Holdet 2o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Ala El Abbassi, Anne Christine Sauerberg, Annette Ottendal, Uffe Kaels Auring
Hold 2024 ks/o (1o ks-HI, 1o ks-re, 1o ks-sa, 2o ks-HI, 2o ks-re, 2o ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kronologiforløb
Titel 2 Dammark som kolonimagt i Vestindien - ks-hi
Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 4 Hinduisme - ks-re
Titel 5 Islam og demokrati - ks-re
Titel 6 Demokratiets muligheder og udfordringer
Titel 7 Danmark og demokrati - ks-hi
Titel 8 Identitetsdannelse i de sociale mediers tidsalder
Titel 9 Erfaringskristendom - ks-re
Titel 10 Folkedrab - ks-hi
Titel 11 Kina - socialt, økonomisk, politisk
Titel 12 Kina - konfucianisme, maokult og kristendom ks-re
Titel 13 Kinas historie - ks-hi
Titel 14 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kronologiforløb




-dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dammark som kolonimagt i Vestindien - ks-hi

I dette forløb arbejder vi med Danmark som kolonimagt i Vestindien. I forløbet vil der være fokus på slavehandel, og hvilket syn Danmark havde på slaver, og hvordan Danmark behandlede dem.  Årsager til at Danmark blev kolonimagt belyses, og hvad der førte til slavehandel og senere slaveriet blev ophævet.

Kapitel 2: Handel i 1500-1600-tallet
-Kilde 1 er et uddrag af Johann Heinrich Gottlob von Justi,
Kapitel 3: Danmark bliver kolonimagt
- Kilde 1 er en servingekontrakt fra 1682. s. 12
-Kilde 2 Jørgen Iversen om straffefangerne. S. 13
- Kilde 3 Varer fra Danmark. s. 15
-Kilde 4 Jørgen Iversen. Besværlige slaver. S. 15
Kapitel 4: Livet i kolonien
- Kilde 1 er et uddrag af J.L Carstens: Plantageslaver. Omkring 1740. s. 18
- Kilde 2 er et uddrag af Johan Reimer Haagensens: Derfor skal de sorte være slaver, 1758, s.18
-Kilde 3 er et uddrag af Guvernør Gardelins reglement af 5. september 1733. s. 18
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer

Fokuspunkter:
- Behovsopfyldelse og behovspyramide
- Velfærdstrekanten
- Velfærdsmodeller
- Økonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer
- Økonomisk politik mhp. finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
- Kontraktive og ekspansive effekter af økonomisk politik

Velfærdsstatens udvikling henimod en konkurrencestat.

Velfærdsstatens udfordringer: De offentlige udgifter og skattetrykket, Demografiske ændringer, Konkurrenceevnen.
Mulige løsningstiltag: Udlicitering, Privatisering, Øget brugerbetaling

Kernestof:
Luk samfundet op, kap 8 og 9.

Supplerende stof:
Økonomer advarer mod at differentiere pensionsalderen: »Det er praktisk umuligt«, 15. august 2024, Information.dk
Nye tal: Høj inflation skærer milliardbeløb af velfærden. Det presser regeringen på centralt løfte, Altinget 21. april 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme - ks-re

Enkeltfagligt forløb.

Vi har arbejdet med kastesystemet og dets oprindelse (Purusha-hymnen) samt hinduismens verdensopfattelse og menneskesyn (samsara, reinkarnation, karma, moksha, avidya, atman - brahman) og frelsesveje (erkendelsens vej, handlingens vej, hengivelsens vej). Desuden har vi læst prins Arjunas dilemma i krigsslaget, hvor guden Krishna rådgiver ham. Vi har talt om at hinduismen er en polyteistisk religion, men vi har kun beskæftiget os med guden Krishna og ritualet puja.
Vi har læst om hinduismens kvindesyn, som det udtrykkes i Manus´ Lovbog (den traditionelle opfattelse af kvinden) samt læst uddrag af artiklen "Til medgiften os skiller" for at diskutere kvinders vilkår i Indien i dag.
Vi har meget kort stiftet bekendtskab med Anthony Giddens´ teori om det traditionelle og det senmoderne samfund (denne teori udbygges i næste forløb). Vi har arbejdet med begreberne rent og urent samt helligt og profant.
Af fagbegreber har vi arbejdet med ritual og myte. Her har vi brugt Jørgen Podemann Sørensens teori om ritualets 3 planer i forbindelse med ritualet puja.
Endelig har vi beskæftiget os kort med de kasteløse ved at se filmen "Kastevold i Indien".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam og demokrati - ks-re

Forløbet er et tværfagligt ks-forløb.

Forløbet indledes med en gennemgang af islam: gudsopfattelse (monoteisme og transcendent gud), menneskeopfattelse (guds skabning med fri vilje, skabt godt), de 6 trosartikler og de 5 søjler som en religiøs forpligtelse.
Vi har arbejder med begreberne: myte - ritual, helligskrift, sakralt - profant, Muhammed som mytisk forbillede, islams tilblivelsestid som hellig tid.
Vi har anvendt Jørgen Podemann Sørensens ritual-myte-model.

Herefter har fokus været på islam i nutiden. Islam i det senmoderne samfund i en dansk kontekst.
Vi har arbejdet med religion som identitetsmarkør og anvendt Anthony Giddens´ teori om det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Vi har brugt Bruce Lincoln (maksimalisme - minimalisme) og Jan Hjärpe til at forklare religionens rolle i samfundet og graden af religiøsitet blandt forskellige typer troende.

Vi har fokuseret på Sherin Khankan og Mariam moskeen som eksempel på at islam og demokrati kan forenes. Hizh ut Tahrir som eksempel på at islam og demokrati ikke kan forenes.
Kvinders påklædning og burkaforbuddet i 2018 som eksempel på udfordringer for demokratiet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Profetens natterejse og himmelfart 11-03-2025
Religionsfaglig analyse i islam 02-04-2025
Sherin Khankan. Kvinderettigheder i islam 02-05-2025
Skriveøvelse 05-05-2025
Danske partier 20-05-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokratiets muligheder og udfordringer

I forløbet blev eleverne indført i:
- Det politiske system i Danmark. Parlamentarisme, konstitutionelt repræsentativt demokrati, magtens tredeling.
- De klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme. I den forbindelse undersøgte eleverne, hvorvidt partiernes aktuelle standpunkter bærer præg af deres ideologiske ståsted.
- Distinktionen mellem værdipolitik og fordelingspolitik og at være venstre- eller højreorienteret.

Derudover undersøgte og diskuterede vi muligheder og udfordringer for demokratisk deltagelse.
- Kontrolmekanismer ift. den udøvende magt: Folketingets og mediernes rolle
- To forskellige demokratisyn: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
- Forskellige grader af demokratisk deltagelse samt forskellige demokratiske deltagelsesformer. Viden om, hvilke typer af politisk deltagelse unge især benytter.
- Mulige barrierer for politisk deltagelse hos forskellige samfundsgrupper (f.eks. unge eller etniske minoriteter): Manglende anerkendelse, manglende videns- eller kompetencemæssige forudsætninger, manglende selvtillid, manglende tid og overskud.
- Deskriptiv versus substantiel repræsentation. Diskussion af mulige udfordringer for samfundsgrupper, der ikke har nogle at spejle sig i (deskriptiv repræsentation) og/eller mangler en stemme, der taler deres sag (substantiel repræsentation).

Materiale:
Luk samfundet op, kap. 5-6
Diverse powerpoints og arbejdsark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark og demokrati - ks-hi

Det flerfaglige forløb i ks om demokrati.

I historien har vi størst fokus på Danmark i 1800-tallet. Dog spænder forløbet tidsmæssigt perioden fra oplysningstid til mellemkrigstiden.
Forløbet fokuserer på vejen til demokrati i 1849 og de begrænsninger, der er for store dele af den danske befolkning (de 7 f´er). Den provisoriske regeringsperiode under Estrup og de indskrænkninger af demokratiet, som det betød. De 3 partier Højre, Venstre og Socialdemokratiet og de sidstnævntes kamp for mere demokratiske rettigheder.
Vi har talt om bedre vilkår for bønderne (fra fæstebønder til selvejere), industrialisering, urbanisering og ønsket om bedre vilkår for arbejderklassen.

Forløbet har også fokuseret på kvindernes vilkår og kønsrolleproblematik, herunder kampen for lige rettigheder (stemmeret i 1915) og fri abort.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Profetens natterejse og himmelfart 11-03-2025
Skriveøvelse 05-05-2025
Danske partier 20-05-2025
Flerfaglig KS-synopsis og årsprøve 28-05-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitetsdannelse i de sociale mediers tidsalder

Forløb med fokus på vilkårene for identitetsdannelse samt unge menneskers trivsel.

Grundlæggende begreber om identitetsdannelse.
Kendetegn for hhv. det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Primær, sekundær socialisering samt multisocialisering.
Bourdieus begreber om økonomisk, kulturel og social kapital mhp. at forstå ulighed i samfundet.
Giddens' begreber for senmoderniteten: Individualisering, adskillelse af tid og rum, refleksivitet, kulturel frisættelse, aftraditionalisering.
Thomas Ziehes begreber: potensering, subjektivisering, ontologisering.

Materiale:
Luk samfundet op: kap. 2 og 3 - 55 sider
Vincent Hendricks: Unge og sociale medier, video på faktalink - 5 sider
DR Genstart: De unge menneskers lidelser - 12 sider
Powerpoint: Unges trivsel og sociale medier - 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Erfaringskristendom - ks-re

Enkeltfagligt forløb
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Erfaringskristendom 22-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Kina - socialt, økonomisk, politisk

I forløbet har vi behandlet:
- Den økonomiske situation i Kina, herunder udviklingen i de økonomiske nøgletal.
- Strømninger i kinesisk kultur, herunder traditionelle, moderne og senmoderne strømninger.
- Kinas politiske system og mulighederne for demokratisk deltagelse. Autokrati versus demokrati. Output- vs. input-legitimitet. Ideen om et konsultativt demokrati. Robert Dahls demokratikriterier.


Nøglebegreber:
• Senmoderne samfund
Aftraditionalisering
kulturel frisættelse
individualisering
øget refleksivitet
Markedsøkonomi og forbrugsmuligheder
Rollekonflikt
• Traditionelt samfund
konfusianisme
Socialt hierarki
Social kontrol
• Moderne samfund
urbanisering
industrialisering
Kommunisme
Lighed mellem køn
Lighed mellem klasser
• Økonomi
Bruttonationalprodukt
Betalingsbalance
Konkurrenceevne
Teknologisk udvikling
Fattigdom
• Politik og demokrati
Dahls demokratikriterier
Konsultativt demokrati
KKP’s store magt
To parallelle systemer: Statsligt system og KKP

Materiale:
Kina under forandring, kap. 1, 2 og 3.
”Forudsætninger for demokrati”, DR.dk, 14. maj 2010.
Kina – en ny supermagt?, kap. 2.
https://www.youtube.com/watch?v=lLTDTW-ZZmo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kina - konfucianisme, maokult og kristendom ks-re

Flerfagligt ks-forløb

Kort introduktion til konfucianisme med fokus på konfucius' 5 relationer og samfundet i harmoni, når relationerne overholdes. Etikken er dermed baseret på respekt og lydighed over for den overordnede (kejser, far, ældre bror, manden). Et patriarkalsk samfund med fokus på at bevare kosmos.

Maoismen som civilreligion. Ninian Smarts model over religionens 7 dimensioner brugt til maoismen som civilreligion. Vi har set på Maokulten, som begyndte under kulturrevolutionen, og dermed de ritualer og myter, der er knyttet til Mao. Den lange March i 1935 som en myte. Maos Lille Røde Bog som en hellig genstand. Propaganda-billeder af Mao, der skildrer ham som frelseren/guddommelig. Den karismatiske leder brugt om Mao. Mao som tager afstand fra konfucianismen og forsøger at skabe et bedre samfund. Samtidigt udviser befolkningen samme respekt og lydighed som over for kejseren (dvs. en parallel mellem konfucianismens lydighed /respekt over for den overordnede og maoismens dyrkelse af én leder).
Den fattige landbefolkning dyrker igen i dag Mao som helten/den guddommelige leder (neo-maoisme) pga. den store ulighed i samfundet. Drømmen om at vende tilbage til tiden under Mao, hvor alle var lige.

Vi sammenligner præsident Xi med Mao i den mytiske og rituelle dimension.

Vi har derudover haft fokus på kristendommen som minoritet i Kina. Kort introduktion til minoritet-majoritet. Kinas 5 lovlige religioner og de ulovlige undergrundskirker. Statens kontrol med religion via Kontoret for Religiøse Anliggender. Paradokset med religionsfrihed ifølge forfatningen og den ateistiske sekulære stats undertrykkelse af religioner. Årsager til konversion til kristendom.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Folkedrab - til dem der blev hjemme 10-10-2025
Studieturs-opgave 10-10-2025
Maokult i Kina 31-10-2025
Ks-øvesynopsis 21-11-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Kinas historie - ks-hi

Flerfagligt ks-forløb
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Folkedrab - til dem der blev hjemme 10-10-2025
Studieturs-opgave 10-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer