Holdet 2023 HI/e - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Nørgaard Bentzen, Elsebeth Ahlmann, Lasse Gottfred Rosenfeldt
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken: Det gamle Grækenland - Sparta & Athen
Titel 2 Danmarks internationale placering (DHO emne)
Titel 3 Vikingetid
Titel 4 Nazisme og holocaust
Titel 5 Kolonisering, industrialisering, imperialisme og a
Titel 6 Aztekerne og den spanske erobring
Titel 7 Revolutioner i Amerika og Frankrig
Titel 8 Israel og Palæstina
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Kronologiforløb og eksamenstræning
Titel 11 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken: Det gamle Grækenland - Sparta & Athen



I dette forløb har vi undersøgt det antikke Grækenland med særligt fokus på bystaterne Sparta og Athen, Samt antikkens relevans for nutidens samfund.

Som supplement til de konkrete historiske nedslag, er forskellige begreber og definitioner blevet gennemgået.

Hvor der særligt har været fokus på forskelle og ligheder mellem Spartansk og Athensk politik og Kultur.

Her indgår:
- Definition på en bystat
- Kønsroller
- Religion
- Bystaternes samfundshierarki.
- Bystaternes Styreformer (Diktatur, Oligarki, Demokrati)

Derudover er der blevet arbejdet med kildekritiks læsning og metode.

Faglige mål
– gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
– opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale

Kernestof:
– hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
– styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:

Merete Holck artikel i Kristligt Dagblad: 'Hvad vi lærte af Antikken'. (2005)

Carl-Johan Bryld: 'Verden før 1914, systime.

Dokumentar: Antikkens Storbyer, DRkultur, udgivet: 2019.

Video om kildekritik: https://www.youtube.com/watch?v=e4Ia_9HXSj4

Definition på "Det funktionelle kildebegreb" : https://historiskmetode.weebly.com/det-funktionelle-kildebegreb.html

Kilder:
- Perikles' Gravtale
- Den Gamle Oligark om Athenernes Forfatning
- Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks internationale placering (DHO emne)

Forløbet vil fokusere på Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1864 frem til i dag. Hvilke tankesæt og realpolitiske forhold har i et historisk perspektiv ligget til grund for Danmarks udenrigspolitik? Hvilke kontinuitetstræk og evt. brudflader kan aflæses at have fundet sted? Forløbet har også dannet baggrund for klassens DHO-forløb med titlen "Danmark i krig efter 9/11", hvor emnet har været Danmarks internationale placering.

Grundbogstekst:

Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Gyldendal 2010, kap. 5. (Dog ikke kilder s. 151-162)

Artikler:

Den store danske: Udenrigspolitik: https://denstoredanske.lex.dk/udenrigspolitik

Tekster:
- Gustav Rasmussen om Atlantpagten (Tale til Folketinget feb. 1949)

- Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989 (uddrag)

Film og spil:

- Danmarkshistorien.dk Dilemmaspillet 9. april: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april/?no_cache=1&cHash=ec608daf250c030774e5140d82719aae

- DRTV: Historien om Danmark, afsnit 10: Velfærd og kold krig.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid


Forløb omhandlende vikingetiden med fokus på Danmarks tilblivelse og forhold til omverden, samt kulturmøder i perioden.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
̶ styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige begreber
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i samspillet mellem natur, kultur, individ og samfund i et historisk perspektiv
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende metodisk-kritiske tilgange til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til kursisternes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt, og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

LÆREBOGSSTOF/HJEMMESIDER/PORTALER:

Introduktion til kildekritik:
https://www.youtube.com/watch?v=e7Nj3AzyHdw

Levn eller beretning:
https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning.html

Dokumentar: Historien om Danmark afsnit 3, DR (2017):
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Ebog: Petersen ,Kjærgaard, Rasmus et al. Historieportalen systime.
https://historieportalen.systime.dk/?id=130

Hjemmside: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/periodequiz-vikingetiden

ANVENDTE KILDER:
Ahmad al-Tartushi om handelspladsen Hedeby/Slesvig

Ibn Fadlan's beskrivelse af Skandinaver ved Volga floden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nazisme og holocaust

I dette forløb har vi haft fokus på Holocaust - udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig – som en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race.
Racismen var en central del af den nazistiske ideologi, og den var ikke et nyt fænomen, da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Den forsvandt heller ikke med verdenskrigens afslutning.
Men hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb? Forløbet vil derfor også fremstå i sammenhæng med årets andre arbejder omhandlende kolonisering, imperialisme og afkolonisering, hvor særligt fokus på folkedrabet i Rwanda står centralt.

Materiale:
- Bog: Nazisme og holocaust – et forløb fra Historieportalen, Systime, 2023
- Kildemateriale indgår her fra
-       Filmen "Eichmanns hemmelige erindringer" - findes på CFU
-       Gregory Stantons ti teser om folkedrab - findes på folkedrab.dk
-       Artikler om Holocaust fra folkedrab.dk jf. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-   folkedrab/holocaust

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶  Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20- århundrede
globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kolonisering, industrialisering, imperialisme og a

Kolonisering, industrialisering, imperialisme og afkolonisering

I første del af forløbet har eleverne arbejdet med koloniseringen, opdagelsesrejsende, den transatlantiske slavehandel og slaveriets afskaffelse. Dernæst har eleverne arbejdet med den industrielle revolutions og dens udvikling med fokus på England. Herunder er der blevet arbejdet med en definition af et industrisamfund, forskellige industrielle faser og faktorer samt organisation af produktion, arbejdsdeling og innovation. Forløbet blev afrundet med et fokus på sociale og politiske konsekvenser, som en konsekvens af industrialiseringen.
Yderligere et fokus på imperialismens civilisationsprojekt, det imperialistiske kapløb og konsekvenser af imperialismen (den økonomiske, politiske og kulturelle arv).
I forlængelse af de to forrige forløb har vi afslutningsvis arbejdet med Rwanda med fokus på kolonitiden med, hutuer og tutsier, identitetskort (socialdarwinisme), revolution, statskup og hadefulde kampagner samt mediernes rolle og ansvar ift. folkedrabet i 1994

Materialer:
Bog: Europa og de andre af Ulrik Grubb, Birgitte Holten, David Kyng, Søren Mentz og Marianne Rostgaard s. 75-115
Bog: Verdens historie 2 af Thorkil Smitt og Christian Vollmond s. 52-77
https://slate.com/news-and-politics/2021/09/atlantic-slave-trade-history-animated-interactive.html?pay=1778151158644&support_journalism=please
- Bog: Verdens historie 2 af Thorkil Smitt og Christian Vollmond s. 77-94
- Tv-Dokumentar: Opdagerne af Peder Thygesen https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2622491801/opdagerne
- Artikler fra folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/kolonitiden-1884-1962-hvide-kommer-til-rwanda og og https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier
Film: Hotel Rwanda https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2596624400/hotel-rwanda
- Bog: Verdens historie 2 af Thorkil Smittog Christian Vollmond, s. 136-159 (fratrukket siderne 145-148)

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Aztekerne og den spanske erobring

Aztekerne og den spanske erobring:
Vi har i forløbet arbejdet med de mesoamerikanske højkulturer med særlig fokus på Aztekerriget. Herunder har vi haft fokus på aztekernes opståen, samfund, verdensopfattelse, religion, hovedstaden Tenochtitlan og den spaniernes rejse og erobring. Hvordan var kulturmødet og/eller kultursammenstødet mellem den europæiske civilisation og "den nye verden", herunder inddragelse af europæernes opdagelsesrejser.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udviklin
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ globalisering

Materiale:
Grundbog: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, s. 18-53 + s. 68-70
Film: Apocalypto af Mel Gibson (2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Revolutioner i Amerika og Frankrig

Revolutioner i Amerika og Frankrig

Vi har i forløbet arbejdet med den amerikanske og franske revolution.

Fokus for arbejdet med den amerikanske revolution var skellet mellem de nordlige og sydlige kolonier - herunder nybyggerne der kom til Amerika i begyndelsen af 1600-tallet. Herefter fokus på kolonisternes utilfredshed med englænderne og den britiske konges bekendtgørelse om at undertrykke kolnisternes oprør. Hernæst fokus på Uafhængighedserklæringen med et særligt underfokus omkring kvinders stilling. Afsluttende et fokus på den amerikanske forfatning.

I underforløbet med fokus på den franske revolution startede fokus med at være på oplysningstidens fokus på fornuft og viden. Efterfølgende et fokus på de faktorer, der skabte grundlaget for den franske revolution. Underliggendes var et fokus på begrebet revolution - herunder særligt arbejde omkring kvindernes stilling i forbindelse med Den franske revolution.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie bind 2, siderne 84-106, Forlaget Columbus
- Emmerich, Roland, The Patriot, Columbia Pictures, 2000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel og Palæstina

Israel – en stat i Mellemøsten
Dette forløb tager afsæt i zionistbevægelsens begyndende kamp i slutningen af 1800-tallet, over afgivne løfter om land til henholdsvis arabere og jøder omkring Første Verdenskrig og konfliktoptrapningen mellem de to verdenskrige, der endeligt leder til FN’s forsøg på deling i kølvandet på Anden Verdenskrig.Herefter tages eleverne med igennem de regionale og internationale opstande og konflikter, der kommer efter Staten Israels opståen. Forløbet stopper ca. omkring OL 1972, hvortil vi ser filmen München

Grundbogsmateriale:
Mortensen, Henrik Wiwe: Israel – en stat i Mellemøsten, Systime, kap. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8

Kildemateriale:
Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
PLO's nationalcharter, juli 1968 (systime)
Omar Lufti, Egyptens permanente delegerende ved FN (uddrag):
Omar Lufti. Brev af 3. november 1956. Oversat af Svend Holm-Nielsen. I: Svend Holm-Nielsen: Kildehæfte til fundamental historie. G.E.C. Gads Forlag, 1975. s. 44.
Suezkrisen: Egyptens syn på Suexkrisen, 3. nov. 1956
FN-resolution 242, 22. november 1967 | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
Israels militære kovending: Godtager Hamas optælling af dræbte over for israelske medier: Israels militær i kovending: Godtager Hamas' optælling af dræbte over for israelske medier | Udland | DR

Videomateriale:
Systime: En stat i Mellemøsten: Årsager til konflikten:
- Forside | Israel - En stat i Mellemøsten (systime.dk)
DRTV: Moderne by – gammel konflikt, afsnit 4:
- Jerusalem - Kampen om den hellige by: Sæson 1 – Moderne by - gammel konflikt | DRTV
TV-avisen fra den 02.09.2024, minut 09.39

Seksdageskrigen: (50min)
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=emneord:%20seks-dages%20krigen&orderby=title&SearchID=2019aeba-3651-42d1-8fb1-22011d88824b&index=1

Monte Carlo elsker jøderne, dr.dk, 2013: https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=331308202115

Filmen München fra 2005

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Den kolde krig

Forløbet var kort grundet vikardækning. Vikaren var yderligere fraværende, hvorfor jeg mistede tre moduler med holdet. Der er derfor perspektiver ved Den Kolde Krig, som forløbet kun overfladisk har behandlet. Det ses særligt ud fra at det kun var kapitlerne 1-5 fra Systime-udgivelsen, der blev gennemarbejdet med eleverne. For at understøtte elevernes forståelse af Den Kolde Krig blev det kortfattede materiale fra Regan Vest anvendt for at skabe forståelse ift Den Kolde Krigs afslutning - også særligt i et dansk perspektiv. Eleverne har læst udvalgte passager fra kapitlerne 6-12 i Den Kolde Krig fra Systime for at få en forståelse af Cubakrisen, Vietnamkrigen, Afspændingen, Sovjetunionens invadering af Afghanistan, Murens fald og perspektiver ift hvem der vandt Den Kolde Krig.

Dette forløb tager udgangspunkt i de to store ideologiers kamp - kommunisme over for liberalisme. Hvad var sammenhængen mellem disse ideologier og den Kolde krig?
I det næste modul behandlede forløbet optakten til Den kolde krig. Forløbets næste fokus var hvordan fronterne i Den kolde krig blev fastfrosset, hvor Berlinblokaden var udtryk for dette. Forløbet fortsatte med fokus på afspænding men samtidig opståen af nye kriser, og hvordan atomkapløbet begyndte. Nu nedslag i forhold til Berlinmurens opførelse.
Som afslutning på forløbet besøgte holdet Koldkrigsmuseet Regan Vest, hvor vi modtog rundvisning og efterfølgende spillede det opsatte dilemmaspil, hvor eleverne var dansk regering, der skulle navigere under Den kolde krig - særligt i truslen fra et angreb fra øst. Eleverne havde som forberedelse her til læst og arbejdet med museets tilrettelagte undervisningsmateriale. Materialet fra Systime.dk "Den kolde krig" behandlede de første 5 kapitler. Materialet fra Regan Vest udgjorde eleverne pensum ift den resterende periode af den kolde krig.

Materiale
Kai Otto Von Barner; Den kolde krig: Forside | Den kolde krig, Systime,
kapitel 1 og 2
Dokumentaren: "Den kolde krig - Episode 2 - jerntæppet 1945-1947"
Undervisningsmateriale fra Regan Vest: https://nordjyskemuseer.dk/wp-content/uploads/2024/08/Gym-Historie.pdf
Udgivelsen fra Systime.dk "Den kolde krig" https://koldkrig.systime.dk/?id=1891. Her fra kapitler 1-5
Kort film der præsenterer hovedtræk i Den kolde krig: https://www.youtube.com/watch?v=NF3u8Ju9aAg

Kilder
Tekst 1 - Brev fra Roosevelt til Stalin om Polen
Tekst 2 - Erklæringen om det Befriede Europa
Tekst 11 - Instrukser fra de sovjetiske ledere til den sovjetiske overkommando i Berlin
Tekst 15 - Referat af samtale mellem Ulbricht og Khrustsjov om Berlin
Tekst 16 - Brev fra Ulbricht til Khrustsjov om Berlin

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb og eksamenstræning

Vi har i dette forløb arbejdet med tidslinjer for Europas og verdens historie. Dette for at skabe et bredere historisk overblik for eleverne i forhold til at indplacere historiens perioder - og særligt for at indplacere de gennemgåede forløb tidsligt.

Yderligere anvendte vi de sidste fire moduler på at gennemgå de opgivne forløbs materialer - herunder elevernes arbejder med at opstille to problemstillinger til udleverede kilder. Dette er blevet trænet igennem alle tre års undervisning, men der blev placeret særligt fokus her på i disse sidste moduler. Eleverne arbejde individuelt og i grupper herom, præsenterede i matrix-grupper og i hvert modul kom enkelte elever til lærerens bord for at præsentere historiefaglige problemstillinger til de stillede kilder og kort diskutere opstillede problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer