Holdet 2024 bk/4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Karen Haderup Guldberg
Hold 2024 bk/4 (1g bk/4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1
Titel 2 Forløb#2
Titel 3 Forløb#3
Titel 4 Forløb#4
Titel 5 Forløb#5
Titel 6 Forløb#6
Titel 7 Forløb#7
Titel 8 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1

Grundforløbet dækker over en introduktion til de grundlæggende visuelle virkemidler; komposition, rum, lys, skygge, farve, og linearperspektiv med afsæt det første store afsnit i i-bogen "Billedkunstbogen" af Katrine Charlotte Busk. https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk. (Kap.1, 1.a, 1.b, 1.c, 1.d + dele af Ittensfarveteori kap. 1.3)

Elevere stifter bekendskab med begreberne og ser kunstværker fra forskellige perioder samt afprøver tingene i praksis i form af forskellige praktiske visuelle øvelser - herunder bl.a. collage-landskab, statiske <> dynamiske samt åbne<> lukkede værker, øvelser i linearperspektiv. Eleverne arbejder desuden for første gang med deres portfolie.
Eleverne arbejder desuden både praktisk og analytisk med linearperspektivet og konteksten bag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2

Forløbet dækker over en introduktion til installationskunst samt forberedelse og oplevelse af udvalgte udstillinger på Aros (Aarhus kunstmuseum) med fokus på natur, installationskunst, maleri, oplevelser og sansning.
Eleverne hører om og ser eksempler på installationskunst (I-bogens kap. 5)

1. Vedr. udstillingen "1960-nu": Eleverne undersøger på hvilken måde værkerne gør op med (adskiller sig fra) traditionel klassiske kunst - F.eks. i sin udformning, i materialevalg, i størrelsen, i farvevalg, i kompositionen eller noget helt andet samt diskuterer, hvad der er mon værkets bagvedliggende idé, budskab, tanke. (Betydnings- og kontekstanalyse)
2. Vedr særudstillingen "Sky Gazing": Eleverne skal her bruge begereber fra 1. forløb til af forklare, hvordan lyset bruges i værket. Der skal bruges fagbegreber, hvis de er relevante (fx naturligt lys, formgivende skygger, farveperspektiv osv.) Eleverne udvælger et værk hvor himmelen eller himmellegemer bruges i overført, symbolsk eller religiøs betydning og undersøger, hvordan værket bruger himmelen eller himmellegemerne og hvad de betyder i værket. I samme udstilling undersøger de/vælges én af video-installationerne med fokus på at lave en beskrivelse af lydsiden og det visuelle udtryk (stemning, farver o.s.v.) af værket–f.eks. om der er musik og/eller reallyd, bliver der talt i filmen, er der en handling eller et plot
3. Ved. udstillingen "Ron Mueck – Art and Life": Her undersøger eleverne, hvordan man som beskuer bliver inddraget i værkerne; Direkte og konkret eller mere indirekte, følelsesmæssigt eller provokerende. Ligeledes fukuseres på om værkerne kræver baggrundsviden eller er de umiddelbart til at forstå samt hvilke temaer Ron Mueck arbejder med i de tre værker værkerne. Med andre ord: Hvad er meningen? og hvilken rolle spiller størrelsen, hvordan inddrager værkerne rummet – til forskel fra et maleri? og hvad betyder det at værkerne er 3D for oplevelsen af værkerne.
4. Ved. installationen "Metronome" af kunstneren Sarah Sze fra 2024 (lavet til udstillingen på ARoS): Her undersøger eleverne, hvilke motiver de kan finde i de små videoer i kunstværket samt hvilke følelser eller tanker værket vækker og hvorfor. Eleverne arbejder her også med, hvordan værket bruger rummet, hvordan beskuerne i det hele taget inddrages beskueren (sanser, oplevelse), og hvordan andre besøgende reagerer på værket - herunder hvorfor værket er installationskunst.
5. To installationsværker er - ud over "Metronome" en del af undersøgelsen: Elever oplever og reflekterer over værket ”Your Rainbow Panorama” af den dansk- islandske kunstner Olafur Eliasson på toppen af Aros samt værket ”Storm Room” af Cardiff og Miller.
6. I udstillingen ”Human Nature” undersøger de elever, der når det, forskellige former for landskab og natur – med eller uden mennesker, hvilken type natur skildres i maleriet? Tæmmet eller utæmmet? Menneskeskabt eller vild? Hvilke lys/skyggebegreber er der i billedet? (Her er der fokus på værker fra føre 1900 og værker fra efter 1900)

Eleverne udfylder og besvarer spørgsmål til værkerne i et særskilt hæfte, som de efterfølgende gemmer til en eventuel eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3

Forløbet dækker over en bred introduktion til skulptur og 3 Dim. kunst med afsæt i udvalgte værker fra skolens (VK's) kunstsamling. Eleverne introduceres til skulpturelle virkemidler og de tilhørende fagudtryk og laver i tilknytning hertil form- og betydningsanalyse af udvalgte værker. Et hovedpunkt undersøges særligt - både praktisk og teoretisk: Kontraster i skulpturer - inklusiv brug af forskellige materialer til skulpturfremstilling. Eleverne fremlægger deres egne værker med fokus på brug af kontraster, komposition, oplevelse og betydning og laver grundig analyse af et af skolens værker.

Tekstlæsning: afsnittet om det kontraster i skulpturer i e-bogen. (Kap. 4; 4.a, 4.b, 4.c samt 4.1, 4.2 og 4.3)
Eleverne ser desuden en række værker, hvor kontraster på en eller anden måde er i spil (Powerpoint KK)

Udvalgte værker fra VK's kunstsamling:

1. Sven Wiig Hansen: Mennesket, det ensomme dyr (1992-93)
2. Rose Eken: Forever is a slow Moment (2011)
3. Laurent-Honoré Maqueste: Kentauren Nessus og Deineira (1892/1910)
4. Antoine Louis Barye: Theseus i kamp med kentauren Bianor (1850/1909)
5. Svend Wiig Hansen: Den ædende (1990?)
6. Willy Ørskov: Abstrakt skulptur i bronze (1985)
7. Trine Drivsholm: Tre glasvaser (2013)
8. Alev Siesbye: Tre stentøjskrukker (2010?)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4

Forløbet dækker over en introduktion til begrebet æstetik med særlig fokus på "det grimmes æstetik" overfor "den klassiske æstetik". Eleverne læser om begreberne  i e-bogen samt TAP-bogen og laver analyser af udvalgte værker samt producerer skulpturer, hvor "det grimme" i et eller andet omfang bevidst er i spil. Holdet arbejder desuden med begreberne hapisk <> optisk og læser i TAP-bogen om disse begreber. Til dette knytter sig en praktisk opgave hvor et klassisk "smukt" optisk menneske eller portræt forvandles til et hapisk, der vækker mere undren og eftertanke. Til dette forløb knytter sig brug af AI.
Tekstlæsning:
Fra e-bogen: Kap. 4.1 + 4.3.
Fra TAP-bogen:  s. 83-91, s. 147-155, s. 139-145.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5

Dette forløb dækker over en introduktion til ætnoæstetik og postkolonialisme i kunstnerisk sammenhæng med særlig fokus på kunst fra Arktis og Grønland. Forløbets problemformulering lyder: Hvordan kan vi skabe og formidle livshistorier knyttet til forholdet mellem Grønland, Arktis og Danmark gennem vores kreative fag?

Tekstlæsning: Etnoæstetik (Fra TAP-bogen side 115-121), Postkolonialisme (Fra TAP-bogen side 205-211)
Materiale i øvrigt:
1. Powerpoint (KK) om Arktisk kunst (værker + små opgaver)
2. Powerpoint (KK) om kunst fra Grønland (værker)
3. Tre sangtekster af det grønlandske band Sumé
4. Udvalgte myter (tekster) fra den grønlandske mytologi

Eleverne laver efter introduktionen af værker og temaer en række kreative værker, der forholder sig til emnet ”Livshistorier” med fokus på Grønland, Arktis og Danmark. Værkerne skal på forskellige måder vise eller reflektere over, hvordan vi gennem kunsten kan være med til at fortælle og formidle livshistorier, fortællinger og myter, der udvider og beriger vores kendskab til og forståelse for Grønland og Arktis. Eleverne får frie hænder og kan vælge i mellem følgende "medier": Installationskunst, skulpturer, malerier, tegninger, foto, collage, masker, tupilakker, mixed media inkl. brug af stof og garn. Eleverne ser eksempler på kunst fra Arktis, der omhandler følgende temaer, som de efterfølgende skal vælge deres vinkel ud fra:

• Forbindelse til naturen
• Klimaforandringerne
• Kulturel bevarelse
• Den arktiske identitet
• Global dialog
• Samarbejde og fællesskab
• Fordomme og brud med disse
• Grønlands selvstændighed og Trump
• Kreativ fortolkning af en af de gamle myter fra inuit-kulturen
• Livet som ung i Arktis
• Nyfortolkning af et af værkerne fra powerpointen med jeres vinkel og pointe.
• Nyfortolkning af et værk af en bestemt kunstner fra Arktis
• Kreativ og visuel fortolkning af en af sangteksterne fra rockbandet Sume
• Visuel fortolkning af historier om og fra Grønlands historie.
• Danmark som kolonimagt
• Et etnoæstetisk blik på Grønland/Arktis

Værkerne udtænkes og laves i grupper. Alle værker udstilles på skolen og dokumenteres i portfolien.
Forløbet dækker bl.a. krav om kunst fra ikke-vestlige kulturer, samt samtidskunst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6

Forløbet dækker over en grundig indføring i arkitektur med afsæt i en form-, betydnings- og kontekstanalyse af Viborg Katedralskole (Et nyklassicistisk hovedværk af Hack Kampmann fra 1926) Fokus rettes især mod de klassiske kendetegn ved bygningen (både ude og inde), samt en diskussion  af oplevelsen og betydningen af disse ting i 1926 versus 2025. Eleverne lærer om de tre klassiske perioders kendetegn (antikken, renæssancen, nyklassicismen) samt stifter bekendskab med de mellemliggende perioder (middelalder: romansk og gotisk, barokken, modernismen, postmodernismen, dekonstruktivisme, samtid) Efterfølgende fokuserer forløbet på arkitektoniske vartegn og ikoniske bygningsværker forud for den praktiske opgave. Tekstlæsning. Afsnittet om vartegn og ikoniske bygninger i e-bogen samt i Wolters bog. Forløbet afrundes med fokus på begrebet "Stedets ånd" (Genius Loci) (Tekst: Fr TAP-bogen; afsnittet om Stedets ånd) Fokus på at kende og kunne bruge begreberne "mimetisk, komplementær og symbolsk" overfor bygninger, samt forståelse af begrebet "ikke-sted". Eleverne producerer og præsenterer i grupper deres eget byggeri i 3-D inklusiv. powerpoint eller planche. Eleverne ser en række vartegn og finder desuden selv nogle på nettet. Her rettes fokus bl.a. arkitektur tiknytttet kirke, konge, kultur og pengemagt. Eleverne laver desuden en kreativ collage med vægt på de nyere perioders kendetegn og slogans. Her inddrages konteksten fra modernismen og fremad.

Tekstlæsning:
fra e-bogen: Kap. 6, 6.a, 6.b, 6.c + kap 6.1 og 6.4 + kap. 8.5
fra TAP-bogen: s. 241-247
fra Wolters bog (Temaer i Kunsten, det ny forlag 2013): s 69-79: Teksten her er gennemgået af KK med tilhørende billeder/værker.

Powerpoints (KK) om arkitektur begreber og diverse perioder

Oversigtsside over arkitekturens kendetegn med eksempler fra Middelalder til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7


Forløbet dækker over en bred indføring i portrætkunstens historie og udtryk fra renaissancen frem til i dag. Eleverne eksperimenterer med at lave portrætter af hinanden i stof. Øvelsen er forklaret nedenfor.

Til forløbet hører en workshop med besøg udefra af en lokal kunstner. https://www.jakobeiring.com/. Her arbejder holdet med at lave royale portrætter i forskellig udtryksformer - til brug for Royal Run i Viborg. Værkerne skal forstørres op og udgøre en del af udsmykningen langs løberuten. Holdet laver i denne workshop desuden en række eksperimenter med portrætter i forskellige udformninger og med forskelligt benspænd. Portrætøvelser:

1. Tegn et portræt, der kun består af trekanter
2. Tegn et portræt, der kun består af firkanter
3. Tegn et portræt af personen overfor – uden at se ned på papiret imens
4. Tegn et portræt kun i en streg – nu må du gerne kigge ned på papiret
5. Tegn kun en del af ansigtet – f.eks. et øje eller en næse – og send tegningen videre til sidemanden, der så tegner videre. Send videre (på tid) til næste person, så portrættet ender med at blive tegnet helt færdigt på turen rundt om bordet


Tegn nu et portræt af en fra kongefamilien (eller andre, som ligger printet ud på bordet) Brug nogle af teknikkerne fra øvelserne som inspiration. Nu har du længere tid.

- Hvert bord har nu sin egen palet af farver + hver sin palet af farvet papir

- Man kan måske nå at tegne flere forskellige

- Brug f.eks. dele af portrætterne/tegningerne til at lave en collage (riv papiret ud eller klip dele ud og lim dem på et nyt ark)


Eleverne ser, finder selv og diskuterer en række fyrste- og kongeportrætter samt selvportrætter i et bredt historisk lys fra renaissance frem til i dag. Her er fokus bl.a. hvorvidt portrætterne:

1. Selviscenesatte?

2. Realistiske ?

3..Symbolske ?

4. Stilistiske ? (eksperimenterende)

5. Ekspressive ?


Eleverne læser og besvarer spørgsmål til kap 3:1 i I-bogen samt ser en række værker (KK-powerpoint x 2 samt Powerpoint fra workshoppen)

1. Hvad var formålet med at få lavet et portræt i gamle dage?

2. Hvordan blev kongen eller fyrsten typisk præsenteret på billederne?

3. Giv eksempler på symboler i portrætterne.

4. Hvordan adskiller demokratiets portrætter sig fra fyrsteportrætterne? Hvad med symbolerne?


Stof-portræt

Beskrivelse af øvelsen

1. Sæt jer 2 og 2 overfor hinanden med et A3 papir hver (og en tegneplade).

2. I skal tegne hinandens portræt UDEN at se på papiret.
Undgå at løfte blyanten undervejs så vidt muligt.
Ca. 3 minutter.

3. Aftal om I gerne vil lave jeres eget portræt (så I bytter tegning), eller om I hellere vil lave portræt af den, der sad overfor (altså ud fra tegning I selv har tegnet).

4. Tegn hovedlinjerne op, så der dannes (forholdsvis) store felter. Sigt efter 5-8 felter.

5. Tag et billede af jeres tegning.

6. Klip portrættets dele ud. Måske er det ikke alle dele, du gerne vil beholde i dit endelige portræt. Du kan senere tilføje øjne, næse og mund, hvis disse dele er meget små.

7. Læg delene med bagsiden opad på vliesofix og tegn med blyant omkring dem på den side, hvor der ikke er lim. Klip delene groft ud.

8. Vælg stof til baggrunden af dit portræt og til de enkelte dele af ansigtet.

9. Stryg vliesofix på bagsiden af dit valgte stof – HER SKAL DU VÆRE MEGET OPMÆRKSOM PÅ, AT STRYGE PÅ DEN RIGTIGE SIDE, SÅ LIMSIDEN VENDER NED MOD STOFFET. Pas på ikke at bruge for meget, da det er ret dyrt materiale.

10. Klip stoffet ud omkring dine former/de dele, som du har strøget vliesofix omkring.

11. Tag papiret af stofbagsiden (lidt svært: Brug dine negle til at få fat) og læg det med limsiden nedad mod på det stof, du har valgt som baggrund. Stryg det på så det samlet danner dit ønskede portræt. (Kig på dit foto og tilføje evt andre dele så som hals, øjne mund o.s.v.

12. Tag et billede af dit endelige portræt og print dette ud til din portfolie. Heri forklares processen. Reflekter over dit resultat.

Stofportætterne og de royale portrætter udstilles efterfølgende på skolen til årets forårsudstilling.


    
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8

Forløbet dækker over det afsluttende eksamensprojekt.

Overordnet emne: Mangfoldighed/Diversity

Eksamensprojektets fokus er en undersøgelse og fortolkning af ordet Mangfoldighed på dansk eller Diversity på engelsk. I løbet af processen skal eleverne udforske forskellige former for mangfoldighed eller diversitet set enten i et historisk lys, et samfundsmæssigt nutidigt lys eller et bredere kulturelt lys. De kan også vælge et bredere fænomenologisk fokus på tværs af tid og sted.

• Eleverne skal med andre ord skabe deres eget værk under overskriften ”Mangfoldighed” eller ”Diversity”
• og derudover lave en analyse af 1-2 udvalgte kunstværker – hvor en eller flere fortolkninger og betydninger af mangfoldighed/diversity kommer til udtryk – som perspektivering til deres eget værk.

• Der indgår med andre ord både en praktisk og en teoretisk del

• Produktet skal dokumenteres i portfolien + præsenteres.

• Hvis holdet  skal til eksamen i billedkunst, indgår eksamensprojektet som ca halvdelen af den mundtlige prøve.

Holdet får præsenteret følgende muligheder for fokus:

• multikulturelle samfund,
• etnicitet,
• sexualitet,
• religiøsitet,
• alder,
• krop,
• sprog,
• kulturel baggrund

KK præsenterer en række udvalgte værker fra Biennalen i Venedig 2024: 1. Samtidskunstværker fra hele Verden, 2. Ældre værker fra hele Verden. Værkerne indgår i pensum og kan bruges på tværs af forløb til en eventuel eksamen. Eleverne skal vælger mindst et værk herfra til grundig ananlyse og perspektivering til deres eget produkt/værk.


Uddybning:
1. Eleverne skal lave en selvstændig og selvvalgt kreativ fortolkning af, hvad ordet ”Mangfoldighed” eller ”Diversity” kan dække over. Eleverne vælger med afsæt KK’s inspirations- PowerPoints samt listen nedenfor, hvor de vil lægge deres fokus. De må gerne vælge at blande/kombinere forskellige udtryksformer, medier og materialer, men det er ikke et krav.
2. Eleverne skal desuden lave en grundig undersøgelse og analyse af et eller flere udvalgte kunstneres værker, der på én eller anden måde forholder sig til og udtrykker begrebet mangfoldighed inkl. brug af de relevante metoder til analyse og fortolkning. Alle værker i KK’s PowerPoints indgår til eksamen og må/kan bruges – også i andre sammenhænge til en eventuel eksamen.
a. Samtidskunstværker fra andre lande end Danmark
b. Ældre kunstværker fra andre lande end Danmark

Metodeoversigt:
1. Formanalyse
2. Betydningsanalyse
3. Kontekstanalyse/socialanalyse

- Der ligger analysemodeller til alle tre i lectio inkl. analyse af nyere kunstformer.
- Man skal ikke nødvendigvis bruge alle tre, men vær bevidst om metodebrug og hvilke dele af disse, der er relevante for projektet

Baggrundsteori: Kilde: Fra TAP-bogen: Repetion af de teorier, vi har været igennem samt tilføjelse af queerteori (også fra TAP-bogen)

1. Æstetik generelt: Klassisk æstetik, det grimmes æstetik, etnoæstetik (s. 83-91, s.115-121, s147-155)
2. Postkolonialisme (205-211)
3. Stedets ånd og fænomenologi (241-247)
4. Haptisk <> optisk syn (s.139-145)
5. Queerteori (s 213-219)

- Baggrundstekster til disse er i lectio

Som afbræk i dette forløb laver eleverne sammen med KK en stor billedkunstudstilling i skolens hal (foyeren) hvor store dele af årets værker udstilles i forbindelse med skolens  forårskoncert i maj. Eleverne producerer titler og små forklaringer til værkerne samt er med til at kuratere udstillingen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer