Holdet 2023 SA/22de - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Sara Frederiksen
Hold 2023 SA/22de (2e SA, 2e SA SRO, 3de SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er demokratiet i krise?
Titel 2 Virker straf?
Titel 3 Vælgeradfærd
Titel 4 Hvad er Danmark uden Grønland og omvendt?
Titel 5 Er den universelle velfærdsstat snart fortid?
Titel 6 Hvad afgør præsidentvalget i USA i 2024?
Titel 7 Ekskursion til København - magt og medier
Titel 8 Står vi på kanten til 3. verdenskrig?
Titel 9 Ulighed i Danmark (2)
Titel 10 Familien og individet i det senmoderne samfund (2)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er demokratiet i krise?

Er demokratiet i krise?

Lav valgdeltagelse blandt unge vælgere, lav tillid til politikerne, den hårde tone på de sociale medier og den demokratiske krise i vesten, var bare nogle af de problemstillinger vi beskæftigede os med. Et forløb hvor omdrejningspunktet har været demokratisk dannelse med særlig fokus på at gøre eleverne til aktive demokratiske medborgere.

Vi startede i det helt nære ved at gennemføre én undersøgelse af, hvorvidt der på skolen kunne ses elementer af det repræsentative og direkte demokrati.

Herefter tog vi afsæt i korankrisen, og debatterede hvorhvidt et forbud mod afbrændinger af religiøse symboler, ville være til skade for demokratiet. Det var klassen sådan set enige om at det ville, men med inddragelse af de udenrigspolitiske mål, kunne vi også godt forstå, at beslutningen blev truffet af hensyn til et sikkerhedspolitisk og udenrigsøkonomisk hensyn.

Som afrunding på forløbet sluttede vi af med at afholde en demokrati-konference, hvor vi ved hjælp af Freedom House demokratiindex og andet empiri undersøgte og diskuterede hvorvidt det liberale demokrati kan siges at være i krise på verdensplan. Eleverne undersøgte i grupper forskellige lande. Blandt andet Tyrkiet, Indien, Ungarn, Polen og USA. Demokratierne er blevet svækket på verdensplan de seneste ti år, og klassen konkluderede, at det umiddelbart godt kunne se ud som om, at Fukuyamas tese ikke helt holder. Historien er måske ikke slut endnu.

Nedenstående er en oversigt over de begreber og teorier vi har beskæftiget os med undervejs

Demokratiformer
Direkte demokrati
Repræsentativt demokrati

Robert Dahls fem kriterier, som skal indgå i et repræsentativt demokrati
1. Medbestemmelse
2. Lighed i valg
3. Opnåelse af begrundet indsigt
4. Kontrol med dagsordenen
5. Ingen udelukkelse af myndige

Borgernes rettigheder i det danske repræsentative demokrati
Civile rettigheder: bl.a. Ytringsfrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed osv.
Politiske rettigheder: Stemmeret, valgret ved demokratiske valg, Demokratisk deltagelse
Sociale rettigheder: Pension, Arbejdsløshedsunderstøttelse, Fri adgang til sundhedsvæsenet, Sikring mod fattigdom og uddannelse.

Demokratiopfattelser
Deltagelsesdemokratiet (Hal Koch)
Konkurrencedemokratiet (Alf Ross)

Magtens tredeling
Den lovgivende magt
Den udøvende magt
Den dømmende magt
(evt. og så medierne som den fjerde statsmagt)

Sociale medier og demokratiet
Ekkokamre
Algoritmer
Fake News
Tech giganter

Populisme
Politiske bevægelser der slår sig op på, at repræsentere "Folkets" syn på verden
Som regel opstår disse partier i protest mod de ældre og mere etablerede partier
Populisme er ikke kun et højrefløjsfænomen. Der er også populistiske partier på venstrefløjen.

The end of history (Francis Fukuyama)
Det liberale vestlige demokrati og den frie markedsøkonomi, står tilbage som den endelige ideologi efter murens fald. Fukuyama ser ikke nogle seriøse udfordringer til det vestlige demokrati. Dermed ikke sagt, at der ikke er andre ideologier, og konflikter, men ifølge Fukyama vil flere og flere lande med tiden tage demokratiet til sig.

Molins model (partiadfærd)

Mediernes rolle i demokratiet
1) Et forum og platform for politisk debat
2) Støtte til det demokratisk engagement
3) Vagthund (4. statsmagt)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De sociale medier og demokratiet (aflevering 1) 14-09-2023
Er demokratiet i krise? (aflevering 2) 09-10-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Virker straf?

Virker straf?

Hvorfor bliver nogle mennesker kriminelle? Hvorfor er recidiv procenten så høj? Hvordan kan vi forebygge kriminalitet? Er der for meget luksus i de danske fængsler? Dette er nogle af de problemstillinger, som forløbet har kredset om.

Vores besøg ved Retten I Aalborg blev aflyst. I stedet gennemførte vi vores egen samtykke retssag, der skulle give eleverne et indblik i retssystemet, samtidig med, at de skulle forholde sig til den aktuelle samtykkelov med de ændringer den fører med sig. Med udgangspunkt i genstarts podcast "Et ja uden ord" skulle eleverne agere enten forsvarer eller anklager.

Forløbet blev rundet af med et foredrag på skolen, med en tidligere eks-kriminel, Kuno Pedersen. En person vi havde stødt på i en Zetland artikel vi havde læst.

Begreber vi har arbejdet med i forløbet

Kontrolteorierne
Mennesket er utilstrækkeligt
Uden kontrol og moral -->  ulovlige handlinger
Mangel på indre kontrol (jeg’et, hæmningsmekanismer)
Mangel på ydre kontrol (fra andre borgere og samfundet)
Mere overvågning og strengere disciplin

Motivationsteorierne
”Kriminalitet opstår som en konsekvens af den måde samfundet er indrettet på”
Normløst samfund
Normløshed + ulighed = en dårlig cocktail
Utilstrækkeligt med muligheder  kriminalitet
Ressourcesvage vil hyppigere gribe til vold

Kulturteorierne
En forklaring på den systematiske kriminalitet
Værditildelingsproces (høj eller lav i hierarkiet)
Os (den fine kategori) og dem (den mindre fine kategori)
Lavt selvværd, ”taber”, værdiløs  kriminalitet eller selvdestruktiv
En form for adfærd der tillæres

Travis HIrchi (hører inde under kontrolteorierne)
Tilknytning
Investering
Deltagelse
Tro

Forskellige typer af straf
Betinget fængselsstraf
Ubetinget fængselsstraf
Fodlænke
Samfundstjeneste

Begreber der knytter sig til debatten om, hvorvidt straf virker
Recidivprocenten (beskriver hvor mange der falder tilbage i ny kriminalitet
Præventiv effekt
Det styrker retsfølelsen

Aktører i en straffesag
Tiltalte
Forsvarer
Anklager
Vidner
Lægdommere
Juridiske dommere

Politiske skillelinjer
Fordelingspolitik
Værdipolitik (kriminalitet/straf, klima/miljø, Indvandring, EU, Ligestiling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 Vælgeradfærd

Vælgeradfærd

Et forløb som mundede ud i, at eleverne skrev en tværfaglig opgave i matematik og samfundsfag.
I samfundsfag blev eleverne fortrolige med at lave beregninger af statistisk usikkerhed i Excel. Derudover arbejdede vi med fortolkninger og beregning af lineærregression.

Teoretisk brugte vi tre moduler på at arbejde med vælgeradfærdsteorierne. Både igennem teorioplæg, som eleverne holdte for hinanden, men også igennem videoempiri og fiktive cases, som eleverne efterfølgende skulle anvende teori på.

Nedenstående er en oversigt over alle de begreber og teorier vi har arbejdet med undervejs


Vælgertyper

Kernevælger
Classvoter
Marginalvælger
Issue-voter

Vælgeradfærdsteorier

Den klassiske sociologiske teori
Den socialpsykologiske teori (Michigan modellen)
Personfaktoren
Rational choice teorien (Morris Fiorina, retrospektiv stemmeadfærd, pocket book voting, ego- og subtropisk vælgertype, nærhedsmodellen, retningsmodellen)


Statistisk usikkerhed ved meningsmålinger

Konfindensintervaller
Kvantitativ metode
Stikprøve (N= minimum 1000)
Repræsentativitet
DF-effekten
Bandwagon effekten.

Regressionsanalyse

Tendenslinjen og punkterne omkring denne (outliers, "bisværm", "cigar")
Sammenhængen mellem den afhængige varibel og den uafhængige variabel
Ligningen for linjen (styr på hældningskoefficienten)
R2 værdien (forklaringsgraden)
Sammenhæng eller samvariation (husk den faglige forklaring)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kriminalitet og straf (aflevering 3) 15-12-2023
SRO vælgeradfærd (matematik og samfundsfag) 24-01-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Hvad er Danmark uden Grønland og omvendt?

Hvad er Danmark uden Grønland og omvendt?

Det kan opfattes som et manglende engagement i Grønlandske forhold, at danske elever ikke har krav på at modtage undervisning om Grønland hverken i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne. Grønlænderne derimod undervises både på og i det danske sprog og den danske kultur. Et af formålene med dette forløb er derfor at give eleverne et indblik i den grønlandske kultur, selvstyret og hvad det vil sige at være fra Grønland. Herefter vil forløbet kredse om at afdække, hvorfor interessen for Grønland er stigende i disse år. Hvorfor investerer kineserne eksempelvis i grønlandske lufthavne, og hvorfor ville Trump pludselig købe Grønland? Som en afrunding på forløbet skal vi undersøge grønlændernes muligheder for at løsrive sig fra Danmark i fremtiden, og slutteligt skal der foretages én vurdering af hvad sådan en skilsmisse vil betyde for Danmarks udenrigspolitiske situation, deraf forløbstitlen ”Hvad er Danmark uden Grønland og omvendt?”. Forløbet dækker bredt rent samfundsfagligt idet vi både berører sociologiske, økonomiske og politiske problemstillinger. Som afrunding på forløbet, skulle eleverne selv planlægge og gennemføre et kvalitativt interview med én ung Grønlænder fra Nuuk.

Begreber vi har arbejdet med i forløbet

Grønlands politiske udvikling

1721- 1953: Koloni
1953-1979: Amt (rådgivende landsråd og 2 pladser i det danske folketing)
1979-2009: Hjemmestyre (eget landsting og bloktilskud fra DK)
2009 - : Selvstyre (ejendomsret til råstoffer, fastfrosset bloktilskud på 3,4 mia.)

De fire identitetsniveauer

Jeg-identitet
Personlig identitet
Kollektiv identitet
Social identitet
    
Integrationsprocesserne

Integration (social integration, politisk integration og integration på arbejdsmarkedet)
Assimilation
Segregation

De tre integrationsformer (Hylland Eriksen)

Den rene identitet
Bindestregsidentitet
Kreolsk identitet

Robert Petersen (hvornår er man Grønlænder?)

1) Født som Grønlænder og taler grønlandsk som modersmål (med selvstyret i 2009 var det denne opfattelse der vandt)
2) Rigtige Grønlændere har valgt at være grønlændere og er bosat i Grønland

Sociologisk integration

Fordomme
Stereotyper
Etnocentrisme

Socialisering

Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbelt socialisering
Kulturelle koder og normer

Axel Honneths teori om anerkendelse
Anerkendelse i den private sfære
Anerkendelse i den solidariske sfære
Anerkendelse i den retslige Sfære

Begreber der knytter sig til Grønlands økonomi

Et fast årligt bloktilskud fra DK
Stigende ulighed og derfor stigende Gini koefficient
Mismatch på arbejdsmarkedet
Braindrain
Råstofeventyr

Arktisk råd 1996

Mellemstatsligt samarbejde med vetoret
Grænseoverskridende problematikker (især klima og miljø)
8 medlemslande
13 lande med observatørstatus (bl.a. Kina)
En snakkeklub??

Verdens ordenen fra 1945 til idag

Multipolær verdensorden (1917-1945)
Bipolær verdensorden (den kolde krig 1945-1989)
Unipolær verdensorden (1989 - 2022)
Multipolær verdensorden (2022 - )

De udenrigspolitiske mål

Udenrigsøkonomiske mål (velstand)
Sikkerhedspolitiske mål (overlevelse)¨
Idépolitiske mål (værdier)

Staters muligheder i international politik

Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter (midler): Stokkemetoden, Gulerodsmetoden, Propaganda/ prædikemetoden

Kvalitativ metode
Få respondenter
Ikke generaliserbar
Dybde
Tidskrævende og lidt besværligt i den her sammenhæng, med en kolonihistorie, der gør det sårbart
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjælp til Martin Henriksen (aflevering 4) 17-03-2024
Grønland (aflevering 5) 30-04-2024
Grønlands udfordringer (aflevering 6) 27-05-2024
Video-interviews til Grønland 31-05-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 5 Er den universelle velfærdsstat snart fortid?

Er den universelle velfærdsmodel snart fortid?

Hvad kendetegner den universelle velfærdsmodel og konkurrencestaten? Hvilke udfordringer står velfærdsstaten over for, og hvordan kan vi løse udfordringerne? Dette var nogle af de spørgsmål, som forløbet kredsede om.

Vi startede i lokalmiljøet med en velfærdsvandring. Her kiggede vi på, hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel, og vi diskuterede velfærdsdilemmaer undervejs. Da vi kom hjem i lokalet reflekterede vi over vores egen brug af velfærdsstaten, og vi skulle overveje, om vores liv havde set anerledes ud, hvis vi havde levet under den konservative eller den liberale velfærdsmodel.


Forløbet blev afrundet med en ekskursion til Aarhus for at undersøge hvordan indvandring både kan siges at være en udfordring for velfærdssstaten, men måske er der også håb forude, for hvis vi lykkes med integrationen, er der jo en stor arbejdkraft at hente.  Vi gæstede et foredrag på universitetet, hvor vi lærte at integration var blevet et "skraldespandsbegreb". Vi besøgte desuden den tyrkiske moské hvor vi overværede en bøn.


Begreber vi har arbejdet med i forløbet

Velfærdsmodellen
Den liberale velfærdsmodel
Den socialdemokratiske
Den konservative velfærdsmodel

Velfærdsklemmerne
Interne klemmer:
Demografisk pres
Forventningsklemmen (Wagners lov)
Omkostnings pres (finansieringsklemmen)

Eksterne klemmer:
Globalisering (EU's fri bevægelighed, social dumping, velfærdsturisme og outsourcing)
Migration


Konkurrence staten  
Fra welfare til workfare
Fremme den danske konkurrenceevne
Fra borger til soldat


Konkurrence statens konsekvenser
Flexicurity --> flexisme (Willig og Ejsnæs)
Højhastighedsssamfund (Rosa Hartmund)
Den teknologiske acceleration
Den sociale acceleration
Acceleration af livstempoet
Den sociale kappestrid


Finanspolitik
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik.

Det økonomiske kredsløb
Staten
Befolkningen
Virksomhederne
Udlandet
Bankerne

De økonomiske mål
Økonomisk vækst
Høj beskæftigelse
Stabil inflation
Balance på statsfinanserne
Bæredygtig og økonomisk udvikling
Balance på betalingsbalancen

Jesper Kvist Jon og Brask Fischer
Det tredelte velfærdsmiks
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Velfærdsklemmerne (afl. 1) 01-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 6 Hvad afgør præsidentvalget i USA i 2024?

Hvad afgør præsidentvalget 2024?

Hvordan fungerer det amerikanske valgsystem? Hvilken betydning har udfaldet af præsidentvalget for Danmark? Kan Elon Musk og Taylor Swift påvirke valgets udfald? Hvorfor tog Trump til Pennsylvania for at arbejde på maccen? Hvordan agerer de amerikanske vælgere? Dette var blot nogle af de spørgsmål, som vi fik svar på i forløbet.

Det hele kulminerede med en stor valgdag på gymnasiet. Vi startede i biografen med at se ”The Apprentice” og blive klogere på Donald Trump og hans baggrund. Om aftenen planlagde og afholdte klassen deres egne valgfester for henholdvis demokraterne og republikanerne, og derudover hørte de en forelæsning af Derek Beach om valget 2024 for til slut at ringe sammen med to tidligere elever, der var på rejse i USA, for at høre lidt om stemningen på valgdagen. De kunne blandt andet fortælle os, at stemningen ved valgstederne var meget anspændt, efter sidste gangs beskyldninger om valgsvindel.

I ugen efter valget brugte vi to moduler på at undersøge, hvorfor Trump vandt. I den forbindelse lavede i et rollespil med titlen "Populisten og det jævne folk" for derigennem at få en større forståelse for, hvorfor så mange vælgere stemte på Trump.

Begreber vi har arbejdet med i forløbet

Det politiske system i USA
Den udøvende magt: Præsidenten
Den lovgivende magt: Kongressen (senatet og repræsentanternes hus)
Den dømmende magt: Højesteret

Valgsystemet
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Valgmandskollegiet
Winner takes all system

De fem typer af magtudøvelse
Direkte magt
Indirekte magt
Dagsordensættende magt
Diskursivmagt
Institutionel magt

Polarisering
Negative campaining
Negative partisanship
Medierne
Ekkokamre
Fake news

Populisme (Jan Werner Müller, Roger Eatwell og  Matthew Goodwinn)
Tre tegn på, at du er populist
Du repræsenterer folkets vilje
Du repræsenterer det "rigtige" folk
Du kæmper imod de korrupte politiske eliter

De fire D'er som populisten adresserer
Deprivation
Dealignment
Destruction
Distrust

Vigtige politiske skillelinjer 2024
Økonomi
Immigration
Abort

Vælgeradfærd
Rationalchoice teorien
Issue voting
Pocket book voters
Retrospektive vælgere
Prospektive vælgere

Michiganmodellen
Langtidsfaktorer (gruppetilhørsforhold og familienspåvirkning) påvirker partiidentifikationen.
Korttidsfaktorer (holdninger til kandidaten eller særlige emner (issues) kan påvirke partivalget kortvarigt, men vælgeren vender som regel tilbage til det parti, som vedkommende identificerede sig med.

Vælgertyper
Kernevælgere
Marginalvælgere
Issuevoters
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvad afgør præsidentvalget 2024? (afl. 3) 10-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
Titel 7 Ekskursion til København - magt og medier

Ekskursion til København - magt og medier


Privilegier, penge og økonomi

Vi startede på nationalmuseet med udstillingen Money Money Money. Udstillingen havde fokus på privilegier, ulighed og penge. I blev bevidste om jeres privilegier, da I allerede ved indgangen fik et kreditkort med et bestemt beløb på. Beløbet afhang af held. Nogle var rige fra starten, og andre fattige. I løbet af udstillingen kunne I vinde flere penge. Udstillingen satte fokus på leveforhold og ulighed i forskellige lande. I løb også rundt i et hamsterhjul, for at tjene penge.

Vælgeradfærd

På Københavns universitet gæstede vi Kasper Møller Hansen til et oplæg om de nyeste trends inden for den danske vælgeradfærd.


Ulighed og sociologi

Vi var på en kold vandring med Gadens stemmer. Her fulgte i med forskellige rundvisere, der havde forskellige historier fra Københavns gadeliv.


Magt og politik

Som optakt til vores besøg hos Solbjørg fra Liberal Alliance, var I på en selvguidet magtvandring I københavn. Undervejs skulle I tage selfies foran lokationer og koble billederne til centrale magtbegreber. Vi endte alle vandringen på Christiansborg til et oplæg fra Solbjørg fra Liberal Alliance. Hun viste os også det nye maleri i samtaleværelset af 30 kvinder som har haft stor betydning for folkestyret de sidste 30 år. Solbjørgs eget oplæg kom derfor også til at handle om hendes holdning til ligestilling, og hvordan det er at være kvinde i politik.

Medier

Vi var inviteret ind i "Debatten" som publikum for Clement. Temaet var "Unge og druk", som I fandt meget relevant. Efter debatten tog Clement og hans hold sig tid til at svare på jeres spørgsmål. Her fik i et indblik i, hvordan programmet bliver lavet.

International politik

Som afrunding besøgte vi forsvarsakademiet til et oplæg om forsvar og internationalpolitik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Folkemøde 05-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
Titel 8 Står vi på kanten til 3. verdenskrig?

Står vi på kanten til 3. Verdenskrig?

Kan EU skabe fred i Ukraine? Hvordan ser EU's fremtid ud? Vil Trump få de europæiske lande til at rykke tættere sammen? Hvordan kommer den nye verdensorden til at se ud? Er Mette Frederiksen realist eller liberalist? Hvilke muligheder har en småstat i en multipolær verdensorden? Hvilken betydning vil Trumps toldpolitik få for resten af verden og de amerikanske borgere? Dette var nogle af de mere centrale problemstillinger, som vi har berørt i forløbet.

1. halvdel af forløbet havde fokus på EU. Vi fik besøg af Rasmus Nørlund der tog eleverne igennem 3 timers rollespil, der handlede om Ukraine krigen i EU' regi. Her fik eleverne lov at forhandle på vegne af EU's forskellige lande. Landenes magt var illustreret med karameller, og her var det tydeligt, at Tyskland og Frankrig havde mest at skulle have sagt. Det blev også tydeligt, hvordan nogle af EU's medlemslande står i en kattepine, fordi de gerne vil undgå at provokere deres russiske "Nabo". Efterfølgende havde vi to moduler hvor vi behandlede EU's fremtid. Det hele kulminerede med en EU konference, hvor forskellige perspektiver blev drøftet.

2. halvdel af forløbet fokuserede vi bredere på, hvad der kendetegner international politik i 2025. Vi analyserede Mette Frederiksens dystre nytårstale, kiggede nærmere på Trumps indtrædelsestale, og diskuterede effekterne af hans tiltag. Her var fokus især på de økonomiske konsekvenser af hans toldpolitik. Omdrejningspunktet for hele forløbet har desuden været at kigge på forskellige konflikter igennem de tre ip teorier: realisme/neoralisme, liberalisme og konstruktivisme.


Som supplerende empiri har eleverne fået et oplæg af Peter Viggo med titlen "Der er krig overalt". Derudover var klassen i biografen og se dokumentarfilmen "Facing war" hvor dokumentaristen fulgte Jens Stoltenbergs sidste år som NATOs generalsekretær. Det gav os et indblik i de interessekonflikter der er i NATO men også en forståelse for, hvor stor en rolle enkelt personer kan spille i international politik.

Begreber vi har arbejdet med i forløbet

EU's institutioner  
EU kommisionen (den udøvende magt i EU)
Ministerrådet (lovgivende magt i EU)
Europaparlamentet (lovgivende magt i EU)
EU domstolen (den dømmende magt)

Københavns kriterierne
1. EU's politiske krav
2. EU's økonomiske krav
3. Leve op til at overtage EU's regler

Magt i internationalt regi
Hård magt
blød magt
Smart power
Bruxelleseffekten (Teorien er formuleret af professor Anu Bradford I 2012)

Integrationsteorier der kan forklare EU's udvikling
Integration i bredden (udvidelse af antallet af medlemslande)
Integration i dybden (afgivelse af suverænitet fra medlemslandene til EU, så EU får mere magt)
Transaktionsanalysen
Funktionalisme (Briterne har altid været funktionalister)
Føderalisme (bl.a. Frankrig og Tyskland)

De udenrigspolitiske mål og midler  
Udenrigsøkonomiske mål: Velstand
Idépolitiske mål: værdier
Sikkerhedspolitiske mål: Statens sikkerhed
Determinanter
Kapabiliteter
”Stokkemetoden” (hård magt)
”Gulerodsmetoden”
”Propaganda/prædikemetoden” (blød magt)

Typer af stater i det internationale samfund
Supermagt
Stormagter
Mellemstore stater
Småstater

Realisme
Pessimistisk verdenssyn
SOS (stater, overlevelse, sikkerhed)
Politik er et nulsumsspil
Sikkerhedsdilemmaet
Cyklisk historieopfattelse
Nationale interesser i centrum
Hård magt er det eneste der betyder noget
Anskuer international politik som en jungle (anarkisk system) hvor den stærkeste overlever

Neoralisme: (Kenneth Walz og John Mearsheimer)
Kapabiliteter
Unipolært system
Multipolært system
Bipolært system
Balancering
Bandwagoning

Liberalisme  
Int. institutioner og samarbejder skaber fred
Plussumsspil
Lineær historieopfattelse
Kompleks interdependens
Den demokratiske fredstese
Liberal interventionisme
Blød magt spiller en rolle
International politik som en zoologisk have

Konstruktivisme
En stats handlinger kan forklares ud fra deres virkelighedsopfattelse
Virklighedsopfattelsen hos en stat/person kan undersøges ved at kigge på diskurser

Den gamle verdensorden (1989-2015)
The end of history (Francis Fukuyama) 1989 (det vestlige demokrati stod tilbage som vinderen)
Den amerikanske verdensorden (1940-2015). USA som hegemon.

Den nye verdensorden (2015….)
Multipartner orden (liberalist John Ikenberry): USA har ikke samme dominerende position, men de er stadig stærkest. Det liberale demokrati er fortsat på fremmarch.
Multipolære verdensorden (neoralist: John Mearsheimer): To eller flere stormagter kan rotte sig sammen mod én tredje (balancering). Magtpolitik og nulsumsspil tilbage i fokus

Begreber der knytter sig til international økonomi
Monopol
Forsyningskæder
Sjældne jordarter

FN
”FN er ikke skabt til at tage os til himlen, men for at sikre, at vi ikke ryger til helvede”
Generalforsamlingen
Sikkerhedsrådet
Vetoret
Statssuverænitet: alle stater har suveræn autoritet inden for sine grænser.
Menneskerettigheder: Responsibility to Protect (2005)

NATO
Facing war filmen
Artikel 5: Musketereden. En for alle, alle for en.
Medlemslande skal stræbe efter at bruge 2% af landets bnp på forsvar
De 32 medlemslande har vetoret.

Københavnerskolen og det udvidede sikkerhedsbegreb
De fem sikkerhedspolitiske trusler
Samfundsmæssige trusler
Økonomiske trusler
Miljømæssige trusler
Militære trusler
Politiske trusler

De fem forskellige sikkerhedsniveauer
Individniveau
Gruppeniveau
Nationalt niveau
Regionalt niveau
Internationalt niveau

Tre typer af sikkerhedsordninger
Koncertsikkerhed
Kollektiv sikkerhed
Sikkerhedsfælleskab
Sikkerhedspolitiske trusler: Aktørtrussel eller strukturtrussel


Begreber der knytter sig til international økonomi
Monopol
Forsyningskæder
Kristiske råstoffer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Er EU samarbejdet i krise? (aflevering 5) 20-12-2024
Vesten og Rusland (aflevering 6) 19-01-2025
3de SA skr. prøve 10-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 9 Ulighed i Danmark (2)

Ulighed i Danmark (2)

Hvordan er mænds mentale trivsel i forhold til kvinders? Hvordan er Kvinders sikkerhed i nattelivet sammenlignet med mænds sikkerhed? Er transkønnede og ciskønnede ligestillede? Er indvandrere med muslimsk baggrund
ligestillet med etniske danskere på det danske arbejdsmarked? Dette ver et udpluk af nogle af de emner, som I beskæftigede jer med i forløbet.

I anledning af kvindernes kampdag havde vi projektuge, hvor I i grupper fik lov at arbejde med en selvvalgt case der kunne relateres til ligestilling. Det var ikke et krav, at emnet skulle handle om ligestilling imellem køn. I skulle selv opstille problemstillinger og besvare disse skriftligt.

Begreber vi har arbejdet med i forløbet

Biologisk og socialt køn (SImone Beauvoir 1949
Skelner mellem Sex og Gender
Det sociale køn: man fødes ikke som kvinde, man bliver det
Man socialiseres til at opføre sig som dreng eller pige
Køn er derfor en social konstruktion
Hvad der opfattes som maskulint og feminint forandres over tid

Biologisk determinisme
Står i skarp kontrast til Beauvoir
Køn er ikke noget man socialiseres til, det er noget naturgivent
Der findes to køn med forskellige evner og egenskaber.
Disse forskelle kan forklares ud fra biologien og kan derfor ikke ændres

Diskursivt køn
Man gør køn igennem en række kropsliggjorte rutiner
Kulturelle kønsnormer definerer korrekte måder at opføre sig på

Judith Butler
Der skal ikke skelnes mellem sex og gender. Begge dele er en samfundsmæssig konstruktion
Køn er noget man gør
Vi skaber kønnet igennem sproget (diskurser)

Det valgfrie køn (Henning Bech
De sociale kønsroller er stort set forsvundet
Mænd har ikke længere privilegier. Kønnet er noget man selv vælger hvordan man vil udtrykke
Mænd og kvinder kan indtage samme samfundspositioner

Michael Kimmel
Mener i modsætning til Bech at mænd stadig har privilegier, som kvinder ikke har
Fordi mænd historisk set altid har været i toppen af samfundet føler de sig berrettiget til magten.
Mens kvindeidealet har ændret sig meget, har maskulinitets idealet ikke udviklet sig ret meget.
Men ifølge Kimmel er der håb forude. Maskulinitets idealet er under forandring.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3de SA sygetermins 13-03-2025
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 10 Familien og individet i det senmoderne samfund (2)

Familien og individet i det senmoderne samfund (2)

3de har det sidste halve år arbejdet med at planlægge et stort folkemøde for hele gymnasiet. I den forbindelse valgte klassen, at den store afrundingsdebat ved folkemødet skulle handle om trivsel. Ved debatten startede forskeren Eva, med at ridse resultaterne af hendes undersøgelser op. Hun var faktisk ikke så bekymret for de unges trivsel. Alex Vanopslagh lagde et ansvar for de unges trivsel hos forældrene og individet selv. Som han sagde "Man har ikke selv skyld i at man mistrives, men man har selv et ansvar for at komme ud af mistrivslen". Borgmesteren fra Rebild nævnte ipadsning og var i det hele taget bekymret for, at de unge sidder bag skærmen stedet for at være sammen med vennerne i virkeligheden.

Med udgangspunkt i pointerne fra debatten undersøgte vi i klassen, om der i det hele taget er en trivselskrise, eller om den i høj grad er talt frem af medierne. Her fandt vi at der er mange metodiske fejlkilder der skal tages højde for, når man vil undersøge unges trivsel via spørgeskemaer og interviews. Eksempelvis er det ikke ligegyldigt hvornår man spørger de unge, hvad man spørger dem om, og hvilke unge man spørger.

Vi diskuterede også om vi skulle gå samme vej som newzealænderne: at forbyde sociale medier til unge under 15.

Forløbet blev rundet af med en mundtlig prøveeksamen, hvor eleverne fik et materialesæt om emnet, hvorefter de skulle fremlægge deres besvarelse i en video på 10 minutter.
Her var feedbacken at eleverne overså centrale pointer i bilagsmaterialet. Eksempelvis at der var en social ulighed i mistrivslen. Dem der levede under 50 % fattigdomsmålet mistrives mere end dem der ikke gjorde. Derudover var den metodiske del for tynd. Eleverne forholdte sig ikke kritisk til, hvordan man havde spurgt de unge.


Begreber vi har arbejdet med i forløbet

Anthony Giddens
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Ansigtsløse tillidsrelationer
Øget refleksivitet
Ekspergørelse

Maffesolis teori om nedstammer
Uenig med Giddens. Vi søger ikke bare os selv. Vi søger fællesskaber
Neotribale fællesskaber (også virtuelle)

Ove Kaj Pedersen om konkurrencestaten
Blev redningsplanken til den universelle velfærdsmodel
Skabe mest mulig vækst
Fremme den danske konkurrenceevne
Fra welfare til workfare
Fra borger til soldat

Hartmund Rosa
Højhastighedssamfund
Fanget i et hamsterhjul
Den sociale acceleration
Den teknoliske acceleration
Acceleration af livstempoet
Social kappestrid


Meyrowitz
Forward stage
Middle region (de sociale medier)
Deep backstage

Axel Honneths teori om ankendelse
Anerkendelse i den private sfære
Anerkendelse i den retslige sfære
Anerkende i den solidariske sfære

Hylland Eriksensens tre identitetstyper ved etniske minoriteter
Den rene identitet
Kreolske identitet
Bindestregs identitet

Thomas Ziehe
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering

Goffmann
Frontstage
Backstage
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3de SA sygetermins 13-03-2025
Er der ligestilling i Danmark? (afl. 7) Projekt 15-03-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde