Holdet 2n ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Veronika Maria Perko
Hold 2025 ng/2n (2n ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jordens indre
Titel 2 Jordens ydre
Titel 3 En grøn fremtid
Titel 4 Klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jordens indre

I dette forløb arbejder vi med Jordens indre.

Centrale problemstillinger:
- Hvilken betydning har jordens opbygning for pladetektonik?
- Hvilken betydning har pladetektonik for vulkaner og jordskælv?
- Hvordan kan man bruge højdeprofiler til at sige noget om pladetektonik?
- Hvilke vulkantyper findes der, og er de lige farlige alle sammen?
- Hvilke fordele er der ved at bo tæt på vulkaner?
- Hvad er geotermi, og hvordan kan det bruges?
- Hvordan opstår jordskælv, og hvad kan seismogrammer bruges til?
- Hvad er tsunamier, og hvilken sammenhæng er der mellem tsunamibølgers hastighed og dybden?

Kernestof:
- Jordens dannelse og opbygning
- Den pladetektoniske model
- Vulkaner
- Geotermiske ressourcer
- Jordskælv
- Tsunamier

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

(indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser)
(formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder)
(behandle problemstillinger i samspil med andre fag)

Empiribaseret/eksperimentelt arbejde:
- GIS: Fremstilling af højdeprofiler af pladegrænser i Google Earth Pro
- Empiri: Udregning fa jordskælvs epicenter og styrke ud fra seismiske målinger
- Forsøg: Sammenhæng mellem vanddybde og bølgehøjde

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Eksperimentelt arbejde
- Empiribaseret arbejde

(Projektarbejde)
(Feltarbejde)
(Ekskursioner)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af pladegrænser og højdeprofiler 02-09-2025
Tsunami i et bølgekar 07-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jordens ydre

I dette forløb undersøger vi, hvordan Jordens ydre er blevet formet med udgangspunkt i de danske landskaber, og hvilken betydning landskabsdannelse har for naturressourcer.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan blev Danmark skabt?
- Hvad er det aktualistiske princip, og hvordan kan man bruge det til at undersøge, hvordan Danmark blev skabt?
- Hvilke naturlige landskabsdannende processer foregår der i lokalområdet?
- Hvordan kan man undersøge vind og bølgers påvirkning af kystlandskabet ved Brøndby strand?
- Hvad kan undersøgelsen af vind og bølgers påvirkning af kystlandskabet ved Brøndby strand fortælle os om Danmarks skabelse?
- Hvilke andre geomorfologiske processer har haft betydning for Danmarks skabelse?
- Hvad er den geomorfologiske trekant og hvad er den geologiske cyklus?
- Hvilken betydning har Danmarks skabelse haft for hvilke naturressourcer, der findes i Danmark?
- Hvilke naturressourcer findes der i Danmark, og hvordan bliver de udnyttet?

Kernestof:
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
(behandle problemstillinger i samspil med andre fag)

Empiribaseret/eksperimentelt arbejde:
- Felt: Opmåling af kystprofil ELLER undersøgelse af kornstørrelser på Brøndby strand

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Eksperimentelt arbejde
- Empiribaseret arbejde
- Projektarbejde
- Feltarbejde
- Ekskursioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 En grøn fremtid

I dette forløb arbejder vi problemorienteret med bæredygtighed, og undersøger hvordan man kan sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcer og sikre Danmarks energiforsyning i fremtiden.

Centrale problemstillinger:
- Hvor stammer bæredygtighedsbegrebet fra?
- Hvilke måder kan bæredygtighed anskues fra?
- Hvilke geologiske råstoffer findes der i Danmark?
- Hvornår bliver råstoffer til ressourcer - og til reserver?
- Hvilke råstoffer udvindes der flest af i Danmark - og hvor henne?
- Hvordan kan man sikre en bæredygtig råstofforsyning i Danmark i fremtiden?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved fossile energikilder såsom olie, naturgas, kul og koks?
- Hvilke muligheder og begrænsninger er der for brugen af fossile energikilder i fremtiden?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved alternative energikilder såsom geotermi, vindkraft, vandkraft, kernekraft og solenergi?
- Hvilke muligheder og begrænsninger er der for brugen af alternative energikilder i fremtiden?

Kernestof:
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Empiribaseret/eksperimentelt arbejde:
- EMPIRI: Undersøgelse af udvinding af geologiske råstoffer i statistikbanken.

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klima

I dette forløb arbejder vi med klimatologi og hydrologi

Centrale problemstillinger:
- Hvad er klimazoner og plantebælter?
- Hvad er strålingsbalancen?
- Hvad er årsagen til klimaforandringerne og global opvarmning?
- Hvad er kulstofkredsløbet, og hvordan hænger det sammen med global opvarmning?
- Hvad er sammenhængen mellem regnskoven og global opvarmning?
- Hvordan er regnskoven truet, og hvad kan vi gøre, for at passe på den?
- Hvad er vandets kredsløb?
- Hvordan dannes der nedbør?
- Hvordan fordeler globale vinde varmen på Jorden?

Kernestof:
- Vandets kredsløb
- Klustofkredsløbet
- Globale vindsystemer
- Klimazoner og plantebælter
- Global opvarmning
- Regnskov

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

Empiribaseret/eksperimentelt arbejde:
- Felttur: Undersøgelse af vandføringen i Mølleå

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Feltarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer