Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Sankt Annæ Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Christian Lund
|
Hold
|
2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktionsforløb til historiefaget
Bekendtgørelsens faglige krav er gennemgået. Desuden er en række af fagets mest grundlæggende begreber belyst - herunder: Kildekritik, tendensanalyse, levn og beretning, historiebrug og historisk bevidsthed
Ialt ca. 10 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Antikkens politiske systemer
Det klassiske demokratis udvikling i Athen er belyst – herunder bl.a. den socio-økonomiske baggrund for demokratiet – frem til og med den peloponnesiske krig. Desuden er det romerske forfatningssystem belyst indgående i perioden fra omk. første puniske krig til og med overgangen til det augustæiske principat – herunder er der i særlig grad lagt vægt på de sociale og politiske problemer i republikkens sidste hundrede år samt årsagerne til overgangen fra republik til kejserdømme.
Knud Helles (m.fl): Overblik. Gyldendal 2005, s. 21-44.
Bender (m.fl.): Livet i det klassiske Athen. Systime 1990, s. 20-22.
Aksel Damsgaard-Madsen: Det athenske demokrati (Gjellerup 1974
sp. 17-18 (Om Kleistenes reformer)
sp. 83-84 (Aristoteles om Kleistenes´ reformer)
sp. 86 & 90-92 (Thukydid om Perikleis)
Erik Christensen: Den romerske republiks sidste 100 år (Gjellerup 1972)
sp. 6-16 (Om Polyb og den romerske forfatning)
sp. 85-88 (uddrag af Polybs 6. bog)
sp. 154 (Sueton om Cæsar)
Erik Christiansen: Politisk teoridannelse i antikken. Berlingske forlag 1972, s. 32-35.
Knud Helles: Romerriget. Columbus 1996
s. 38-44 (Ciceros Rom)
s. 52-58 (Den tidlige kejsertid)
Rudi Thomsen: Det augustæiske principat. Gyldendal 1963.
s. 13 & 18-19 (uddrag af Monumentum Ancyranum).
ialt ca. 80 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Grubb,Ulrik;Helles,Knud;Thomsen,Bente: Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal; sider: 21-31, 33-42
-
Noter til klassisk græsk historie.docx
-
Aristoteles om Kleistenes' reformer.pdf
-
Bender 'Det athenske demokrati' .pdf
-
Kleistnes reformer - Damsgaard-Madsen.pdf
-
Støt jer, i jeres læsning, til følgende spørgsmål:
-
Samme lektie
-
Det perikleiske demokrati - oversigt og noter.pdf
-
Noter til Kleistenes og Perikles reformer.docx
-
Thukydid om Perikles (kilder).pdf
-
Perikles politik og den peloponnesiske krig.doc
-
Socio-økonomiske konsekvenser af romersk ekspansionspolitik.docx
-
Noter til den romerske republiks sidste 100 år.docx
-
Erik Christiansen om Polyb og den romerske forfatning.pdf
-
model over den romerske forfatning.pdf
-
noter til den romerske forfatning.pdf
-
model over anakyklosis.pdf
-
Polybios om den romerske forfatning (kilder).pdf
-
Læs vedhæftede kilde til den romerske forfatning af Polybios. Støt dig til læsespørgsmålene undervejs. Frygt ej, såfremt du ikke formår at svare, eller har læsevanskeligheder, vi gennemgår stoffet grundigt i modulet.
-
Sueton om Cæsar.pdf
-
Knud Helles 'Romerriget', Columbus 1996.pdf
-
Augustus' monumentum ancyranun.pdf
-
Læs Knud Helles 'Romerriget' s. 52-57 (støt dig til læsespørgsmålene) og kig dernæst i kilden. Skim teksten og dan dig et overblik. Vi arbejder mere med kilden i timen.
-
C.Lund; B.D.Larsen: På sporet af historien, 1. udg., Gyldendal; sider: 70-72
-
Romerrigets opløsning.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Middelalder - med fokus på dansk højmiddelalder
Middelalderen med særligt fokus på Dansk højmiddelalder
og Danmarks grundlæggelse
Knud Helles(m.fl.): Overblik. Gyldendal 2005, s. 45-67.
Ebbe Kühle: Danmarkshistorien i et globalt perspektiv. Gyldendal 2012, s. 43-51 & s. 57-66
Bent Hansen (m.fl.): Danmark i tusind år. Systime 1991
s. 17-18 (Knud d. Helliges gavebrev (1085))
s. 20-21 (Jydske lovs fortale (1241))
Uddrag af Harry Haue: Det gamle Danmark 800-1890. Munksgaard 1984, s. 58-65.
Uddrag af Erik Kjersgaards Danmarks historie. Aschehoug 1993, s. 68-69
Uddrag af Fundamentalhistorie: Danmarks og Nordens historie. GAD 1978, s. 28-31.
Ialt ca. 46 normal sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
DHO - ægteskab, familie og seksualitet
Ægteskab, seksualitet og familie i Danmarkshistorien ca. 1500-1900 i begrebshistorisk belysning.
Nina Kofoed: 'Seksuallovgivningen før 1849' Dk-historien.dk
Simone de Beauvoir: 'Det andet køn'. Tiderne skifter 1999, s. 83-84, 95-97, 113-116.
Egon Nyrup Madsen (m.fl. ): 'Dansk, historie, litteratur - fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet' Systime 2010, s. 36-37, 61-63 og 84-86.
Anthony Giddens: 'Intimitetens forandring' Reitzels forlag 1994, s. 45-51.
Niels Kayser Nielsen: 'Når bønder elsker' Landbohistorisk tidsskrift 2011, s. 62-64.
Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler (1557)
Bang: Ægteskabeligt paradis (1830)
Betænkning: Udkast til lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning (1913)
Lund (m.fl.) 'På sporet af historien' (Gyldendal 2019), s. 13-17
(Om begrebshistorisk teori og metode)
Ialt 50 normal sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Europæisk renæssance og reformation
Europæisk renæssance og reformation
Knud Helles(m.fl.): Overblik. Gyldendal 2005, s. 68-97
Jens Winther: “Reformation og modreformation” Gjellerups forlag 1970.
sp. 82-89 (Martin Luther: Til den kristelige adel af den tyske nation, 1520)
sp. 109-113 (Luther: Imod bøndernes røver- og morderbander, 1525)
sp. 160-162 (Religionsfreden i Augsburg, 1555)
Flemming Clausen (m.fl.): Renæssancen. Achehoug 1997.
s. 66-77 (Samfundet)
s. 66 (tekst 48: Sir Thomas Elyot: The Govenour)
s. 67 (tekst 49: Shakespeare: Troilus and Cressida)
s. 67 (tekst 50: Shakespeare: Richard II)
s. 67 (tekst 51: John Milton: Paradise Lost)
s. 74-76 (tekst 56: Machiavelli: Fyrsten)
s. 76-77 (tekst 57: Erasmus af Rotterdam: Tåbelighedens lovprisning)
Ialt ca. 40 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Dansk renæssance - Chr. II politik og Grevefejden
Renæssance og reformation i Danmark - med særlig vægt på perioden 1513-1536 og grevefejden
Ebbe Kühle: Danmark, historie og samfund. Gyldendal 1989, s. 50-53.
Larsen & Smitt: Danmarkshistorisk oversigt. Systime 2005, s. 32-39
Bent Hansen (m.fl.): Danmark i tusind år. Systime1986
s. 76-77 (Herredagen 1533)
s. 77- 78 (Rigsdagen 1536)
Ialt ca. 22 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Europa ca. 1815-1918
Europa 1815-1918 – med særlig vægt på industrialiseringen, imperialismen og optakten til 1. verdenskrig
Knud Helles (m.fl.) ”Overblik” Gyldendal 2005, s. 124-148
Henrik Skovgaard Nielsen ”Imperialismen 1870-1914”. Gjellerup 1972.
Sp. 81-86 (Jules Ferrys tale i den franske nationalforsamling)
Sp. 113-118 (Uddrag af John A. Hobson: Imperialism. A Study, London 1882)
Sp. 118-120 (Uddrag af Lenin – Imperialismen som kapitalismens højeste stadium”)
Bender og Gade ”Imperialisme og 1. verdenskrig”. Munksgaard 1996
s. 46-47 (Baggrund og basis for imperialismen – tal og statistikker)
s. 82-85 (Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien)
s. 85-88 (Den tyske generalstabs vurdering af situationen den 29. juli 1914)
Lund & Dupont Larsen: ’På sporet af historien’ (Gyldendal 2019),
s. 44-47 (om erindringshistorie)
s. 74-75 (om historisk forklaring)
Ialt ca. 54 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Palæstinakonflikten historiske forudsætninger
Mellemøsten og Palæstina-konflikten ca. 1920-1980
Per Bilde: “Den historiske ret til Det Hellige Land”. I tidsskriftet KvaN, nr. 48, 1997, s. 59-67
Bender, Johan: Palæstinaproblemet. Gyldendal 1996.
s. 26-34 (Zionismen)
s. 40-49 (Palæstinamandatet 1920-1948)
Bryld og Haue: “Kilder til den nye verden”. Systime 1997.
s. 107-109 Israels uafhængighedserklæring 14. maj 1948.
s. 113 FN-resolution 242, 22. november 1967
Politikens forside 6.6-1967: Israel alene i krig mod 11 lande.
Hemmersam m.fl.: “Verden i konflikt og forandring”. Munksgaard 1994. 2 udgave.
s. 200-220 (Mellemøsten)
Johan Bender: “Palæstinaproblemet 1955-1974”. Gyldendal 1974.
s. 73-74 Khartoum-resolutionen august 1967
Bender, Johan: “Palæstinaproblemet”. Gyldendal 1999.
s. 209-211 (kilde 42: Camp David-aftalerne 1978)
Lund & Dupont Larsen ’På sporet af historie (Gyldendal 2019), s. 81-84
(Om narrative ’plots’)
Ialt ca. 50 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Danmarkshistorien ca. 1700-1900
Danmarkshistorien ca. 1700-1915 med vægt på den politiske og nationale udvikling i perioden – herunder landboreformer, den liberale og nationale udvikling samt demokratiets indførelse, treårskrigen og nederlaget i 1864
Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2012.
s. 103-106 (Godset og landsbyen)
s. 129-134 (Udviklingen på landet)
Aage H. Kampp: Sønder Vestud. Geografforlaget 1977
4 kort over landsbyen Sønder Vestud på Møen - før og efter landboreformerne
Lund & Dupont Larsen: På sporet af historien. Gyldendal 2019
s. 70 & 64-69 (om ’historiografi’ og ’historiesyn’)
s. 34-37 (om ’diskursanalyse’)
s. 22-24 (om ’billedanalyse’)
Arno Viktor Nielsen: Fra frihedsstøtten til landbrugsstøtten . Kronik i Politiken 28. august 1998
Ebbe Kühle: Danmarkshistorien i et globalt perspektiv. Gyldendal 2012.
s. 163-175 (Indførelsen af demokrati)
s. 176-183 (Den nationale identitet og den dansk-tyske konflikt)
s. 183-191 (Forfatningskampen)
Ulla Bondebjerg: Europa i revolution 1789-1871. Gyldendal 1988.
s. 75-78
Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år - kilder til samfundets udvikling fra vikingetid til industrialisering. Systime 1986.
s. 169 (Casinomødets resolution 20. marts 1848 samt Fred. 7.s svar 21. marts 1848)
s. 170-171 (Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849 i uddrag)
s. 171-172 (Anledningen til 1864-krigen - noten fra Østrig og Preussen samt den danske regerings svar af 16. jan 1864)
Vagn Dybdahl: Industrialisering og folkestyre 1849-1939. Gyldendal 1976.
s. 164-167 (Helstat og ejderpolitik)
Ialt ca. 84 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Konflikten i det tidligere Jugoslavien
Krisen og borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien – set i sammenhæng med den globale politiske udvikling, de nationale strømninger i Europa samt Danmarks internationale placering i perioden ca. 1945-1995
Syskind & Söderberg: ”Det 20. århundredes verdenshistorie”. Systime 1997, s. 202-207
Carsten Riis ”Når historien splitter” i Tidsskriftet KvaN nr. 48, 1997, s. 68-77
Karsten Fledelius ”Jugoslaviens sygdom og død” Gyldendal 1999
s. 89 (Uddrag af Serbisk heltedigt fra 1400-tallet)
s. 95 (En katolsk præsts opfattelse af Kroatiens rolle i Europa)
s. 97-98 (Tito om socialismen)
120-121 (Uddrag af Thorvald Stoltenberg ”De tusen dagene. Fredsmeklere på Balkan”)
Helles (m.fl.): 'Overblik' (Gyldendal 2005), s. 152-172
Kühle: Danmarkshistorie (Gyldendal 2012), s. 318-320
Frederik Stjernfelt: ”Realpolitik i Aftenlandet – civilisationernes sammenstød ti år efter”. Weekendavisen 1.12-2006
Ialt ca. 48 normal sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Det totalitære system
Det totalitære system i politisk-fænomenologisk belysning –
med særligt henblik på Nazityskland ca. 1920-1939
Knud Helles (m.fl.): ”Overblik” Gyldendal 2005, s. 146-152
Else Priisholm: ”Verden i krig og krise” Munksgaard 1994, s. 39-46 & 62-69
Bender og Gade: ”Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig – belyst ved kilder” Munksgaard 1997, s. 72-85.
Walther Hofer: ”Nationalsocialismen. Gyldendal 1978, s. 120-133 & s. 365-373
Hannah Arendt: ”Det totalitære herredømme” Gyldendal 1972, s. 29-30 & 186-187
Uddrag af Christian Lund ’Den etiske virkelighed’ Frydenlund 2016, s. 160-172 (Om Hannah Arendts tænkning)
Max Weber: ”Karisma – om religionens rolle i legitimering af magt og herredømme. Fra: Gesammelte Aufsätze zur Wissenschaftslehre”, IX. Tübingen 1988, s. 481-485 (Oversat af Jeppe Sinding Jensen)
Uddrag af Karl Popper: ”Det åbne samfund og dets fjender” Fra: Michelsen ”Politisk filosofi”. Gyldendal 1999, s. 85-90.
Ialt ca., 50 normalsider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Den franske revolution - revolutionsteoretisk
Oplysningstiden og den franske revolution i revolutionsteoretisk belysning
Knud Helles(m.fl.): Overblik. Gyldendal 2005, s. 113-123.
Niels Høffding: Den franske revolution I. Gyldendal 1981, s. 11-20
Niels Høffding: Den franske revolution II. Gyldendal 1981
s. 82-83 (Uddrag af Jules Michelet ”Histoire de la Révolution francaise”)
s. 94-97 (Uddrag af Pierre Gaxotte ”La Révolution francaise”)
s. 104-105 (Uddrag af Georges Lefebvre ”La Révolution francaise”)
s. 116-117 (Uddrag af Crane Brinton ”The Anatomy of Revolution”)
s. 117-120 (Uddrag af James C. Davies ”Toward a Theory of Revolution”)
Uddrag af Øyvind Østerud (red: Uffe Englund): ”Statvitenskap – Innføring i politisk analyse. Oslo 1992.
Ulla Bondebjerg: Europa i Revolution. Gyldendal 1988
s. 18-20 (forudsætninger)
s. 20-24 (kilder: synspunktsmateriale)
s. 24-28 (Stormen på Bastillen)
s. 29-31 (kilder: tre forskellige ”Valgbreve”)
s. 31-33 (Stormen på Tuilerierne 1792)
s. 34-38 (Kilder: Robespiere tale 11.7 1792, Kongens accept af forfatningen samt øjenvidneberetning om stormen på Tuilerierne)
s. 38-41 (Rædselsherredømmet)
s. 41-42 (Kilder: Sansculotternes angreb på borgerskabet og regeringen)
s. 42-43 (Den franske revolutions følger)
s. 44 (Vurderinger af den franske revolution)
Mikkel Thorup: Om Rousseaus politiske filosofi, i: Jean-Jacques Rousseau: Politiske skrifter. Klim 2009, s. 233-263.
Uddrag af Einar Øverenget ”Hannah Arendt” GAD 2011, s. 149-179.
Ialt ca. 156 normalsider
Samlet stofmængde ca. 690 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Kronologi og repetition
Eksamensformen i historie (STX) er gennemgået og forløbene er sat ind i større tidsmæssig sammenhæng
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682764869",
"T": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682764869",
"H": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682764869"
}