Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Lund
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktionsforløb til historiefaget
Titel 2 Antikkens politiske systemer
Titel 3 Middelalder - med fokus på dansk højmiddelalder
Titel 4 DHO - ægteskab, familie og seksualitet
Titel 5 Europæisk renæssance og reformation
Titel 6 Dansk renæssance - Chr. II politik og Grevefejden
Titel 7 Europa ca. 1815-1918
Titel 8 Palæstinakonflikten historiske forudsætninger
Titel 9 Danmarkshistorien ca. 1700-1900
Titel 10 Konflikten i det tidligere Jugoslavien
Titel 11 Det totalitære system
Titel 12 Den franske revolution - revolutionsteoretisk
Titel 13 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktionsforløb til historiefaget

Bekendtgørelsens faglige krav er gennemgået. Desuden er en række af fagets mest grundlæggende begreber belyst - herunder: Kildekritik, tendensanalyse, levn og beretning, historiebrug og historisk bevidsthed

Ialt ca. 10 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Antikkens politiske systemer

Det klassiske demokratis udvikling i Athen er belyst – herunder bl.a. den socio-økonomiske baggrund for demokratiet – frem til og med den peloponnesiske krig. Desuden er det romerske forfatningssystem belyst indgående i perioden fra omk. første puniske krig til og med overgangen til det augustæiske principat – herunder er der i særlig grad lagt vægt på de sociale og politiske problemer i republikkens sidste hundrede år samt årsagerne til overgangen fra republik til kejserdømme.


Knud Helles (m.fl): Overblik. Gyldendal 2005, s. 21-44.
Bender (m.fl.): Livet i det klassiske Athen. Systime 1990, s. 20-22.
Aksel Damsgaard-Madsen: Det athenske demokrati (Gjellerup 1974
sp. 17-18 (Om Kleistenes reformer)
sp. 83-84 (Aristoteles om Kleistenes´ reformer)
sp. 86 & 90-92 (Thukydid om Perikleis)
Erik Christensen: Den romerske republiks sidste 100 år (Gjellerup 1972)
sp. 6-16   (Om Polyb og den romerske forfatning)
sp. 85-88 (uddrag af Polybs 6. bog)
sp. 154 (Sueton om Cæsar)
Erik Christiansen: Politisk teoridannelse i antikken. Berlingske forlag 1972, s. 32-35.
Knud Helles: Romerriget. Columbus 1996
s. 38-44 (Ciceros Rom)
s. 52-58 (Den tidlige kejsertid)
Rudi Thomsen: Det augustæiske principat. Gyldendal 1963.
s. 13 & 18-19 (uddrag af Monumentum Ancyranum).

ialt ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalder - med fokus på dansk højmiddelalder

Middelalderen med særligt fokus på Dansk højmiddelalder
                                        og Danmarks grundlæggelse
Knud Helles(m.fl.): Overblik. Gyldendal 2005, s. 45-67.
Ebbe Kühle: Danmarkshistorien i et globalt perspektiv. Gyldendal 2012, s. 43-51 & s. 57-66
Bent Hansen (m.fl.): Danmark i tusind år. Systime 1991
s. 17-18 (Knud d. Helliges gavebrev (1085))
s. 20-21 (Jydske lovs fortale (1241))
Uddrag af Harry Haue: Det gamle Danmark 800-1890. Munksgaard 1984, s. 58-65.
Uddrag af Erik Kjersgaards Danmarks historie. Aschehoug 1993, s. 68-69
Uddrag af Fundamentalhistorie: Danmarks og Nordens historie. GAD 1978, s. 28-31.

Ialt ca. 46 normal sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO - ægteskab, familie og seksualitet

Ægteskab, seksualitet og familie i Danmarkshistorien ca. 1500-1900 i begrebshistorisk belysning.

Nina Kofoed: 'Seksuallovgivningen før 1849' Dk-historien.dk
Simone de Beauvoir: 'Det andet køn'. Tiderne skifter 1999, s. 83-84, 95-97, 113-116.
Egon Nyrup Madsen (m.fl. ): 'Dansk, historie, litteratur - fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet' Systime 2010, s. 36-37, 61-63 og 84-86.
Anthony Giddens: 'Intimitetens forandring' Reitzels forlag 1994, s. 45-51.
Niels Kayser Nielsen: 'Når bønder elsker' Landbohistorisk tidsskrift 2011, s. 62-64.
Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler (1557)
Bang: Ægteskabeligt paradis (1830)
Betænkning: Udkast til lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning (1913)
Lund (m.fl.) 'På sporet af historien' (Gyldendal 2019), s. 13-17
(Om begrebshistorisk teori og metode)

Ialt 50 normal sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Europæisk renæssance og reformation

Europæisk renæssance og reformation
Knud Helles(m.fl.): Overblik. Gyldendal 2005, s. 68-97              
Jens Winther: “Reformation og modreformation” Gjellerups forlag 1970.
sp. 82-89 (Martin Luther: Til den kristelige adel af den tyske nation, 1520)                           
sp. 109-113 (Luther: Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525)                                  
sp. 160-162 (Religionsfreden i Augsburg, 1555)                                         
Flemming Clausen (m.fl.): Renæssancen. Achehoug 1997.
s. 66-77    (Samfundet)
s. 66         (tekst 48: Sir Thomas Elyot: The Govenour)
s. 67         (tekst 49: Shakespeare: Troilus and Cressida)
s. 67         (tekst 50: Shakespeare: Richard II)
s. 67         (tekst 51: John Milton: Paradise Lost)
s. 74-76    (tekst 56: Machiavelli: Fyrsten)
s. 76-77    (tekst 57: Erasmus af Rotterdam: Tåbelighedens lovprisning)

Ialt ca. 40 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk renæssance - Chr. II politik og Grevefejden


Renæssance og reformation i Danmark - med særlig vægt på perioden 1513-1536 og grevefejden
Ebbe Kühle: Danmark, historie og samfund. Gyldendal 1989, s. 50-53.
Larsen & Smitt: Danmarkshistorisk oversigt. Systime 2005, s. 32-39
Bent Hansen (m.fl.): Danmark i tusind år. Systime1986
s. 76-77 (Herredagen 1533)
s. 77- 78 (Rigsdagen 1536)

Ialt ca. 22 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Europa ca. 1815-1918


Europa 1815-1918 – med særlig vægt på industrialiseringen, imperialismen og optakten til 1. verdenskrig
Knud Helles (m.fl.) ”Overblik” Gyldendal 2005, s. 124-148
Henrik Skovgaard Nielsen ”Imperialismen 1870-1914”. Gjellerup 1972.
Sp. 81-86 (Jules Ferrys tale i den franske nationalforsamling)
Sp. 113-118 (Uddrag af John A. Hobson: Imperialism. A Study, London 1882)
Sp. 118-120 (Uddrag af Lenin – Imperialismen som kapitalismens højeste stadium”)
Bender og Gade ”Imperialisme og 1. verdenskrig”. Munksgaard 1996
s. 46-47 (Baggrund og basis for imperialismen – tal og statistikker)
s. 82-85 (Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien)
s. 85-88 (Den tyske generalstabs vurdering af situationen den 29. juli 1914)
Lund & Dupont Larsen: ’På sporet af historien’ (Gyldendal 2019),
s. 44-47 (om erindringshistorie)
s. 74-75 (om historisk forklaring)

Ialt ca. 54 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Palæstinakonflikten historiske forudsætninger

Mellemøsten og Palæstina-konflikten ca. 1920-1980
Per Bilde: “Den historiske ret til Det Hellige Land”. I tidsskriftet KvaN, nr. 48, 1997, s. 59-67                                
Bender, Johan: Palæstinaproblemet. Gyldendal 1996.
s. 26-34      (Zionismen)
s. 40-49      (Palæstinamandatet 1920-1948)                                                                                                           
Bryld og Haue: “Kilder til den nye verden”. Systime 1997.
s. 107-109  Israels uafhængighedserklæring 14. maj 1948.
s. 113         FN-resolution 242, 22. november 1967                                                                                          
Politikens forside 6.6-1967: Israel alene i krig mod 11 lande.                                                                           
Hemmersam m.fl.: “Verden i konflikt og forandring”. Munksgaard 1994. 2 udgave.
s. 200-220   (Mellemøsten)                                                                                                                                
Johan Bender: “Palæstinaproblemet 1955-1974”. Gyldendal 1974.                                                                                                 
s. 73-74  Khartoum-resolutionen august 1967                                                                                                
Bender, Johan: “Palæstinaproblemet”. Gyldendal 1999.
s. 209-211  (kilde 42: Camp David-aftalerne 1978)
Lund & Dupont Larsen ’På sporet af historie (Gyldendal 2019), s. 81-84
(Om narrative ’plots’)                                                                                          
                                                                                      
Ialt ca. 50 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Danmarkshistorien ca. 1700-1900

Danmarkshistorien ca. 1700-1915 med vægt på den politiske og nationale udvikling i perioden – herunder landboreformer, den liberale og nationale udvikling samt demokratiets indførelse, treårskrigen og nederlaget i 1864

Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2012.
s. 103-106 (Godset og landsbyen)
s. 129-134 (Udviklingen på landet)                                                                                                            
Aage H. Kampp: Sønder Vestud. Geografforlaget 1977
4 kort over landsbyen Sønder Vestud på Møen - før og efter landboreformerne                                                       
Lund & Dupont Larsen: På sporet af historien. Gyldendal 2019
s. 70 & 64-69 (om ’historiografi’ og ’historiesyn’)
s. 34-37 (om ’diskursanalyse’)
s. 22-24 (om ’billedanalyse’)                                                                
Arno Viktor Nielsen: Fra frihedsstøtten til landbrugsstøtten . Kronik i Politiken 28. august 1998                         
Ebbe Kühle: Danmarkshistorien i et globalt perspektiv. Gyldendal 2012.
s. 163-175 (Indførelsen af demokrati)
s. 176-183 (Den nationale identitet og den dansk-tyske konflikt)
s. 183-191 (Forfatningskampen)                                                                                                     
Ulla Bondebjerg: Europa i revolution 1789-1871. Gyldendal 1988.                                                                                                                                                             
s. 75-78                                                                                                                                                              
Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år - kilder til samfundets udvikling fra vikingetid til industrialisering. Systime 1986.
s. 169 (Casinomødets resolution 20. marts 1848 samt Fred. 7.s svar 21. marts 1848)
s. 170-171 (Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849 i uddrag)
s. 171-172 (Anledningen til 1864-krigen - noten fra Østrig og Preussen samt den danske regerings svar af 16. jan 1864)
Vagn Dybdahl: Industrialisering og folkestyre 1849-1939. Gyldendal 1976.
s. 164-167 (Helstat og ejderpolitik)                                                                                                          

Ialt ca. 84 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Konflikten i det tidligere Jugoslavien

Krisen og borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien – set i sammenhæng med den globale politiske udvikling, de nationale strømninger i Europa samt Danmarks internationale placering i perioden ca. 1945-1995
Syskind & Söderberg: ”Det 20. århundredes verdenshistorie”. Systime 1997, s. 202-207
Carsten Riis ”Når historien splitter” i Tidsskriftet KvaN nr. 48, 1997, s. 68-77
Karsten Fledelius ”Jugoslaviens sygdom og død” Gyldendal 1999
s. 89 (Uddrag af Serbisk heltedigt fra 1400-tallet)
s. 95 (En katolsk præsts opfattelse af Kroatiens rolle i Europa)
s. 97-98 (Tito om socialismen)
120-121 (Uddrag af Thorvald Stoltenberg ”De tusen dagene. Fredsmeklere på Balkan”)
Helles (m.fl.): 'Overblik' (Gyldendal 2005), s. 152-172
Kühle: Danmarkshistorie (Gyldendal 2012), s. 318-320
Frederik Stjernfelt: ”Realpolitik i Aftenlandet – civilisationernes sammenstød ti år efter”. Weekendavisen 1.12-2006

Ialt ca. 48 normal sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det totalitære system

Det totalitære system i politisk-fænomenologisk belysning –
                      med særligt henblik på Nazityskland ca. 1920-1939
Knud Helles (m.fl.): ”Overblik” Gyldendal 2005, s. 146-152
Else Priisholm: ”Verden i krig og krise” Munksgaard 1994, s. 39-46 & 62-69
Bender og Gade: ”Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig – belyst ved kilder” Munksgaard 1997, s. 72-85.
Walther Hofer: ”Nationalsocialismen. Gyldendal 1978, s. 120-133 & s. 365-373
Hannah Arendt: ”Det totalitære herredømme” Gyldendal 1972, s. 29-30 & 186-187
Uddrag af Christian Lund ’Den etiske virkelighed’ Frydenlund 2016, s. 160-172 (Om Hannah Arendts tænkning)
Max Weber: ”Karisma – om religionens rolle i legitimering af magt og herredømme. Fra: Gesammelte Aufsätze zur Wissenschaftslehre”, IX. Tübingen 1988, s. 481-485 (Oversat af Jeppe Sinding Jensen)
Uddrag af Karl Popper: ”Det åbne samfund og dets fjender” Fra: Michelsen ”Politisk filosofi”. Gyldendal 1999, s. 85-90.

Ialt ca., 50 normalsider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den franske revolution - revolutionsteoretisk

Oplysningstiden og den franske revolution i revolutionsteoretisk belysning
Knud Helles(m.fl.): Overblik. Gyldendal 2005, s. 113-123.
Niels Høffding: Den franske revolution I. Gyldendal 1981, s. 11-20
Niels Høffding: Den franske revolution II. Gyldendal 1981
s. 82-83 (Uddrag af Jules Michelet ”Histoire de la Révolution francaise”)
s. 94-97 (Uddrag af Pierre Gaxotte ”La Révolution francaise”)
s. 104-105 (Uddrag af Georges Lefebvre ”La Révolution francaise”)
s. 116-117 (Uddrag af Crane Brinton ”The Anatomy of Revolution”)
s. 117-120 (Uddrag af James C. Davies ”Toward a Theory of Revolution”)
Uddrag af Øyvind Østerud (red: Uffe Englund): ”Statvitenskap – Innføring i politisk analyse. Oslo 1992.
Ulla Bondebjerg: Europa i Revolution. Gyldendal 1988
s. 18-20 (forudsætninger)
s. 20-24  (kilder: synspunktsmateriale)
s. 24-28 (Stormen på Bastillen)
s. 29-31 (kilder: tre forskellige ”Valgbreve”)
s. 31-33 (Stormen på Tuilerierne 1792)
s. 34-38 (Kilder: Robespiere tale 11.7 1792, Kongens accept af forfatningen samt øjenvidneberetning om stormen på Tuilerierne)
s. 38-41 (Rædselsherredømmet)
s. 41-42 (Kilder: Sansculotternes angreb på borgerskabet og regeringen)                                                                                                                                                                                                                                                                                             
s. 42-43 (Den franske revolutions følger)
s. 44 (Vurderinger af den franske revolution)
Mikkel Thorup: Om Rousseaus politiske filosofi, i: Jean-Jacques Rousseau: Politiske skrifter. Klim 2009, s. 233-263.
Uddrag af Einar Øverenget ”Hannah Arendt” GAD 2011, s. 149-179.

Ialt ca. 156 normalsider

Samlet stofmængde ca. 690 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kronologi og repetition

Eksamensformen i historie (STX) er gennemgået og forløbene er sat ind i større tidsmæssig sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer