Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Horsens Gymnasium & HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Littau Mathiesen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid
Titel 2 Antikkens styreformer
Titel 3 Europæisk middelalder
Titel 4 De store opdagelser
Titel 5 Oplysningstid og store revolutioner
Titel 6 Det industrielle gennembrud
Titel 7 1. Verdenskrig 1914-1918
Titel 8 1. Verdenskrig 1914-1918
Titel 9 Nazismen og holocaust
Titel 10 Den Kolde Krig 1945-1989
Titel 11 Kinas lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)



Titel 4 De store opdagelser


Følgende kernestof er gennemgået i forløbet

1453-1776: Nye verdensbilleder
– renæssancen
– reformationen
– kolonisering.

Særlige fokusområder for forløbet:
- Videnskab og det nye naturvidenskabelige verdensbillede i renæssancen
- idehistoriske nybrud, herunder reformationen og kirkens spaltning
- forudsætningerne for det nye verdensbillede
- religionskrigene og årsagerne til dem
- Europæernes opdagelse af verden
- årsagerne til den europæiske ekspansion og dominans
- koloniseringen af syd- og Nordamerika
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid og store revolutioner

Vi kigger i dette forløb nærmere på, hvordan det gik til at den moderne stat kom i støbeskeen og afløste middelalderens feudale samfundsstruktur. I første omgang overgik magten til fyrsten som samlede magten hos sig selv og dermed skabte en moderne form for stat, hvor magten var samlet ét sted og hvor én centralmagt havde hele kontrollen med samfundet. Det blev til enevælden og senere den oplyste enevælde. Vi kigger også på, hvordan man kunne begrunde, at magten således skulle samles på én hånd. I anden omgang ser vi på, hvordan oplysningstidens ideer efterhånden såede tvivl om enevældens legitimitet og førte til to store revolutioner - den franske i 1776 og den amerikanske i 1789. Begge rettede sig mod de traditionelle magthavere og krævede mere liberale og demokratiske styreformer indført. Det var især det "nye borgerskab som førte an i disse bestræbelser.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 8 1. Verdenskrig 1914-1918


Forløbet præsenterer hovedtræk ved 1. Verdenskrig og det skel i verdenshistorien som krigen repræsenterede. Krigens rædsler præsenteres gennem særligt fokus på skyttegravskrigen og den "apokalypse" som krigen på mange måder var for den udviklingsoptimisme der havde hersket op til krigens begyndelse. Krigen ses også som en slags mentalt sammenbrud i tilliden til den vestlige civilisation. Der kigges på årsagerne til krigen og forskellige historiske forklaringer på udbruddets årsager stilles op. Endelig kigges der på våbenstilstanden og freden, og hvordan erindringen om krigen blev meget forskellig i Tyskland og hos entente-magterne.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg





kernestof:

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

- historiebrug og -formidling

- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazismen og holocaust


Dette forløb handler om nationalsocialismens fremvækst i Tyskland i løbet af 1920'erne og nazisternes vej til magten i Tyskland, samt deres forsøg på at etablere et folkefællesskab og deres folkedrab på de europæiske jøder

Særlige fokusområder:
- Hvad er en totalitær ideologi?
- årsagerne til nazismens fremvækst
- Weimarrepublikkens svagheder
- Det nazistiske folkefællesskab
- Holocaust, herunder skyldsspørgsmålet og forskellige fortolkninger af holocaust
- Retsopgøret med nazismen og erindringer


Faglige mål der er behandlet i forløbet:

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (delvist)

- Holocaust og andre folkedrab

- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede  (delvist)

-  Historiebrug og -formidling

-  Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig 1945-1989

Forløbet præsenterer hovedlinjerne i den kolde krig i perioden fra 1945 og frem til Sovjetunionens sammenbrud i december 1991. Vægten er lagt på modsætningsforholdet mellem Øst og Vest, herunder den gensidige mistillid mellem de to forskellige samfundssystemer, magtbalancen og den indbyggede konkurrence. Der er også fokus på, hvordan Danmark placerede sig i konflikten og de indenrigspolitiske "slagsmål" det gav i Danmark

Særlige fokusområder:
- Årsagerne til Den kolde krig
- Den militære magtbalance
- Ideologiernes kamp og de forskellige samfundssystemer
- Kommunismen som ideologi
- Nedslag i situationerne omkring 1983 og Berlinblokaden 1946
- Danmarks placering som frontlinjestat og fodnotepolitikken i 1980'erne
- Forskellige fortolkninger, herunder revisionister vs. traditionalister



Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie    (delvist)

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling (delvist)

- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid



Kernestof:

- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kinas lange linjer


Forløbet tager udgangspunkt i kompendium: Kina, Fra 1500 til nu - kejsere, kommunister og kapitalister. Der er fokus på de lange linjer og tendenser i Kinas historie, med vægt på Kinas relationer til omverdenen og Vesten.


Særlige fokusområder:

- Kinas forhold til Europa og Kinas tidligste dynastier
- Den første opiumskrig
- Imperialisme og bokseropstand
- Kejserrigets fald
- Kommunistpartiet og den lange march
- Kina under Mao - herunder især "det store spring fremad" og kulturrevolutionen
- Det markedsøkonomiske Kina og
- Menneskerettigheder, den himmelske fredsplads og Globalisering  


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

- globalisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer