Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Din, min og vores historie
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 Opdagelserne og kolonisering
Titel 4 Danmark i 1800-tallet
Titel 5 DHO: Køn i forandring
Titel 6 Kina efter 1949
Titel 7 Amerikansk identitet og historiebevidsthed
Titel 8 Middelalder, renæssance og reformation
Titel 9 Oplysningstid og den franske revolution
Titel 10 Modstandskampen under besættelsen
Titel 11 Romerriget
Titel 12 Nazisme og holocaust
Titel 13 Danmarks internationale placering og Grønland
Titel 14 Lange linjer - repetition
Titel 15 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Din, min og vores historie

En første introduktion til historiefaget på gymnasiet – dets metoder og begreber. I det korte forløb har vi taget udgangspunkt i elevernes egen nære historie.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Diverse statistikker, der bl.a. viser udviklingen i DK fra ca. 1950 til nu angående uddannelse, alder, køn, børn i daginstitution og del af arbejdsstyrken.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden

Vi har i dette forløb arbejdet med vikingetiden som periode. Vi har set nærmere på vikingetidens organisering, begyndende statsdannelse, togter og trosskifte.
Vi har desuden kigget på nutidens forestillinger om vikingetiden.

Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvordan var vikingetidens samfund organiseret? Hvilken magt havde kongen?
- Hvorfor tog vikingerne på togter – hvad var årsager og forudsætninger?
- Hvorfor lod Harald Blåtand sig omvende til kristendommen?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Baggrundsmateriale:
Olsen, Knud Ryg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2022. Heri kapitlet ”Vikingetiden. 800-1050”
DR, Historien om Danmark, afsnit 3 ”Vikingetiden”, 2017

Kilder:
- En rejsende med jødisk baggrund (al-Tartushi) fortæller om Hedeby (o. 965)
- Hedningernes hærgen på Lindisfarne, 793. Fra Den Angelsaksiske Krønike
- Ibn Fadlan om vikingerne, 921
- Jellingestenene, ca. 950-965. Tekst og foto fra danmarkshistorien.dk

Anslået omfang: Ca. 35 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Opdagelserne og kolonisering

I dette forløb har vi arbejdet med tidlige globalisering med særlig fokus på portugisernes og spaniernes opdagelse og kolonisering af mellem- og sydamerika. Vi har bl.a. kigget på årsager, motiver og forudsætninger, samt konsekvenserne af kulturmødet mellem europæerne og de indfødte.

I forløbet har vi bl.a. behandlet følgende problemstillinger:
- Hvorfor begyndte portugiserne og spanierne at rejse ud og opdage verden i 14-1500-tallet? Hvilke motiver og forudsætninger?
- Hvordan foregik den tidligere kolonisering og mødet med de indfødte?
- Hvilken betydning fik den tidlige globalisering på kort og på længere sigt?

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ globalisering

Baggrundsmateriale:
Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie – 2, Forlaget Columbus, 2023. heri kapitlet ”Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering”.
”Conquistadorernes storhed og fald”, amerikansk dokumentarserie fra 2023, episoderne ”En ny verden” og ”Aztekerne”.
https://www.dr.dk/drtv/serie/conquistadorernes-storhed-og-fald_408899

Kilder:
- Marco Polos beretning, 1349 (uddrag)
- Columbus om mødet med ”de vilde”, 1492
- Columbus om mødet med det fremmede, 1493
- Handlen i Kalikut, 1498
- Bartolomé de las Casas om indianernes karakter          
- Juan Ginés de Sepúlveda om indianernes karakter

Anslået omfang: Ca. 75 sider



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i 1800-tallet

Vi har i dette forløb kigget nærmere på, hvilke store forandringer, der prægede det danske samfund i 1800-tallet. Vi har fokuseret på industrialisering, urbanisering og demokratisering og kigget nærmere på, hvordan og hvorfor disse forandringer fandt sted, samt hvilken betydning det havde.

I forløbet er følgende problemstillinger bl.a. blevet behandlet:
Overordnet problemstilling: Hvordan ændrede det danske samfund sig i 1800-tallet?
- Hvorfor faldt enevælden i Danmark i 1848?
- Hvorfor brød industrialiseringen igennem i Danmark?
- Hvad kendetegnede industrialiseringen i Danmark?
- Hvilken betydning fik industrialiseringen og urbaniseringen for København?
- Hvilken betydning fik industrialiseringen og urbaniseringen for samfundet og det enkelte menneske?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Baggrundsmateriale:
DR, Historien om Danmark (2017), episode 8 ”Grundloven, folket og magten”.
Søndberg, Olaf: Den danske revolution, Systime, 1999. S. 12-19 + 22-24 + 47-55.
Bryld, Karl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid, s. 135-142
Busk, Cathrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet, Systime, 2023. Heri afsnittene ”Den danske revolution”, ”Industrialiseringen” og ”Byernes udvikling”.

Kilder:
Rubens dampvæveri, 1880
Louis Pio om fabriksarbejdere, 1871

Anslået omfang: Ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO: Køn i forandring

DHO-forløb i samarbejde med Dansk. Vi har set på, hvordan kønsrollerne har ændret sig i løbet af de sidste ca. 100 år. Vi har set kønsrollernes forandring i lyset af de samfundsændringer, der sideløbende har fundet sted i Danmark. Vi har bl.a. kigget nærmere på den traditionelle kernefamilie og manderollen, rødstrømpebevægelsen, den seksuelle revolution og fri abort, på velfærdssamfundet og kvinden på arbejdsmarkedet.

I forløbet er bl.a. følgende problemstillinger behandlet:
- Hvordan har kønsrollerne ændret sig i Danmark i løbet af sidste 100 år?
- Hvilke årsager var der til kvindens indtog på arbejdsmarkedet og hvilken betydning fik det for samfundet og familiemønstre?
- Hvilken betydning havde den seksuelle revolution og rødstrømpebevægelsen?
- Hvordan har manderollen forandret sig fra 1950erne og frem til i dag – og hvilke dilemmaer er forbundet med den moderne manderolle?

Faglige mål:
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Baggrundsmateriale:
- Løkke, Anne: Familieliv i Danmark, Systime, 2008. Heri afsnittene ”Kernefamilien (1950erne)” og ”Nye familieformer (fra 1960erne mod år 2000)” + ”tal om familie, børn og arbejde (1940-93)”
- Bryld, Carl-Johan: Danmark – tider og temaer, Systime, 2013. Heri afsnittet ”Kvindernes vej mod ligestilling”
- Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime, 2021. Heri tabeller og statistik + afsnittet ”Seksuelle krænkelser og Metoo” + kapitlet ”1850-1915: Fra Grundlov til stemmeret”.
- Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: Det moderne gennembrud # Metoo, Systime, 2019. Heri afsnittet ”Bølger af feminisme helt tilbage fra Det moderne gennembrud”.

Kilder:
- ”Familien lever”, 1954, uddrag af en familieundersøgelse ved Kirsten Auken. Påbegyndt 1954. Udgivet af Gads Forlag 1962.
- ”Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper”, bragt i MAK, nr. 6, 1. årgang 1970. Temanummmer Qak.
- Flintesønnerne (uddrag), 1956. Film i Morten Korch-serien. Instrueret af Alice O´Fredericks

Artikler:
- Følgende artikler publiceret af netmediet Zetland
o Rosengren, Emil: ”Forældre vil nu hellere have pige end drenge. Står vi midt i en mandekrise?”, udgivet 8. januar 2024
o Lynggard, Sebastian: ”Jeg har sit mit køns smerte”, udgivet 9. januar 2024
o Skov, Christian Egander: ”Tidens snak om mænd i forfald handler om én ting: Mangel på formål”, udgivet 17. januar 2024
- Dandanell, Tone Frank: ”Kvinden er sex”, udgivet 22. maj 2017 på eftertrykket.dk

TV-udsendelser:
- Vejen er lang, afsnit ”Kvinde kend din krop”, DRKultur, 2016. Instrueret af Mette Knudsen
- Fordi du er kvinde, afsnit ”Bliv ikke et forsuttet bolsje”, DR, 2020
- Mænd ifølge kvinder, afsnit ”Fra patriark til familiefar”, DR, 2016

Anslået omfang: Ca. 80 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina efter 1949

I dette forløb har vi fordybet os i Kinas historie med fokus på tiden efter kommunistpartiet og Maos magtovertagelse i 1949. Vi har desuden arbejdet metodisk med kildekritik, historiesyn, historiebrug og årsagsforklaringer.

Følgende problemstillinger har været centrale i forløbet:
• Hvor står kommunistpartiet i dag under Xi Jinping – hvad er dets mål og midler?
• Hvordan har kommunismen udviklet sig siden 1949?
• Hvad kendetegnede tiden under Mao?
• Hvordan adskilte Dengs tanker sig fra Maos?
• Hvorfor opstod der demonstrationer på Den himmelske Freds plads i 1989?
• Hvordan reagerede myndighederne – og hvorfor?
• Hvilken betydning har forestillingen/narrativet om ”De 100 års ydmygelse” – og hvordan bruger styret aktivt fortiden i nutiden?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Baggrundsmateriale:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, s. 305-311
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie, nyeste tid, s. 243-247
Petersen, Troles Kjems: ”Kinas moderne historie: fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt”, Historieportalen, Systime, 2021. Heri afsnittene ”Riget i midten – kejsertiden i Kina” og ”Xi Jinping og den kinesiske drøm”.
Smitt, Thorkil og Henrik Bonne Larsen: Kina efter 1849, Systime, 2010. S. 110-119

Artikler:
Rørtoft-Madsen, Lotte: ”Kina er en faktor for afspænding, fred og udvikling”, blogindlæg på arbejderen.dk 14. maj 2024
Rohden, Thomas m.fl.: ”Kinas regime er frihedens fjende”, debatindlæg bragt i Berlingske Tidende 8. februar 2020
Karner, Lasse: ”Ti år med xi ved magten”, Dagbladet Information, 7. oktober 2022

Dokumentarer:
”Verden ifølge Xi Jinping”, DR2 2019
”Manden der stoppede en kampvogn”, afsnit 1, Dags Dato Special, TV2, 2007

Anslået omfang: Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Amerikansk identitet og historiebevidsthed

Forløbet har haft fokus på at begrebet historiebevidsthed, og hvilken betydning ideer, forestillinger og fortællinger om Amerika har i dag, og hvordan disse fortællinger står i modstrid med tidligere tiders undertrykte minoriteters historie i USA.
Forløbet er blevet gennemført i forbindelse med præsidentiel valgkamp i USA 2024, og behandler bl.a. hvilken indflydelse Trumps tilgang til den amerikanske patriotiske historie kan have en indflydelse på amerikanernes historiebevidsthed.

Centrale problemstillinger:

Hvad går fortællingen om den Amerikanske drøm ud på og hvilken betydning har den i dag?

Hvorfor er fortællingen om the founding father og forfatningen så vigtig for amerikanerne?

Hvilke fortællinger om den amerikanske borgerkrig dyrkes i USA, og hvilken betydning har den for forestillingen om den amerikanske identitet?

Hvilke centrale kampe om den amerikanske historie fylder i dag og hvorfor?

Hvad går kulturkrigen ud på i USA og hvorfor kan polarisering i historiebevidsthed være problematisk?  

Hvilken betydning kan Trumps valgsejr i 2024 have for kampen om den amerikanske historie?


Pensum: cirka 70 sider

Bjerre-Poulsen (2022) USA. Historie og identitet. Systime. + Diverse artikler og nyhedsindslag



Fokus Indhold Aktivitet
1 USA i dag – Hvad er forskellen på Trumps og Harris’ politik og hvad sker der hvis Trump vinder i november?

Nutidsperspektiv og introduktion til forløbet – Splittelsen i den amerikanske drøm og interesse/værdikonflikter i dag. Horrisont (2024) ”Trumps gamle inderkreds taler ud”Link

Politiken (2024)  
Hvad er forskellen på Trumps og Harris’ politik – Sådan helt konkret.

Dokumentar fokus Hvad kan der ske, hvis Trump vinder i november?
Hvilke fremtidigeforventninger præsenteres?

Arbejdsspørgsmål omhandlende:
Hvad vil demokraterne og republikanerne konkret? Hvad er vigtigt for de amerikanske vælgere?

2 Den amerikanske drøm

Hvad er fortællingen om den Amerikanske drøm? Hvilken betydning har den i dag?

Dannelsen af den nationale identitet og den fælles forståelse  


Bjerre-Poulsen (2022) “En amerikansk identitet" i USA. Historie og identitet. Systime

Arbejdsspørgsmål

3 The frontier & frontier tesen


Den amerikanske drøm og identitet - Romantiseringen og det specielle ved amerikaneren.  

Bjerre-Poulsen (2022) “The frontier og frontier tesent" i USA. Historie og identitet. Systime

JD Vance on the american dream Link
Hvad udgør den amerikanske drøm? Hvad romantiseres og hvilken betydning spiller frontier tesen i amerikansk historiebebevidshed?
4 Tværfagligt modul med engelsk - Politisk historiebrug

Indsigt i hvordan historien bruges forskelligt til at delegitimere modstanderne i det amerikanske valg


Kamala Harris reacts to John Kelly’s remarks that Trump is a ‘fascist’
Link

Trump Warns Of Harris Presidency, Claims 'She Will Kill The American Dream Forever'
Link
Engelsk analyse og historie brugs analyse og fremlæggelser

5 Frihedens værksted & Frihedsgudinden fra Texas


Hvorfor er fortællingen om the founding father og forfatningen så vigtig for amerikanerne?

Tankerne bag det amerikanske politiske system & Frihedens betydning for amerikanerne


Bjerre-Poulsen (2022) “Frihedens værkstedt" i USA. Historie og identitet. Systime


Horisont (2024) Frihedsgudinden fra Texas. DRTV. Link

Arbejdsspørgsmål
6 Den amerikanske borgerkrig

Opgør med slaveri eller krigen mod nordens agression?

Hvilke fortællinger om den amerikanske borgerkrig dyrkes i USA, og hvilken betydning har den for forestillingen om den amerikanske identitet? Bjerre-Poulsen (2022) “Den amerikanske borgerkrig" i USA. Historie og identitet. Systime

+ Kildehæfte



Eleverne laver problemstillinger til kildehæfte om forskellige tolkninger af borgerkrigen.
7 Borgerrettighedsbevægelsen i 1950-1960
Borgerrettighedsbevægelsen, splittelsen og venstredrejningen.  

Hvilke centrale kampe om den amerikanske historie fylder i dag og hvorfor?

Hvad går kulturkrigen ud på i USA og hvorfor kan polarisering i historiebevidsthed være problematisk?   1950'erne (fra 24:42 - 38) - USA i 1950'erne (CFU)
1960'erne (fra 14 - 30:20) USA i 1960'erne (CFU)

Bjerre-Poulsen (2022) “Kampen om historien" i USA. Historie og identitet. Systime Dokumentar om 1950-60'erne i USA. En tid hvor "den amerikanske drøm" blomstrede for mange i den hvide middelklasse og mange amerikanere i dag drømmer tillbage til. Men også en tid hvor racehad og borgerrettighedsbevægelsen splitter nationen.

hvordan forskelle i amerikanernes historiebevidsthed påvirker polariseringen i landet.


8 Kulturkrigen og CRT

Hvilke argumenter for og imod critical race theory kommer til udtryk?

Hvad går kulturkrigen ud på i USA og hvorfor kan polarisering i historiebevidsthed være problematisk?  




Kretz (2022) Kulturkrigen raser i USA’s folkeskoler ‘Mine børn skal ikke føle skyld over at de er hvide Link

Malik (2020) Drop retorikken om ’hvide privilegier’ – den afleder fra racismens rodproblemer. information.

Kilde: National Museum of African American History : Talking about Race (2019)

Powerpoint

Arbejdsspørgsmål

diskussion
9 Kildekritisk analyse

Indsigt i oplevelser med raceadskillelse og problematisering af USA som smeltedigel.



Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse (1956)

Theodore Roosevelt om amerikanisering af indvandrere (1915)
Test i kildekritisk analyse med ukendt kilde.
10 Opsamling og fremtidens udsigter


Hvad går fortællingen om den Amerikanske drøm ud på og hvilken betydning har den i dag?

Hvilken betydning kan Trumps valgsejr i 2024 have for kampen om den amerikanske historie? Udsyn (2024) Den amerikanske drøm om vold. DR Lyd.

Donald Trump announces his 10-point plan to rebuild Americas school system.
Link.

Podcast, test og fremtidsudsigter for den amerikanske historiebevidsthed



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Middelalder, renæssance og reformation

I dette forløb har vi først kigget overordnet på den periode i vesteuropæisk historieskrivning, der går under betegnelsen ”middelalder”. Middelalderen dækker groft sagt over 1000 år i vesteuropæisk historie. Det er selvfølgelig en periode med store forskelle både geografisk og tidsmæssigt. Men fælles for perioden er den kristne kirke som altdominerende magtfaktor og det feudale samfundssystem. I anden halvdel af forløbet har vi kigget på perioden, der går under betegnelsen ”Tidlig moderne tid”. Fokus har her været på renæssancen og reformationen, som på hver deres måde bryder med det dominerende tankesæt i middelalderen og den katolske kirkes magtfaktor.
Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan er middelalderen som periode blev betragtet og brugt i eftertiden?
• Hvordan var middelalderens sociale system indrettet og hvordan blev det legitimeret?
• Hvilken betydning havde kirken for middelalderens samfund og magtforhold?
• Hvilke årsager var der til befolkningseksplosionen i højmiddelalderen? Og hvilken betydning fik denne?
• Hvilken betydning fik den sorte død for middelalderens samfund.
• Hvilke centrale brud og kontinuiteter er der fra middelalderen til renæssancen?
• Hvordan ændres menneske- og verdenssynet i renæssancen – og hvorfor?
• Hvilke årsagsforklaringer er der til at reformationen gennemføres?
• Hvilke argumenterer er der for og imod, at renæssancen er en ny tid?
• Hvilken efterfølgende betydning havde renæssancen og reformationen?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Baggrundsmateriale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime, 2020. Heri kapitlet ”Europæisk middelalder”.
Frederiksen: Vores verdenshistorie, Systime, kapitel 8 ”Renæssancen og tidlig moderne tid”
Thiedecke: Europa i støbeskeen, 2005, s. 90-92 (”Det europæiske middelaldersamfund”)
Holm, Bo Christian: ”Luthers opgør med afladshandlen – 95 teser, der indledte reformationen”. https://danmarkshistorien.lex.dk/Luthers_opgør_med_afladshandlen_-_95_teser,_der_indledte_reformationen
Appel, Charlotte: ”Bogtrykkets betydning for reformationens indførelse”. https://danmarkshistorien.lex.dk/Bogtrykkets_betydning_for_reformationens_indførelse,_ca._1450-1536
Fink-Jensen, Morten: ”Reformationens moderne betydning”. https://danmarkshistorien.lex.dk/Reformationens_moderne_betydning

Kilder:
Pave Gregor d. 7. om gejstlig og verdslig værdighed, brev til biskoppen af Metz 1076
Pave Innocens d. 3. (1198-1216), 1198
Boccaccio om kvinden, 1352
Mirandola „Om menneskets værdighed“, 1486

Mediemateriale:
Monty Python og de skøre riddere, 1976

Anslået omfang: ca. 70 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Oplysningstid og den franske revolution

Vi har i dette forløb arbejdet med oplysningstiden og den franske revolution. Vi har kigget nærmere på centrale tænkere fra oplysningstiden og beskæftiget os med deres idealer og politiske og økonomiske idéer. I forlængelse heraf har vi arbejdet med den franske revolution. Vi har kigget på årsager til revolutionen og på hvordan den forløb fra indkaldelse af stænderforsamlingen til stormen på Bastilien, menneskerettighedserklæringen og endelig Robespierres rædselsregime.

Vi har i forløbet bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvilken betydning fik oplysningstankerne for revolutionen?
• Hvilket samfund var Frankrig før revolutionen?
• Var det idéer eller økonomiske forhold, der kan forklare at revolutionen brød ud?
• Hvilke forandringer ønskede de forskellige sociale lag i Frankrig, og hvem blev skuffet?
• Hvilken betydning havde revolutionen for kvinder og slavegjorte?
• Fejlede revolutionen til sidst?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Baggrundsmateriale:
- Iversen, Kristian: Derfor historie – teori og metode i brug, 2022, Columbus. Herfra ”Kapitel 3: Den franske revolution”

Kilder:
- ”Cahiers de doléances (1789)”, uddrag
- ”Statsbudgettet i 1788”
- De 3 stænder, anonym karikaturtegning, 1789
- ”Menneskerettighedserklæringen”, 1789
- ”Private breve fra Nicolas Ruault”, 1791
- La Marseillaise, den franske nationalsang, 1792
- Portræt af Ludvig d. 14., malet af Hyacinthe Rigaud, 1701

Anslået omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Modstandskampen under besættelsen

Kort forløb om besættelsestiden med særlig fokus på modstandskampen, samt hvordan modstandskampen og modstandsbevægelserne er blevet fremstillet og brugt i eftertiden.
Kombineret med et besøg på frihedsmuseet.

Baggrundsmateriale:
Iversen, Kristian: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2020 Forlaget Columbus. Heri afsnittene ”Befrielsen og konsensusmyten” og ”Erindringspolitisk strid om
Frihedsmuseet”.

Historien om Danmark, afsnit 9 + 10 (uddrag), DR, 2017
”De store modstandsorganisationer. Et lynkursus”. https://modstand.natmus.dk/OrganisationsLynkursus.aspx
”Sabotage, 1940-1945”. https://danmarkshistorien.lex.dk/Sabotage,_1940-1945
”Illegale blade 1940-45”. https://danmarkshistorien.lex.dk/Illegale_blade_1940-1945
”Peter-gruppen. Tysk terror i Danmark 1944-1945”. https://danmarkshistorien.lex.dk/Peter-gruppen_-_tysk_terror_i_Danmark_1944-45n
”Danmarks Frihedsråd”. https://lex.dk/Danmarks_Frihedsråd
”Retsopgøret efter besættelsen. 1945-1955”. https://danmarkshistorien.lex.dk/Retsopgøret_efter_besættelsen,_1945-1955

Kilder:
Mette Frederiksens tale ved 80-året for Danmarks befrielse, 4. maj. 2025. https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-tale-ved-80-aret-for-danmarks-befrielse

Film:
Hvidstengruppen, 2012, instr: Anne Grethe Bjarup Riis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romerriget

I dette forløb har vi arbejdet med Romerriget som periode. Vi har særligt fokuseret på det politiske system under Republikken, samt hvordan det hang sammen med det øvrige romerske samfund og kultur. Derudover har vi kigge nærmere på Kejsertiden med udgangspunkt i Kejser Augustus.
Vi har fokuseret på årsagsforklaringer – herunder årsager til Romerrigets ekspansion, årsager til republikkens fald, samt årsager til Romerrigets undergang.

Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvilken betydning har Roms grundlæggelsesmyte for den romerske selvforståelse?
• Hvad kendetegnede det romerske samfund og det politiske system under republikken?
• Hvilke årsager var der til den romerske ekspansion og hvilke følger havde det?
• Hvorfor faldt republikken?
• Hvilken rolle og betydning havde slaven i det romerske samfund?
• Hvad kendetegnede kejsertiden?
• Hvilke årsager var der til Romerrigets undergang?

Faglige mål og kernestof:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Materiale:
Historieportalen.systime.dk. Afsnittet: ”Romerriget”.

Kilder:
• ”Polybius om romerne og karthagerne”          
• ”Quintus Tullius Ciceros råd til sin broder Marcus, ÷64 ”   
• Varro og Columella: Om slaven i det romerske landbrug           
• Augustus: Res Gestae Divi Augusti, Kapitel 1, 34-35 (Den guddommelige Augustus' bedrifter)
• Sueton: Kejserbiografier - Divus Au, uddrag           

Anslået omfang: Ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nazisme og holocaust

Vi har i dette forløb arbejdet med den nazistiske ideologi, nazisternes vej til magten i Tyskland og det nazistiske samfund. Vi har bl.a. kigget på årsagsforklaringer i forhold til, hvorfor nazisterne lykkedes med at få opbakning i befolkningen. Derudover har vi set på den nazistiske ideologi, samt hvordan man i denne så på ungdommen. I den forbindelse har vi lavet en perspektivering til det syn på ungdom og undervisning i Rusland, der kommer til udtryk i dokumentaren ”Mr. Nobody against Putin”.
Vi har derudover arbejdet med den nazistiske jødeforfølgelse og årsager til Holocaust.

Vi har i forløbet bl.a. arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvorfor oplever de totalitære ideologier (især nazisme) stor opbakning i mellemkrigstidens Tyskland?
- Hvad kendetegner den totalitære ideologi?
- Hvordan forløb nazisternes vej til magten?
- Hvad kendetegnede den nazistiske ideologi? Og hvilken betydning havde racelæren i denne?
- Hvordan udviklede den nazistiske jødeforfølgelse sig? Hvem var ansvarlige for holocaust?
- Hvilken opfattelse af ungdommen havde man i det nazistiske Tyskland og hvordan kom det til udtryk i praksis?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust

Baggrundsmateriale:
- Andersen, Lars m.fl.: Fokus 3 – fra verdenskrig til velfærd, 2006. Heri s. 15-16 ”Demokratiernes krise og fald i mellemkrigstiden”.
- Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2019. Heri s. 74-89 fra kapitlet ”Tyskland: Føreren og folket”
- Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2019. Heri kapitlet ”Vejen mod Holocaust”
- Iversen, Kristian: Derfor historie, Columbus, 2022. Heri kapitlet ”Kan man lære af historien?”
- ”Oath and Opposition: Education in the third reich”. Udgivet af United States Holocaust Memorial Museum

Kilder:
- Nazistpartiets partiprogram: ”De 25 punkter”, 1920
- ”En tysk forfatningsekspert – Ernst Rudolf Huber – om førerstaten”, 1939
- ”Hitler i Mein kampf”, 1925, uddrag om den nazistiske verdensanskuelse
- ”Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære”, 1935
- ”Min tid i Hitler-Jugend”, 1990erne
- ”Derfor blev jeg nazist”, 1990erne
- ”Nazistisk hverveplakat”, 1939
- Rigsorganisationslederen om ”Tro og skønhed”, 1940
- ”Brev til Adolf Hitler fra Elisabeth J. 20.juni 1938”
- Fotografi af BDM-march i Hamborg, 1934

Dokumentar:
- ”Mr. Nobody against Putin”, Pasha Talankin m.fl. 2025


Anslået omfang: Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Danmarks internationale placering og Grønland

I dette forløb har vi undersøgt den danske forsvars- (og krigs-)politik fra 2. Verdenskrig, over den kolde krig og fodnotepolitik til krigene i Irak og Afghanistan og krig i Ukraine. Vi har set på, hvilke motiver/idealer, der har tegnet dansk forsvarspolitik gennem perioden, samt hvilke handlemuligheder Danmark har haft i lyset af forskellige internationale omstændigheder. Vi har altså set på årsager til Danmarks ageren i omverden, kontinuitet og brud i den danske forsvarspolitiske tradition, samt eftertidens syn på og historiebrug af tidligere tiders forsvarspolitik.
Vi har afsluttet forløbet med et perspektiv til Grønland med fokus på Danmarks historiske forhold til Grønland, Grønlands betydning i international sammenhæng og sagen om Thule.

Bl.a. er følgende problemstillinger blevet behandlet:
- Hvilke tendenser har tegnet skiftende regeringers forsvars- og sikkerhedspolitik fra mellemkrigstiden og op til i dag?
- Hvilke årsager har der været til Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitiske ageren fra mellemkrigstiden og til i dag?
- Hvilke internationale omstændigheder har påvirket den danske forsvars- og sikkerhedspolitik?
- Kan 00ernes aktivistiske udenrigspolitik ses som et brud på tidligere tiders udenrigspolitik? Eller kan det mere ses som en kontinuitet af den?
- Hvordan har man i eftertiden set på og brugt tidligere tiders forsvars- og sikkerhedspolitik – og med hvilket formål?
- Hvilken betydning har Grønland, og har Grønland haft, for Danmarks internationale placering?

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Kernestof:
– Danmarks internationale placering
– Europæisk integration
– Nye grænser og konflikter

Materialer:
- Branner Hans m.fl.: ”Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk integration” (2016), Gyldendal, s. 329-352 (”Danmarks internationale placering 1914 til i dag”).
- Jensen, Jack W og Pedersen, Søren H. ”Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 1945-49” (1978), Gyldendal, s. 108-118. Heri følgende kilder:
o ”Udenrigsminister Gustav Rasmussen i folketinget 22.3.1949”
o ”Edvard Sørensen (V) i folketinget 23.3.1949”
o ”Jørgen Jørgensen (Rad.) i folketinget 23.3.1949
- Frederiksen, Peter mfl. ”Grundbog til Danmarkshistorien” (2006), Systime, s. 239-243 (”For og imod EF”). Heri følgende kilder:
o ”Ib Stetter: For Danmarks tilslutning til EF, 1971”
o ”Frode Jacobsen: Imod Danmarks tilslutning til EF, 1971”
- Færk, Winnie: Undskyld? (2025), Columbus. Heri kapitlerne ”Sort-hvide grundfortællinger om Danmark”, ”Thulesagen – de historiske begivenheder”. Heri følgende kilder om Thulesagen:
o Medlem af Folketinget Frederik Lynges svar til Aksel Larsen vedrørende flytningen af Thule-befolkningen ved Folketingets åbningsdebat d. 16. oktober 1953
o ”Et smerteligt farvel”. Uddrag fra artikel med erindringer om begivenhederne bragt i avisen Sermitsiaq nr. 32/1995.
o Uddrag af landsretsdommen 20. august 1999
o ”Et rigsfællesskab i gensidig respekt”. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og statsminister Poul Nyrup Rasmussens fælleserklæring i den fulde ordlyd fra d. 2. september 1999
- ”Hvad betyder Grønland egentlig for Danmark?”, artikel fra Zetland lavet af Jakob Skaaning, 12. januar 2026. https://www.zetland.dk/historie/swE03lfY-megJbbkE-1b271
- ”Grønlands historie”, artikel fra danmarkshistorien.dk
- ”Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte”, kronik bragt i Berlingske Tidende 26. marts 2003
- ”Eric Scavenius´ erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister”, 8. juli 1940
- ”USA's syn på Danmark under den kolde krig”, 1968
- ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”, 6. marts 2022
- ”Udsyn”, Forsvarets Efterretningstjenestes årlige risikovurdering, 2025, uddrag.
- ”Doorstep den 17. september 2025”, Statsministeriet. https://stm.dk/presse/pressemoedearkiv/2025/doorstep-den-17-september-2025/


TV-udsendelser:
- Retsbo, Ole (tilrettelæggelse): ”24 timer vi aldrig glemmer: 9. April 1940 – da tyskerne kom” (2010), DR
- Ellerbæk, Anna Gerd: ”Fjenden kommer – Stevnsfortet” (afsnit 1), 2010
- ”Danmark i den kolde krig – terrorbalancen”, DR, 2000
- ”Tæt på magten i Grønlands skæbnedage”, Deadline, DR

Anslået omfang: Ca. 80 sider.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Lange linjer - repetition

Det obligatoriske kronologiforløb. Eleverne har i grupper repeteret undervisning fra 1 og 2. g. Forløbene er blevet indplaceret i en samlet kronologisk oversigt og vi har talt om periodiseringsprincipper, kontinuitet og brud, samt diakrone og synkrone perspektiver.

Materiale:
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018. Heri afsnittet ”Periodisering”.

Omfang: Ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer