Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Viborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Thomas Hemming Larsen
|
Hold
|
2023 ol/b (2b ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion til Oldtidskundskab
Dette er et meget kort introduktionsforløb, hvor formålet er at introducere til faget, men også at opbygge en baggrundsviden om Grækenlands geografi, historie og religion. Dette forløb indeholder ikke basistekst og kernestof.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Episk Digtning
I dette litterære emne fokuserer vi på genren episk digtning.
Vi skal undersøge forholdet mellem guder og mennesker, hvordan en helt skal opføre sig og i det hele taget hvordan det homeriske samfund var skruet sammen.
Vi skal samtidigt studere den episke digtnings genrekendetegn og se på, hvordan Homers Iliade blev brugt i antikken, samt hvorledes den har påvirket senere litteratur.
Antik Basistekst:
Iliaden (v/Due, Klassikerforeningen, 1999)
1. sang (vers 1-427) 20 sider
6. sang (vers 237-493) 12 sider
22. sang (vers 161-366) 10 sider
Perspektivtekst: Konstantinos Kavafis, Trojanerne, 1905
Uddrag af Wolfgang Petersen: Troy (film)
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster [LP, stk. 2.1.]
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
Kernestof:
- Homer og episk digtning
- litterært forløb
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Arbejdsformer:
antikke tekster nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Arkitektur
Dette arkitekturforløb gennemgår arkitekturens udvikling fra arkaisk tid via klassisk tid til hellenistisk og romersk tid. Der perspektiveres til renæssance og nyklassicisme.
Særligt behandlede antikke bygningsværker:
Hera tempel I+II i Pæstum
Theseion i Athen
Parthenon, Erechteion og Nike på Akropolis i Athen
Zeus Olympeion templet i Athen
Pantheon i Rom
Colosseum i Rom
Faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter
Kernestof
- arkitektur fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Arbejdsformer
- antikke monumenter nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper
Som grundbog er brugt: Thiedecke, Antikkens Arkitektur og dens efterliv, Pantheon, 2008
Der eksamineres i ukendte monumenter.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Det Gode Liv
I dette filosofiforløb har der været fokus på, hvad et godt liv indeholder. Vi ser med udgangspunkt i Platons skildring af Sokrates' syn på et godt liv på, hvorledes forskellige filosofiske retninger ser på spørgsmålet om, hvorledes man bør leve sit liv. Med andre ord er der fokus på moralfilosofi, og vi har set på forskelle og ligheder mellem Platon, Epikur og Seneca.
Læsningen af Platon har desuden haft fokus på væsentligste aspekter af den sokratiske tænkning som f.eks. idelæren, dialektikken, maieutikken, m.m.
Antikke Basistekster:
Sokrates' Forsvarstale (med undtagelse af kap. 11-14) (I "Kend dig selv"): 33 sider
Hulebilledet (Uddrag af "Staten" læst i "Kend dig selv"): 7 sider
Epikur (Gengivet af Diogenes Laertius): Brev til Meneukeus (Ovs. af Joh. Thomsen) - 8 sider
Seneca: 1. og 2. brev til Lucilius (Ovs. af Joh. Thomsen) - 3 sider
Som perspektiv har vi læst:
Svend Brinkman: "Lad os gå glip af noget mere i 2016"
Uddrag af Wachowski, Matrix (Film), 1999
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster [LP, stk. 2.1.]
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
Kernestof:
- filosofi
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Arbejdsformer:
antikke tekster nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
5
|
Græsk Tragedie - Ødipus
I dette forløb har vi læst tragedien Ødipus af Sofokles.
Fokus har bl.a. ligget på erkendelse, skæbne, sandhed, styreformer, forhold til guderne og tragediens virkemidler.
Forløbet har været planlagt som et projektarbejde, hvor eleverne blev opdelt i grupper af 3-4, hvor hver elev fik faste roller. Grupperne har så læst/opført stykket for hinanden i løbet af 6-7 moduler. Vi har løbende samlet op på centrale elementer, men ellers har produktet været, at grupperne skulle aflevere dagbøger for de enkelte personer, der optræder i stykket sammen med en gennemgang af stykkets væsentligste pointer.
Antik basistekst
Hele tragedien "Ødipus" i Garff/Hjortsøs oversættelse. - 50 sider
Perspektivtekst:
Uddrag af Max Frischs roman "Homo Faber"
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster [LP, stk. 2.1.]
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
Kernestof:
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Arbejdsformer:
- Antikke tekster nærlæses, analyseres, diskuteres og perspektiveres i klassen og i grupper
- Et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Myter
I dette forløb undersøges, hvad en myte er og hvad den skal bruges til. Myternes ætiologiske, normative og deskriptive funktion belyses og vi ser på mytens forskellige lag. Udover selve analysen af gengivelser af myter i antikken undersøges desuden, hvorledes myter er blevet genbrugt igennem tiden og også i dag har en funktion.
Læste myter:
Fra Ovid: Ikaros, Pyramus og Thisbe, Arachne, Niobe, Pygmalion, Deucalion og Narcissos (35 sider)
Fra Hesiod: Vers 1-200 af "Værker og Dage" med fokus på Pandoramyten og Prometheus personen.(5 sider)
Prometheusskikkelsen perspektiveres vha. Goethes digte af samme navn.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63995058648",
"T": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63995058648",
"H": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63995058648"
}