Holdet 2n DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Mariagerfjord Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Brian Saugberg
Hold 2024 DA/n (1n DA, 2n DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til tekstanalyse
Titel 2 Reklamer og kampagner
Titel 3 Argumentation og retorik
Titel 4 Taler
Titel 5 Dokumentar (inkl. værklæsninger)
Titel 6 Romantikken og Romantisme (inkl. værklæsninger)
Titel 7 Skrivenegenrerne i dansk
Titel 8 Kortfilm
Titel 9 Det moderne gennembrud (inkl. værklæsning)
Titel 10 Avisen og fortællende journalistik
Titel 11 Eksistens på tværs + Psykoanalyse (værklæsninger)
Titel 12 Mellemkrigstiden
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til tekstanalyse

LÆREBOGSSTOF:
Litterære undersøgelser
Håndbog til dansk

KERNESTOF:
Litterære perspektiver

Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:

–   tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme

–   tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år


Her arbejdes metodisk med:

–   litteraturanalyse og -fortolkning

–   anvendelse af relevante litterære metoder

–   litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

–   tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver

–   sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Reklamer og kampagner

Lærebogsstof:
Håndbog til dansk
Medier i dansk

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt –- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber – demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
-demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder –

Kernestof
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang fiktionstekster, visuelle udtryksformer Her arbejdes metodisk med: – kommunikationsanalyse – medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler – analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge – produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:

Afsender
– Hvem står bag reklamen, og hvilken virksomhed eller organisation taler?

Modtager / målgruppe
– Hvem henvender reklamen sig til, og hvordan kan man se det?

Formål
– Hvad vil reklamen opnå? (sælge, påvirke, skabe opmærksomhed, ændre holdninger)

Budskab
– Hvad er reklamens centrale pointe eller idé – direkte eller indirekte?

Appelformer (ethos, logos, pathos)
– Hvordan forsøger reklamen at overbevise modtageren?

Sprog og ordvalg
– Hvordan bruges ord, slogans og formuleringer til at påvirke modtageren?

Visuelle virkemidler
– Billeder, farver, komposition, kameravinkler og klipning (ved levende billeder)

Lyd og musik (ved levende reklamer)
– Hvordan bidrager lyd, stemme og musik til stemning og budskab?

Genre og reklameform
– Fx humoristisk reklame, informationsreklame, image‑reklame, kampagne mv.

Fortælling / narrativ
– Er der en historie, et forløb eller en udvikling i reklamen?

Virkelighedsbillede
– Hvordan fremstilles mennesker, livsstil og verden i reklamen?

Iscenesættelse
– Hvordan konstruerer reklamen sin virkelighed for at virke attraktiv eller troværdig?

Værdier og idealer
– Hvilke værdier eller idealer knytter reklamen sig til?

Kontekst
– Hvor og hvornår møder vi reklamen? (medie, tid, samfundssituation)

Modtagerens reaktion
– Hvordan kan reklamen påvirke modtagerens tanker, følelser eller handlinger?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Argumentation og retorik

Lærebogsstof:
Håndbog til dansk
Krydsfelt

Sproglige perspektiver:

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, her taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.

Her arbejdes metodisk med:

–   sproglig analyse, fortolkning og vurdering

–   retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- (Visuelle udtryksformer - medier)

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere og vurdere ikke-fiktive tekster, her taler

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:

Afsender
– Hvem taler eller skriver, og med hvilken rolle eller autoritet?

Modtager / målgruppe
– Hvem henvender teksten sig til, og hvordan tilpasses argumentationen modtageren?

Formål
– Hvad vil afsenderen opnå? (overbevise, påvirke, mobilisere, forklare)

Påstand
– Hvilket synspunkt eller hovedbudskab forsøger afsenderen at få modtageren til at acceptere?

Belæg
– Hvilke begrundelser, eksempler eller fakta bruges til at støtte påstanden?

Hjemmel (Toulmin)
– Den ofte underforståede regel eller antagelse, der forbinder påstand og belæg

Rygdækning (Toulmin)
– Ekstra støtte for hjemlen, fx autoriteter, undersøgelser eller fælles værdier

Appelformer (ethos, logos, pathos)
– Hvordan forsøger afsenderen at virke troværdig, logisk eller følelsesmæssigt engagerende?

Troværdighed (ethos)
– Hvordan fremstiller afsenderen sig selv som ansvarlig, vidende og pålidelig?

Følelsesappel (pathos)
– Hvordan bruges følelser til at påvirke modtagerens holdning?

Logisk argumentation (logos)
– Hvordan bygges argumentationen rationelt og sammenhængende op?


Sproglige virkemidler
– Ordvalg, gentagelser, metaforer, kontraster, ironi mv. i argumentationen

Argumentationstype
– Fx værdibaseret, faktabaseret, autoritetsbaseret eller erfaringsbaseret argumentation

Kontekst
– Den situation, teksten indgår i: medie, samfundsdebat, tid, anledning

Virkningsintention / effekt
– Hvilken virkning ønsker afsenderen at have på modtageren – og hvordan lykkes det?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Taler

LÆREBOGSSTOF:
Håndbog til dansk

KERNESTOF:

Sproglige perspektiver

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af argumenterende tekster

Her arbejdes metodisk med:

–  sproglig analyse, fortolkning og vurdering

–  retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

FAGLIGE MÅL:

–  udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt

–  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

–  demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

–  analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster

–  analysere og vurdere teksters kommunikative betydning

–  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:

Afsender (taler)
– Hvem taler, og hvilken rolle eller position har taleren?

Modtager / publikum
– Hvem henvender talen sig til, og hvordan tilpasses sproget publikum?

Situation og anledning
– I hvilken sammenhæng holdes talen, og hvorfor netop her og nu?

Formål
– Hvad ønsker taleren at opnå med talen? (overbevise, engagere, motivere, fejre)

Budskab
– Hvad er talens centrale pointe eller hovedidé?

Disposition / opbygning
– Hvordan er talen struktureret? (indledning, midte, afslutning)

Indledning og afslutning
– Hvordan fanges publikums opmærksomhed, og hvordan rundes talen af?

Appelformer (ethos, logos, pathos)
– Hvordan appellerer taleren til publikums troværdighed, fornuft og følelser?

Ethos (talerens troværdighed)
– Hvordan skaber taleren tillid og autoritet hos publikum?

Pathos (følelsesappel)
– Hvordan forsøger taleren at vække følelser hos publikum?

Logos (argumentation og ræsonnement)
– Hvordan underbygges budskabet logisk og sagligt?

Sproglige virkemidler
– Fx gentagelser, metaforer, kontraster, tretrinsraketter, retoriske spørgsmål

Stil og tone
– Hvordan er sproget? (formelt/uformelt, højtideligt, personligt, engagerende)

Kropssprog og fremførsel
– Stemmeføring, pauser, gestik og øjenkontakt (ved levende taler)

Virkning og vurdering
– Hvordan kan talen påvirke publikum, og hvor overbevisende fremstår den?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentar (inkl. værklæsninger)

LÆREBOGSSTOF:
Håndbog til dansk


KERNESTOF:

Mediemæssige perspektiver

Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af dokumentartekster

Her arbejdes metodisk med:

–  kommunikationsanalyse

–  medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler




FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne:

–  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber


– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

–  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

–  analysere og vurdere teksters kommunikative betydning


–  demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag


–  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:

Genre: dokumentar
– Dokumentar som genre, der bygger på virkelige begivenheder, personer og problemstillinger.

Virkelighedsforståelse
– Hvordan dokumentaren fremstiller og fortolker virkeligheden.

Afsender
– Instruktør, journalist eller medie, der står bag dokumentaren.

Formål
– At oplyse, afdække, forklare, kritisere eller engagere seeren.

Emne og problemstilling
– Hvad handler dokumentaren om, og hvilket problem er i fokus?

Dokumentarisk greb
– Valg af tilgang, fx observerende, forklarende, deltagende eller undersøgelsespræget.

Synsvinkel
– Fra hvis perspektiv fortælles historien, og hvem får taletid?

Fortælling og opbygning
– Hvordan dokumentaren er struktureret med begyndelse, midte og afslutning.

Personfremstilling
– Hvordan virkelige mennesker fremstilles og iscenesættes.

Fakta og dokumentation
– Brug af autentisk materiale, interviews, arkivklip, statistikker mv.

Virkelighed og iscenesættelse
– Samspil mellem det dokumenterede og det tilrettelagte.

Sproglige virkemidler
– Ordvalg, fortællerstemme, interviewspørgsmål og formidling af information.

Visuelle og lydlige virkemidler
– Brugen af billeder, musik, klipning og lyd til at skabe stemning og betydning.

Etik og ansvar
– Overvejelser om sandhed, vinkling og ansvar over for medvirkende.

Virkning og vurdering
– Hvordan dokumentaren påvirker seerens holdninger og forståelse af emnet.

VÆRKLÆSNING: 'Drabet på kælkebakken' og 'Prinsesserne fra blokken'

Arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk og formidlingsbevidsthed er gennemgående i alle forløb
De skal opøves i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske grundbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken og Romantisme (inkl. værklæsninger)

Lærebogsstof:
Fra Runer til graffiti
Litteraturens genveje

Værklæsning:
-  'Åndeverdenens Dårekiste' af B.S. Ingemann
- 'Sandmanden' af E.T.A. Hoffmann

Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger; Grundtvig; Steen St. Blicher; H.C. Andersen

Litterære perspektiver

Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1800-talletherunder fra de seneste fem år
– tekster fra Romantik, Romantisme og Det moderne gennembrud

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Faglige mål
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt – beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Centrale kernebegreber / nøglebegreber

Historisk periode
– Romantikken og Romantismen opstår i begyndelsen af 1800‑tallet i en tid præget af national opbygning og reaktion mod oplysningstidens fornuftstro. Romantismen lidt senere.

Livssyn
– Romantikken har et overvejende optimistisk og idealiserende livssyn, mens Romantismen også skildrer livets mørke, utrygge og konfliktfyldte sider.

Naturforståelse
– Naturen ses som levende, besjælet og meningsfuld og står i tæt forbindelse med menneskets indre liv.

Følelse frem for fornuft
– Følelser, fantasi og intuition vægtes højere end rationel tænkning og videnskab.

Det ideale og det fuldkomne menneske (Romantikken)
– Mennesket fremstilles ofte som harmonisk, i balance og i overensstemmelse med naturen og det guddommelige.

Det splittede menneske (Romantismen)
– Mennesket fremstilles som indre splittet, præget af angst, tvivl og mørke drifter.

Det overnaturlige
– Spøgelser, dæmoner, drømme og uhyggelige elementer bruges til at udforske menneskets indre og det uforklarlige.
Natten, skoven og mørket
– Typiske romantistiske motiver, hvor naturen virker truende og utryg.

Religion og åndelighed
– Der er en stærk interesse for det åndelige og guddommelige, men i Romantismen ofte uden den sikre vished om harmoni.

Individet
– Fokus på det enkelte menneskes indre liv, oplevelser og følelser.

Kunstens rolle
– Kunst og litteratur ses som særligt egnede til at formidle sandheder, som fornuften ikke kan nå.

Sprog og stil
– Billedrigt, metaforisk sprog, ofte med symboler og stemningsskabende virkemidler.

Moderne gennembrud (kontrast)
– Hvor romantikken ser indad mod følelse og ånd, vender det moderne gennembrud blikket udad mod samfund, virkelighed og sociale problemer.

Virkelighedsopfattelse
– Romantikken idealiserer virkeligheden, mens det moderne gennembrud stræber efter at beskrive virkeligheden realistisk og kritisk.

Syn på mennesket (kontrast)
– Romantikken ser mennesket som åndeligt og meningsfuldt forbundet med verden, mens det moderne gennembrud ofte fremstiller mennesket som bestemt af samfund, arv og miljø.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kortfilm

Lærebogsstof:

Håndbog til dansk (Ole Schultz Larsen)
Medier i dansk (Granild og Haaning)
Krydsfelt

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:

–  udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

–  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber


– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.

–  analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster


–  demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber

–  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:

–  medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:

Genre og kortfilmsform
– Kortfilmen som kort, koncentreret fortælling med begrænset tid og fokus på få personer eller situationer.

Fortælling / handling
– Hvad sker der i filmen, og hvordan udvikler handlingen sig?

Personer og relationer
– Hvem møder vi, og hvilke relationer eller konflikter er i centrum?

Tema
– Hvilke centrale temaer eller problemstillinger rejser filmen? (fx identitet, valg, ensomhed, relationer)

Budskab / fortolkning
– Hvad kan filmen tolkes som et udsagn om mennesket eller verden?

Dramaturgi
– Hvordan er filmen bygget op? (anslag, konflikt, vendepunkt, afslutning)

Åben eller lukket slutning
– Efterlader filmen spørgsmål, eller gives der en tydelig afslutning?

Synsvinkel og perspektiv
– Hvem oplever vi historien gennem, og hvordan påvirker det seerens forståelse?

Visuelle virkemidler
– Kameraindstillinger, lys, farver og billedkomposition, som bidrager til stemning og betydning.

Klipning og tempo– Hvordan påvirker klipningens rytme filmens oplevelse og spænding?

Lyd og musik
– Brug af dialog, reallyd, musik eller stilhed som virkemiddel.


Miljø og scenografi
– Hvor foregår handlingen, og hvordan understøtter omgivelserne tema og stemning?

Symbolik
– Genstande, handlinger eller billeder, der har en overført betydning.

Stil og tone
– Filmens grundstemning: realistisk, poetisk, uhyggelig, humoristisk mv.

Virkning på seeren
– Hvordan påvirker kortfilmen seerens følelser og tanker?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det moderne gennembrud (inkl. værklæsning)

Den moderne gennembrud inklusive Det folkelige gennembrud

Lærebogsmateriale:
Fra Runer til Graffiti
Krydsfelt

Forløbsbeskrivelse – Det moderne og folkelige gennembrud
–   tekster 1800-tallet, herunder naturalisme

Kanonforfattere:
Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen og Martin A. Nexø

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Her arbejdes metodisk med:
–   litteraturanalyse og -fortolkning
–   anvendelse af relevante litterære metoder
–   litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
–   tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Centrale kernebegreber / nøglebegreber


Historisk periode
– Litterær og kulturel periode ca. 1870–1890, præget af samfundsforandringer og modernisering.

Samfundsengagement
– Litteraturen tager aktivt del i samfundsdebatten og sætter problemer under debat.

Realistisk virkelighedsbeskrivelse
– Fokus på den faktiske virkelighed frem for idealisering og romantisering.

Opgør med romantikken
– Kritik af fantasifuld idealisme, religion og nationalromantiske forestillinger.

Naturalisme
– Mennesket fremstilles som påvirket af arv, miljø og sociale forhold.

Determinisme
– Forestillingen om, at mennesket i høj grad er bestemt af ydre vilkår.

Social kritik
– Kritik af klassesamfund, kønsroller, religion og magtstrukturer.

Kønsroller og kvindesyn
– Fokus på kvinders vilkår, ægteskab og seksualmoral.

Religion og videnskab
– Religion mister sin forklaringskraft og erstattes delvist af videnskab og rationalitet.

Individ og samfund
– Spændingen mellem individets ønsker og samfundets normer.

Tabuer og brud
– Litteraturen behandler emner, der tidligere har været tabu, fx seksualitet og sygdom.

Nøgternt sprog
– Sagligt, realistisk og relativt enkel sproglig stil.

Fortæller og synsvinkel
– Ofte objektiv eller observerende fortæller, som viser frem for at forklare.

Forhold til senere litteratur
– Det moderne gennembrud danner grundlag for senere modernisme og psykologisk realisme.

Litteraturens funktion
– Litteraturen skal skabe erkendelse og forandring, ikke blot underholde.

Værklæsning: Henrik Pontoppidan – Fra hytterne’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Avisen og fortællende journalistik

LÆREBOGSSTOF:
- 'Håndbog til dansk'
- 'Krydsfelt'
- 'Ryd forsiden - om nyhedsformidling'

KERNESTOF:
Det mediemæssige stofområde
Det mediemæssige stofområde har som sit genstandsfelt medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og interaktive medier.
I stofområdet indgår:
– nyhedstekster
– dokumentartekster
– fiktionstekster

Her arbejdes blandt andet med:
– nyhedskriterier
– fiktions- og faktakoder i stofområdets teksttyper.
Det sproglige stofområde
Det sproglige stofområde har som sit genstandsfelt et genremæssigt varieret udvalg af tekster, talte såvel som trykte, hvorpå der kan anlægges en sproganalytisk tilgang.
Her arbejdes blandt andet med:
– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– argumentationsanalyse
– retorisk analyse
– kommunikationsanalyse.

FAGLIGE MÅL
Kursisterne skal kunne:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Centrale kernebegreber / nøglebegreber

Medie og genre
– Avisen som nyheds- og opinionsmedie samt forskellige journalistiske genrer (nyhedsartikel, reportage, portræt, kommentar mv.).

Journalistisk formål
– At informere, forklare, undersøge eller engagere læseren i virkelige begivenheder.

Afsender
– Journalisten og mediet som afsender, herunder avisens profil og holdning.

Modtager / læser
– Hvem teksten henvender sig til, og hvordan sproget er tilpasset læseren.


Aktualitet og relevans
– Hvorfor er stoffet vigtigt her og nu, og hvorfor er det relevant for læseren?

Fakta‑kode
– Kendetegn ved faktabaserede tekster: dokumentation, kilder, virkelige personer, tid og sted.

Fiktions‑kode
– Fortælletekniske greb fra fiktionen: scener, beskrivelser, dialog, spændingsopbygning.

Fortællende journalistik
– Journalistisk form, hvor virkelige hændelser fremstilles gennem fortællende virkemidler.


Kilder og dokumentation
– Brug af citater, interviews, eksperter og vidner til at underbygge tekstens troværdighed.

Journalistisk vinkel
– Den synsvinkel eller fortælling, journalisten vælger at fokusere på i stoffet.

Opbygning og struktur – Fx nyhedstrekant, kronologisk fortælling eller sceneopbygget reportage.

Sproglige virkemidler
– Ordvalg, metaforer, billedsprog, kontraster og gentagelser i den journalistiske fremstilling.

Fortællerposition
– Om journalisten er observerende, deltagende eller tydeligt til stede i teksten.

Troværdighed
– Hvordan teksten skaber tillid hos læseren gennem sprog, kilder og form.

Grænser mellem fakta og fortælling
– Overvejelser om, hvornår journalistikken nærmer sig fiktionen, og hvor grænsen går.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistens på tværs + Psykoanalyse (værklæsninger)

LÆREBOGSSTOF:
Fra Runer til Graffiti
Krydsfelt
Textanalyse.dk
Brian Saugberg

KERNESTOF:

Litterære perspektiver

Værklæsning:
Helle S. Søtrup: 'Simon siger' og Mette Vedsø 'Når hjertet er en elpisker'

Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.

Her indgår:

–   tekster fra tiden før 1700

–   tekster fra 1700-tallet, herunder fra oplysningstid

–  et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år

–  tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme

Her arbejdes metodisk med:

–  litteraturanalyse og -fortolkning

–  anvendelse af relevante litterære metoder

–  litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

–  tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

KANONFORFATTERE:
Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg, Ludvig Holberg og en folkevise

Sproglige perspektiver

Her undersøges med en sproganalytisk tilgang til en litterær tekst,

Her arbejdes metodisk med:
–  sproglig analyse, fortolkning og vurdering


FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:

–  udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

–  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

–  demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.

–  analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster

–  analysere og vurdere teksters kommunikative betydning

– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
–  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
–  undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Centrale kernebegreber / nøglebegreber

Eksistentielle spørgsmål
– Grundlæggende spørgsmål om livet, fx mening, valg, skyld, ansvar, ensomhed og død.

Individet i centrum
– Fokus på det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og verden.

Valg og ansvar
– Mennesket må træffe valg og står selv til ansvar for konsekvenserne.

Frihed
– Frihed som både mulighed og byrde; friheden kan skabe angst og usikkerhed.

Angst
– Eksistentiel angst knyttet til valg, frihed og usikkerhed ved tilværelsen.

Identitet
– Spørgsmålet om, hvem man er, og hvordan identitet formes og udfordres.

Meningsløshed og tomhed
– Oplevelsen af, at livet eller handlinger mangler mening.

Tro, tvivl og eksistens
– Forholdet mellem tro, tvivl og menneskets søgen efter mening (fx hos Kierkegaard).

Det indre liv
– Skildring af tanker, følelser og indre konflikter frem for ydre handling.

Eksistentialisme
– Filosofisk og litterær retning, der betoner individets frihed, angst og ansvar.

Psykoanalyse
– Fortolkning af menneskets handlinger ud fra ubevidste drifter, konflikter og barndomserfaringer.

Det ubevidste
– Forestillingen om skjulte lag i psyken, som påvirker menneskets handlinger.

Indre konflikter
– Spændinger mellem drift, moral, ønsker og samfundets normer.

Tidsoverskridende temaer
– Eksistentielle problemstillinger, der går igen på tværs af litteraturhistoriske perioder.

Fortolkning og perspektiv
– Hvordan eksistentielle temaer kan fortolkes forskelligt afhængigt af tid, genre og teori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Mellemkrigstiden

Litterære perspektiver

Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:


–   tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme


Kanonforfatter: Tom Kristensen

Her arbejdes metodisk med:

–   litteraturanalyse og -fortolkning

–   anvendelse af relevante litterære metoder

–   litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

–   tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Faglige mål

Eleverne skal kunne:


– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

–   analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster

– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

–   demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag


–   demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil

Lærebogsmateriale:
- Fra runer til Graffiti

Centrale kernebegreber / nøglebegreber:

Historisk periode
– Perioden mellem 1. og 2. verdenskrig, præget af politisk uro, krise og usikkerhed.

Samfundsmæssig krise
– Økonomisk krise, arbejdsløshed og social utryghed som baggrund for litteraturen.

Opgør med tidligere idealer
– Brud med troen på fremskridt, fornuft og faste værdier.

Usikkerhed og rodløshed
– Mennesket fremstilles ofte som usikkert, fremmedgjort og uden faste holdepunkter.

Individets splittelse
– Fokus på menneskets indre konflikter og psykologiske spændinger.

Modernitet
– Bykultur, tempo og nye livsformer påvirker menneskets oplevelse af verden.

Fremmedgørelse
– Følelsen af afstand til sig selv, andre mennesker og samfundet.

Pessimistisk livssyn
– Et mørkere og mere desillusioneret syn på livet og menneskets muligheder.

Angst og uro
– Eksistentiel angst som følge af politisk, social og personlig usikkerhed.

Eksistens
– Spørgsmål om mening, valg og ansvar bliver centrale.

Psykologisk realisme
– Litteraturen interesserer sig for det indre liv mere end ydre handling.

Formeksperimenter
– Brud med traditionelle fortælleformer og sproglige normer.

Sprog og stil
– Ofte nøgternt, fragmenteret eller billedfattigt sprog, der afspejler krise og uro.

Forholdet til Det moderne gennembrud
– Hvor gennembruddet kritiserer samfundet åbent, vender mellemkrigslitteraturen sig mere indad mod individet.

Forholdet til senere modernisme
– Mellemkrigstiden fungerer som overgang til modernistisk litteratur med fokus på subjektivitet og formbrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition

Kursisterne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
– navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer