Holdet 2022ABXZ ps - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - GUX - Sisimiut
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Tor Esbern Markussen
Hold 2022ABXZ ps (3.ABXZ ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 a1) Introduktion til psykologi
Titel 2 b) Personlighed og identitet
Titel 3 c) Tilknytning, omsorgssvigt og resiliens
Titel 4 d) Meningsdannelse - Opmærksomhed, hukommelse og p
Titel 5 e) Indlæring, motivation og viden
Titel 6 f) Fordomme og stereotyper
Titel 7 g) Afstande, kommunikation og konflikt
Titel 8 h) Partnervalg, forelskelse og kærlighed
Titel 9 a2) Psykologi som videnskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 a1) Introduktion til psykologi

• Temaet ser på hvad psykologi er. Vi ser primært på psykologi som et fag men fokuserer også på psykologi som en videnskab og som en metode.
• Vores interesse i temaet er hvor er det vi vil undersøge, hvad antager vi om det vi vil undersøge og hvordan undersøges det vi vil undersøge.
• Vi opdager at psykologi kan være mange steder, at der findes mange antagelser om hvad menneskets psyke er og at psyken undersøges med mange forskellige metoder.
• Vi lærer at se menneskets psyke genne en optik af tre ontologier der er knyttet til de tre fakulteter: naturvidenskabeligt (fysisk), som noget subjektivt (humanvidenskabeligt) og som noget socialt (samfundsvidenskabeligt).
• Psykologiske fænomener kan alle undersøges ud fra tre perspektiver, naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt og hver tilgang har sin måde at undersøge på.  
• Temaet giver nogle forskellige modeller og tolkningsrammer som vi kan anvende på cases og på psykologien som fag.
• Dette tema fungerer både som introduktion til psykologi på GUX (og e-GUX) og som repetition mod slutningen.
• Teamet undersøger hvad psykologi er, hvor finder vi psykologi og hvordan undersøges psykologiske fænomener.

Når vi læser om psykologiske undersøgelser er det vigtigt at vi gør os nogle overvejelser omkring følgende:
• hvad undersøges,
• hvordan undersøges,
• hvad er forholdet mellem det der undersøger og det der undersøges
• hvad kendetegner de forskellige psykologiske retninger?
• hvordan undersøges psyken naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt.

Mål med temaet er at eleverne skal kunne skelne forskellige videnskaber fra hinanden og med udgangspunkt i cases og teorier skal de kunne redegøre for hvilken videnskab der er tale om og hvilke fordele og ulemper den enkelte tilgang har. Samtidig skal eleverne demonstrer at de psykologiske problemstillinger kan undersøger fra de tre forskellig perspektiver og at det giver forskellige tolkninger af det psykologiske fænomen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 b) Personlighed og identitet

• Med udgangspunkt i forskellige tilgange til personligheder og personlighedsdannelse, bevæger temaets indhold sig over mod identiteter, herunder hvilke muligheder stereotyper, social perception, kulturel og national identitet giver for identitetsdannelse.  
• Vi undersøger personligheden empiriske grundlag og fokuserer her på fem måder at undersøge personligheder på: 1) Samtale, 2) Livshistorisk, 3) Test metoden, 4) Projektive test, 5) Observation/eksperiment.
• Vi arbejder meget med at skelne mellem personligheder og identiteter. Det gør vi ved at ser på selvvalgte jobannoncer hvor der arbejdes med hvilke personligheder der efterlyses.
• Vi læser også interviews med kendte personligheder og ser efter direkte og indirekte beskrivelser af deres personlighed og ser i samme omgang efter deres identiteter (blåbog) - hvor vi bruger metoderne fra personlighedens empiriske grundlag.
• Vi ser på hvordan identiteter udtrykkes og særligt hvordan vi kan udtrykke og være medskaber af identitet. Og i denne forbindelse særligt også hvorfor identitet ikke kan dannes alene.
• Det gør vi ved grundigt E. Eriksons identitetsbegreb og ser at identiteten både har en inderside - jeg-identiteten og en yderside (social identitet).
• Derefter handler temaet om det senmoderne samfund og identitetsdannelse. Hvor vi ser på de moderne betingelser for identitetsdannelse her under sociale areaner.
• Efter at have set at vi ikke kan danne identiteter alene, ser vi på hvordan socialperception, fordomme, kulturel og national identitet sammen giver muligheder for at være medskaber af identiteter.

Indhold:
• Teorier om personlighedsdannelse
• Freud og det personlighedens dannelse og model.
• Vi ser på typeteorier over for trækteorier.
• The Big five
• Personlighedens empiriske grundlag
○ samtalemetoderne,
○ testmetoderne,
○ projektive test,
○ livshistorisk metode,
○ observations metoden.
• Teorier om identitetsdannelse: E. Erikson, Giddens og Gergen.
○ Indre og ydre identitet, ontologisk sikkerhed, og sociale areaner.
• Identitetsdannelse, stereotyper og social og national identitet og kulturelle forskelle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 c) Tilknytning, omsorgssvigt og resiliens

Dette tema tager udgangspunkt i barnets udvikling med fokus på tilknytning. Vi begynder med at stille spøgsmålet hvorfor er ting cute? Hvad har cute ting til fælles, hvad er det mere præcist der gør ting cute og hvordan behandler vi cute ting. . Derefter undersøger vi udviklingen af tilknytningsteorierne fra prægning itl tilknytning. Her med særligt fokus på Bowlbys undersøgelse af menneskets evolotionære miljø som argument for at mennesket er så udpræget afhængig af tilknytning ikke bare mor-barn men også det enkelte menneskes tilknytning til gruppen. Dette afføder en større debat omkring hvad der er særligt for mennesket i forbindelse med opvæksten.
Herefter arbejder vi med Fremmedsituationstesten og Mary Ainsworths tilknytningsstile og hendes empiriske tværkulturelle undersøgelser.
Herefter undersøger vi i temaet forskellige typer af omsorgssvigt og risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer med særligt fokus på beskyttelsesfaktorer.
Afslutningsvis arbejder vi med Lisbeth Zornig Andersen - Min barndom i helvede - med fokus på resiliente egenskaber ved Zornig og hendes søskene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 d) Meningsdannelse - Opmærksomhed, hukommelse og p

I dette tema vil vi udforske mening og meningsdannelse ved at dykke ned i forskellige aspekter af opmærksomhed, hukommelse og intelligens. Mens vi kunne bruge udtrykket "problemløsning" som en måde at beskrive vores tilgang, er meningsdannelse et mere omfattende begreb, der giver os mulighed for at tage højde for en bred vifte af komplekse spørgsmål. Her er nogle yderligere problemstillinger, vi vil udforske i dette tema:
1. Perception og mening: Hvordan påvirker vores perception af verden omkring os den måde, vi skaber mening på? Hvordan tolker vores hjerner sanseindtryk, og hvordan påvirker det vores opfattelse af virkeligheden?
2. Opmærksomhed og mening: Hvordan påvirker vores evne til at fokusere og fordele opmærksomhed vores evne til at danne mening? Kan en manglende evne til at koncentrere sig om en opgave føre til fejlagtige konklusioner eller misforståelser?
3. Hukommelse og mening: Hvordan er vores erindringer forbundet med meningsdannelse? Hvordan husker vi tidligere erfaringer, og hvordan påvirker disse erindringer vores forståelse af nuet og vores fremtidige beslutninger?
4. Intelligens og mening: Hvordan er intelligens relateret til vores evne til at danne og forstå meningsfulde sammenhænge? Kan forskellige former for intelligens påvirke vores måde at tackle komplekse problemer på?
5. Teknologi og meningsdannelse: Hvordan har avanceret teknologi ændret vores evne til at danne mening? Hvordan påvirker digitale medier, kunstig intelligens og informationsfloden vores opmærksomhed, hukommelse og intelligens i meningsfulde sammenhænge?

Dette tema giver os mulighed for at udforske perception, opmærksomhed, hukommelse og intelligens, og hvordan de tilsammen former den måde, vi skaber mening på i vores liv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 e) Indlæring, motivation og viden

Motivation og læring
• Teamet undersøger indlæring og forskellige måder at indlærer på. Vi kommer til at under søge behavioristisk indlæringsteorier, sociale indlæringsteorier, og vi kommer til at fokuserer på barnets kognitive udvikling.
• Vi skal se hvordan opfattelsen af menneskets kognitive udvikling og indlæring afspejles i børnehaver og skoler.
• Og vi skal se på forskellige måder at betragte kognition og indlæring på og hvordan forskellige perspektiver leder til forskellige former for pædagogik.
• Vi kommer også til at arbejde med motivation og hukommelse i et metakognitivt perspektiv, og taler om studievaner og hvordan vi hver i sær får det bedste ud af at studere.  
• Indre og ydre motivation og flow.

Kernestof:
• Menneskets udvikling i livslangt perspektiv.
• Psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring og motivation.
Tænkningens betydning for forståelsen af omverden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 f) Fordomme og stereotyper

Psykologisk Forståelse af Fordomme og Stereotyper: Funktion, Oprindelse og Betydning for Individ og Gruppe.

Temaet fokuserer primært på socialpsykologiske teorier om racisme og diskrimination, men vi vil også udforske kognitive og individpsykologiske perspektiver for at få en dybere forståelse.

Vi undersøger individperspektivet gennem:
• Grupperepræsentationer og mekanismer for social kontrol i samfundet.
• Evnen til at kategorisere, herunder de muligheder og faldgruber, som kategorisering giver individet.

Vi arbejder med følgende teorier og eksperimenter:
• Bystandereffekten (the Bystander Effect).
• Konformitet i venteværelset, som vist i Brain Games’ konformitetseksperiment.
• Solomon Aschs konformitetseksperiment.
• Milgrams lydighedseksperiment.

Temaet undersøger dynamikker i grupper, der skaber samhørighed. Her fokuserer vi på:
• gruppetænkning
• gruppepolarisering
• mobning
• konformitet
• social kontrol

Vi undersøger også mekanismer mellem grupper, der skaber adskillelse. Her arbejder vi med:
• den sociale identitetsteori
• kontakthypotesen
• den realistiske konfliktteori
Vi fokuserer på, hvordan disse teorier kan forklare og vedligeholde social diskrimination og racisme, samt hvilke strategier der kan reducere de spændinger, der opstår.

Vi analyserer, hvordan konfliktteorien anvendes i dokumentaren A Class Divided. Vi ser også på, hvordan Robbers Cave-eksperimentet bidrog til udviklingen af den realistiske konfliktteori. Derudover arbejder vi med Tajfels minimalgruppeeksperiment og begreber som indgruppe, udgruppe og favorisering af indgruppen.

Disse teorier anvendes i en case om vietnamesiske flygtninge, som vi finder i bogen Fordomme og stereotyper, for at belyse, hvordan fordomme og stereotyper opstår i praksis.

Afslutningsvis undersøger vi kulturmøder gennem et kulturpsykologisk perspektiv. Her arbejder vi blandt andet med integrationsformer som segregation, pluralistisk integration og assimilation samt forholdet mellem minoriteter og majoriteter.
Som en afsluttende aktivitet arbejder vi med fordomsfulde og stereotype udtalelser fra forskellige medier og omskriver dem til ikke-fordomsfulde og ikke-stereotype udtalelser for at træne evnen til at udfordre stereotyper.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 g) Afstande, kommunikation og konflikt

Tema G: Afstande, kommunikation og konflikter.

Dette tema fokuserer på kilder til konflikter i forbindelse med kommunikation og rumopfattelser.
Vi udforsker, hvordan kommunikation kan eskalere eller dæmpe konflikter, og undersøger både verbal og nonverbal kommunikation. Herunder forskellige kommunikations modeller.
Derefter bevæger temaet sig over i en undersøgelse af miljøet omkring os.
Hvordan indgår mennesker i de rummelige omgivelser? Hvordan tolker vi omgivelsernes rummelighed og hvordan forholder os til dem?
Vi ser først på fire måder vi strukturerer oplevelsen af rummet på, det der inden for miljøpsykologien kaldes: crowding (tvungen nærhed), personligt rum, territorialitet, og privatsfære. Dette bruger vi til at analysere menneskets brug og forhold til rum, vi ser ligeledes på hvordan informationsteknologier udvisker og sammenblander disse grundlæggende tilgange til strukturering af rum oplevelsen.  
Vi ser på rumopfattelser og kommunikation i forbindelse med: Dark design, Nudging, Dark pattens (i apps og hjemmesider) og overvågning.

Psykologisk tema: "Kommunikation, konflikter og rumopfattelser i grønlandske samfund"
Fokus:
Her i Grønland ser jeg, hvordan vores måde at kommunikere på – både verbalt og non-verbalt – og vores opfattelse af rum kan skabe både forbindelser og konflikter i vores samfund. Dette team udforsker, hvordan disse dynamikker spiller ind i vores traditionelle og moderne liv her i Grønland, hvor geografi, klima og kultur former, hvordan vi interagerer.

Temaets elementer, jeg vil inkludere, med mit grønlandske perspektiv:

1. Kulturelle forskelle i kommunikation og rumopfattelse
○ Her i Grønland lægger vi ofte vægt på non-verbal kommunikation – et blik, et smil eller måden, vi bevæger os på, kan sige mere end ord. Men når vi møder folk fra udenfor, f.eks. turister eller danskere, kan der opstå misforståelser, fordi de forventer direkte verbale udtalelser. Det kan føre til konflikter, fx i butikker, på arbejdspladser eller i skolen.
○ Rumopfattelse er også anderledes for os. Jeg kender godt, hvordan vi i små samfund respekterer jagtterræner, fællesområder og familieboliger. Men når moderne byplanlægning eller turisme kommer ind, kan det føles, som om vores "privat rum" eller "territorialitet" bliver truet – fx når der pludselig er mange mennesker i et område, der tidligere var stille.
2. Traditionelle vs. moderne rum og konflikter
○ Jeg ved, hvordan vores landest traditionelle liv handler om at dele rum og ressourcer – f.eks. når vi samles i fælleshuse eller samarbejder om jagt. Men i byerne som Nuuk oplever jeg og mange andre, at der kan opstå spændinger, når ældre generationer holder fast i disse normer, mens yngre – herunder mig selv – bliver påvirket af vestlige eller digitale livsstile. For eksempel kan der være konflikter om, hvordan vi bruger offentlige pladser eller sociale medier til at kommunikere.
○ Digitalisering har også ændret, hvordan vi oplever rum. Jeg bruger selv Facebook og Telegram til at holde kontakt med familie i andre byer, men jeg ser også, hvordan det kan skabe misforståelser eller endda konflikter, hvis folk misforstår en besked eller føler sig udelukket.
3. Geografisk og klimatisk påvirkning
○ Her i Grønland kender jeg godt udfordringerne med vores store geografi og hårde klima. I vintermånederne, hvor vi ofte er indendørs i små huse, kan "crowding" – altså tæt nærhed – føre til irritation eller konflikter i familien eller blandt naboer. Men jeg har også oplevet, hvordan vi grønlændere ofte løser det gennem humor, respekt og traditionelle metoder for at skabe harmoni.
○ Vores landskab – is, fjelde og lange afstande – gør, at vi har lært at respektere rummet på en særlig måde. Når turister eller udviklingsprojekter ikke forstår det, kan det skabe spændinger.
4. Kulturpsykologi og fællesskab
○ Her i grønland ved jeg, hvor vigtigt fællesskabet er for os. Konflikter håndteres ofte ved at lytte til ældste, dele ressourcer eller finde løsninger, der passer til gruppen. Jeg vil gerne undersøge, hvordan denne respekt for fællesskab påvirker, hvordan vi kommunikerer og bruger rum – og hvordan det kan komme i konflikt med mere individualistiske værdier fra vesten.
5. Digitale medier og rumopfattelse
○ Jeg ser, hvordan digitale medier både forbinder os og skaber nye udfordringer. For eksempel kan sociale medier gøre det lettere at holde kontakt med folk i fjerne byer som Qaqortoq eller Danmark, men det kan også føre til misforståelser eller konflikter, hvis vi ikke forstår hinandens kulturelle kontekst. Jeg vil gerne udforske, hvordan vores grønlandske værdier kan integreres i dette "virtuelle rum," så vi bevarer vores identitet.
Aktiviteter i undervisningen (tilpasset en grønlandsk kontekst, set fra mit perspektiv):
• Diskussion: Jeg vil invitere eleverne til at dele deres egne erfaringer med konflikter om kommunikation eller rum – fx i skolen, i familien eller i lokalsamfundet. Hvad kunne årsagerne være, og hvordan løser vi det typisk her i Grønland?
• Case-analyser af forskellige slags.
• Praktisk øvelse: Jeg vil foreslå, at vi laver en øvelse, hvor eleverne observerer, hvordan forskellige grupper – fx ældre, unge, lokale og turister – bruger et bestemt rum i vores by (f.eks. en skolegård eller en samlingsplads). Hvilke konflikter opstår, og hvordan kommunikerer folk for at løse dem?
• Kreativt projekt: Jeg vil opfordre eleverne til at lave en kort video, tegneserie eller historie, der udtrykker, hvordan de oplever rum og kommunikation i deres eget liv her i Grønland – både traditionelt og i den digitale verden.
Relevans for en grønlandsk kontekst (set fra mit perspektiv):
Dette tema forsøger at knytter Grønlands unikke kulturelle, geografiske og sociale forhold til psykologiske begreber som kommunikation, konflikter og rumopfattelser. Det handler om at bevare identitet, samtidig med at vi navigerer i en moderne verden.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 h) Partnervalg, forelskelse og kærlighed

Tema: Partnervalg, Forelskelse og Kærlighed
Dette tema handler om partnervalg, forelskelse og kærlighed set fra tre perspektiver: evolutionær teori, psykoanalytisk/eksistentialistisk og socialpsykologisk. Vi arbejder med tre ontologier og virkelighedsniveauer: fysisk, psykisk og socialt.
Ontologi 1: Fysisk Aspekt – Menneskelig Fysiologi og Evolution
Vi undersøger evolutionære perspektiver på partnervalg gennem:  
Evolutionær psykologi og seksuel selektionsteori, herunder begreber som intrasexuel konkurrence, intersexuel udvælgelse og reproduktiv fitness.  

Darwins teorier om evolution og naturlig selektion, fx hvordan påfuglehannens fjerpragt relaterer til seksuel selektion.  

Teorien om forældrerinvestering og dens betydning for menneskelig adfærd.  

Menneskelig fysiologi og skønhedsidealer, fx seksuel dimorfisme og kulturelle skønhedsstandarder, samt sammenhængen mellem udseende og fertilitet.

Vi arbejder med Tor Wennerbergs Selv og sammen og artiklen "Hvorfor er mænd højere end kvinder" for at belyse:  
Tilknytningsteori og differentieringens rolle i individets udvikling.  

Menneskets evolutionære miljø (Environment of Evolutionary Adaptedness, EEA) og dets indflydelse på adfærd.  

Evolutionære forklaringer på kønsdimorfisme og partnerpræferencer.

Opgaver:  
Diskussion af naturlig og seksuel selektion samt forældrerinvesteringsteoriens betydning for partnerpræferencer.  

Analyse af biologiske og adfærdsmæssige forskelle mellem kønnene og deres evolutionære forklaringer.  

Overvejelser om udseendets rolle i partnervalg.

Fagbegreber: Naturlig selektion, seksuel selektion, forældrerinvestering, tilknytningsteori, EEA, differentiering.
Ontologi 2: Psykisk Aspekt – Psykologiske Teorier og Individuelle Oplevelser
Vi udforsker psykoanalytiske perspektiver på forelskelse og kærlighed gennem:  
Begreber som projektion, ubevidste drifter og symbiose (Mahlers teori om separation-individuation).  

Tilknytningsstiles betydning for kærlighedsrelationer, herunder sikre, ængstelige og undgående tilknytningsmønstre.  

Pendulbevægelsen mellem nærhed og distance i kærlighed samt forelskelsens symbioselignende præg.  

Robert Sternbergs teori om kærlighedens tre komponenter: intimitet, passion og forpligtelse.

Vi berører også eksistentialistiske principper som frihed, ansvar og autenticitet i kærlighedsforhold samt konflikthåndtering i relationer baseret på tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth).  
Opgaver:  
Refleksion over kærlighed og forelskelse på et personligt plan.  

Gruppeopgave om projektioner og kærlighedens subjektive perspektiv.  

Diskussion af tilknytningsstiles og eksistentialistiske princippers betydning for relationer.

Fagbegreber: Projektion, symbiose, separation-individuation, tilknytningsstile, Joharivinduet, Sternbergs kærlighedsteori, eksistentialistiske begreber (frihed, ansvar, autenticitet).
Ontologi 3: Socialt Aspekt – Kulturelle Normer og Sociale Dynamikker
Vi undersøger sociale påvirkninger på partnervalg og kærlighed gennem:  
Sociokulturelle teorier om skønhed, herunder kropsidealer, mediepåvirkninger og social konstruktion af køn og attraktivitet.  

Socialpsykologiske mekanismer som idealisering, misundelse og rivalisering i partnervalg ("Vi begærer det, andre begærer").  

Faktorer for tiltrækning: nærhed, kendskab, lighed, kompetence og fysisk udseende.  

Asymmetrisk partnervalg og kønsnormers rolle i samfundet.  

Politisk lighed i ægtefællevalg og diskussion af selektion versus socialisering.

Vi bruger kapitlet Den tredje chimpanse til at analysere biologiske, subjektive og sociale forklaringer på partnervalg, herunder incest-tabuets rolle.  
Opgaver:  
Diskussion af skønhedsidealers variation på tværs af kulturer og tid.  

Analyse af sociale faktorers indflydelse på partnervalg og kærlighed.

Fagbegreber: Kropsidealer, mediepåvirkninger, social konstruktion, kønsnormer, asymmetrisk partnervalg.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 a2) Psykologi som videnskab

Temaet ser på hvad psykologi er  som videnskab. Vi ser primært på psykologi som et fag men fokuserer også på psykologi som en videnskab og som en metode.
• Vores interesse i temaet er hvor er det vi vil undersøge, hvad antager vi om det vi vil undersøge og hvordan undersøges det vi vil undersøge.
• Vi opdager at psykologi kan være mange steder, at der findes mange antagelser om hvad menneskets psyke er og at psyken undersøges med mange forskellige metoder.
• Vi lærer at se menneskets psyke genne en optik af tre ontologier der er knyttet til de tre fakulteter: naturvidenskabeligt (fysisk), som noget subjektivt (humanvidenskabeligt) og som noget socialt (samfundsvidenskabeligt).
• Psykologiske fænomener kan alle undersøges ud fra tre perspektiver, naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt og hver tilgang har sin måde at undersøge på.  
• Temaet giver nogle forskellige modeller og tolkningsrammer som vi kan anvende på cases og på psykologien som fag.
• Dette tema fungerer både som introduktion til psykologi på GUX (og e-GUX) og som repetition mod slutningen.
• Teamet undersøger hvad psykologi er, hvor finder vi psykologi og hvordan undersøges psykologiske fænomener.

Når vi læser om psykologiske undersøgelser er det vigtigt at vi gør os nogle overvejelser omkring følgende:
• hvad undersøges,
• hvordan undersøges,
• hvad er forholdet mellem det der undersøger og det der undersøges
• hvad kendetegner de forskellige psykologiske retninger?
• hvordan undersøges psyken naturvidenskabeligt, humanistisk og samfundsvidenskabeligt.

Mål med temaet er at eleverne skal kunne skelne forskellige videnskaber fra hinanden og med udgangspunkt i cases og teorier skal de kunne redegøre for hvilken videnskab der er tale om og hvilke fordele og ulemper den enkelte tilgang har. Samtidig skal eleverne demonstrer at de psykologiske problemstillinger kan undersøger fra de tre forskellig perspektiver og at det giver forskellige tolkninger af det psykologiske fænomen.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer