Holdet 2024 sa1x 1-2s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Midtsjællands Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024 sa1x 1-2s (sa1x/)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligestilling
Titel 2 Sociokulturelle forskelle og politiske ideologier
Titel 3 Velfærdsprincipper, rettigheder og pol. deltagelse
Titel 4 Samfundsøkonomi og beslutningsprocesser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligestilling

Forløbet har fokus på at undersøge og diskutere køn og ligestilling i Danmark politisk, økonomisk og sociologisk.

Med det politiske blik er der arbejdet med hvilke fremtrædende holdninger til ligestilling, der kan identificeres i Danmark. Her er der introduceret en opdeling af holdningerne i 4 grupper. For det første de om mener, at der mangler meget i at opnå ligestilling og at den mangel skyldes strukturer i samfundet, for det andet de som mener, der stadig mangler en del i ligestilling men at det skyldes fordomme,  for det tredje de, som mener at ligestillingen stort set er opnået og endelig for det fjerde de som mener, at det nu er kvinderne, der dominerer. I den forbindelse er befolkningens fordeling på de 4 holdninger undersøgt.

I forhold til mænd og kvinders indflydelse i politik er begreberne repræsentativt og direkte demokrati introduceret. I forhold til det repræsentative demokrati er to syn på den ideelle repræsentation med relevans for spørgsmålet om ligestilling anvendt. For det første mandatmodellen, hvor kun de politiske kandidaters holdninger er relevante, og for det andet idealet om deskriptiv repræsentation, hvor der lægges vægt på, at sammensætningen af de folkevalgte repræsentanter ligner befolkningen. Ud fra idealet om deskriptiv repræsentation er det f.eks. Væsentligt at de er er en ligelig fordeling af køn i folketinget. I forlængelse heraf er det undersøgt, hvordan sammensætningen ser ud i folketinget og byrådene i Danmark og diskuteret hvilken betydning det har.
I forhold til at undersøge hvorfor der er færre kvinder end mænd i det repræsentative demokrati er set på kvantitativt materiale om mænd og kvinders udfordringer i kommunalpolitik og diskuteres to forskellige forslag til at forbedre kvinders deltagelse i politik.

Økonomisk ligestilling er undersøgt med udgangspunkt i arbejdsmarkedet, hvor det er konstateret at der i Danmark i høj grad er både udbredt horisontal og vertikal arbejdsdeling . I forhold til den horisontale arbejdsdeling er det markant i Danmark, at mænd og kvinder ofte arbejder i kvinde- eller mandsdominerede fag. Kvinder arbejder endvidere i højere grad i den offentlige sektor og mænd i den private.  
Begrebet crossovers er introduceret om personer der arbejder i fag som typisk er domineret af det andet køn. Her er deres oplevelser konkretiseret med flere eksempler herunder murersvenden Mette.

Den vertikale arbejdsdeling kommer til udtryk ved at man i finder flere mænd end kvinder i ledelsesstillinger. Som forklaring på den vertikale arbejdsdeling er der peget på to strukturelle forklaringer i form af udfordringer med at få familieliv og lederstillinger kombineret samt at der findes en Rip, Rap og Rup-effekt, hvor mandlige ledere vælger nye ledere der ligner dem selv. Af mere aktørorienterede forklaringer er set på om det skyldes at kvinder ikke bryder sig om kulturen i ledelse eller at de ikke bliver motiveret af tidskrævende jobs.

Begrebet ligeløn er introduceret og det er konstateret at vi formelt har ligeløn i Danmark men at der reelt er et betragteligt løngab. Til at forklare løngabet er der set på karrierepauser herunder barsel, kønsfordelingen af deltid, det at der er færre kvindelige ledere, men også at kvinder får lavere løn i samme job som mænd som måske kan forklares med bl.a. forskellig tilgang til lønforhandlinger og om de konkrete opgaver de to køn påtager sig i samme omfang giver anledning til opmærksomhed fra ledelsen og mere i løn.

Sociologisk er der set på ligestilling ud fra spørgsmålet om kønsroller. Her er der set på den grundlæggende socialisering som udgangspunktet for hvordan kønsroller opstår. Her er der set på den primære og den sekundære socialisering og de tilhørende socialiseringsarenaer. Som et opdateret billede for socialisering i dag er multisocialiseringsmodellen præsenteret hvor også medier og sociale medier samt eventuelle  bonus forældre og søskende indgår.

I socialiseringen optræder både formelle og uformelle normer. Mange af disse normer bliver internaliserede og kræver ikke længere en ydre påvirkning for at blive overholdt. Normerne læres gennem positive og negative sociale sanktioner fra omgivelserne. Gennem socialiseringen læres sociale roller, hvor de fleste i deres hverdag oplever at have flere. Når man oplever situationer hvor flere roller støder sammen kan man opleve rolle konflikter, der kan give anledning til forvirring omkring normerne.

Køn er også undersøgt i forhold til uddannelse, hvor der er set statistik på karakterer og køn i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser.  Ligeledes er der set på andelen af kvinder og mænd,  der får en videregående uddannelse. Debatten om køn og uddannelse er inddraget med enkelte debatartikler.

Der er i forløbet arbejdet med at læse kvantitative tabeller og figurer og i den forbindelse introduceret skellet mellem relative og absolutte tal. Der er ligeledes arbejdet med at identificere den afhængige og den uafhængige variabel. Kvalitativt er der arbejdet med artikler

Faglige mål vi har arbejdet med i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.

Kernestof, der er arbejdet med i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sociokulturelle forskelle og politiske ideologier

Formålet med forløbet er at bruge sociale og kulturelle forskelle til at forstå baggrunden for mange af de politiske diskussioner, der finder sted i offentligheden og som føres med udgangspunkt i de politiske grundholdninger: liberalisme, socialisme og konservatisme.

Et hængsel mellem ideologi og sociale og kulturelle forskelle er ideologiernes debat om, i hvor høj grad man bør udjævne sociale forskelle i et samfund: Skal vi acceptere ulighed, skal vi have formel lighed eller skal vi have resultatlighed ? Pointen er i den forbindelse, at selv om de danske politiske partier har tre forskellige ideologier som udgangspunkt, så argumenterer de i praksis stort set alle med udgangspunkt i den ideologiske forgrening socialliberalisme og et helt fjerde lighedsideal: chancelighed.

Et andet hængsel mellem ideologi og sociale og kulturelle forskelle er livsformerne. Vi undersøger livsformerne selvstændig, karrierebunden og lønarbejderlivsform og hvordan det medfører, at der i Danmark er vidt forskellige måder at leve sit liv på, og at det kan have en stor indflydelse på, hvad man mener om omfordeling, f.eks. når der argumenteres for skattelettelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsprincipper, rettigheder og pol. deltagelse

Formålet med forløbet er at undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet. Centralt i forløbet står den danske universelle velfærdsmodel med retsprincip og finansiering vha. progressiv beskatning, Vi undersøger, hvad indstillingen til velfærd er blandt de danske politiske partier, og vi perspektiverer kort til den residuale velfærdsmodel (USA) og den korporative velfærdsmodel (Tyskland).

De seneste års debat om kvindelig værnepligt bruges som indgang til at eleverne opnår kendskab til både de rettigheder og pligter, der følger af at leve i et demokratisk samfund, og vi behandler, hvordan forsvar oprustning potentielt kan føre til at der skal ændres på de aktuelle velfærdsprincipper.

Hertil undersøger vi de danske forskellige politiske partiers holdning til de aktuelle velfærdsprincipper, og undersøger, i hvilket omfang partiernes holdninger stemmer overens med de ideologier, som i princippet burde ligge bag partiernes politik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samfundsøkonomi og beslutningsprocesser

Centralt i forløbet står pointen om, at i en samfundsøkonomi er enhver udgift også en indtægt. Vi illustrerer det med det historiske eksempel med Henry Ford, der mere end fordoblede lønnen arbejderne på sine bilfabrikker, fordi han havde indset, at hvis arbejderne kunne gøres til forbrugere, ville de have mulighed for at købe de biler, som de selv producerede. Ad denne vej introduceres modellen over det såkaldte økonomiske kredsløb med husholdninger, virksomheder, finansiel sektor, offentlig sektor og udland, og i tænkte eksempler modellerer vi, hvad der sker for de enkelte sektorer  og for den samlede samfundsøkonomi, hvis der sker forskellige hændelser som f.eks. corona eller krig.

Den offentlige sektor og den finansielle sektor knyttes til styringsinstrumenterne finanspolitik og pengepolitik. Vi bruger et afsnit af TV-serien 'De dyre piger' som illustration af rentens betydning, og ved it-modellering undersøger vi, hvilken betydning renten har for husholdningerne og for den samlede samfundsøkonomi.
Ved hjælp af nøgletal for samfundsøkonomiske mål (vækst, miljømæssig bæredygtighed, arbejdsløshed, inflation, offentlig budgetbalance og betalingsbalancens løbende poster) undersøger vi dansk økonomis helbredstilstand, og vi diskuterer, hvilken finanspolitik det vil være fornuftigt at føre.

Da finansministeriet i det hele taget er centralt for mange politiske beslutninger, herunder prioriteringer i velfærdssystemet, undersøger vi som led i kernestoffet om politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng argumenter for og imod at forpligte sig på at lade offentlige udgifter stige i takt med, at vi bliver ældre (det demografiske træk)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer