Holdet 2024 SA/23d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristian Wilhelmsen
Hold 2024 SA/23d (2d SA, 2d SA SRO, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark
Titel 2 Hvor ligger magten?
Titel 3 Familien og individet i det senmoderne samfund
Titel 4 Udfordringer for dansk økonomi
Titel 5 Flygtninge, migranter og integration
Titel 6 Et splittet USA går til valg
Titel 7 Kan det tyske valg skabe stabilitet i Europa?
Titel 8 Er Europa blevet alene hjemme?
Titel 9 En ny verdensorden?
Titel 10 Velkommen til demokratiet og folketingsvalget 2026
Titel 11 Er globaliseringen sat på pause?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark

Som en del af grundforløbet har alle 1.g-klasserne på Støvring Gymnasium (og dermed alle elever i klassen) haft et forløb om ulighed i Danmark. I dette forløb har vi arbejdet med ligestilling, livsformer og livsstile, levevilkår, socialklasser, fattigdom og ulighed operationaliseret i ginikoefficienten.
For at konkretisere nogle af de mange begreber ser vi DR 1's 'Ulighed i sundhed', del 3.
I forløbets anden halvdel ser vi på de politiske ideologier og de politiske partier. Her ser vi kort på, hvordan ideologierne/partierne forholder sig til ulighedsdebatten. Efterfølgende ser vi på, hvordan eleverne ud fra 10 holdningsspørgsmål havner i Ingleharts koordinatsystem.
Mange af eleverne har også stiftet bekendtskab med vælgernes holdninger til forskellige politiske issues relateret til ulighed, som findes via www.surveybanken.aau.dk.

Anvendt materiale:
Peter Brøndum m.fl., "Luk samfundet op", 3. udgave, Columbus, 2017, s. 12-28 og 89-124.
Peter Brøndum m.fl., "Ulighedens mange ansigter", Columbus, 2014, s. 67-74.
DR1, "En syg forskel", del 3.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvor ligger magten?

Vi ser i dette første studieretningsforløb i samfundsfag på det politiske systems opbygning i Danmark. Vi stifter herunder bl.a. kendskab med de forskellige demokratiopfattelser, magtens tredeling, valg og vælgere, lovgivningsprocessen, forskellige indflydelseskanaler, mediernes rolle og demokratiets tilstand.
Vi ser også kort på magtens placering i EU. Her benytter vi os af hjemmesiden https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal.
Som en del af forløbet afvikler vi en kvantitativ miniundersøgelse, hvor vi undersøger 1.g-elevernes opfattelser af magtens placering og sammenligner den med udvalgte forældres opfattelser af magtens placering. Dette giver anledning til at diskutere, hvor magten ligger placeret i det danske samfund.
I den sidste del af skoleåret arbejder vi kort med det forestående valg til Europa-Parlamentet. Her ser vi på valgkampens temaer, og vi arbejder med, hvordan de 15 danske mandater bliver fordelt vha. den d'Hondske metode.
I 3.g fortsættes forløbet, idet vi følger kommunalvalget i november 2025 og snakker om folketingsvalget i 2026 (her har vi dog desværre ikke længere ret mange moduler at gøre godt med grundet terminsprøver og SRP-skrivning).

Anvendt materiale i 1.g-delen af forløbet:
Peter Brøndum m.fl., "Luk samfundet op", 3. udgave, Columbus, 2017, s. 125-142 og 154-173.
”Aldrig har statsministeren haft så meget magt – og der er især ét stort problem”, Berlingske, 1/11.20.
Louis Dohlmann, ”Tilliden til samfundet falder”, Politiken, 12/11-23.
”Ny måling: Socialdemokratiet når nyt bundniveau i Mette Frederiksens tid som statsminister”, Altinget, 17/11-23.
Thomas Lauritzen, ”Hvad betyder Wilders vilde valgsejr for Europa? Her er de fem vigtigste nedslag”, Altinget, 24/11-23.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Familien og individet i det senmoderne samfund

Klassisk sociologiforløb med fokus på socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi ser undervejs på, hvad der kendetegner det senmoderne samfund og den senmoderne familie, og vi snakker i denne sammenhæng bl.a. om årsagerne til de mange opløste ægteskaber, unges identitetsarbejde og de sociale mediers betydning for dette på godt og ondt.

I 3.g arbejder vi videre med sociologien med henblik på at give mulige svar på spørgsmålet om, hvorfor så mange unge har det så svært i dagens samfund. I denne forbindelse laver klassen gruppefremlæggelser om temaet i et fagligt samspil med dansk.

Anvendt materiale i 1.g-delen af forløbet:
Peter Brøndum m.fl., "Luk samfundet op", 3. udgave, Columbus, 2017, s. 30-60, 63-77 og 81-88.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Udfordringer for dansk økonomi

I dette økonomiforløb ser vi på mål og midler i en nationaløkonomi som den danske. Dette gøres ved at arbejde med udbud og efterspørgsel, de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, det klassiske konjunkturforløb samt finans- og pengepolitik. Efterfølgende ser vi også kort på forskellige former for strukturpolitik.
Vi ser i denne forbindelse på aktuelle nøgletal, der kan bruges til at afdække, hvordan dansk økonomi er blevet påvirket af henholdsvis Coronaperioden og krigen i Ukraine.
I forløbets afrunding arbejder vi med forskellige velfærdsmodeller. Vi ser i denne sammenhæng på, hvilke langsigtede udfordringer den danske velfærdsmodel står over for.

I 2.g opdaterer vi vores økonomividen ved at samle op på de økonomiske mål og midler fra 1.g. Her ser vi også kort på den økonomiske situation i de nordiske nabolande (Sverige og Norge), ligesom vi ser på økonomisk teori i form af keynesianisme og monetarisme.

Materiale anvendt i 1.g-delen af forløbet:
Peter Brøndum m.fl., "Luk samfundet op", 3. udgave, Columbus, 2017, s. 177-198 og 201-220.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Flygtninge, migranter og integration

Med afsæt i den internationale debat om flygtningestrømme arbejder vi i dette forløb med flygtninge, migranter og integration i Danmark.
I integrationsdelen i forløbet vil vi anskue problemstillingen ud fra såvel en politisk, sociologisk og økonomisk vinkel - dog med hovedvægten på det politiske og det sociologiske.
Vi ser på, hvorfor partierne og medierne har de standpunkter, de har, hvorefter vi med afsæt i sociologien og dens begreber forsøger at forstå, hvorfor integrationen kan være så kompliceret og i visse tilfælde resultere i forskellige former for kriminalitet.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå.
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Et splittet USA går til valg

I dette forløb ser vi på, hvordan det politiske system i USA er opbygget, og vi ser på, hvordan et amerikansk præsidentvalg foregår.
Vi vil have fokus på den splittelse, der præger vælgerne og partierne i USA. Vi ser på, hvordan denne splittelse kommer til udtryk, og vi arbejder med, hvordan den præger valgkampen mellem Kamala Harris og Donald Trump. I denne sammenhæng arbejder vi teoretisk med parti- og vælgeradfærd.
Vi får også tid til at arbejde lidt med den amerikanske drøm, udviklingen i ulighed i USA og status i meningsmålingerne frem mod valget.
I forbindelse med præsidentvalget udarbejder eleverne en aflevering, hvor de selv beslutter sig for, hvordan opgaveformuleringen skal lyde.

Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kan det tyske valg skabe stabilitet i Europa?

Vi arbejder i dette forløb med valget til den tyske forbundsdag, som finder sted d. 23. februar, 2025.

Vi ser først på, hvorfor tyskerne skal til valg "i utide", og derefter danner vi os et overblik over de tyske partier og den måde, et tysk valg foregår på. Vi ser nyhedsuddrag og læser artikler og statistikker, der kan bruges til at afdække, hvad der bliver valgkampens vigtigste temaer. Utryghed grundet terror, den lave vækst i tysk økonomi og krigen i Ukraine rangerer her højt.

Vi studerer meningsmålinger, snakker om mulige regeringskoalitioner og afrunder forløbet med at studere det endelige valgresultat.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er Europa blevet alene hjemme?

Med afsæt i Trumps trusler om at stoppe støtten til Ukraine og hans skænderi i Det Hvide Hus med Vladimir Zelenskyj ser vi i dette forløb på forskellige forhold vedrørende EU. Forløbet tilrettelægges på den måde, at eleverne i grupper forbereder videoproduktioner om forskellige problemstillinger med relation til EU. Det kunne være EU's rolle i Ukraine, spørgsmålet om et muligt tyrkisk EU-medlemskab, EU's klimapolitik eller status i Storbritannien efter Brexit. Videoproduktionerne bliver vist på klassen, og med afsæt i dem, diskuterer vi forskellige problemstillinger.
Det fælles, faglige stof vil være ret begrænset.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 En ny verdensorden?

I dette klassiske forløb i international politik ser vi på realismens og liberalismens verdenssyn og staters udenrigs- og sikkerhedspolitik - herunder også Danmarks udenrigspolitiske mål og midler.
Vi ser herefter kort på, hvad der kendetegner internationale institutioner som WHO, NATO og FN.
I forløbets afrundende del diskuterer vi, om vi er på vej mod en ny verdensorden, ligesom vi overvejer, hvad der i givet fald karakteriserer/vil komme til at karakterisere en sådan ny verdensorden.
Krigen i Ukraine vil løbende blive inddraget i vores overvejelser. Vi vil bl.a. se på, hvilke interesser forskellige lande har i at nå frem til en fredaftale, og vi vil diskutere fornuften i de fredsudspil, som amerikanerne fremlægger.
På vores ekskursion til København mødes vi med Niels Byrjalsen og Jens Ladefoged, som holder oplæg om IP-relaterede problemstillinger.

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velkommen til demokratiet og folketingsvalget 2026

I forbindelse med kommunalvalget afvikler vi et kort forløb om kommunalpolitik. Vi tager udgangspunkt i, at unge er underrepræsenteret i kommunalpolitik - både når det kommer til at afgive sin stemme, stille op til kommunalvalg og blive valgt ind i byråd. Vi diskuterer kort årsagerne til dette.
Herefter arbejder vi med Rebild Kommunes budget for at blive klogere på, hvad kommunalpolitik handler om. I denne forbindelse besøger vi også det lokale rådhus i Støvring, hvor funktionsleder Pernille Bay Pedersen holder et oplæg og besvarer spørgsmål fra os om kommunalpolitik og kommunalvalget.
Vi anvender diverse kandidattests til at blive klogere på lokalpolitikernes mærkesager, og vi får i denne forbindelse besøg af Martin Lidegaard, som vil fortælle om Radikale Venstres mærkesager.
Vi afrunder forløbet med at forstå de principper, som anvendes for at komme fra valgresultat til mandatfordeling i byrådet (d'Hondsk metode med valgforbund).
På selve valgaftenen vil nogle af eleverne arbejde som stemmetællere i Støvring Hallen.
I foråret 2026, hvor vi stort set er færdig med vores undervisning, vil vi bruge lidt tid på at følge med i folketingsvalget 2026. Vi vil her bl.a. snakke mandatfordeling, konfidensintervaller og mulige regeringskonstellationer efter valget.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Er globaliseringen sat på pause?

I dette forløb om international økonomi ser vi på globaliseringen og dens økonomiske konsekvenser.
I forløbets første del ser vi på handelsteorier (herunder Smith og Ricardo), derefter ser vi på fordele og ulemper ved hhv. frihandel og protektionisme, og herudfra arbejder vi med, hvorfor globaliseringen tilsyneladende er sat  på pause, og hvilke konsekvenser denne pause kan få for verdensøkonomien.
Vi runder forløbet af med kort at se på den økonomiske integration i EU samt Afrikas integration i den globale handel.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer