Holdet ps-8 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Bruun Olesen
Hold 2025 ps/8 (ps-8)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi c
Titel 2 Udvikling hos børn og unge i udsatte positioner
Titel 3 Ekstreme fællesskaber
Titel 4 Gymnasielivet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi c

Formålet med forløb er at give eleverne en introduktion til hvad psykologifagets identitet og formål er og i særdeleshed indhold på c-niveau. Desuden er der i forløbet givet en introduktion til forskningsmetoder, kritik og etik hvilket kobles til et hukommelsesforsøg som elever afprøver på egen krop samt andre forsøg som eleverne beskæftiger sig med.

Materialer:
Psyk C
- Kapitel 1: psykologifagets indhold, s. 9-10 (2 ns)
- Kapitel 2: Psykologiens videnskabelige metoder, s. 18-29, 34-39 (15 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udvikling hos børn og unge i udsatte positioner

Forløbet beskæftiger sig med børns udvikling med særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Forløbet gennemgår relevant psykologisk teori og empirisk materiale og forholder det undervejs til en gennemgående case, som præsenteres på en digital platform Thinglink. I casen følger vi pigen Amalie, der er i en udsat position. Casen belyses ud fra en pædagogs, en lærers og en socialrådgivers professionelle blik i forskellige aldre og forskellige kontekster: Børnehave (5 år), Skolealder 13 år (7. klasse), Skolealder 15 år (9. klasse). På Thinglinket kan eleverne selv navigere rundt i Amalie-casen i de forskellige aldre og kontekster med tilhørende refleksionsspørgsmål og dilemmaer relateret til det psykologi-faglige.

Teorier, begreber, modeller
Udviklingspsykologi:
- Eriksons psykosociale udviklingsteori
- Bowlbys tilknytningsteori: Før-tilknytning, Begyndende tilknytning, Selektiv tilknytning + Genkende/genkalde sig omsorgspersoner + Tilknytningsadfærd/Udforskningsadfærd + Den trygge base
- Ainsworths’ tilknytningstyper: Tryg, Utryg-undgående, Utryg-ængstelig, Utryg-desorganiseret
- Sterns teori om forældre-barn-interaktioner (den lagdelte udviklingsteori): Det begyndende selv, Kerneselvet, Det intersubjektive selv, Det verbale selv, Det narrative selv
- Ansigtsduetter (Stern)
- Affektiv afstemning (Stern)
- Typer af omsorgssvigt: Vanrøgt, Fysisk, Psykisk, Seksuel
- Reaktioner på omsorgssvigt
- Resiliensfaktorer (indre/ydre)
Kognition og læring
- Fixed/Growth Mindset (Carol Dweck)
- Indre og ydre motivation (Ryan & Deci)
- Selvbestemmelsesteorien SDT (Ryan & Deci)
- Lærens fem relationskompetencer (Louise Klinge)
- Self-efficacy (Bandura)
Socialpsykologi
- 5 kendetegn ved kommunikation
- Nonverbal kommunikation
- Aktiv lytning (Rogers)
- Social-kognitiv-læringsteori (Bandura)
Personlighed og identitet
- Individuelle forskelle i håndtering af udfordringer, personlighed (fem-faktor-modellen)

Undersøgelser:
- Rosenthal-effekten
- Indlært hjælpeløshed (Martin Seiglman)
- Fremmedsituationstesten/strange situation (Ainsworth)
- Thorndikes Still Face experiment
- Kauai-undersøgelsen
- Guide: De 7 gode råd til at skabe deltagelsesmuligheder (EVA)

Materialer:
Psykologiens Veje: 75-77, 100-106, 125-129, 185-186, 345-350
PsykC: 60-66, 91-98, 124-127

Artikler/dokumentarer mm.
- Thinklink: https://www.thinglink.com/card/1748792546902933990
- DR: Sådan overlever du en lortebarndom
- Politiken: Børn fra ’pæne hjem’ går alt for let under radaren, når de bliver svigtet derhjemme (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ekstreme fællesskaber

Ekstreme fællesskaber

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har vi beskæftiget os med forskellige former for ekstreme fællesskaber. Indlednings-vis har vi haft fokus på betydningen af sociale fællesskaber for mennesker, mens vi efterfølgende har undersøgt, hvorfor ekstreme fællesskaber opstår og hvad der sker, når gruppen og situationen tager magten over individet – her har vi særligt fokuseret på hvordan stereotyper og fordomme opstår og hvordan fordomme kan mindskes, samt hvordan de i yderste tilfælde kan føre til diskri-mination, vold og aggressiv adfærd.
Vi har i forlængelse heraf set på voldelige og onde handlinger, der opstår som et resultat af grup-pepsykologiske, situationelle processer, samt onde handlinger, der udspringer af mere individual-psykologiske, dispositionelle faktorer.
Vi har løbende beskæftiget os med forskellige ekstreme fællesskaber gennem artikler, dokumenta-rer mv. omkring bander, mobning på Herlufsholm, hooligans, børnesoldater. Disse er behandlet med fokus på at træne de faglige mål.
I forløbet har vi desuden haft fokus på fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger ved at beskæftige os kritisk med forskellige undersøgelser.

Kernestof
Socialpsykologi:
- Social identitetsteori (Tajfel & Turner)
- Italesættelse af udgruppen
- Gruppepolarisering (social sammenligningsteori og informationsmæssig indflydelse)
- Konformitet (Asch)
- Kontaktteorien (Gordon Allport)
- Viden om ekstremisme og radikalisering (veje ind og ud)
-  …
Udviklingspsykologi:
- Individuelle tilbøjeligheder (udadreagerende adfærd + årsager hertil - genetik, miljø/opdagelse, omsorgssvigt)
- …
Kognition og læring:
- Kognitive skemaer
- Stereotyper, fordomme, diskrimination
- Forskellige forklaring på, hvorfor fordomme opstår (evolution, neuro, social-kognitiv, mediemæs-sig og kulturers udvikling).
- …
Personlighedspsykologi
- Social identitet
- Antisocial personlighedsforstyrrelse
- …
Undersøgelser mv.
- Minimalgruppeeksperimentet (PV)
- Robbers Cave og Standford Prison experiment (i et kritisk perspektiv)
- Kritisk tænkning (5 trins guide)
- Asch’s konformitetseksperiment
- …

MATERIALER
Magnus Riisager: ”Psyk C”, Frydenlund 2021
Kapitel 2: Psykologiens videnskabelige metoder: s. 34-41 (kritisk vurdering af psykologiske undersø-ger)
Kapitel 3: Tema: Udvikling og livsforløb: s. 73-75 (den social identitetsteori), s. 78-79 (Vi er ligesom søstre, ik)
Kapitel 4: Læring i den moderne digitaliserede verden: s. 118-119 (kognitive skemaer), s. 137 (kon-formitet)
Kapitel 6: Tema: Fordomme, diskrimination og ekstremisme: s. 194-199 (stereotype forestillinger, fordomme og diskrimination + om kilder til fordomme: evolutionspsykologisk forklaring, neuropsy-kologisk forklaring, socialkognitiv forklaring, mediemæssig forklaring), s. 202-203 (reduktion af fordomme – kontaktteorien), s. 204-209 (den sociale identitetsteori og gruppepolarisering), s. 210-213 (ekstremisme og radikalisering), s. 213-218 (diskurser og moralsk frakobling), s. 221-226 (indi-viduelle tilbøjeligheder til aggression og vold), s. 228-231 (ondskab, moralsk ondskab) …

Ole Schultz Larsen: Psykologiens Veje (ibog)
Dokument: Tajfels minimalgruppeeksperiment
…

Film og videoer:
Henri Tajfel and the "Minimal Group Paradigm" with Matt Williams: https://www.youtube.com/watch?v=ciSx1EG4V0s
Dukketesten (Teaser): https://www.youtube.com/watch?v=oq7HL-1iRok
'Det er ikke sjovt for alle' – Oplysningskampagne: https://www.youtube.com/watch?v=BaULeEikfNU&t=48s
Asch Conformity Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA
… 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Gymnasielivet

Gymnasielivet

I dette forløb har vi haft fokus på forskellige aspekter af gymnasielivet. Vi startede med teori om det senmoderne samfund og identitetsdannelse, køn og fællesskaber, der har en vigtig betydning for unges valg og ageren i livet som gymnasieelev. Herefter stillede vi skarpt på læring i gymnasiet og teori om opmærksomhed, hukommelse og tænkning.
Til sidst i forløbet har vi haft fokus på trivsel og stress i gymnasiet. Vi har talt om trivselsbegrebet og inddraget teori om stress, årsager til stress og coping. I den forbindelse har vi haft fokus på det mere kvalitative case-arbejde ved at se på, hvordan en gymnasieelev kan opleve stress, og hvordan naturen kan have en gavnlig effekt for unge.

I alle tre dele har vi inddraget viden om sociale medier og digitalisering: Vi har set på sociale mediers betydning for identitetsdannelsen, hvordan læringen kan blive forstyrret af digitaliseringen og de konstante forstyrrelser, og hvilken betydning de sociale medier kan have i forhold til trivsel og stress i gymnasiet.

Psykologisk viden:
1. del: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Det senmoderne samfund
Pierre Bourdieu: Habitus og de tre kapitaler: økonomisk kapitale, social kapital og kulturel kapital
Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse
Thomas Ziehe: Den narcissistiske socialisationstype og de tre reaktionsmønstre (PDF Ravn & Wolf: Psykologi, fra celle til selfie)
Erik Eriksons forståelse af identitet: Jeg-identitet, social identitet, faseteori (PP-præsentation)
Kenneth Gergens forståelse af identiteten som relationel, sam-handlinger, samflydelse
Anthony Giddens forståelse af identitet: sociale arenaer, selvet som et refleksivt projekt, Narrativet,
Flertalsmisforståelser
Solomon Asch´s konformitetsforsøg (laboratorieeksperiment)
Kønsroller og kønsidentitet

2. del: Læring
Opmærksomhed: fokuseret/selektiv opmærksomhed, delt opmærksomhed, automatiske processer, switchtasking, multitasking.
Hukommelsen: Hukommelsesmodellen: Sansehukommelsen, arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen + de forskellige lagre i LH
Digital amnesi
Tænkning:
Kahnemanns dobbeltprocesteori: System 1 og System 2 tænkning
Kognitive bias: (aktør-observatør favorisering, Tilgængelig information bias,  anker-effekten, gamblerfejlslutningen, bekræftelsestilbøjelighed)
De forskellige eksperimenter fra ”PsykC”

3. del: Trivsel og stress
Forskellige blik på trivsel + undersøgelser:
- Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning: Undersøgelse der viser stor mistrivsel: Årsager: acceleration i samfundet, præstation, psykologisering (link PP-præsentation)
- Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard: Undersøgelse af trivsel på ungdomsuddannelserne: Skelner mellem Emotionel, social og faglig trivsel (link PP-præsentation)
Christian Hjortkjær: Påbudssamfundet (link PP-præsentation)
Definitionen på stress
Akut stress og kronisk stress
Symptomer på kronisk stress (fysiske, psykiske, adfærdsmæssige)
Ydre faktorer til stress (Undersøgelser af livsforandringer, ydre krav og stressorer, Krav-kontrol-modellen)
Indre faktorer til stress (Høegh Olesen: Den risikovillige og forsigtige type, OSN, Martin Seligman: Attributionsteorien med negativ og positiv forklaringsstil, indlært hjælpeløshed, Antonovskys OAS: Oplevelse af sammenhæng)
Problemfokuseret og emotionsfokuseret Coping
Undersøgelse af stress blandt unge: Den Nationale Sundhedsprofil, 2022, Sundhedsstyrelsen (metodeopgaven)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer