Holdet 3k SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Holstebro Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Dennis Døngart, Johannes Hjelholt Bredthauer
Hold 2023 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Køn og ulighed
Titel 2 Fake news og demokrati
Titel 3 Veje til medborgerskab (Dansk politik)
Titel 4 Generation lykkelig?
Titel 5 Statens rolle i udviklede lande - Velfærdsstaten
Titel 6 EU (Europaparlamentsvalg 2024)
Titel 7 USA'S udfordringer og det amerikanske valg 2024
Titel 8 Dansk økonomi i EU og den globale verden
Titel 9 Ulighed og fattigdom
Titel 10 International politik 1 - Arktisområdet
Titel 11 Kriminalitet i Danmark
Titel 12 Overvågningskapitalisme
Titel 13 International økonomi
Titel 14 Hvem bliver borgmester i Holstebro? (2025)
Titel 15 Integration i Danmark
Titel 16 International politik 2 - Stormagternes verden
Titel 17 Er du fri til at forme din tilværelse?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Køn og ulighed

Faglige mål:
Dette er samfundsfagligt forløb om køn, hvor vi bruger sociologi, økonomi og politik til at forstå hvilken rolle køn spiller i Danmark.

Læringsmål
Efter dette forløb skal I kunne
- anvende viden om kernestoffet køn og ulighed     
- formidle indholdet i modeller, tabeller og diagrammer
- formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
- lave simple kvalitative interviews
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fake news og demokrati

I dette forløb har vi arbejdet med demokrati, medborgerskab og medier.
Kombineret med det ændrede billede af oplysning og information, har vi arbejdet med demokratiforståelser og definitioner til at åbne samfundsfag på A-niveau efter grundforløbet.

Der har været et fokus på fake news, hvor eleverne fik til opgave at forfatte en kort fake news artikel (og vælge, om den skulle være satirisk eller forsøge at skjule, at den var en falsk nyhed).

Vi relaterer det til den store vækst af AI-generet indhold og diskuterer om vi overhovedet kan stole på nyheder, reklamer og politiske budskaber. Dette retter blikket frem mod IP i 3.g, hvor vi kommer til at drøfte væsentligheden af information i en krig.

En lille juleafslutning blev der også tid til :)

Litteratur:
- Hendricks, Vincent F. og Mehlsen, Camilla (2019): Like - shitstorme, fake news, fear of missing out. What's not to like?, Center for Information og Boblestudier (CIBS), s. 140-156
- Rokokoposten: "Dikatorer til Mette Frederiksen: Du er stadig en amatør", d. 1212.20, link: https://rokokoposten.dk/2020/12/12/diktatorer-til-mette-frederiksen-du-er-stadig-en-amatoer/ (1 side)

Brinkmanns briks: "Det hele er en sammensværgelse", sendt d. 29. april 2020, link: https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-61 (ca. 8 sider)

DR: "Tæt på hver anden dansker stoler ikke på Folketinget", d.11.05.19 link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/taet-paa-hver-anden-dansker-stoler-ikke-paa-folketinget (1,5 side)

- Samf på B: 4.2.
Hvordan kan et demokrati se ud? (1,4 sider)
Demokrati - forskellige forståelser (6,8 sider)
Den demokratiske debat på nettet (1,6 sider)
Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (2,1 sider)

Centrale begreber og kernestof:
- Fake news (vi skelner mellem hhv. den satiriske type som Rokokoposten og den type fake news, der ønsker at skabe splid og fortælle usande nyheder)
- Konspirationsteori og konspirationsteoretikeres måde at arbejde på (introduktion til, hvordan vi IKKE arbejder videnskabeligt)
- Det faktuelle demokrati
- Det postfaktuelle demokrati
- Gruppetænkning
- Bekræftelsesbias
- Overbevisningsekkoer
- Blå løgne
- Den brede og den snævre demokratiopfattelse
- Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og  deliberativt demokrati
- Robert Dahls fem demokratikriterier
- Idealtypebegrebet
- Den dalende tillid til politikere og mulige forklaringer herpå
- Medborgerskab (Aktivt medborgerskab).
- Værdi- og fordelingspolitik

Sideantal: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Veje til medborgerskab (Dansk politik)

Forløbsbeskrivelse
Dette forløb tager udgangspunkt i elevernes holdninger og viden fra grundskolen. I forløbet Veje til medborgerskab (Dansk Politik), anvender vi lærebogen PolitikA - veje til medborgerskab.

Forløbet er en generel introduktion til dansk politik, som gør eleverne i stand til at forstå, hvordan det danske demokrati fungere. Vi starter forløbet med Eastons model og medborgerskab. Vi diskutere hvad der er vigtigt for at kunne deltage i det danske demokrati. Efterfølgende har vi arbejdet med de tre store ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme, samt forgreninger af disse. Dernæst har vi snakket om politiske skillelinjer, herunder de to grundlæggende sk

Begreber
Eastons model
Medborgerskab
Repræsentativt demokrati
Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
Parlamentarisme (Den parlamentariske styringskæde)
Ideologier (Socialisme, liberalisme og konservatisme)
Skillelinjer
Værdi- og fordelingspolitik
Partiadfærd (Rationel Choice, Molins model og Kaare Strøm)
Partityper (Markedspartier)
Magtpolitisk inddeling af partierne (Principfaste og pragmatiske)
Vælgeradfærd (Rationel Choice, Issue voting, den socialpsykologiske, Klassestemmen)
Kerne- og marginalvælger
Det politiske system (Faser i lovgivningen)
Magtformer (Direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og diskursiv magt)


Litteratur:
PolitikA - Veje til medborgerskab
- 1. Medborgerskab (1 side)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Generation lykkelig?

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi arbejdet med et tematisk forløb om lykke med fokus på det senmoderne samfund.
Vi har arbejdet med forskellige tilgange til og forståelser af lykkebegrebet og sat det i relation til undersøgelsen "Hvordan har du det?" fra 2021, der lige som de sidste målinger igen viste en stigning i de unges mistrivsel.
Indledende for forløbet arbejdede vi med, hvordan man kunne operationalisere lykkebegrebet, hvor eleverne bød ind med forskellige bud på undersøgelse.
Herefter har vi arbejdet med forskellige lykketorståelser og -tilgange, ligesom vi har appliceret dem i en senmoderne kontekst med især Giddens, men også Ziehe som centrale teoretikere.


Centrale begreber og kernestof:
- Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund
- Anthony Giddens og Thomas Ziehe som centrale teoretikere
Identitet i det senmoderne samfund, herunder selvidentitet og selvfortælling
- Refleksivitet
- Aftraditionalisering
- Kulturel frisættelse
- Udlejringsmekanismer
- Eventfællesskaber
- Formbarhed
- Subjektivisering
- Potensering
- Ekspertsystemer
- Adskillelse af tid og rum
- Ontologisk sikkerhed


- Den hedonistiske trædemølle over for 'eudaimonia'
- Easterlin-paradokset

Litteratur:
-  Podcast, Genstart: "De unge menneskers lidelser", sendt d. 25.03.2022 (link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-03-25) (ca. 6 sider)

- Metodebogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=260#c557
(1,4 sider)
- Hasselbach, Morten og Vendelbo, Lene (2022): Ensomhed og fællesskab, Columbus
Afsnit: 3.3.2: Anthony Giddens og identitet i det senmoderne samfund
https://xn--ensomhedogfllesskab-vxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 (2,7 sider)

Nedenstående links er fra Fri eller fortabt? Forlaget Columbus (2022)
https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=132 (3,4 sider)
https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=150 (2,4 sider)
https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p149 (3,4 sider)
https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p195 (3,1 sider)


Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Skov (2022) Samf på B, Forlaget Columbus:
Følgende afsnit er læst fra bogen:
Giddens - En diagnose af senmoderniteten: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147 (3,8 sider)
Thomas Ziehe - Formbarhed og kulturel fristættelse: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146 (2,9 sider)

Bjørnskov, Christian (2019): "Tillid til andre og lidt på kistebunden gør os lykkelige" Berlingske, d. 21.07.2019 (1 side)
Altinget
Johan Hedegaard Jørgensen, Noemi Katznelson og Niels Ulrik Sørensen (2019): "Aktører: Umuliggøres ungdommens lykke af samfundsforandringerne?" Altinget (https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/aktoerer-umuliggoeres-ungdommens-lykke-af-samfundsforandringerne) (2 sider)

Antal sider i alt: ca. 32 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Statens rolle i udviklede lande - Velfærdsstaten

Problemformulering for forløbet og forløbsbeskrivelse

Problemformulering: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i dag og hvad kan man stille op overfor disse udfordringer?

Forløbet ”Statens rolle i udviklede lande: Velfærdsstaten” dækker det grundlæggende kernestof om politik og økonomi. Forløbet påbegyndes med en gennemgang af de tre velfærdsmodeller, som vi igennem forløbet arbejder med. Det er den universelle (danske model), den konservative (Tysklands model) og den liberale (USA's model). Vi anvender velfærdstrekanten (Stat, marked og civilsamfund) til at karakterisere forskellene mellem disse velfærdsmodeller. I samme omgang laver eleverne podcast omkring de tre ideologier: Socialisme, liberalisme og konservatisme og vi diskutere sammenhængen mellem velfærdsmodeller og ideologi.
Efter arbejdet med podcasts undersøger vi de udfordringer/klemmer som den danske velfærdsstat mødes med. Her arbejder vi både med interne klemmer (udfordringer som opstår på baggrund af udvikling i Danmark) og eksterne klemmer (udfordringer som opstår på grund af globaliseringen). Derefter diskuterer vi hvilke løsninger der så kan være på velfærdsstatens udfordringer. Vi har fokus på: brugerbetaling, frivillighed, arbejdsudbud, øget kontrol og mindsket adgang, højere Skat og bedre integration. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af Ove K. Pedersens begreb: Konkurrencestaten og New Public Management. Her undersøger vi hvad konkurrencestatsbegrebet dækker over og vi ser blandt andet DR-dokumentaren 9. z mod Kina. Vi ser på hvad de politiske partier mener om konkurrencestaten og hvordan New Public Management har været styrende i den offentlige forvaltning.

Kernestof afdækket:
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Økonomi
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
• komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode


Materiale:
Kernepensum
Samf på B, 2019, Skov, O., Matthiesen, T og Bjørnstrup, V.
Velfærdsmodeller: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223  (3,7 sider)
De tre modeller:  https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=225  (0,9 sider)
Politiske ideologier: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198  (1,5 sider)
Stat, marked og civilsamfund: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216  (1,6 sider)
Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=229  (3,8 sider)
Velfærdsstatens løsninger:
Brugerbetaling, udlicitering og privatisering (2 sider)
Frivillighed – mere civilsamfund? (2,5 sider)
Flere i arbejde – en forøgelse af arbejdsudbuddet? (0,8 sider)
Øget kontrol med – og mindsket adgang til – de offentlige ydelser? (2,3 sider)
Skat (1,5 sider)
Bedre integration på arbejdsmarkedet, tidligere start på arbejdslivet og bedre uddannelser (2 sider)
Konkurrencestaten i Danmark:
Hvad er konkurrencestat?: https://konkurrencestaten.systime.dk/?id=135  (2,2 sider)
Konkurrencestaten og den offentlige sektor (4,4 sider)
1.1 Synopsis – skridt for skridt (1 side)
1.2 Synopsis – to do and not to do! (1 side)

Supplerende litteratur
Thomas More Utopia, 1954, side 169-170.
9.z mod Kina (5 sider)
Video om konkurrencestaten: https://vimeo.com/565344309  (1 side).
Artikel: Jeg er menneskeligt affald i konkurrencestatens skraldespand - Mediearkiv - Infomedia.pdf (1 sider)
Artikel: Debat_ BRINKMANN_ Ja, omgivelserne former os. Men vi har sandelig også et ansvar selv - Mediearkiv - Infomedia.pdf (1 side)

Sider i alt: 39

Kernebegreber:
• Socialisme, liberalisme og konservatisme
• Velfærdsmodeller (med særligt fokus på den universelle velfærdsmodel).
• Velfærdstrekanten (Stat, marked og civilsamfund).
• Interne og eksterne klemmer
• Individualiserings- og forventningsklemmen
• Krævementalitet og rettighedstænkning
• Den demografiske udvikling
• Ældrebyrde
• Integrationsbyrden
• Omkostningsklemmen
• Globaliseringsklemmen
• Outsourcing
• Brain drain
• Brain gain
• EU-klemme
• Konkurrencestaten
• New Public Management
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU (Europaparlamentsvalg 2024)

Forløb om EU, der introducere til Den Europæiske Union og samler op på Europaparlamentsvalget 9. juni 2024.

Forløbet har til hensigt at klæde klassen på til at forstå valgprocessen til Europaparlamentsvalget og som en overordnet introduktion til EU på et forholdsvist redegørende niveau.

Centrale begreber i forløbet
- Det Europæiske Råd
- Ministerrådet
- Europa-parlamentet
- EU-Kommissionen
- EU-Domstolen
- Direktiver
- Forordninger

Fokusspørgsmål i forløbet
- Hvilken idé lå bag etableringen af Kul- og Stålunionen (senere EU)?
- Hvornår blev Danmark en del af EU (dengang EF)
- Hvor mange lande har EU vokset sig fra og til?
- Hvordan kan EU påvirke medlemslandenes lovgivning?
- Hvordan er EU bygget op, og hvordan arbejder de fem centrale institutioner? (overordnet kendskab ift. hovedopgaver og magtens tredeling)
- Hvad gør EU for jer hver især? Hvilke forhold som I går op i til hverdag har EU haft indflydelse på og hvordan? (øvelse med afsæt i siden: https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/press-tool-kit/5/hvad-eu-gor-for-mig )
- Hvordan er Europa-parlamentet bygget op, hvordan sidder grupperne i parlamentet?
- Hvad hedder de forskellige politiske grupperinger i Europa-parlamentet og hvilke mærkesager har de hver især?
- Hvordan er de danske partier repræsenteret i Europa-parlamentets grupperinger/hvilken grupperinger håber de på at komme ind i ved valget 9. juni?
- Hvilke mærkesager er vigtigst for dig personligt på EU-niveau og hvem kunne måske være en/flere mulige kandidater for dig? (kandidattest)

Forløbet er afsæt for videre arbejde med følgende kernestof og faglige mål:
kernestof
- politiske ideologier og skillelinjer (...)
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport 1 - EU's udfordringer 13-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA'S udfordringer og det amerikanske valg 2024

Der er opstillet følgende læringsmål for forløbet.

- Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.

- Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.

- Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning.

- Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori

- Eleverne vil i forløbet (elevkonkurrencen) træne deres innovative evner i forhold til polariseringen i amerikansk politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi i EU og den globale verden

Forløbsbeskrivelse
Dette forløb har handlet om dansk økonomi set i et globalt perspektiv, med fokus på hvordan danske arbejdsmarkedsforhold og konkurrenceevnen påvirkes af EU og globaliseringen generelt.

Voksne danskere tilbringer i gennemsnit ca. 1/3 af deres vågne tid på arbejdsmarkedet. Det er her de fleste af os henter vores indkomst. Vi bruger tid på uddannelse, således at vi har de kvalifikationer, der er nødvendige for at vi kan klare os – gøre karriere – på arbejdsmarkedet. Set i et større perspektiv er arbejdsmarkedets funktionsmåde afgørende for et centralt økonomisk mål som økonomisk vækst, ligesom tilknytning til arbejdsmarkedet er bestemmende for den enkelte husholdnings velstand og velfærd.
Arbejdsmarkedet har også politisk interesse. Arbejdsmarkedspolitik, hvor politikerne forsøger at regulere arbejdsmarkedet, spiller en central rolle som et strukturpolitisk værktøj til at sikre et tilstrækkeligt udbud af en velkvalificeret arbejdsstyrke.
På arbejdsmarkedet bestemmes tre grundlæggende økonomiske størrelser: beskæftigelsen, ledigheden og lønnen. Udviklingen på arbejdsmarkedet har dermed afgørende betydning for den enkelte husholdnings økonomi og levevilkår og samfundsøkonomien som helhed.

Faglige mål
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Centrale begreber
Arbejdsmarkedet
- Arbejdsstyrke,
- erhvervsfrekvens
- beskæftigelsesfrekvens
- arbejdsløshed
- arbejdsløshedsprocenten

Typer af/årsager til arbejdsløshed
- Konjunkturarbejdsløshed
- strukturarbejdsløshed
- friktionsarbejdsløshed
- klassisk arbejdsløshed
- arbejdsløshed pga. social dumping

Arbejdsmarkedspolitik
- strukturpolitik
- flexicurity-modellen
- passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik
- opkvalificeringsstrategi
- stramningsstrategi

Den danske model
- kollektive overenskomster
- trepartsforhandlinger

Konkurrenceevne
- priskonkurrenceevne
- strukturel konkurrenceevne

Globalisering
- globaliseringens vindere og tabere
- outsourcing
- multinationale selskaber
- Rodriks trilemma
- hyperglobalisering

EU
- frihandel
- toldunion
- fællesmarked
- økonomisk union
- politisk union
- arbejdskraftens
- fri bevægelighed
- løndumping/social dumping

Kernestof
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Materiale
Økonomiens Kernestof
8.2: Grundbegreber og nøgletal på arbejdsmarkedet https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173 (2 sider)
8.3: Arbejdsløshed https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172 (2 sider)
8.4: Årsager til arbejdsløshed https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 (3 sider)
8.5: Arbejdsmarkedspolitik https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 (4 sider)
2.4: Ligevægt på betalingsbalancen https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138 (2 sider)
14.5: Konkurrenceevnen: En opsamling https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 (2 sider)
Kapitel 15: Den globaliserede økonomi https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206 (1 side)
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212 (2 sider)
15.3: Teorier om udenrigshandel https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=210 (4 sider)
15.5: Multinationale selskaber https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=208 (4 sider)
16.1: Faser i den økonomiske integrationsproces https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215 (4 sider)

International Økonomi
6.5 Arbejdsmarkedet i internationalt perspektiv https://ioa.systime.dk/?id=151 (1 side)
Den danske arbejdsmarkedsmodel http://ioa.systime.dk/?id=242 (1 side)
Arbejdsmarkedet og EU https://ioa.systime.dk/?id=243 (1 side)

Artikler:
Christian Bennike: ”Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos”, Information, 6. januar 2018 https://www.information.dk/moti/2018/01/manden-forudsaa-hoejrepopulismen-advarer-igen-globaliseringen-kan-skabe-politisk-kaos


I alt: 35 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport 3 - Dansk økonomi i en global verden 22-12-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ulighed og fattigdom

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet arbejdes med ulighed i sociologisk perspektiv primært, men med et kort politisk blik afslutningsvist.
Vi har arbejdet med sociale klasser, herunder Bourdieus begreber om habitus og kapitaler og fokus på social arv og mønsterbrud.
Vi har også kigget på definitioner på fattigdom (absolut og relativ) og forskellige mål og målemetoder.
Slutteligt har vi i et mere politisk perspektiv set på forskellige lighedsbegreber (chancelighed og resultatlighed) og politiske ideologiers syn på ulighed.

Centrale begreber og temaer i forløbet:
Ulighed, levevilkår, stratifikation, sociale klasser.
Fattigdom, absolut og relativ fattigdom, indkomstmetoden, budgetmetoden, afsavnsmetoden.
Socialisering, primær og sekundær socialisering.
Pierre Bourdieu, økonomisk, kulturel og social kapital, symbolsk kapital, habitus, felt.
Social arv, social mobilitet, mønsterbryder.
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed.
De klassiske ideologier og moderne varianters syn på ulighed.
Aktør- og strukturperspektiv.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Politiske ideologier og skillelinjer.
- Kvantitativ og kvalitativ metode.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Materialer
I-bøger:
Ulighedens mange ansigter:
- Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed
- Afsnit 1.1: Ulighed og social ulighed
- Afsnit 1.2: Lighedsbegreber
- Afsnit 2.1: Absolut fattigdom
- Afsnit 2.2: Relativ fattigdom
- Afsnit 3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark
- Afsnit 3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten?`
- Kapitel 4: Årsager til ulighed – den nye ulighed, samt alle underafsnit
- Afsnit 5.1: Konfliktteori – hvorfor ulighed?
- Afsnit 6.1: SFI’s socialgruppeinddeling
- Afsnit 6.2: Det danske klassesamfund
- Kapitel 7: Ulighed og ideologi + underafsnit
- Afsnit 9.1: Skal ulighed og social ulighed overhovedet bekæmpes?

Artikler:
Pernille Mainz: ”Elever fra ikke-boglige hjem forbliver oftere i den fagligt svageste ende”, Politiken, 26. august 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik 1 - Arktisområdet

I dette forløb har vi startet induktivt ved at have fokus på Arktis som empiriområde, hvorunder vi har talt om rigsfællesskabet og Grønlands betydning for Danmarks position i det arktiske. Vi har set på, hvordan centrale international politiske teorier kan forklare aktørernes handlinger i det arktiske område. Eleverne har i løbet af forløbet arbejdet i landegrupper (USA, Kina, Kongeriget Danmark og Rusland) svarende til vigtige aktører i det arktiske område. Derudover har vi gennemgået hvordan aktører som FN og NATO er vigtige internationale organisationer for det arktiske område. Afslutningsvist har eleverne udspillet "det store Arktis-spil", hvor klasseværelset er møblet om til et forhandlingslokale i FN. Hvert af de 4 lande afholder en tale, hvorefter landene skal forhandle sig til en fælles løsning på scenariet om hvorvidt der skal være fri passage eller ej i Nordøstpassagen i Arktis.

For at imødekomme aktualitetskravet har vi også kort analyseret den meget præsente situationen i Mellemøsten, hvor der er krig mellem Israel og Hamas og Hizbollah. Vi har via neorealismen, liberalismen og konstruktivismen har set på, hvordan vi kan forklare at aktørerne er i krig med hinanden. Derudover er der også brugt nogle moduler på det aktuelle valg i USA for at holde os opdaterede på hvem der vælges som ny præsident i stormagten. Vi har talt kort om, hvilke konsekvenser valgsejren til Trump har af indflydelse i Arktis og Danmarks forhold til Arktis.

Gennemgang af teori fra international politik:
- Klassisk realisme og neorealisme
- Liberalisme/idealisme
- Konstruktivisme
Disse tre teorier anvendes til at forklare handlingerne fra staterne i det arktiske område med udgangspunkt i deres centrale begreber.

Centrale begreber gennemgået i forløbet: magt, sikkerhed, sikkerhedsdilemma, interdependens, diskurs, perception, den demokratiske fredstese, polaritetsstruktur (uni-, bi- og multipolær verdensorden), balancering, bandwagoning, buckpassing, hegemoniteori. Magtbegreber som hård magt, blød magt, klog magt/smart power, strukturel magt, ressourcemagt og institutionel magt er også gennemgået.

Skriftligt har eleverne øvet sig på skriftlige genrer som diskussion, lineær regression og hypoteser.

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå"
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- "analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struk-tureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi"
- ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregnin-ger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”
- ”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillin-ger og konkludere”
- ”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”

Kernestof
- "Viden om aktører, magt, sikkerhed, konflikter i Europa og internationalt”

Pensum i forløbet:

International politiks kernestof af Jacob Graves Sørensen
1.1 Den klassiske realisme
1.2 Neorealismen
1.3 Liberalismen
1.4 Konstruktivismen

IP-bogen af Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött
1.5 Hvad er magt i international politik?

USA's udfordringer 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe Felter Rasmussen
4.8 Kan og vil USA fastholde "global leadership in the world?"

Kampen om Arktis af Peter Nedergaard og Anders Stubkjær
Kapitel 1
3.1 Realisme
3.2 Liberalisme
6.2 Rusland
8.2 Ruslands prioriteter i Arktis
8.3 USAs prioriteter i Arktis
8.4 Rigsfællesskabets udfordringer

Udenrigspolitik - Danmark i verden af Stig Fraulund Sørensen
6. Danmark i FN
7. Danmark i NATO
11. USA i Arktis
11.2 Samarbejde eller konflikt i Arktis?
11.3 Hvad er Danmarks interesser i Arktis

Samfundsstatistik af Henrik Arbo-Bähr, Balder Rasmussen og Lars Høyer Holmqvist
tabel 24.1 Magt i det internationale system, determinanter og kapabiliteter i udvalgte lande 2023

Sådan skriver du i samfundsfag af Marie Berg Carlsen
Kapitel 5: Opstil hypoteser

Vælgeradfærd og statistik af Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen
11.1 Beregning og fortolkning af statistisk usikkerhed

Statistikbanken
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=OFF29&PXSId=236010&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

- https://globalnyt.dk/fn-trukket-langt-ind-i-valgkampen-i-usa/
- https://globalnyt.dk/verden-staar-i-brand-men-fn-fyrer-folk-og-lukker-tidligt/
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/troels-lund-poulsen-forsvaret-skal-have-endnu-flere-penge
- https://www.altinget.dk/arktis/artikel/professor-nato-er-ude-af-stand-til-at-forsvare-sig-mod-ruslands-trusler-i-arktis
- https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2024-08-21-valg-i-usa/vi-afventer-en-mere-officiel-henvendelse-fra-usa-siger-groenlandsk-folketingspolitiker?entry=c8b8690c-2ecc-414b-87f8-d9b3d80e6034
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kriminalitet i Danmark

Præsentation af forløb
Der arbejdes i et forløb på 13 moduler med kriminalitet i Danmark. Fokus er særligt på at diskutere forskellige forklaringer på, hvorfor mennesker (ikke) bliver kriminelle. Forløbet påbegyndes med en teoretisk gennemgang af forskellige årsager til at mennesker bliver kriminelle. Her er der særligt fokus på Sutherland som eksempel på kulturteori, Merton som eksempel på motivationsteori og Hirschi som eksempel på kontrolteori samt SNAP-modellen. Vi snakker derefter om, hvordan kriminaliteten har udviklet sig de seneste tredive år og fokuserer på at mediebilledet ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Herefter undersøger vi betydningen af straf og overvågning. Vi anvender Foucaults magtbegreb til at forklare betydning af straf, fængsel og overvågning. Efter-følgende fokuseres der på retssystemets opbygning i Danmark og vi besøger retten i Holstebro, hvor vi overværer en retssag. I slutningen af forløbet undersøger vi de forskellige politiske partiers holdning til straf. Her har vi fokus på bandekriminaliteten, hvor vi forsøger at forklare, hvad der får unge mennesker til at blive bandemed-lemmer.


Kernestof
• Identitetsdannelse og socialisering
• Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.


Materiale

Grundbog ”Fra drengestreger til bandekrig” af Bjørnstrup, Victor m.fl., Columbus, 2017.

1.1: Kriminalitet – En definition: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131  (2,6 sider)
1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132  (2,5 sider)
1.3: Ungdomskriminaliteten i fald: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133  (1,9 sider)
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134  (2,6 sider)
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135  (1,7 sider)
2.1: Årsager til kriminalitet – fire centrale kriminalitetsfaktorer?! https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141  (1,6 sider)
7.1: Statsteori – grundpillen i den moderne civilisation: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163  (1,6 sider)
7.2: Staf - et middel til orden i samfundet? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162  (0,7 sider)
6.1: Fra byret til Højesteret – hvem bestemmer hvad? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157 (3,6 sider)
7.5: En gang kriminel, altid kriminel? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159  (1,6 sider)
6.2: Dansk lovgivning – hvad straffer vi efter? https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156  (4 sider)
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166  (3,6 sider)
Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142  (0,9 sider)


Supplerende materiale
Artikel: Forsidehenvisning_ Kriminaliteten falder støt_ Unge rykker fra gaden til nettet - Mediearkiv - Infome-dia.pdf (1 side)
Retten indefra: https://mitcfu.dk/Samling.aspx  (2 sider)
Langt fra borgen: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=50&search=Serietitel:Langt%20fra%20Borgen&orderby=title&SearchID=a8cc6e8b-6bd3-44ad-a931-6d5764b99b3a&index=36  (2 sider)
Deadline om bandekriminalitet: Deadline: Bandekonflikt (1 side)


I alt: 35 sider

Ekskursion
Holstebro byret
Besøget på Holstebro byret planlægges i god tid, da det skal passe ind med retssagerne og undervisningen. Det anbefales at køres som et dobbelt modul således at der er god tid til at komme til og fra retten. Retssagen bør have fokus på vold, da det er den mest spændende type af retssag. Det kan eventuelt aftales af forsvaren og anklageren kan blive efter retssagen og besvare elevernes spørgsmål.

Begreber
• Ejendomskriminalitet
• Voldskriminalitet
• Seksualforbrydelser
• Anden kriminalitet
• It-kriminalitet
• Identitetstyveri
• Phishing
• Malware
• Ransomware
• Grænseoverskridende kriminalitet
• Opportunitet
• Mørketal
• Den kriminelle lavalder
• Ungdomskriminalitet
• Social arv
• Social baggrund
• Opdragelsesformer
• Subkulturgrupper
• Behovet for anerken-delse
• Privatsfæren, den rets-lige sfære, den solidari-ske sfære
• Social eksklusion
• Selvrealisering
• Flow - flow experience
• Overinstitutionalise-ring
• Habitus og felter
• Negativ social arv
• Den økonomiske, den kulturelle og den socia-le kapital
• Stigmatisering
• Statsteori
• Samfundspagten
• Naturtilstanden
• Leviathan
• Panoptikon
• Disciplinere
• Den retfærdige straf
• Resocialisering
• Den nyttige straf
• Utilitarisme
• Social stigmatisering
• Kriminalitetsformlen
• Personfarlig kriminali-tet
• Den kriminelle lavalder
• Værdipolitik
• Fordelingspolitik
• Visitationszoner
• Bandepakker
• Danmarks Riges Grundlov
• Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt
• Gældende lov
• Singulær lovgivning
• Grundlovsstridig
• To-instansprincip
• Præcedens
• Grundlovsforhør
• Sigtelse
• Byretten
• Landsretten
• Højesteret
• Procesbevillingsnævnet
• Bødeforlæg
• Fængselsstraf (betin-get/ubetinget)
• Bevisbyrde
• Tilståelsessag
• Objektivitetsprincip
• Særlovgivning
• Retsplejeloven
• Den almindelige del af straffeloven
• Socialisation (primær og sekundær)
• Internalisering
• Imitation
• Livsstilskriminelle
• Engangslovovertrædere
• SNAP-modellen
• Kriminalitetsfaktorer – overlevelses-kriminalitet, opvis-ningskriminalitet, op-levelseskriminalitet og organisk kriminalitet
• Behovsfrustration
• Maslows behovspyra-mide
• Afvigermentalitet
• Inklusion, eksklusion og latent dysfunktion
• Legitime midler
• Kopieringsproces
• Social interaktion
• Fejlslag
• Social kontrol

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Overvågningskapitalisme

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at introducere idéen om en transformeret kapitalisme i den digitale tidsalder under overskriften "Overvågningskapitalismen" som formuleret af den amerikanske professor Shoshana Zuboff. Forløbet indkredser kapitalismen som begreb, herunder både kapitalismens forudsætning i markedsmekanismen, såvel som de ideologiske forsvar for kapitalismen. Efterfølgende diagnosticeres den digitale kapitalismes virkemåde, herunder potentielle markedsfejl (monopoldannelse).
Overvågningskapitalismens betydning for magtudøvelse og demokrati behandles med inddragelse af Foucault og Habermas.
Der inddrages en række cases om bl.a. Facebook og Google.
Desuden inddrages Goffmann og Honneth i forklaringen af sociale mediers gennemslagskraft i det senmoderne samfund.

Ekskursion: Deltagelse i workshops og foredrag i forbindelse med heldagsarrangementet "TechReal. Ungdommens Techtopmøde"

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer
- Magtbegreber, demokrati
- Ideologi og kapitalismekritik
- Markedsmekanisme og kapitalisme

Centrale begreber:
Kapitalisme, homo economicus, nyttemaksimerende adfærd, markedsmekanisme, data som råstof, datatracking, monopol, markedsfejl, adfærd, privatliv, overvågning, diskursiv magt, internalisering, normalisering, autonomi, herredømmefri samtale, systemverdenens kolonisering af livsverdenen, demokrati, medialisering, mediokrati, fake news, deep fake, selviscenesættelse, face-work, front- og backstage, virtuelle fællesskaber, kommercialisering af identitetsarbejdet (influencere)
Teoretikere: Shoshana Zuboff, Adam Smith, Jeremy Bentham, Habermas, Foucault, Goffmann, Honneth
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve 14-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 International økonomi

I dette forløb undersøger eleverne globale økonomiske sammenhænge med særlig fokus på international handel, valutamarkeder og globaliseringens betydning for stater og borgere. Eleverne arbejder med centrale handelsteorier som komparative og absolutte fordele.

Formålet er, at eleverne kan analysere og forklare handelsmønstre og konsekvenser af økonomisk integration, samt diskutere muligheder og udfordringer ved globalisering.

Faglige mål:
Eleverne arbejder med at:
- forklare og anvende centrale handelsteorier til at forstå internationale handelsrelationer
- analysere betydningen af økonomiske ressourcer, produktionsforhold og specialisering for global handel
- vurdere effekten af handel på økonomisk udvikling, beskæftigelse og velfærd
- diskutere globale økonomiske problemstillinger med udgangspunkt i teori og empiri
- anvende kvantitative data til at underbygge analyser af handel og økonomisk integration

Kernestof (jf. bekendtgørelsen for Samfundsfag A):
- Internationale økonomiske teorier: komparative fordele, absolutte fordele
- Nyere handelsteorier: økonomier af skala, produktdifferentiering
- Globalisering og økonomisk integration (fx EU, WTO)
- Valutamarkedet og betalingsbalancen
- Økonomiske kriser og regulering på internationalt plan
- Samspillet mellem økonomi, politik og samfund

Metoder:
Teoretisk og empirisk analyse af handelsdata og økonomiske nøgletal
Case-studier af konkrete handelsrelationer og økonomiske samarbejder
Kildeanalyse af politiske udmeldinger, handelsaftaler og rapporter
Diskussion af globaliseringens muligheder og udfordringer i relation til handelsteorier

Begreber:
Udviklingsteorier
Udviklingsfaser
Forholdet ml i- og ulande
HDI
Globalisering og globaliseringens dimensioner
Holdninger til globalisering
Ulighed og fattigdom
Bilateralt samarbejde
Multilateralt samarbejde
Multinationale selskaber
FNs Verdensmål
Protektionisme i den globaleøkonomi
Handelsteorier:
- Ricardo - Komparative fordele
- Smith - absolutte fordele
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hvem bliver borgmester i Holstebro? (2025)

I dette forløb arbejder klassen med de væsentlige aspekter af den lokale valghandling. Dette forløb følger den aktuelle udvikling i det forestående kommunalvalg, som finder sted d. 18. november 2025.

Vi anvender lokal empiri, som forklares gennem teori i undervisningen. Eksempelvis skal eleverne foretage en exitpoll på valgdagen, hvorefter de skal beregne den statistiske usikkerhed på den indsamlede data.

Forløbet fungere samtidig som et opsamlingsforløb på tidligere forløb i 1.- og 2. g, hvor eleverne har arbejdet med politik, medier og magt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Integration i Danmark

I dette forløb har eleverne arbejdet med integration, både ud fra et politisk, sociologisk og økonomisk perspektiv, dog med særligt fokus på den politiske og sociologiske vinkel. Forløbet startede med en række forskellige perspektiver på integration, dels nationalt, men også regionalt og internationalt. I den politiske del har eleverne har arbejdet med danskernes syn på indvandrere og også nogle af partiernes syn på integrationspolitik - i den forbindelse lavede eleverne forskellige hypoteser ved hjælp af Surveybanken. I forlængelse heraf fik eleverne genopfrisket mediernes magt, men denne gang med fokus på mediernes rolle i forhold til integration. I den sociologiske del har eleverne genbesøgt nogle begreber og teorier, herunder identitetsdannelse, dobbeltsocialisering, anerkendelsesteorien og Pierre Bourdieus kapitalformer for at kunne forklare og forstå de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med integration af etniske minoriteter, herunder forskellige former for kriminalitet. I den økonomiske del undersøgte eleverne en række forskellige tabeller om bl.a. indvandrere og efterkommeres bidrag til de offentlige finanser og beskæftigelsesfrekvens.

Desuden har eleverne arbejdet med dokumentaren “Børnene på Sjælsmark” som en case på den danske håndtering af indvandrere, der ikke har opnået opholdstilladelse. I den forbindelse skulle eleverne lave en diskussionsopgave med argumenter for og imod, at børnene skal bo på Sjælsmark.

Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Pensum:

Thorndal, M. H. (2020). Ærkedansker perkedansker (2. udgave). Columbus. Side 19-38, 48-55, 75-84, 89-93 og 113-135.

Surveybanken. Aalborg Universitet: https://www.surveybanken.aau.dk

DR1 (2019). Børnene på Sjælsmark: https://www.dr.dk/drtv/program/boernene-paa-sjaelsmark_168918

Supplerende pensum:

Andersen, Torben K. & Reiermann, Jens. (2019, 21. oktober). Danskernes bekymring for indvandring er historisk stor - men færre efterlyser stramninger. Mandag Morgen.

Andersen, Torben K. & Reiermann, Jens. (2023, 19. juni). Danskernes bekymring for indvandring er stadig stor. Mandag Morgen.

Jama, Sofie. (2023, 10. marts). Efter tre årtier i Danmark har jeg stadig indvandringskuller. Det blev forstærket i Lalandia. Information.

Krag, Claus. (2023, 19. juni). Høgene har vundet kampen om EU's asyl- og udlændingepolitik. Mandag Morgen.

Date, Simon F. (2021, 8. oktober). FN: ”Vi ser stadig ikke reel og vedholdende solidaritet”. Mandag Morgen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3: Indvandring og integration 30-11-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 International politik 2 - Stormagternes verden

Introduktion
Det danske samfund er – som alle andre samfund – afhængig af, hvad der sker andre steder i verden. Det gælder for vores sikkerhed og forskellige trusler mod vores sikkerhed, men også for vores økonomi og velstand samt mulighederne for at påvirke verden værdipolitisk, for eksempel hvad angår menneskerettigheder og klimaet.

Dette er i særdeleshed et relevant faktum i denne tid, hvor ændringer i menneskerettighedskonventionen, trusler fra en NATO-allieret land, samt stormagters offensive ageren i deres nærområder er nogle af der netop nu vedrører Danmark.

Eleverne skal i dette forløb lærer om, hvordan stormagters ageren i verden kan forklares gennem IP teori. Vi har i denne omgang fokus på USA's militæroperation i Venezuela, Ruslands krig med Ukraine, Kinas trusler mod Taiwan og USA's trusler mod Danmark og Grønland.

Vi anvender grundbogen: "International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde"  fra 2024.


Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Materiale
Grundbog
2.1: Realismen 4 sider
2.2: Liberalismen 3,5 sider
2.4: Konstruktivismen 3,5 sider

9. Sikkerhed, krig og konfliktløsning 9 sider (9-9.3)

Supplerende materiale
Skal Danmark i Krig? Essensen: Skal Danmark i Krig? (17 min)
Ny verdensorden? Deadline: Nyt år, ny verdensorden? 30 min
Armadillo https://www.dr.dk/drtv/program/armadillo_455446  1,5 time

Begreber
Aktør trussel - en politisk og/eller militær trussel med en direkte afsender.

Alsidig sikkerhed - Består af militær, politisk, økonomisk samt miljø- og samfundssikkerhed.

NATO - Den militære alliance mellem USA og en række lande i Vesteuropa fra 1949, som nu også omfatter de lande, der var allieret med Sovjetunionen under Den Kolde Krig.

Sikkerhed - Når der ikke er fare for, at man skal ofre kerneværdier (Walter Lippmann). Værdier kan forstås materielt som liv, ejendom og territorium eller immaterielt som demokratiet og retsstaten.

Sikkerhedsdilemma - I et anarki er staterne usikre på hinandens intentioner. Når én stat opruster for at øge sin sikkerhed, kan andre stater opfatte det som en trussel. Derfor opruster de selv, og en ond spiral, der kan ende med konflikt, er sat i gang. Stater kan med andre ord ikke altid skelne mellem hinandens defensive og offensive tiltag, og det sætter dem i et sikkerhedsdilemma.

Sikkerhedsfællesskab - En tilstand mellem stater, hvor det på forhånd er udelukket, at parterne griber til våben for at løse uoverensstemmelser. Alternativ til sikkerhedsdilemmaet.

Sikkerhedspolitik - Den del af international politik, der handler om krig, fred og sikkerhed. Modsat international politisk økonomi, der handler om fordeling af goder i det internationale system.

Strukturtrussel - Trussel, der ikke har et konkret ophav, for eksempel truslen om global opvarmning.

Trussel - Overhængende fare for sikkerheden. Kan være en direkte verbal advarsel om forestående angreb, men skal ofte afkodes gennem omhyggelig analyse af omverdenen.

Aflevering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 23-01-2026
4. Beregningsopgave 08-02-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Er du fri til at forme din tilværelse?

Er du fri til at forme din tilværelse?

Formål: Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 8 moduler af 90 minutters varighed. Forløbet bygger videre på følgende 2 forløb 1) "Køn og ulighed" som er grundforløbet i 1.g, 2) "Generation lykkelig?" (1.g) og "Ulighed og fattigdom (2g).

Forløbets hovedformålet er at kortlægge i hvilket omfang social baggrund og køn udgør barriere for at en unge i det senmoderne samfund kan forme deres tilværelse som de vil og herunder hvilke teoretiske forklaringer der ligger til grund for sådanne barriere. Der er i forløbet arbejdet med:

- Grundlæggende introduktion sociologi som forskningsfelt og herunder Voluntaristisk (aktør) perspektiv vs. deterministisk (struktur) perspektiv  
- Centrale mikrosociologiske begreber i tilknytning til identitetsdannelse (delvist rep. fra 1.g)

Social baggrund
- Senmoderne samtidsdiagnoser med særlig fokus på hvad der ifølge Anthony Giddens kendetegner senmoderniteten + strukturationsteori + Institutionaliseret individualisering (Ulrich Beck)
- Identitetsdannelse i det senmoderne samfund under inddragelse af Anthony Giddens, Peter L. Berger og David Riesman socialkarakterer (den indrestyrede og den gruppestyrede)
- Social arv og herunder social generationsmobilitet og mønsterbrud samt den teoretiske forklaring bag social arv under anvendelse af Pierre Bourdieus begrebsapparat (kapitaler, felt, habitus, den socialiserede krop, symbolsk vold, sprog som klassemarkør og meritokratisk illusion)
- spørgsmålet om hvorvidt uddannelsessystemet reproducerer eller modvirker social ulighed
- Scott Lash syn på differentieret individualisering med særlig fokus på hvorvidt øget refleksivitet og institutionaliseret individualisering skaber nye differentierings- og polariseringsformer iform af refleksivitetsvindere og refleksivitetstabere

Køn
- Kønsroller og rollekonflikt
- Kønsarbejdsdeling på det danske arbejdsmarked med skeller mellem horisontal kønsarbejdsdeling og vertikal kønsarbejdsdeling og herunder loven om stigende ulighed
- Ubevidst bias og kønssymbolik
- Forskellige kønsopfatteler (det biologiske køn, det socialiserede køn og det konstruerede køn). delvist i forlængelse af det konstruerede er der kort introduceret til Judith Buthler ide om køn er performativt, kønningsprocesser og køn som diskursivt skabt.

Materiale

Lærerbøger
- 1.2 Hvad er sociologi? Sociologiens kernestof Columbus (2021) s. 15-16
- 1.1 Hvorfor bliver folk overvægtige? To perspektiver Sociologiens kernestof Columbus (2021) s. 12-14
- 3. "Hvem er jeg … og hvem kan jeg blive?” (s. 35) til og med s. 42, Sociologiske set – en grundbog i sociologi (2.udg), Systime 2015  
-  ”2.2 Normer, sociale roller og social kontrol” (s. 36) til og med s. 37, Luk Samfundet Op (3.udg) Columbus, 2017 (genlæsning fra 1.g)
- 7. Individualisering i det senmoderne samfund, Sociologi - Viden, teori og metode (2. udg.) Systime 2017 s. 101-113
- 3. Identitet, individualisering og etnicitet, SociologiNU (1.udg) Systime 2015 s. 62-68
- 7.2 Den senmoderne ungdom - en ændret socialkarakter, Fri eller fortabt - en bog om ungdomssociologi, Columbus 2019 s. 116-117
- 10. Social arv og social mobilitet, Sociologi - Viden, teori og metode, 2. udgave, Gyldendal, s. 154-170
- 6.4 Hvilke forhold forklarer ifølge Bourdieus praksisteori, at mennesker handler, som de gør? Sociologibogen (2. udg.) Columbus 2020 s. 199-220
- Del 3 Køn i økonomisk perspektiv, Køn og ligestilling Columbus 2017 s. 139-142
- ubevidst bias Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn, VIVE (Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), 2020
- kønssymbolik (Word-fil) Del 3 Køn i økonomisk perspektiv, Køn og ligestilling Columbus 2017 s. 144-145
- ”14.3 Jo højere stilling jo færre kvinder - om uddannelse og erhverv” Sociologiens kernestof Columbus 2021 s. 183-184
-"14.4 Kønsforskelle - et par teoretiske perspektiver” s. 184 til afsnittet der starter med ”Der er fokus på det, Butler kalder den heteroseksuelle matrice.” s. 189 Sociologiens kernestof Columbus 2021  

Artikler
- På med studenterhuen!_uddrag Berlingske, 22. juni 2016
- Brød med social arv  Julie er familiens første akademiker, DR.dk 29.02.2016
- Mønsterbrydere har nok succes – men også hjemve Ugebrevet A4 d. 23-03-2009
- Forsker i ulighed Politikerne konstaterer, at Jeppe drikker, men interesserer sig alt for lidt for, hvorfor Jeppe drikker Politiken d. 29-09-2019

Rapporter

Video
- Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder, Luk Samfundet Op https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm
- Kønsfordeling på arbejdsmarkedet, Luk Samfundet Op https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm
- Glasloftet, Luk Samfundet Op https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm
- Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender | Big Think https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc

Materiale i alt:


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer