Holdet 1z sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christian Egholm Hattens
Hold 2025 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd
Titel 2 Ungdomsliv
Titel 3 Økonomi & Klima
Titel 4 Demokrati og Magt - Er demokratiet under pres?
Titel 5 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvendeogkombinere viden ogkundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuellesamfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ogargumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Teorier og begreber:
• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Absolut fattigdom
• Relativ fattigdom
• Social stratifikation
• Lars Olsens ressourcebeholdere
• Social arv (mønsterbryder)
• Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
• Funktionalisme (ulighed som naturligt)
• Bourdieu, kapitalformer (kulturel, økonomisk, social og symbolsk), habitus, felt
• Reproduktivt og produktivt arbejde
• Kønsroller (glasloftet, rip rap og rup-effekten)
• Aktørperspektivet
• Strukturperspektivet
• Ideologier og ulighed (menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle) ud fra liberalismen, socialismen og konservatismen.
• Grøn ideologi
• Velfærdsmodeller (residual/liberalistiske, koporative/konservative) og den universelle/socialdemokratiske)
• Velfærdstrekanten, stat, marked og civilsamfund
• Velfærdsstatens udfordringer, herunder: Demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualiserings- og forventningspres
• Løsninger på velfærdsstatens udfordringer, herunder: (op)stramnings- og opkvalificeringsstrategien.
• Flexicuritymodellen
• Konkurrencestaten

Primær stof:
"Vores Samfund" (2024) af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, 1. udgave, Forlaget Columbus. Kapitel: 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7, 1.8, 1.9, 1.10 og 1.11.

Ca. 70 sider

Supplerende stof:
Varierende da eleverne kommer fra en række forskellige grundforløbshold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i
fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal
afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode

Teorier og begreber:
• Identiet (jeg, personlig, social og kollektiv)
• Identitetsdannelse
• Socialisering (primært, sekundær, tertiær og dobbeltsocialisering)
• Normer (formel og uformel)
•  Sociale roller
•  Goffman (fronstage, backstage, middle region)
•  Minervamodellen (moderne vs traditionel, idealistisk vs materialistisk)
•  Samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne)
•  Giddens (adskillese af tid og rum, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, øget refleksivitet, ontologisk usikkerhed)
•  Rosa (accelleration af social forandringer, teknologisk accelleration, accelleration af livstempoet, fremmedgørelse, resonans
•  Byung-Chul Han (Præstationssamfund og perfekthedskultur)
•  Kvantitativ og kvalitativ metode
•  Reckwitz og Twenge (SoMe- og præstationssamfundet, singularitetens tidsalder)

Primær stof:
"Vores Samfund" (2024) af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, 1. udgave, Forlaget Columbus. Kapitel: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6.
ca. 40 sider.

Supplerende stof:
- Storinggaard, Lisa (2023) Nordisk talefest 2023
- Citat fra interview foretaget af Børnefonden om perfekthedskultur og præstationspres fra TrygFondens store trivselsundersøgelse fra 2020.
- "Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar" af Af Nanna Schelde, Jakob Skaaning og Malene Anthony fra Zetland, 14. april 2023: https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
- "Gymnasieelever ændrer studieadfærd på grund af optagelsessystemet" Uddannelses- og forskningsministeriet.  https://ufm.dk/media/m1fohira/analysenotat-1-om-adfaerd-i-gymnasiet.pdf
- "Karakterfri gymnasie-klasser: Mindre stress, men mere faglig usikkerhed" 19.02.2019 https://www.dr.dk/nyheder/politik/karakterfri-gymnasie-klasser-mindre-stress-men-mere-faglig-usikkerhed
- "Gymnasieelever vægter karakterer over læring og venner" Uddannelses- og forskningsministeriet. https://ufm.dk/media/atfbcfqi/analysenotat-gymnasieelever-vaegter-karakterer-over-laering-og-venner.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi & Klima

Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.

Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for – og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os i.

I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet – bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Teorier og begreber:
•  Basal forståelse af mikroøkonomi, makroøkonomi, varer, tjenesteydelser og husholdning
•  Privatøkonomi, skat, progressiv skat, topskat, AM-bidrag, beskæftigelsesfradrag, disponibel indkomst, udgifter, faste udgifter, variable udgifter. (afsnit 4.2)
•  Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel på markedet) samt markedsligevægt
•  Homo economicus
•  Monopol
•  Eksternalitet (negativ og positivt)
•  Økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi)
•  Det økonomiske kredsløb (Husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor, den finansielle sektor, udlandet)
•  Import og eksport, privat og offentlig sektor
•  Samfundsøkonomiske mål (vækst (målt i BNP), lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, balance (gerne overskud) på betalingsbalancen, balance på statens budget, grøn og bæredygtig økonomi)
•  Målkonflikter
•  Konjunkturer (opgangs- høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
•  Økonomiske politikker (finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik ((op)stramnings- og opkvalificeringsstrategien.)
- Forskellige Veje og perspektiver til et bæredygtigt samfund (Markedsperspektivet, grøn vækst, vækstkritik)

Primær stof:
Grundbog; Brøndum, Peter og Carlsen, Marie Berg (2024) Vores samfund, Forlaget Columbus. s. 171-220
Kernestof: Politiske ideologier
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Kvantitativ og kvalitativ metode

Supplerende materiale:
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-08-01-stort-prishop-nu-skal-klimaomkostningerne-betales-i-2000-tyske-supermarkeder. 02.08.2023

- https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/den-groenne-trepart-byder-paa-ny-skov-renere-vand-og-en-regning-paa-over-50. 30.06.2024

- CO2-beregner illustreret videnskab. https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk

- Tal fra Nationalbanken: Udsigter for dansk økonomi, 20.03.2024

- https://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx

- - Concito "Danmarks Globale forbrugsudledninger", figur 4. https://concito.dk/files/media/document/Danmarks%20globale%20forbrugsudledninger.pdf

- Concito data fra "den store klimadatabase". https://concito.dk/denstoreklimadatabase

- Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 382 (MOF alm. del) stillet7. januar 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV). Miljø- og fødevarerministeriet. 02.02.2020. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/382/svar/1630578/2144026/index.htm

- Figur "Virksomhedernes udledning af drivhusgasser - udledning fra forskellige brancher". Danmarks statistik. https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima

- "Sojamysteriet". GreenPeace. (2022). https://www.youtube.com/watch?v=JErC_IA6UWw&t=3s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og Magt - Er demokratiet under pres?

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål, der er i spil:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Teori og begreber:
• Direkte demokrati
• Repræsentativt demokrati
• Liberalt demokrati
• Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
• Medborgerskab, modborgerskab, pligter og rettigheder
• Autokrati, demokrati og teokrati
• Politiske partier i Danmark
• Fordelingspolitik (stor vs lille stat) og værdipolitik (moderne vs traditionel)
• Rød blok, blå blok, højre og venstre i politik
• Partityper (klasseparti, catch-all parti, markedsparti)
• Den parlamentariske styringskæde (borgerne, folketinget, regeringen, forvaltningen)
• Vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere, issuevælgere)
• Vælgeradfærdsteorier (Downs model, Molins model, Strøms model, Nærheds- og retningsmodellen)
• Forholdstalsvalg
• Parlamentarisme (positiv og negativ) samt flertals- og mindretalsregering
• Magtens tredeling
• Mediernes rolle i den formelle parlamentariske styringskæde (sætte dagsorden, issue-ejerskab)
• Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
• Spin (offensivt, defensivt, proaktivt, reaktivt, priming, framing, shitstorm)
• Kendetegn ved græsrodsbevægelser og interesseorganisationers, samt deres rolle i den parlamentariske styringskæde
• EU (direktiv, forordning, suverænitet, EU's opbyning med parlament, ministerråd, kommisionen og domstolen)
• Eastons model (med særligt fokus på feedbackmekanismen)
• Magt (Direkte og indirekte magt, forhandlingsmagt, definitionsmagt, beslutningsmagt, magt som empowerment)
• Demokratiets udfordringer og forklaringer herpå (1. faldende demokratisk selvtillid, særligt blandt unge, 2. manglende deltagelse i foreningsliv, 3. faldende medlemstal i danske partier, 4. dalende tillid til politisk proces og politikere, 5. stigende polarisering i befolkningen og mellem højre- og venstrefløjen, 6. den demokratiske samtale er udfordret (grundet udviklingen af sociale medier)

Primær stof:
Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kap.3 (s.113-168)
Ca. 50 sider.

Supplerende stof:
- ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk 25.08.2023 (uddrag)
- "Regeringen vil kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund", Justitsministeriet 25.08.2023
- "Regeringen vil sætte ind over for systematiske forhånelser af religiøse skrifter" 27.10.2023 (uddrag)
- ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023
-  https://freedomhouse.org/country/
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”
- Moderaternes hjemmeside: https://moderaterne.dk/
- DR’s meningsmålinger: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- DR Valgresultater: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
- DR Flertalsbygger: https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger
-  Figur "I hvilken grad mener du det at være aktiv i frivillige foreninger kan give" Levinsen, Klaus (2014): ”Foreningsengagement og ledelseskompetencer” I: ”Foreninger for fremtiden”
(2014), DUF, København. fundet i "politisk udspil om foreningsliv og frivillighed - Værdier og anbefalinger"
- ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger”, altinget.dk 16.03.2024
- https://www.tv2kosmopol.dk/tv2dk/moed-moderaternes-vaelgere-loekke-er-kongen-af-vigtighed
- https://www.liberalalliance.dk/blog/de-unge-er-ikke-uansvarlige/
- "Politiker hitter på TikTok "https://www.facebook.com/tvmidtvest/videos/politiker-hitter-p%C3%A5-tiktok/1245565136281192/?locale=da_DK
- ”Vanopslagh: Medier og venstrefløjen overdrev faren ved drikkevand”, DR, 27.03.2026. https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/vanopslagh-medier-og-venstrefloejen-overdrev-faren-ved-drikkevand
- Uddrag af rapporten ”udfordringer i lovgivningsprocessen", Justitia. https://justitia-int.org/rapport-udfordringer-i-lovgivningsprocessen/
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/den-negative-parlamentarisme-gavner-lars-loekke, Kristeligt dagblad. 05.09.2019
- Hal Koch: Hvad er demokrati? Kilde: Mogens Herman Hansen, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag 2006 (uddrag))
- " Hvordan ser unges nyhedsvaner faktisk ud?" Videnskab.dk, 08.03.23. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-ser-unges-nyhedsvaner-faktisk-ud/
-  "B 82 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske folkestyre." Fremsat af DF d. 16.03. 2023. https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b82/20222_b82_som_fremsat.htm
- "Mette F løfter pegefingeren igen: Ikke sikkert at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet" (Uddrag), tv2, 21.03.2024. https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-21-mette-f-loefter-pegefingeren-igen-ikke-sikkert-at-alle-skal-gaa-hjem-klokken-16-fra-samlebaandet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer