Holdet 2022 SA/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Erik Terp, Gina Labovic Aaen
Hold 2022 SA/x (1x SA, 2x SA, 3x SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalg  og politiske beslutningsprocesser
Titel 2 Recession eller højkonjunktur i Danmark
Titel 3 Danmark og Malta i EU
Titel 4 Dansk udenrigspolitik
Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 6 Ulighed og levevilkår i DK og USA
Titel 7 Demokrati, magt og medier
Titel 8 Præsidentvalg i USA 2024
Titel 9 International økonomi og globalisering
Titel 10 Repetition af samfundsfag A
Titel 11 Forløb#4
Titel 12 Forløb#7
Titel 13 Forløb#11
Titel 14 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalg og politiske beslutningsprocesser

FOLKETINGSVALG OG POLITISKE BESLUTNINGSPROCESSER

OBS: Nedenstående beskrivelse er efter bedste evne foretaget af lærer GL, som har overtaget holdet.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Konkret er følgende begreber og teorier gennemgået:
- Eastons model
- Det danske, politiske system
- Den parlamentariske styringskæde
- parlamentarisme og præsidentialisme
- Demokrati som styreform
- Folketingets lovgivningsproces
- Fordelingspolitik, værdipolitik, venstre-højre-dimensionen
- Politisk deltagelse og medborgerskab
- Vælgeradfærdsteori (issue voting, issue-ejerskab, position-issues og valens-issues)
- Partiadfærdsteori (Molins model, Downs medianvælgermodel og rational choice theory, Kaare Strøms model)
- Teorier om beslutningsprocesser (inkrementalisme, konflikt- og forhandlingsmodel, anarkiske modeller (skraldespandsmodel/garbage can))
- Politiske aktører som former politiske beslutningsprocesser (embedsmænd, interesseorganisationer, eksperter,  EU, mv.)

MATERIALE
Grundbog: af Andersen, J.G., Christiansen, P.M., Frandsen Aa., Hansen, R. V., (2019) "PolitikNU – holdninger, magt og politiske systemer". Forlaget Systime (ibog)

Andet materiale:
- Zetland 2022. Så er der valg! Byg dit eget flertal med vores interaktive værktøj https://www.zetland.dk/historie/seQABKEm-aOJvb0Ry-bf69a
- Folketingets hjemmeside: www.ft.dk
- Folketinget: "Hvad laver en udvalgsformand?". https://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/udv_hvad-laver-en-udvalgsformand
- Dr.dk 2023. "Eksperter ser høj risiko for konflikt for 600.000 danskere: 'De sværeste forhandlinger i mange år". Link:  https://www.dr.dk/nyheder/penge/eksperter-ser-hoej-risiko-konflikt-600000-danskere-de-svaereste-forhandlinger-i-mange?cid=newsletter_nb_nyhedsoverblik-morgen_20230104071529
Region Sjælland sundhedsaftaler. Link: https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/patient-i-region-sjaelland/Sundhedsaftalen/Sider/default.aspx
Sundhed og sygdom i Kalundborg Kommune: https://kalundborg.dk/borger/sundhed-og-sygdom
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2022. "Sundhedsreformen: Gør Danmark sundere". https://www.ism.dk/publikationer-sundhed/2022/marts/sundhedsreformen-goer-danmark-sundere
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
lovforslag 1 x 09-12-2022
test 19-12-2022
valgplakat 1 x 16-01-2023
Beslutningsproces teorier 20-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Recession eller højkonjunktur i Danmark

RECESSION ELLER HØJKONJUNKTUR I DANMARK

OBS: Nedenstående beskrivelse er efter bedste evne foretaget af lærer GL, som har overtaget holdet.

Kernestof
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Konkret er følgende begreber og teorier gennemgået:

- Økonomi, Makro/mikroøkonomi
- BNP,  økonomisk vækst, produktion vs. produktivitet,
- Konjunkturer (opgangskonjunktur, nedgangskonjunktur, højkonjunktur, lavkonjunktur)
- Konjunktursvingninger og stød til økonomien
- De syv økonomiske mål (økonomisk vækst, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, ligevægt på betalingsbalancen, lav inflation, balance på statsbudgettet, rimelig fordeling af goderne, bæredygtig vækst)
- Målkonflikter mellem de økonomiske mål
- Udbud og efterspørgsel, markedsmekanismen, markedsligevægt, prisdannelse
- Det økonomiske kredsløb
- Forsyningsbalancen
- Makroøkonomiske teorier (merkantilismen, Adam Smith og den usynlige hånd (økonomisk liberalisme), Karl Marx og den retfærdige hånd (marxismen og reformismen/socialdemokratismen)), monetarismen
- Finanspolitik (ekspansiv/kontraktiv)
- Pengepolitik (ekspansiv/kontraktiv)
- Strukturpolitik


MATERIALE
Grundbog: Sørensen, G. S. (2025) "Økonomiens kernestof" (ibog)

Andet materiale:
Vismandsspillet: https://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
Den samfundsfaglige regnemaskine: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/statistik-og-metode/arbejdsbog-til-skriftlig-samfundsfag/den-samfundsfaglige-regnemaskine
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
undersøgelsesopgave 10-05-2023
dansk økonomi 17-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmark og Malta i EU

DANMARK OG MALTA I EU

OBS: Følgende beskrivelse er efter bedste evne foretaget af lærer GL, som har overtaget holdet.

Forløb i international politik omhandlende:
- Malta politiske system og forhold til EU
- EU
- Danmarks udenrigspolitik (+ inkl. forløbet efterfølgende: "Dansk udenrigspolitik")
- Det internationale system

KERNESTOF
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- mål og midler i dansk udenrigspolitik
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Konkret er følgende begreber og teorier gennemgået:

- Det internationale system
- Internationale aktører og internationale institutioner (staterne, IGO'er, NGO'er mv.), BRIKS-samarbejdet, EU, FN, NATO, Norden og Arktisk råd, mv.
- Den kolde krig
- Israel/Palæstina-konflikten
- Rusland-Ukraine krigen
- Den liberale verdensorden
- Suverænitet
- Poler/polaritet/international verdensorden (o Multipolaritet, bipolaritet, unipolaritet), magtbalance, hegemoni
- Magthierarkiet mellem staterne (Super magt, potentiel supermagt, stormagt, småstater)
- Hård magt (Fysiske ressourcer, militære, øonomiske, teknologiske)
- Blød magt (ikke-fysiske ressourcer, kultur, ideologi, institutioner)
- Globalisering
- EU's institutioner og lovgivningsprocessen (Det europæiske råd, Europa-parlamentet, EU-kommissionen, Ministerrådet, EU domstolen)
- IP teorier: (Den engelske skole, Realisme, Liberalisme, Konstruktivisme, Global politisk økonomi)

MATERIALE
Grundbog: Clemens Stubbe Østergaard, Derek Beach, Frederikke Laursen, Georg Sørensen, m. fl. (2020) "International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde". Forlaget Systime (ibog)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
EU institutioner 31-08-2023
International politik Ukraine 04-10-2023
Maltarapport 13-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk udenrigspolitik

DANSK UDENRIGSPOLITIK

OBS: Nedenstående er udfyldt efter bedste evne af GL, som har overtaget holdet.
Dette forløb om dansk udenrigspolitik ligger i forlængelse af forrige forløb om EU og international politik.

Kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Konkret er følgende begreber og teorier gennemgået:

- Dansk udenrigspolitik
- Målsætninger i dansk udenrigspolitik (den sikkerhedspolitiske dimension, den økonomiske dimension, den værdipolitiske dimension)
- Beslutningsprocesser i dansk udenrigspolitik (den formelle udenrigspolitiske beslutningsproces)
- Dansk aktivisme og tilpasningspolitik
- Unilateral, bilateral, multilateral udenrigspolitik
- Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik
- Indenrigspolitiske udfordringer for dansk udenrigspolitik
- Institutionelle areaner i dansk udenrigspolitik
- Faser i dansk udenrigspolitik

Materiale
- Østergaard, C. S, Beach, D. Laursen, F. et al (2020) "International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde" (ibog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND

Forløbet har til formål at introducerer eleverne til sociologien med særligt fokus på identitetsdannelse og det senmoderne samfund.

Eleverne vil stifte bekendtskab med grundlæggende viden om forskellige identitetsniveauer samt teknologiens og sociale mediers indflydelse på identitetsdannelsen (fx Ervin Goffman og Sherry Turkle). I den forbindelse undersøger og diskuterer eleverne selvstændigt Sherry Turkles kritiske indstilling overfor sociale mediers rolle i menneskets identitetsdannelse.

Desuden præsenteres eleverne for kendetegn ved det traditionelle og moderne samfund, hvorefter vi arbejder i dybden med kendetegnene ved det senmoderne samfund. Det sker ud fra inddragelse af Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Hartmut Rosa samt Richard Sennett. Eleverne undersøger og diskuterer løbende forklaringskraften af de senmoderne teoretikeres diagnosticeringer af det senmoderne samfund med henblik på at vurdere den overordnede problemstilling: Er mennesket i senmoderniteten i krise? Forløbet afsluttes med en prøve uden hjælpemidler i de centrale begreber fra forløbet samt en længere beregningsøvelse med bl.a. ligestillingsdata som eleverne skal forklare ud fra sociologisk teori fra forløbet.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
-  kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”

Faglige mål:
-  Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-  Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
. På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Følgende begreber og teorier er gennemgået:

- Socialisering (primær sekundær og tertiær socialisering, dobbeltsocialisering (sommerfuglemodellen), multisocialiseringsmodellen, normer: formelle og uformelle, sanktioner (positive/negative), social kontrol, sociale roller, rollekonflikt.

- De fire identitetsniveauer (Jeg-identiteten, Personlig identitet, Social identitet, Kollektiv identitet) rolleovertagelse gennem den bestemte og den generaliserede anden
- Det traditionelle samfund
- Det moderne/industrielle samfund (herunder: Gemeinshaft og gesellschaft, samt  urbanisering og industrialisering)

Identitetsdannelse og sociale medier
- Sherry Turkle: Netværksindividet, Alene sammen, Branding, Image
- Ervin Goffman: Face, Setting, Frontstage, Backstage
 
Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund:
- Anthony Giddens (Aftraditionalisering, individualisering,
adskillelse af tid og rum, udlejring af de sociale relationer, øget refleksivitet)

Thomas Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, samt de tre reaktionsmønstre: subjektivering, ontologisering, potensering).

Ulrik Beck (risikosamfund, institutionaliseret individualisering)

Richard Sennett og konsekvenserne af det fleksible arbejdsmarked (fleksibel arbejdskultur, narrativitet i karakterdannelse, karaktermæssige kriser, ubalance mellem familie- og arbejdsliv)

Hartmut Rosa og fremmedgørelsen i accelerationssamfundet (højhastighedssamfundet, De tre former for acceleration: 1. teknologisk acceleration, 2. acceleration af social forandring, 3. acceleration af livstempo. Fremmedgørelse, den sociale kappestrid og konkurrencelogikken, nødvendighedsdiskurs.


MATERIALE:
Grundbog: Luk Samfundet Op, s. 31-38, 39-43 + siderne om Anthony Giddens, Thomas Ziehe (74-77) samt Ulrich Beck
Uddrag fra Samf på B, s. 21-24, 48-51 + siderne om Richard Sennett + Hartmut Rosa (42-46)

Artikler og andre medier:
- Satire-dokumentarserie fra Dr.dk 2016: "Teenagedyret: Afsnit 4 - Identiteten". Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/teenagedyret_24066
- Zetland 2018. "Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)". Link: https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-aOZj67pz-26ec1
- Forskningsrapport: VIVE 2022.
- Apple podcasts, 29. marts 2023: "Min datter er den eneste i sin klasse uden en telefon. Her er mit nødråb". Link: https://podcasts.apple.com/us/podcast/min-datter-er-den-eneste-i-sin-klasse-uden-en-telefon/id1679777364?i=1000606502570
- TV2 dokumentar, 23. august 2023: "Presset Ungdom" afsnit 2, "præstationsræset"
- Video: "Professor Lotte Meinert introducerer Hartmut Rosa". Link: https://www.youtube.com/watch?v=_2pDpMkLfmk
- Video: "Genreguide: Udled af tabel i skr. samfundsfag." Link:  https://www.youtube.com/watch?v=_2pDpMkLfmk

Diverse statistikker og tabeller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ulighed og levevilkår i DK og USA

AMERIKANSK DRØM ELLER MARERIDT? ULIGHED OG LEVEVILKÅR I DK OG USA

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i samfundet, med særligt blik på ulighed og social arv i Danmark og USA. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.

I forløbet undersøger vi desuden forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på Danmark og USA, inklusive diskussion af fordele og ulemper ved velfærdsmodellerne samt sammenhæng mellem velfærdsmodellerne og social mobilitet. Vi vil endvidere foretage en komparativ analyse med udgangspunkt i følgende parametre for levestandard: BNP, BNP pr. capita, økonomisk ulighed, social mobilitet, skattetryk og privatforbrug.

Dernæst ser vi nærmere på den danske (universelle) velfærdsmodel og undersøger dens nuværende og fremtidige udfordringer, herunder finansieringsgrundlag og udgifter.
Afslutningsvis diskuterer vi, om den danske velfærdsstat – som konsekvens af et udfordret finansieringsgrundlag samt politiske beslutninger – bevæger sig mod en mere liberal – og dermed amerikansk – velfærdsmodel.

Primært kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”
- komparativ metode og casestudier

TEMA 1: VELFÆRD I DK OG USA
Den Amerikanske Drøm, føderativt vs. statsligt niveau, equality of opportunity vs. equality of outcome (formel lighed vs. resultatlighed), aktør/struktur forklaringer
De tre velfærdsmodeller (residual, universel, selektiv), herunder velfærd vs. velstand, stat, marked, civilsamfund, fordele og ulemper ved de tre modeller, velfærdsstat og markedsfejl.

TEMA 2: ØKONOMISK ULIGHED
Ulighedsmål, gini-koefficient, indkomst og formue, forklaringer på stigende økonomisk ulighed (lønudvikling, udvikling i leveomkostninger, skattepolitik), ulemper ved BNP som velfærdsmål, HDI (human development index).

TEMA 3: SOCIAL ULIGHED
- Fattigdomsmål (absolut og relativ fattigdom, budgetmål/orshansky-metoden, medianindkomstmetiden), Dennis Gilberts og Joseph Kahls model over de seks socialklasser i USA, social arv (positiv/negativ), social mobilitet (generations- og karrieremobilitet),

- Forklaringer på social ulighed ud fra Pierre Bourdieu (Habitus, kapitaler, felt og doxa), forskellige former for ulighed, herunder raceulighed og forskellige former for racisme (individuel, gruppe, indirekte/strukturel, symbolsk)

- Skat, velfærdsmodellerne og ulighed:
Skattesystemet i Danmark (indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat, mv.) og USA (federal taxes, state taxes, county/city taxes, payroll tax, social security tax, medicare, income tax)
Det politiske system, sammenligning af skattetrykket i hhv. DK, USA og Tyskland ift. velfærdsmodellerne i landene, sammenhæng mellem den universelle velfærdsmodel og den residuale ift. social mobilitet

TEMA 4: VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER
Den universelle velfærdsstats interne og eksterne udfordringer (Forventningsklemme og individualiseringstendens, demografisk udvikling (herunder ældrebyrden og integrationsbyrden), globaliseringsudfordringen (outsourcing og øget international konkurrence), EU-udfordringen (velfærdsturisme og social dumping)), diskussion om DK bevæger sig mod en residual velfærdsmodel med afsæt i løsningsmuligheder såsom: udlicitering, brugerbetaling, udvidelse af arbejdsstyrken, overladelse af velfærdsopgaver til civilsamfundet, private forsikringsordninger.


MATERIALE
Forløbet har anvendt uddrag fra nedenstående grundbogsmateriale:

- "USA's udfordringer." om den amerikanske drøm + fattigdom + økonomisk og social ulighed i USA
- "Ulighedens mange ansigter" om fattigdom, social stratifikation, social arv, ulighed i Dk, mv.
- "Forskellige liv i Danmark" om social stratifikation, social arv, ulighed i DK mv.
- ”Luk Samfundet Op” om velfærdsmodellerne
- "Luk samfundet Op" og ”Sociologiens kernestof” om Pierre Bourdieus teori
- "Økonomibogen" om velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer

Artikler:
- New York Times 2018: “Are the Danes Melancholy? Are the Swedes Sad?”. Link: https://www.nytimes.com/2018/10/27/opinion/are-the-danes-melancholy-are-the-swedes-sad.html
- Mandag Morgen 2017: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..." Link: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/skattetryk
- DST: Fakta om udgifter til velfærd. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd

Andre medier:
- Dokumentar: ”Park Avenue - Penge, magt og den amerikanske drøm”
- Satire-dokumentar: "Økonomi for dummies med Huxi - skattesystemet." https://www.youtube.com/watch?v=-II__Mbg7Cs
- The Financial and Mobility Project? (2014)
- Rammstein, "We are all living in America". Link: https://youtu.be/Rr8ljRgcJNM?t=121
- Youtube-video: "There's something rotten in Denmark." Link: https://www.youtube.com/watch?v=Lut2NEZa0Hc 
- Youtube-video: "Wealth inequality in America." Link: https://www.youtube.com/watch?v=QPKKQnijnsM
- Youtube-video: The Economist - "Mapping poverty in America." Link:
https://www.youtube.com/watch?v=5pUhViiNtxg
- Youtube-video: The Economist - "Why is there still poverty in America?" Link: https://www.youtube.com/watch?v=5i45h76ioHY
- Youtube-video: ”Is America Dreaming”: Understanding Social Mobility". Link: https://www.youtube.com/watch?v=t2XFh_tD2RA
- Youtube-video om ulighed i USA: "Wealth inequality in America." Link: https://www.youtube.com/watch?v=QPKKQnijnsM
- Youtube-video om USA's skattesystem: ”Understanding the U.S. Tax System in 5 Minutes - Types of Taxes in the United States”. Link: https://www.youtube.com/watch?v=IiNeKRlDXmc
- Video: "De tre velfærdsmodeller." Link: https://vimeo.com/514322913
- Video: "Pierre Bourdieu - Kapital, habitus og felt." Vimeo.

Diverse statistikker og tabeller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokrati, magt og medier

DEMOKRATI, MAGT OG MEDIER

FORMÅL
Forløbet besvarer det overordnede spørgsmål: "Hvordan fungerer et demokratisk samfund og hvilken rolle spiller medier i den demokratiske meningsdannelse?"

Forløbet kredser om de muligheder og udfordringer, der knytter sig til mediernes stigende påvirkning på demokratiet og dermed forholdet mellem borgerne og politikerne. Dette forhold, der i særlig grad af er præget af øget medialisering gennem de sociale medier, hvoraf fænomenet 'fake news' er opstået.

Forløbet foregår således:
Tema 1: Demokrati
- Eleverne bliver bevidste om hvad demokrati er, forskellige demokratiopfattelser og demokratiske rettigheder

Tema 2: Magt
- Eleverne introduceres til forskellige teorier om magt, den parlamentariske styringskæde og diskuterer demokratiets tilstand i DK.

Tema 3: Medier
- Eleverne introduceres til medialisering, herunder medierne som fænomen, som fjerde statsmagt i demokratiet og som selvstændige politiske aktører.
- Endvidere arbejder vi med nyhedskriterierne og deres vægtning
- Vi undersøger fænomenet 'fake news' og diskuterer mulige løsninger herpå.
- Afslutningsvis beskæftiger vi os med meningsdannelse med udgangspunkt i Zallers RAS-model og politisk kommunikation, herunder forskellige former for spin og spins rolle i det danske demokrati.
- Vi diskuterer mediernes rolle i demokratiet

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-  kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Konkret er følgende begreber og teorier gennemgået:

TEMA 1: DEMOKRATI
Robert Dahls demokrati-kriterier
Konkurrencedemokrati (Alf Ross)
Deltagelsesdemokrati (Hal Koch)
Deliberativt demokrati (Jürgen Habermas)
Parlamentarisme
Medborger/modborger
Civile, politiske og sociale rettigheder

TEMA 2: MAGT
Direkte magt
Indirekte magt
Diskursiv magt
Institutionel magt
Magtressourcer
Det politiske system i DK
Den parlamentariske styringskæde

TEMA 3: MEDIER
Mediernes udvikling i Danmark (4 faser)
Nyhedskriterier
Medialisering
Demokratiets vagthund, den fjerde statsmagt
Fake News
Politisk kommunikation,
Wedge issue, diskurs
Priming, framing, spin (defensivt/ offensivt, proaktiv/reaktiv)
Zallers RAS-model om holdningsdannelse


MATERIALE
Grundbog: "Politikbogen", herunder siderne: 163-165, 180-185, 204-208, 220-221, 255-258

Artikler:
- TV2 2019: "Her er de mest magtfulde personer i Danmark." Link: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-05-29-her-er-de-mest-magtfulde-personer-i-danmark
- Kristeligt Dagblad 2023: "Demokratiets problemer løses ikke ved at kalde dem udfordringer". Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/demokratiets-problemer-loeses-ikke-ved-kalde-dem-udfordringer
- BT, Steen Hildebrandt, 2016: "Demokratiet er smukt, men afmægtigt". Link: https://www.steenhildebrandt.dk/2016/02/demokratiet-er-smukt-men-afmaegtigt/

Andre medier:
- Videoklip: DR Detektor, "Bliv klogere på fake news." https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/bliv-klogere-paa-fake-news#!/
- Spil, "Bad News". https://www.getbadnews.com/en

Diverse statistikker og tabeller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Præsidentvalg i USA 2024


Forløbet undersøger følgende spørgsmål: Hvem vinder præsidentvalget i 2024 og hvorvidt er det amerikanske demokrati i krise?

FORMÅL
Forløbet har til formål at indføre eleverne i og vække deres interesse for amerikansk politik, med præsidentvalget den 5. november 2024 som omdrejningspunkt. Desuden arbejder vi med demokratiets tilstand i amerikansk kontekst.
Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik og undervejs drage paralleller til det danske demokrati. Vi undersøger desuden de præsidentkandidaterne og de to partiers ideologier og mærkesager, samt hvilke skillelinjer og emner, der gør sig gældende i USA, og hvorfor de trænger sig på. I samspil med dette udarbejder eleverne en kampagnevideo, hvor de har ansvar for at målrette et politisk budskab til den amerikanske vælger i tildelte svingstater. Efter valget ser vi, om eleverne formåede at ”vinde” deres præsidentkandidats svingstat og diskuterer faglige bud på, hvorfor valget gik som det gjorde i de enkelte svingstater. Herefter skal eleverne sammenligne og diskutere demokratiske udfordringer forbundet med valgmetoden i USA, polariseringstendenserne, mv. I forløbet bygger vi bro til vores tidligere forløb om demokrati, magt og medier, og særligt sociale mediernes rolle i den amerikanske valg, og eleverne skal forsøge sig med innovative løsningsforslag til de demokratiske udfordringer forbundet med polariseringstendenserne blandt de amerikanske vælgere.

FAGLIGE MÅL
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle
- skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark

METODE:
• Vi har arbejde med varierende arbejdsmetoder. Dels korte læreroplæg af deduktiv karakter og dels elevaktiverende undervisning i form af gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde med arbejdsark til materialerne. Desuden har eleverne arbejdet med et projekt i grupper, hvor de skulle producere en kampagnevideo til Columbus’ elevkonkurrence, ud fra viden om deres svingstater, præsidentkandidaterne, de to partiers ideologier og mærkesager samt parti- og vælgeradfærdsteorier. Derudover har vi brugt CL øvelser såsom debat-bingo, klassevalg (”bliv præsidentkandidat”), klappe-leg, bevægelsesleg, rollelæsning, og vi har anvendt begrebstræningsværktøjer, herunder quiz, chef-sekretær-øvelse, og et opsamlende begrebsspil designet som et HINT-spil.

SKRIFTLIGHED
- Hypoteseopgave
- Skriftlig opgave som afslutning på forløbet: Statistisk usikkerhed + notat.

MATERIALE
- Rasmussen, Anette og Brøndum, Peter (2024). ”USA’s udfordringer”, 4. udg. Forlaget Columbus.
Artikler:
- DR.dk (2024). Præsidentkandidaternes holdninger: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024
- TV2 Nyheder (2024). ”Forstå primærvalgene i USA”. Link: https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-08-overblik-forstaa-primaervalgene-i-usa
- Fox News om svingstaterne. https://www.livenowfox.com/news/georgia-swing-state-2024-election
- BBC News om svingstaterne. https://www.bbc.com/news/articles/c511pyn3xw3o
- US News om svingstaterne. https://www.usnews.com/news/elections/articles/7-swing-states-that-could-decide-the-2024-presidential-election
Medier:
- Video: DR Detekter om magtens tredeling i USA: https://www.dr.dk/nyheder/
udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa
- YouTube-vide: Debat mellem Trump og Harris (abort (15. 40-25.50) og immigration (25.50-39.18)
- Youtube-musikvideo: The Kiffness - Eating the Cats ft. Donald Trump (Debate Remix) https://www.youtube.com/watch?v=3BrCvZmSnKA
- Youtube-video: Fra nominering til præsidentkandidat. Link: https://www.youtube.com/watch?v=ECkjJnNEVqY  
- TV2 videoklip: ”Kampen om svingstaterne” (2:16-4:35). https://play.tv2.dk/serie/kampen-om-usa-tv2news/kampen-om-svingstaterne-b047fbf8-a659-4dc0-9f33-df57f15f7732
- Kampagnevideoer: Trump: Meet Kamala Harris https://www.youtube.com/watch?v=bHlb0z1vZm8 , Harris-Waltz 2024:
https://www.youtube.com/watch?v=PWarVaHd8h4
- Artikel fra Dr.dk (5. november 2024) "OVERBLIK De kan udnævne højesteretsdommere og forhindre ny politik fra præsidenten: Derfor skal du også holde øje med valget til Kongressen i dag"
- Artikel fra videnskab.dk. (16. januar 2021) "Hvorfor bliver amerikanere ved med at støtte en løgnagtig præsident?" Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-bliver-amerikanere-ved-med-at-stoette-en-loegnagtig-praesident/


Diverse statistikker

EVALUERING
Eleverne udarbejder i løbet af forløbet et projektarbejde, som trækker på deres faglige viden fra de forudgående moduler. Eleverne udarbejder to skriftlige produkter: En mindre hypoteseopgave, samt en skriftlig opgave m. statistisk usikkerhed som afslutning på forløbet. Eleverne får desuden mundtlig og skriftlig standpunktskarakterer i løbet af forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International økonomi og globalisering

INTERNATIONAL ØKONOMI OG GLOBALISERING

FORMÅL OG INDHOLD
Forløbet indfører og videreudvikler elevernes kendskab til følgende kernestof:

-- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Forløbet er struktureret i fire temaer:

TEMA 1: FRIHANDEL
Forklaringer på udviklingen i verdenshandlen og hvorfor lande handler med hinanden. Hertil forventes eleverne at have kendskab til følgende teorier og begreber: Adam Smiths teorie om absolutte fordele, David Ricardos teorie om komparative fordele, Eli Hekscher/Bertil Ohlins faktorudrustningsteori. Steffen Lindners teori om efterspørgselsforhold/gravitationsmodel, samt Paul Krugmans teori om stordriftsfordele. Desuden får eleverne kendskab til WTO, herunder mestbegunstigelsesprincippet, nationalbehandlingsbestemmelse.

TEMA 2: PROTEKTIONISME
Forklaringer på at lande beskytter egen produktion med bl.a. told og støtteordninger. Hertil forventes eleverne at have kendskab til følgende teorier og begreber: årsager til protektionisme, told, statsstøtte, importkvoter, tekniske handelshindringer samt køb lokalt kampagner.

TEMA 3: EU OG ØKONOMISK INTEGRATION
Forklaringer på hvorfor det kan være gavnligt at integrere sig økonomisk med andre lande. I denne del beskæftiger eleverne sig med forskellige handelsblokke, men der er især fokus på EU og de udfordringer bl.a. det indre marked møder. Hertil forventes eleverne at have kendskab til især integrationsprocessen fem stadier: Frihandelsområde, Toldunion, Fællesmarked, Økonomisk union og Politisk union samt fordele/ulemper ved hvert stadie.

TEMA 4: GLOBALISERINGENS VINDERE OG TABERE
Først får eleverne greb om globalisering som begreb, og herefter fokuseres der særligt på  begrebet om økonomisk globalisering dækker over. Dernæst et kig på globaliseringens vindere og tabere, med som vurderes bl.a. med udgangspunkt i bytteforhold, globaliseringsindeks og BNP pr. indbygger samt forhold der kendetegner hhv. høj, mellem og lavindkomstlande.
Vi diskuterer kort mulige løsningsforslag på de problemer globaliseringen fører med sig i især lavindkomstlandene. Hertil forventes eleverne at have kendskab til følgende teorier og begreber: Lavindkomstlande, fattigdomscyklus, Joseph Stiglitz samt udviklingsstrategier såsom importsubstitution og eksportorienteret strategi. Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet om "slowbalization" og vi diskuterer mulige årsager til globaliseringsafmatning, herunder krigen i Ukraine.

METODE
Der er anvendt en variation af deduktive og induktive arbejdsformer i løbet af forløbet.


MATERIALE
- "Økonomibogen", kap. 9 + 10 + 11 + 12 (grundbog)
- "Økonomiens kernestof" kap. 16.

Artikler, videoer mv.
- Bernsen, Markus. 11. marts 2022. "Kaosteori. Globaliseringens endeligt". Weekendavisen.
- Christiansen, Rasmus. 2. februar 2025. "Vrede og vidtrækkende konsekvenser: Her er et overblik over Trumps toldsatser." Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/vrede-og-vidtraekkende-konsekvenser-her-er-et-overblik-over-trumps-toldsatser
Hjemmeside: OECD country profiles. https://oec.world/en/profile/country/kor
Hjemmeside: Udenrigsministeriet om WTO: https://um.dk/udenrigspolitik/internationalt-samarbejde/wto
- Youtube-video: "Globalisering. Økonomisk." Link: https://www.youtube.com/watch?v=z4sE1vl435k&t=2s
- Youtube-video: "Synopsis i samfundsfag". Link: https://www.youtube.com/watch?v=EnHjfs9ZOWk&t=1s
Dokumentar: "Trumps Trade War" (2019). Link: https://www.youtube.com/watch?v=4_xQ5JisFuo
Youtube-videoer om de forskellige handelsteorier: https://www.youtube.com/@peteragemortensen4725/videos

Diverse statistisk materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Repetition af samfundsfag A

Forløb: Repetition af samfundsfag A – klar til mundtlig eksamen

FORMÅL, INDHOLD OG METODE

Dette repetitionsforløb er tilrettelagt som et projektorienteret undervisningsforløb med todelt formål:

1. At repetere kernebegreber og teorier i samfundsfag A således, at pensum dækkes i tilstrækkeligt omfang.

2. At træne til den mundtlige eksamen i samfundsfag A gennem en synopsisopgave og mundtlig formidling.

Eftersom der er tale om et projektorienteret repetitionsforløb, er forløbet karakteriseret ved induktiv og elevaktiverende arbejdsformer, hvor opgaverne er stilladseret med henblik på at understøtte elevernes selvstændige arbejde.

Eleverne arbejder i selvvalgte grupper (2-3 personer), hvor de vælger de forløb, de ønsker at repetere, under betingelse af, at det samlede pensum bliver dækket i rimelig grad. På baggrund af deres valgte forløb udvælger eleverne relevante bilag og udarbejder en synopsis, som afleveres individuelt som en videopræsentation.

Som en del af det projektorienterede arbejde skal eleverne desuden producere et valgfrit, kreativt produkt til en fælles ”udstilling” i ”Det samfundsfaglige museum.” Formålet er her, at grupperne omsætter og formidler de centrale faglige pointer fra deres synopsisarbejde til de andre grupper. Produktet skal kunne udstilles på museet og repræsenterer enten en fremskrivning af den samfundsudvikling, de har arbejdet med i deres synopsis, eller en utopisk/dystopisk fremstilling af det værst/bedst tænkelige scenarie indenfor deres synopsisemne.

MATERIALE
Det samlede pensum og supplerende materiale fra undervisningen i samfundsfag A.

EVALUERING
Eleverne modtager formativ, skriftlig feedback på deres videopræsentation af synopsen. Derudover gives peer-feedback på de kreative produkter i forbindelse med udstillingen. Der afholdes ligeledes en mundtlig, fælles evaluering i plenum over elevernes erfaringer med synopsisarbejdet og det kreative produkt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer