Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
N. Zahles Gymnasieskole
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
Lærer(e)
|
Maria Walander
|
Hold
|
2024 ps/2 (3g ps2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion til psykologi
Eleverne introduceres til den mangfoldige psykologi og dermed psykologiens
forskellige fokusområder:
Udviklingspsykologi
Kognitiv psykologi
Behavioristisk psykologi
Personlighedspsykologi
Socialpsykologi
Eksistentiel og humanistisk psykologi
Der præsenteres psykoanalysens teori som baggrundsviden for, hvordan
psykologien opstod og hvordan de forskellige psykologiske retninger siden hen
er opstået.
Arbejdsform: Der arbejdes med de forskellige områder med henblik på at
eleverne kobler relevante psykologiske begreber fra de forskellige
psykologiske retninger på en relevant case (Case om Lena, der har en
spiseforstyrrelse).
Materiale:
Kapitel 1 i Psykologiens Veje: Den mangfoldige psykologi.
Kapitel 2 i Psykologiens Veje: Videnskabsteori og metode
Kernestof:
Derudover introduceres der til psykologien som videnskab med de
videnskabelige metoder, der knytter sig til de forskellige psykologiske
retninger. Og eleverne lærer at skelne mellem hverdagspsykologi og
videnskabelig psykologi.
Som introduktion til den videnskabelige psykologi (og løbende gennem
pensum) har vi arbejdet med skelnen mellem kvalitativ og kvantitativ metode,
forskellige psykologiske undersøgelser og måder at konstruere videnskabelige
studier på med fokus på længdesnitsundersøgelser og tværsnitsundersøgelser
(prospektive og retrospektive), herunder fordele og ulemper ved disse, i
relation til de psykologiens grunddiscipliner.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Udvikling, omsorg og tilknytning
Ud over i dette forløb at have arbejdet med, hvad mennesket er for en størrelse
set i et udviklingsmæssigt perspektiv, har vi også beskæftiget os med
samspillet mellem arv og miljø, herunder epigenetik, med fokus på både
geners og miljøets indflydelse på menneskets adfærd og personlighed.
Herunder anvendelsen af tvillingestudier i den forbindelse.
Vi har arbejdet med Erik Eriksons psykosociale udviklingsteori, Daniel Sterns
lagdelte udviklingsteori, John Bowlbys tilknytningsteori og hans elev Mary
Ainsworths tilknytningstyper. Derudover har vi arbejdet med kritik af faseteorierne.
Materiale:
Kapitel 6 i Psykologiens Veje: Udviklingspsykologi.
Ravn & Wolf: Psykologi – fra celle til selfie. Columbus, 2015. (s. 66-71)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Eriksons 8 udviklingsfaser fra fødsel til død, udviklingskriser,
Sterns lagdelte udvikling af selvet, ansigtsduetter, generaliseret erfaring, fælles
opmærksomhedsfokus, social refereren, affektiv afstemning, Bowlbys
tilknytningsteori, vigtigheden af samspil, en sikker base, øjenkontakt,
skabelsen af positive indre arbejdsmodeller, Ainsworths 4 tilknytningsmønstre,
fremmedsituationstesten, prosocial adfærd (børns udvikling af empati),
spejlneuroner, selvbevidsthed.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, resiliens
I forlængelse af fokus på tilknytning, har vi også arbejdet med omsorgssvigt
og Rene Spitz’ spædbarnsdepression og hospitalisme. Derudover har vi
arbejdet med de indre og ydre resiliensfaktorer.
Materiale:
Kapitel 8 i Psykologiens Veje: Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Tilknytningsforstyrrelser, separationsreaktioner, Harlows
abeforsøg og betydningen af kropskontakt, Spitzs spædbarnsdepression og
hospitalisme, omsorgssvigt, reaktioner på omsorgssvigt, sårbarhed, resiliens
og mønsterbryderbegrebet, risiko- og beskyttelsesfaktorer (indre og ydre).
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Ondskab
Kernestof:
Kapitel 24 i Psykologiens veje: Ondskab
Fagligt indhold: Ondskab belyst ud fra et individualpsykologisk eller et socialpsykologisk
perspektiv.
Goldbergs 5 forhold i opvæksten som skal være til stede for at ondskab kan udvikles som voksen:
- Sårbarhed overfor oplevelse af skam- Mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner
- Manglende færdigheder til at føle sorg
- Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser
- Betydningsfulde personers skinhellighed
Simon Baron-Cohens undersøgelse af empati ud fra genetiske dispositioner og hans samlede bud på, hvad det onde er.
Michael R. Gottfredson og Travis Hirschis teori om fravær af selvkontrol.
Philip Zimbardos Stanford Prison-forsøg fra 1971.
Stanley Milgrams eksperiment Lydighedens Dilemma samt den danske udgave af Milgrams forsøg i dokumentaren "Lydighedens Dilemma" af Poul Martinsen fra
1978.
Albert Banduras teori om moralsk frakobling/kognitiv omstrukturering.
Lars Fr. H. Svendsen forskellige fire former for ondskab: 1. Den sadistiske
ondskab, 2. den instrumentelle ondskab, 3. den idealistiske ondskab og 4. den dumme
ondskab.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Goldbergs 5 faktorer i opvæksten, Baron-Cohens empatiskala og genetiske dispositioner, autoritet og lydighed, Zimbardos rolleindlevelse, Banduras moralsk frakobling/kognitiv omstrukturering, Lars Svendsens fire former for ondskab.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Gruppepres, intergruppekonflikter,social identitet
Vi har primært rettet fokus på det, der sker imellem mennesker og herunder belyst individets adfærd, når det er alene versus, når det er under social påvirkning. Vi har ligeledes beskæftiget os med socialpsykologisk kernestof vedrørende gruppeprocesser, stereotyper og fordomme og kritisk belyst eksperimenterne særligt inden for den eksperimentelle socialpsykologiske forskning.
Materiale:
Kapitel 21 i Psykologiens veje: Socialpsykologi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Sherifts definition af en gruppe, forskellige slags grupper,
gruppepåvirkning, in- og outgroup, Aschs konformitet og gruppepres,
gruppetænkning, gruppepolarisering, intergruppekonflikt (Robber's Cave),
stereotyper og fordomme, social identitetsteori, social kategorisering, social sammenligning,
holdninger, Festingers kognitiv konsonans og kognitiv dissonans, samt
filterbobler og ekkokamre.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Læring og hukommelse
I dette forløb har vi beskæftiget os med læringsperspektivet og forskellige læringsteorier, hvor vi har arbejdet med, hvordan menneskets adfærd formes gennem miljøet ud fra et behavioristisk perspektiv, herunder social indlæring. Dette særligt med henblik på at forstå den kognitive psykologis fokus på menneskets individuelle kognitive skemaer og hvordan de dannes, og hvorledes disse påvirker, determinerer og farver vores oplevelser og måden at erkende og fortolke verden på. Vi har i den forbindelse også arbejdet med hukommelsens forskellige dele, samt falske erindringer.
Materiale:
Kapitel 9 i Psykologiens veje: Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori
Kapitel 11 i Psykologiens veje: Kognitiv psykologi
Kapitel 12 i Psykologiens veje: Tænkningens udvikling (Piagets begreber assimilation og akkommodation)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Pavlovs hundeforsøg og den klassiske betingning, Watsons
behaviorisme, eksperimentet med lille Albert, Thorndikes forsøg og fejllæring,
Skinners operante betingning, forstærkning, Banduras sociale indlæringsteori,
herunder imitation, rollemodeller/modelindlæring, kognitive skemaer, Piagets assimilation og
akkommodation, perception: bottom-up og top down processer,
opmærksomhed, social perception: førstehåndsindtryk, Halo
effekten, Rosenthal-effekten, hukommelse: den sensoriske hukommelse,
korttidshukommelsen, langtidshukommelsen, samt husketeknikker og falske
erindringer.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Ungdom, identitet og senmodernitet
I dette forløb har vi fokuseret på de senmoderne udfordringer, som mange unge oplever i dag i forhold til at konstruere sin identitet samt en meningsfuld tilværelse i en tid, hvor flere føler sig pressede. Vi har her arbejdet med præstationskultur og perfekthedskultur. Det har vi især gjort med udgangspunk i, hvordan de sociale medier bidrager til dette, både positivt og negativt, men også med fokus på hvordan uddannelsesfeltet og de institutionelle rammer her inden for betyder for menneskets identitetsdannelse og selvværd.
Materiale:
Kapitel 19 i Psykologiens veje: Ungdom og senmodernitet
Grundlæggende psykologi og socialpsykologi s. 201-206 (Goffmans teori)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Eriksons jeg-identitet og social identitet, identitetsforvirring,
negativ identitet, Giddens identitet som et refleksivt projekt, ontologisk
sikkerhed, sociale arenaer, Gergens det multiple selv, Ziehes kulturel
frisættelse, Goffmans rollebegreb, iscenesættelse, back stage front stage,
Ulrich Becks institutionaliseret individualisering og Bourdieus kapital
(økonomisk, kulturel og social) og habitus.
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63903858248",
"T": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63903858248",
"H": "/lectio/19/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63903858248"
}