter-tsunami-i-indonesien
https://www.youtube.com/watch?v=z8LWSOPwkn8
https://www.youtube.com/watch?v=16bAhJSL2-o
https://www.youtube.com/watch?v=IFzXB2dKgcU

Film:
"Viden om: Frygten for polvending - katastrofe på vej?". 2007.
"Vulkanen der stoppede verden". 2010.
"Vores vidunderlige vulkaner 2: Vilde Vesuv". 2023
"Jordskælvet i Japan": Discovery Channel 2011
Krakatoa 1883: The Loudest Sound in History? | Volcano Documentary

Forsøg:
"Bestemmelse af pladehastigheder"
"Bestemmelse af epicentre og richtertal for fire jordskælv"
"Tsunamiøvelse"